Tagged: tegnestuer


AScreenshoot026

Camtasia Studio 6 – videndeling er let nok

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=KFB_i615NqE&w=500&h=305]
– Alle filmene viser meget komplicerede film kompositioner, men ofte bruger man kun start/stop knappen og arbejder videre.


Mere, Billigere, Hurtigere og Bedre viden
I takt med at arkitektfaget vokser dag for dag i form af stigende krav til konstant egenuddannelse, s√• er der stadig ikke sket de store nybrud, arkitekterne imellem, i den m√•de vi hj√¶lper hinanden. Det handler ikke kun om at spare tid p√• at indsamle information, men ogs√• om at videregive sine egne erfaringer, tricks og det overblik der skal til for at informationen krystaliserer sig til viden. Og der er stor forskel p√• hvis man selv skal finde mulige l√łsninger [information], og til at f√• erfaringer overbragt fra en kollega [viden].

Camtasia Studio har i rigtig mange år været toppen af poppen når det kom til software der med et tryk kan optage hvad du laver på din computerskærm samtidig med at du har mulighed for at optage lyd dertil. Og med Camtasia Studio 6 har det nået et niveau hvor alle kan producere virkelig professionelle undervisningsfilm. Du kan se et fint undervisningseksempel fra drengene på Design Reform , eller her på the SketchUp Show.

So what’s the problem?
Ja, hvad er problemet. Har arkitekterne ikke noget at sige? Synes de at det m√• v√¶re fuldst√¶ndig op til den enkelte, at f√• styr p√• tingene? Vil de hellere selv sidde og fedte med det? Er de for d√•rlige til at sp√łrge om hj√¶lp? Er de generte over at skulle v√¶re den der r√¶kker fingeren op og guider en smule?

Jeg har aldrig fattet hvorfor vi ikke ser det oftere – is√¶r p√• skolerne. For i de kommende √•r vil vi blive bl√¶st omkuld igen og igen af en it-udvikling der aldrig kommer til at stoppe. Hvis man er CAD-, IT- eller udviklingsansvarlig i en virksomhed, s√• skal man da straks igangs√¶tte en plan for at f√• optaget tutorials til alle programmer og andet der kr√¶ver grundig indf√łring (og ofte flere gange!). De dygtigste kolleger kan s√• opdaterer enkelte kapitler i takt med deres egen udvikling. Det skal v√¶re slut med st√łvede CAD-manualer, og ventetider p√• kostbare IT-kurser der for manges vedkommende aldrig er planlagt i forhold til opgaver der kan give rutinen (l√¶s. kostbare Revit kurser for alle ansatte p√• en gang!?). Og hvis det stod til mig, s√• kan den ansatte s√• sidde hjemme i sofaen og opdatere sig…p√• egen regning! Men det tror jeg nu ogs√• mange allerede har indset som et fremtidigt must for, stille og roligt, at kunne f√łlge med ’str√łmmen’.

Formidlet viden [undervisning] er noget der skal foreg√• dagligt, f.eks i form af videoguides fra kollega til kollega, og fra enhver specialist til alle nybegyndere – for har man noget vigtigt at sige, ja, s√• er det alts√• nok at sige det en gang…til kameraet!

…vil du pr√łve Camtasia s√• kig her, her eller her

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=So_oo8UtdJY&w=500&h=305] Continue Reading

Lost in Translation

Hvad består en tegnestue egentlig af?

.

Rem koolhaas kommer g√•ende p√• en byggeplads. Han m√łder en mand i hvidt arbejdst√łj og sp√łrger: “hvad laver du?”, og manden svarer: “Jeg l√¶gger sten p√• sten p√• sten.” (opgave)


Koolhaas g√•r lidt videre og m√łder s√• endnu en mand i hvidt t√łj og stiller ham samme sp√łrgsm√•l, og manden svarer: “Jeg bygger en mur, der skal v√¶re X meter h√łj og Y meter lang”.
(mål)


Lidt l√¶ngere fremme m√łder han en tredje mand i hvidt arbejdst√łj og stiller ham det samme sp√łrgsm√•l, og manden svarer: “Jeg bygger et hus, hvor jeg lige nu er ved at finde ud af, hvor mange vi skal v√¶re om at bygge huset for at blive f√¶rdige til tiden”. (strategi)


Koolhaas fors√¶tter og m√łder en fjerde man i hvidt arbejdst√łj og stiller ham samme sp√łrgsm√•l, og han svarer: “Jeg bygger en kirke, og n√•r jeg engang f√•r et barnebarn, vil jeg vise den frem og fort√¶lle, at den har bedstefar bygget”.
(mission)


Til sidst m√łder Koolhaas en sidste mand i hvidt arbejdst√łj og stiller ham det samme sp√łrgsm√•l som de fire foreg√•ende, og manden svarer: “jeg bygger et rum for √•nd og sj√¶l”. (v√¶rdier)

.

