Tagged: studerende


vinduer_til_forskning

Er Vinduet til Forskning for lukket?

De fleste har sikkert fundet vej forbi det, såkaldte,  fælles forskningsnetværk READ – REsearch in Architecture and Design […and Conservation]. En database spydspids der så skal “[…] give overblik over skolernes forskning og forskningspublikationer. […] En direkte vej vil viden om forskning i arkitektur, design og konservering i Danmark.” Men hvis ‘vejen til viden’ ender blindt kan man spørge sig selv om vinduet til forskning er for lukket?

READ eller DEAD?
Når arkitekter vælger at lave en Ph.d. så er det på den ene side en indføring [uddannelse] i det at forske. Og på den anden side producerer de stort set altid dybdegående og aktuel viden, som ligger langt ud over hvad de ansatte arkitekter selv evner i dagligdagen. Men jeg føler at der mangler en diskussion, måske endda en holdningsændring, for hvordan vi skal udvikle den berøringsflade man som arkitekt har til den forskningsbaserede viden.

Er du opmærksom, og har du tiden er det altid værd at deltage i forsvaret af en Ph.d. Her får man altid et kort resumé og en efterfølgende perspektiverende bedømmelse af bedømmelsesudvalgets medlemmer. Er du i netværk med den Ph.d. studerende kan man være heldig at få tilsendt selve afhandlingen på PDF. Men ellers er arkitektstanden hensat til at vandre ned på den tilknyttede arkitektskoles bibliotek, og låne den ene papirudgave med hjem. Så adgangen er der – vinduet er åbent – men måske det efterhånden kun er på en smule på klem.

Min undren over den manglende [digitale] offentliggørelse af Ph.d. afhandlingerne fik mig til at kontakte de to arkitektskoler. Og hvor jeg troede at det hele bundede i en eller anden form for copyright dyst mellem institution og den Ph.d. studerende, så var jeg overrasket over at skolerne rent faktisk gerne ser en større grad af eksponering og offentliggørelse, men at det i høj grad er de studerende selv som vælger at holde kortene tæt ind til kroppen. Mange med et muligt ønske om at afhandlingen skal efterbearbejdes til en egentlig bogudgivelse – en måde hvor man så kunne bygge en [økonomisk?] karriere på skuldrene af sin afhandling.

En knude med for mange ender?
For få uger siden deltog jeg selv i et aktuelt Ph.d. forsvar på KADK, af arkitekt Anders Hermund. I dagene op til forsvaret spurgte jeg Anders om ikke vi skulle se at få afhandlingen lagt online, f.eks. i PDF format og gerne her på bloggen. Og efter kun 2 uger er afhandlingen nu downloaded over 500 gange. Spejler man det i en analog udlånspraksis, så havde det taget 4 år før de samme 500 nysgerrige kolleger alle havde lånt den ene afhandling på biblioteket [ved en uges udlån]. Et modargument kunne så lyde, at ‘dette problem slet ikke findes, da Ph.d. afhandlinger ikke udlånes i så høj en grad’. Men i denne forbindelse må det så betyde, at biblioteket er bøgernes svar på en kirkegård, mere end det så er en videndeler af ny og aktuel viden.

Nu skal det her ikke kun handle om hvor smarte de digitale teknologier er, men et spørgsmål om skolernes mange Ph.d. afhandlinger altid [om nogensinde?] får sat rødder i praksis. Om kæden knækker et eller flere steder. Og hvem der egentlig diskuterer og støtter op om en mere åben og aktuel videndeling.

