Tagged: udgivelse


vinduer_til_forskning

Er Vinduet til Forskning for lukket?

De fleste har sikkert fundet vej forbi det, sĂ„kaldte,  fĂŠlles forskningsnetvĂŠrk READ – REsearch in Architecture and Design […and Conservation]. En database spydspids der sĂ„ skal “[…] give overblik over skolernes forskning og forskningspublikationer. […] En direkte vej vil viden om forskning i arkitektur, design og konservering i Danmark.” Men hvis ‘vejen til viden’ ender blindt kan man spĂžrge sig selv om vinduet til forskning er for lukket?

READ eller DEAD?
NÄr arkitekter vÊlger at lave en Ph.d. sÄ er det pÄ den ene side en indfÞring [uddannelse] i det at forske. Og pÄ den anden side producerer de stort set altid dybdegÄende og aktuel viden, som ligger langt ud over hvad de ansatte arkitekter selv evner i dagligdagen. Men jeg fÞler at der mangler en diskussion, mÄske endda en holdningsÊndring, for hvordan vi skal udvikle den berÞringsflade man som arkitekt har til den forskningsbaserede viden.

Er du opmĂŠrksom, og har du tiden er det altid vĂŠrd at deltage i forsvaret af en Ph.d. Her fĂ„r man altid et kort resumĂ© og en efterfĂžlgende perspektiverende bedĂžmmelse af bedĂžmmelsesudvalgets medlemmer. Er du i netvĂŠrk med den Ph.d. studerende kan man vĂŠre heldig at fĂ„ tilsendt selve afhandlingen pĂ„ PDF. Men ellers er arkitektstanden hensat til at vandre ned pĂ„ den tilknyttede arkitektskoles bibliotek, og lĂ„ne den ene papirudgave med hjem. SĂ„ adgangen er der – vinduet er Ă„bent – men mĂ„ske det efterhĂ„nden kun er pĂ„ en smule pĂ„ klem.

Min undren over den manglende [digitale] offentliggĂžrelse af Ph.d. afhandlingerne fik mig til at kontakte de to arkitektskoler. Og hvor jeg troede at det hele bundede i en eller anden form for copyright dyst mellem institution og den Ph.d. studerende, sĂ„ var jeg overrasket over at skolerne rent faktisk gerne ser en stĂžrre grad af eksponering og offentliggĂžrelse, men at det i hĂžj grad er de studerende selv som vĂŠlger at holde kortene tĂŠt ind til kroppen. Mange med et muligt Ăžnske om at afhandlingen skal efterbearbejdes til en egentlig bogudgivelse – en mĂ„de hvor man sĂ„ kunne bygge en [Ăžkonomisk?] karriere pĂ„ skuldrene af sin afhandling.

En knude med for mange ender?
For fĂ„ uger siden deltog jeg selv i et aktuelt Ph.d. forsvar pĂ„ KADK, af arkitekt Anders Hermund. I dagene op til forsvaret spurgte jeg Anders om ikke vi skulle se at fĂ„ afhandlingen lagt online, f.eks. i PDF format og gerne her pĂ„ bloggen. Og efter kun 2 uger er afhandlingen nu downloaded over 500 gange. Spejler man det i en analog udlĂ„nspraksis, sĂ„ havde det taget 4 Ă„r fĂžr de samme 500 nysgerrige kolleger alle havde lĂ„nt den ene afhandling pĂ„ biblioteket [ved en uges udlĂ„n]. Et modargument kunne sĂ„ lyde, at ‘dette problem slet ikke findes, da Ph.d. afhandlinger ikke udlĂ„nes i sĂ„ hĂžj en grad’. Men i denne forbindelse mĂ„ det sĂ„ betyde, at biblioteket er bĂžgernes svar pĂ„ en kirkegĂ„rd, mere end det sĂ„ er en videndeler af ny og aktuel viden.

