Tagged: udgivelse


vinduer_til_forskning

Er Vinduet til Forskning for lukket?

De fleste har sikkert fundet vej forbi det, såkaldte,  fælles forskningsnetværk READ – REsearch in Architecture and Design […and Conservation]. En database spydspids der så skal “[…] give overblik over skolernes forskning og forskningspublikationer. […] En direkte vej vil viden om forskning i arkitektur, design og konservering i Danmark.” Men hvis ‘vejen til viden’ ender blindt kan man spørge sig selv om vinduet til forskning er for lukket?

READ eller DEAD?
Når arkitekter vælger at lave en Ph.d. så er det på den ene side en indføring [uddannelse] i det at forske. Og på den anden side producerer de stort set altid dybdegående og aktuel viden, som ligger langt ud over hvad de ansatte arkitekter selv evner i dagligdagen. Men jeg føler at der mangler en diskussion, måske endda en holdningsændring, for hvordan vi skal udvikle den berøringsflade man som arkitekt har til den forskningsbaserede viden.

Er du opmærksom, og har du tiden er det altid værd at deltage i forsvaret af en Ph.d. Her får man altid et kort resumé og en efterfølgende perspektiverende bedømmelse af bedømmelsesudvalgets medlemmer. Er du i netværk med den Ph.d. studerende kan man være heldig at få tilsendt selve afhandlingen på PDF. Men ellers er arkitektstanden hensat til at vandre ned på den tilknyttede arkitektskoles bibliotek, og låne den ene papirudgave med hjem. Så adgangen er der – vinduet er åbent – men måske det efterhånden kun er på en smule på klem.

Min undren over den manglende [digitale] offentliggørelse af Ph.d. afhandlingerne fik mig til at kontakte de to arkitektskoler. Og hvor jeg troede at det hele bundede i en eller anden form for copyright dyst mellem institution og den Ph.d. studerende, så var jeg overrasket over at skolerne rent faktisk gerne ser en større grad af eksponering og offentliggørelse, men at det i høj grad er de studerende selv som vælger at holde kortene tæt ind til kroppen. Mange med et muligt ønske om at afhandlingen skal efterbearbejdes til en egentlig bogudgivelse – en måde hvor man så kunne bygge en [økonomisk?] karriere på skuldrene af sin afhandling.

En knude med for mange ender?
For få uger siden deltog jeg selv i et aktuelt Ph.d. forsvar på KADK, af arkitekt Anders Hermund. I dagene op til forsvaret spurgte jeg Anders om ikke vi skulle se at få afhandlingen lagt online, f.eks. i PDF format og gerne her på bloggen. Og efter kun 2 uger er afhandlingen nu downloaded over 500 gange. Spejler man det i en analog udlånspraksis, så havde det taget 4 år før de samme 500 nysgerrige kolleger alle havde lånt den ene afhandling på biblioteket [ved en uges udlån]. Et modargument kunne så lyde, at ‘dette problem slet ikke findes, da Ph.d. afhandlinger ikke udlånes i så høj en grad’. Men i denne forbindelse må det så betyde, at biblioteket er bøgernes svar på en kirkegård, mere end det så er en videndeler af ny og aktuel viden.

Nu skal det her ikke kun handle om hvor smarte de digitale teknologier er, men et spørgsmål om skolernes mange Ph.d. afhandlinger altid [om nogensinde?] får sat rødder i praksis. Om kæden knækker et eller flere steder. Og hvem der egentlig diskuterer og støtter op om en mere åben og aktuel videndeling.

Det er en knude med mange ender. Og måske derfor er det et forsøg værd at hive lidt i flere af dem. Det kunne vise sig, at det var på tide at binde flere af enderne sammen:

  1. Hvad siger de Ph.d. studerende selv? Er det deres ansvar alene?
  2. Er forskningsbaserede afhandlinger bedst forbeholdt andre forskere? Og skal den ny viden så derfor altid formidles i korte artikler i diverse tidsskrifter?
  3. Skal et introvert READ netværk hellere udvides til også at være et ekstrovert formidlingsnetværk, der giver online adgang til den fulde afhandling (pdf)?
  4. Hvordan ser arkitektskolernes på deres rolle som videnskabende institution? Og har de overhovedet en faglig ‘public service’ rolle?
  5. Skal vi passe på at den ny forskning ikke [også?] drukner i en voksende browserkultur? Eller skal vi insistere på at gøre ny viden tilgængeligt i videst mulig omfang?
  6. Hvad synes du? Hvornår har du sidst læst en Ph.d. afhandling? Skriv en kommentar hvis du har en mening, eller tanker der kan åbne eller lukke diskussionen:)
2014-12-07 20-15-07

GUIDE TO SUSTAINIA [pdf]

 

“If you want to build a ship, don’t drum up people to collect wood and don’t assign them tasks and work, but rather teach them to long for the endless immensity of the sea.”

Antoine de Saint Exupéry

This is how we could live in 2020
Hvis du som arkitekt ikke allerede følger udgivelser og debatter fra tænketanken og ugebrevet Mandag Morgen, så var det måske noget. De er allerede en vigtig medspiller i vækst- og klimadebatten, og gør et godt stykke arbejde for at inddrage arkitekternes allerede eksisterende engagement. I oktoberkunne man finde en gratis særudgivelse – ‘Guide to Sustainia’ [77 s. Pdf] – der tegner et roadmap for en ny bæredygtig livsstil.

Så hvem står bag de gode råd?
Som arkitekt sætter man mere end stor pris på deres evne til at formidle og nå ud til beslutningstagere og andre mediers meningsdannere. Men jeg synes at de gør det svært at gennemskue hvem der egentlig er ophavsmændene til de mange gode råd. Men allerede i første kapitel lærer man at der står stærke kræfter bag, som alle er samlet i den uafhængige dansk/globale alliance GGL – Green Growth Leaders [på initiativ af Mandag Morgen, Københavns Kommune, DONG Energy og Realdania], der med sit kommunikationsprojekt, Project Green Light står bag selve udgivelsen af ‘Guide to Sustainia’.

Ud over de mange internationale firmaer der støtter op om projektet, så har de også samlet en sammensat en gruppe af rådgivere og kommunikationseksperter, hvor Bjarke Ingels fra BIG Architects glædeligt er iblandt.

Firmaer i alliancen:
General Electric / Microsoft / DONG Energy / CISCO / DNV, Det Norske Veritas / Philips Lighting / SAS Scandinavian Airlines / Knoll / Tetra Pak / InterfaceFLOR / IKEA / TetraPak / VELUX / DONG Energy / DNV, Det Norske Veritas