Det er en knude med mange ender. Og måske derfor er det et forsøg værd at hive lidt i flere af dem. Det kunne vise sig, at det var på tide at binde flere af enderne sammen:

  1. Hvad siger de Ph.d. studerende selv? Er det deres ansvar alene?
  2. Er forskningsbaserede afhandlinger bedst forbeholdt andre forskere? Og skal den ny viden så derfor altid formidles i korte artikler i diverse tidsskrifter?
  3. Skal et introvert READ netværk hellere udvides til også at være et ekstrovert formidlingsnetværk, der giver online adgang til den fulde afhandling (pdf)?
  4. Hvordan ser arkitektskolernes på deres rolle som videnskabende institution? Og har de overhovedet en faglig ‘public service’ rolle?
  5. Skal vi passe på at den ny forskning ikke [også?] drukner i en voksende browserkultur? Eller skal vi insistere på at gøre ny viden tilgængeligt i videst mulig omfang?
  6. Hvad synes du? Hvornår har du sidst læst en Ph.d. afhandling? Skriv en kommentar hvis du har en mening, eller tanker der kan åbne eller lukke diskussionen:)

Bartlett School of Architecture – Year one presentations

Præsentation af et skoleår…på den sjove måde!
Det her er den bedste præsentation af skoleprojekter jeg har set. Man kan altid diskutere om ikke en fysisk udstilling skulle være bedre, men det her lever længere og har potentiale til at nå ud over landegrænserne. Det er alt sammen første års projekter fra Bartlett School of Architecture årgang 2011. Og ud over den animeret film [nedenfor] der meget kreativt befolker de forskellige tegninger+modeller, og en lexy musikvideo-agtige film [nederst], så er det også enkelt videopræsentationer af årets forløb fra hver af de studerende.

Continue Reading

QM2

Interview med Preston Scott Cohen [Harvard GSD]

”I think one of the challenges today is to help students recognize the value of doing work and studying things that are not immediatly and evidently directed to being a successful architect. [To be a good architect ] You have to spend a great deal of time doing things that are apperently useless, but that involves ways of thinking and imagining, that are eventually going to have a tremendous effect on the way you opperate as an architect “

Megabloggen ArchDaily har lavet et fint interview med Chair of Department of ArchitectureHarvard GSD, Prof. Preston Scott Cohen, som også er partner i Preston Scott Cohen Inc. Han er forfatter af flere interessante bøger: “Contested Symmetries” (2001) og hans kommende bog “Permutations of Descriptive Geometry”.

Ud over et længere interview omkring hans egen forståelse af arkitektur, uddannelse, 3D værktøjer og det at være selvstændig arkitekt, omhandler det første korte interview hvilke udfordringer der ligger i fremtidens arkitektuddannelse. Og det er befriende at høre hans præcisering af hvor vigtigt det er at tilegne sig viden der ikke er en del af en standardiseret arkitektmanual! Ikke at der findes en sådanne. men i en kreativ/ kunstnerisk uddannelse skal man have mere end rig mulighed for at opdage nye og anderledes tilgange til arkitektur. Personligt ville min uddannelse ikke have været den samme uden undervisning og forelæsning af ikke-arkitekter. Arkitekter har det med at tage patent på rum[forståelse], men i mange sammenhænge er der ofte andre der har en mere specialiseret eller bred forståelse.

Ud over at læse, læse og læse mere, har Preston Scott har også et mere praktisk værktøjsbaseret syn på uddannelse. Fremfor tidligere tiders mesterlære hos enkelte vejledere, ser han nye muligheder i det at tilegne sig ‘modeling skills’ i software som f.eks. Rhino. Evnen til selv at udforske og forstå værktøjernes muligheder og parametre vil i langt højere grad skabe grundlaget for en mere personlig arkitektonisk forståelse. Det kan man så diskutere, men det er da en holdning.

Preston Scott Cohen er en del af den hårde kerne i den amerikanske arkitektur teoretiske diskussion – det kommer med jobbet på Harvard. Og på hans eget website ligger der flere rundbordsdebater hvor han selv fungerer som moderator. De ligger alle i mp4 format, og man skal trykke på navnet [ikke billedet] for at starte filmene.

studark_front1

StudArk.dk – studerende laver deres eget netværk

Forestil dig et lille grønt land med 2-3 arkitektskoler. Skoler hvor de studerende stort set intet ved om hinanden, på trods af at de gennemgår den samme kreative udvikling, lærer de samme værktøjer, læser de samme blade, søger praktik de samme steder og føler den samme faglige stolthed. Dertil kommer selvfølgelig den gode tøjstil, alt for lidt søvn og de klassiske dødsskæremærker på pege- og tommelfinger efter en uheldig omgang modelbygning.