Nu skal det her ikke kun handle om hvor smarte de digitale teknologier er, men et spÞrgsmÄl om skolernes mange Ph.d. afhandlinger altid [om nogensinde?] fÄr sat rÞdder i praksis. Om kÊden knÊkker et eller flere steder. Og hvem der egentlig diskuterer og stÞtter op om en mere Äben og aktuel videndeling.

Det er en knude med mange ender. Og mÄske derfor er det et forsÞg vÊrd at hive lidt i flere af dem. Det kunne vise sig, at det var pÄ tide at binde flere af enderne sammen:

  1. Hvad siger de Ph.d. studerende selv? Er det deres ansvar alene?
  2. Er forskningsbaserede afhandlinger bedst forbeholdt andre forskere? Og skal den ny viden sÄ derfor altid formidles i korte artikler i diverse tidsskrifter?
  3. Skal et introvert READ netvÊrk hellere udvides til ogsÄ at vÊre et ekstrovert formidlingsnetvÊrk, der giver online adgang til den fulde afhandling (pdf)?
  4. Hvordan ser arkitektskolernes pĂ„ deres rolle som videnskabende institution? Og har de overhovedet en faglig ‘public service’ rolle?
  5. Skal vi passe pÄ at den ny forskning ikke [ogsÄ?] drukner i en voksende browserkultur? Eller skal vi insistere pÄ at gÞre ny viden tilgÊngeligt i videst mulig omfang?
  6. Hvad synes du? HvornÄr har du sidst lÊst en Ph.d. afhandling? Skriv en kommentar hvis du har en mening, eller tanker der kan Äbne eller lukke diskussionen:)
2014-12-07 20-15-07

GUIDE TO SUSTAINIA [pdf]

 

“If you want to build a ship, don’t drum up people to collect wood and don’t assign them tasks and work, but rather teach them to long for the endless immensity of the sea.”

Antoine de Saint Exupéry

This is how we could live in 2020
Hvis du som arkitekt ikke allerede fĂžlger udgivelser og debatter fra tĂŠnketanken og ugebrevet Mandag Morgen, sĂ„ var det mĂ„ske noget. De er allerede en vigtig medspiller i vĂŠkst- og klimadebatten, og gĂžr et godt stykke arbejde for at inddrage arkitekternes allerede eksisterende engagement. I oktoberkunne man finde en gratis sĂŠrudgivelse – ‘Guide to Sustainia’ [77 s. Pdf] – der tegner et roadmap for en ny bĂŠredygtig livsstil.

SÄ hvem stÄr bag de gode rÄd?
Som arkitekt sĂŠtter man mere end stor pris pĂ„ deres evne til at formidle og nĂ„ ud til beslutningstagere og andre mediers meningsdannere. Men jeg synes at de gĂžr det svĂŠrt at gennemskue hvem der egentlig er ophavsmĂŠndene til de mange gode rĂ„d. Men allerede i fĂžrste kapitel lĂŠrer man at der stĂ„r stĂŠrke krĂŠfter bag, som alle er samlet i den uafhĂŠngige dansk/globale alliance GGL – Green Growth Leaders [pĂ„ initiativ af Mandag Morgen, KĂžbenhavns Kommune, DONG Energy og Realdania], der med sit kommunikationsprojekt, Project Green Light stĂ„r bag selve udgivelsen af ‘Guide to Sustainia’.

Ud over de mange internationale firmaer der stÞtter op om projektet, sÄ har de ogsÄ samlet en sammensat en gruppe af rÄdgivere og kommunikationseksperter, hvor Bjarke Ingels fra BIG Architects glÊdeligt er iblandt.

Firmaer i alliancen:
General Electric / Microsoft / DONG Energy / CISCO / DNV, Det Norske Veritas / Philips Lighting / SAS Scandinavian Airlines / Knoll / Tetra Pak / InterfaceFLOR / IKEA / TetraPak / VELUX / DONG Energy / DNV, Det Norske Veritas