N√•r man l√¶ser den let pimpede historie ovenfor, s√• er det jo super let at forst√•. Men alligevel er det sv√¶rt for rigtig mange ansatte arkitekter at forklare hvad deres arbejdsplads bygger p√•, og arbejder henimod…eller hvordan de s√• lige selv skal planl√¶gge deres fremtidige karriereudvikling. Det nytter jo ikke at det er ledelsen der fort√¶ller hvordan de skal udvikle sig (hver gang). Oftest finder man tegnestuens v√¶rdigrundlag og egentlige mission p√• f√łrste side i personaleh√•ndbogen…og undtagelsesvis p√• websitet. Det hele kan ofte lyde meget ¬†meget rigtigt…men alt for ofte er der ikke den store forskel tegnestuerne imellem. Og hvis der endelig er beskrevet noget virkelig unikt, s√• er det mere reglen end undtagelsen, at det ikke er indarbejdet i tegnestuens organisation!

Her til morgen kan vi fx se, at CF. M√łller er valgt til FN¬īs klimakampagne (se filmen “CF Moller ‚Äď Designing the buildings of tomorrow, today”)- Ingen tvivl om at det forst√¶rker medarbejdernes selvopfattelse. B√¶redygtighed er ogs√• i CF. M√łller blevet en del af grundv√¶rdierne, og der f√łlger en lang proces f√łr at v√¶rdigrundlaget bev√¶ger sig ned gennem organisationen til mission, strategi, m√•ls√¶tning, og endeligt, den enkelte opgave….Men men, man kan sige at processen er endnu l√¶ngere f√łr at man kan vende hele remsen p√• hovedet og medarbejderen virkelig kan se og forst√• sine egne opgaver i forhold til m√•ls√¶tning, strategi, mission, og endeligt, tegnestuens grundl√¶ggende v√¶rdier!! Det kr√¶ver gennemsigtighed og medindflydelse – og det er ikke noget vi ser meget af i branchen! (og nej, det er ikke nok at det hedder sig, at vi har “fladt hieraki” p√• tegnestuen!!) Continue Reading

Blue steal

The Superunknown Architects

Blue steal

The Superunknown Architects

En ny forskningsunders√łgelse fra Center for ledelse i byggeriet kaster lys over pr√¶kvalificeringens g√•de om danske arkitektkonkurrencer. Unders√łgelsen viser bl.a., at bygherrer er tilb√łjelige til at pr√¶kvalificere de arkitektfirmaer, som de kender p√• forh√•nd. En pointe, der understreger betydningen af arkitektfirmaers omd√łmme.

Center for ledelse i byggeriet udgav for et √•r siden det f√łrste arbejdspapir om pr√¶kvalificeringens g√•de. Rapporten gav et interessant indblik i, hvordan bygherrer agerer og udv√¶lger arkitektfirmaer i forbindelse med pr√¶kvalificering.

Nu publiceres centrets andet arbejdspapir om prækvalificering, som er udarbejdet af professor Kristian Kreiner og Majken Merete Gorm. Denne gang er fokus rettet mod sagens modsatte part, arkitektfirmaerne, og deres tilgang til prækvalificering.

Genkendelighed giver gevinst
Det er kendetegnende for pr√¶kvalificeringer, at bygherren typisk har flere kvalificerede ans√łgere, end der er behov for. Derfor skal nogle v√¶lges fra. Udfaldet af dette valg kan forekomme at v√¶re uforudsigeligt, men i virkeligheden er beslutningen om, hvilke arkitektfirmaer, der kommer i betragtning, m√•ske ikke s√• mystisk. I frav√¶lgelsesprocessen et f√¶nomen, der is√¶r springer i √łjnene:

– N√•r vi som mennesker skal vurdere uklare og usikre alternativer, er der en tommelfingerregel, som tjener os godt i overraskende mange situationer: Vi till√¶gger det, vi genkender, st√łrre v√¶rdi og kvalitet. Derved drager vi som ofte valg, som bygger mere p√• genkendelse end p√• information og viden.

Princippet gælder også for prækvalificering. Når man er kendt af bygherren, enten fra tidligere samarbejder eller fra offentlig omtale, er det mere sandsynligt, at man bliver taget i betragtning i prækvalificeringen, selvom det naturligvis ikke garanterer, at man også bliver udvalgt til at deltage i arkitektkonkurrencen.

Hvordan bliver man kendt?
Et arkitektfirma m√• v√¶re kendt, f√łr konkurrencen om pr√¶kvalificering starter. Er man ikke det, er sandsynligheden h√łj for, at man aktivt bliver fravalgt i konkurrencen med dem, der er kendte p√• forh√•nd. Kristian Kreiner har imidlertid er konkret forslag til, hvordan arkitektfirmaer kan opn√• st√łrre synlighed:

– En af m√•derne, hvorp√• man kan overvinde anonymiteten blandt bygherrer, er at lave forslag til l√łsninger, som ingen har bedt om. Man kan med fordel fors√łge at vende tingene p√• hovedet og se handling som en m√•de at skabe og udvikle bygherrernes pr√¶ferencer p√•.


“Pr√¶kvalificering til arkitektkonkurrencer i Danmark”

Del 1: Bygherrernes perspektiv og erfaringer (download rapport)
Del 2:  Arkitekternes perspektiv og erfaringer (download rapport)


pix121center