3 x 1 = 5
I dag launcher netværksplatformen StudArk.dk, som et historisk første forsøg på at skabe relationer mellem de studerende på de 3 arkitektfaglige skoler i  henholdsvis Aarhus, København og Aalborg. Mens det kan undre at vi skulle skrive 2011 før nogen tog udfordringen op, ja, så undrer det derimod ikke, at det er en lille gruppe på 10-15 studerende fra de tre skoler, som på eget initiativ har sendt StudArk raketten afsted. For hvorfor skulle de enkelte skoleledelser dog selv tage sådan et klokkeklart initiativ, og gøre brug af lidt god gammeldags synergi effekt skolerne imellem!?

Her til morgen modtog alle arkitektstuderende en nyhedsmail hvor de blev kort introduceret til hvad StudArk kan være for dem:

“StudArk er som sådan en uafhængig blog der fremover vil blive drevet af de  arkitektstuderende selv. StudArk har til formål at skabe optimale muligheder for udveksling af viden, oplysning og inspiration internt mellem de tre skoler – et tiltag der aldrig har været forsøgt tidligere. StudArk henvender sig primært til studerende på arkitektstudiet, men fungerer samtidig som et ”vindue” udadtil for branchefolk, færdige eller kommende arkitekter, samt tværfagligt interesserede. På StudArk vil man få indblik i studiets kreative verden så som studieprojekter, debat, sociale arrangementer, forelæsninger og andre studierelaterede erfaringer.” – uddrag

Alle studerende skal have en historie at fortælle
Jeg håber meget på at de studerende vil bakke op om initiativet ved ikke kun at læse, men også kommentere og indsende materiale til StudArk [text, film, billede]. Det at StudArk ikke har nogen enkelt redaktør, som sådan, er også et signal om, at indholdet er af de studerende lige så meget som det er til de studerende. Og set i det perspektiv er det vigtigt at så mange studerende som muligt bliver en del af platformen. Man må gå ud fra at enhver arkitektstuderende med et sundt studie har en eller flere historier der er værd at dele ud af. Hvis ikke, så er det ihvertfald på tide at finde dem… og dele ud af den.

Held og lykke til alle studerende

Arkitekt-i-praktik

ARKITEKT: "Hvordan foregik din erhvervserfaring under studiet?"

Show me the money!
Når det kommer til økonomi, så er der ikke lavet nogen undersøgelser om hvordan de studerende egentligt bliver betalt ude i det kære erhvervsliv. Lever de kun af den medfølgende S.U. under praktiken? Får de lidt oveni fra tegnestuen i ‘kompensation’? Og hvis de vælger at tage ansættelse på tegnestuen f.eks. i forlængelse af praktiken, får de så mindsteløn efter overenskomst? Eller får de også her en mindre “kompensation” i betaling (eksempelvis svarende til S.U.)? Måske de helt vælger at arbejde gratis for at få foden indenfor?

Smid lidt i puljen
Det er lette spørgsmål, som dig der har været igennem møllen let kan være med til at danne et billede af, her nedenfor. Da det er super anonymt, så skriv endelig en evt. kommentar, forklaring eller et eksempel nedenfor!

– Der må gerne sættes flere krydser

stud.arch.slav

stud.slav.arch. !?

Arkitekternes praktikordning

For 10 år siden fungerede det således at arbejdsgiveren fik et løntilskud fra arkitektskolen, der talte godt og vel halvdelen af den løn man fik – ja, man fik rigtig løn dengang, som svarede til det at have et fuldtids studiejob…hvilket det jo også egentlig er. Allerede dengang fik det mange til at smutte en tur til udlandet istedet, da man her kunne få sit løntilskud, tæt på 20.000 kr, direkte i hånden til f.eks. at betale for flybillet og et sted at bo!

Tiderne er skiftet og det er praktikordning også. Som det flot hedder på Karch så er det nu “gratis for praktikstedet”. Men i de sidste 10 år er leveomkostningerne også skudt i vejret. Ikke specielt mange der kan leve af kun deres SU. Og et arbejde ved siden af sin praktik er ikke helt let…specielt hvis det er konkurrencer der er på den daglige menu. Så vi sidder med et resultat hvor studerende arbejder fuld tid, på en stærkt nedsat økonomi, uden at det koster tegnestuen en krone.

For få år siden gik snakken om dét konkurrenceforvridende i at forbruge store mængder af den gratis stud arbejdskraft – dengang var der muligvis noget om snakken i enkelte tilfælde. Men nu om dage er det efterhånden mere reglen end undtagelsen – specielt med det større antal af mindre tegnestuer med færre midler. Og sandheden er vel egentlig at en tegnestue, her i 2009, ikke har råd til at tabe en konkurrence med mindre der var en praktikant med på opgaven!? (handler nu mere om afleveringskrav mm, end om praktikordningen i sig selv). BIG har måtte tage mange prygl siden de startede. Men hvis man skal klappe nogen på skulderen over en ærlig (bæredygtig!) håndtering af praktikordningen, ja, så er det selvsamme BIG….som de eneste, betaler de rent faktisk deres praktikanter.Go figure!

– Har du nogle holdninger eller erfaringer, så sæt op til 2 krydser nedenfor:

Jeg har selv pustet til ilden hos større tegnestuer der havde problemer med at tiltrække praktikanter. Det er ikke alle der er opmærksom på at den interne diskussion hurtigt bliver præget af tillidsmandens (medarbejdernes) interesser. Og det er vel ærligt nok: jo flere (billige) praktikanter man har, jo mindre arbejde er der til resten. Derfor var der enighed om en løsning hvor man meldte ud, at reelt arbejde skulle præmieres. Praktikanter skulle tildeles samme løn som en studiemedhjælper – billigt for tegnestuen, mindre trussel for medarbejderne og totalt i orden for praktikanten! Blev dog aldrig sat i værk…og de mangler stadig praktikanter, haha!

En helt anden ting er at det ville give god mening i de tilfælde hvor tegnestuen rent faktisk fakturerer timer ud af huset for arbejde som en praktikant har stået for….eller i de (mange) tilfælde hvor praktikanten pludselig står og bygger model sammen med studerende der rent faktisk får betaling for det!!

– Smid en (evt. anonym) kommentar nedenfor hvis du er (u)enig eller har et andet perspektiv på diskussionen. Hvis der ikke er nogen kommentarer så må det være fordi at alt er i fineste orden!?

Bedste-Laptop

Hvilken Laptop skal arkitekter købe?

Arkitekten David Fano har de sidste 3 uger spurgt brugerne på bloggen Design Reform, hvilken laptop man som arkitekt skal investere i. Hen bekender at en stationær er det optimale, men tilføjer at hans studerende på Columbia ikke har den mulighed i forhold til mobilitet og opbevaring – helt i tråd med den måde de studerende i DK arbejder. Han har især fokus på de krav som 3D og BIM software stiller.

Vi kan allesammen opremse hvilken high-end computer der er sejest, pænest og med sikkerhed dyrest. Men hvad er bedst til prisen.

Måske du lige har købt en lille ny, eller har oplevet problemer undervejs. No matter what, så skriv en kommentar nedenfor hvis du har erfaringer der kan hjælpe dem der ikke har tid eller indsigt, og skal bruge noget der kan erstatte den de købte for bare 18 måneder siden!?