Tagged: scan


INKLING – Papir møder skærm

Jeg kan egentlig meget godt lide ideen om at de digitale teknologier rækker ud efter de mere “naturlige” måder at tegne på. Og hvis en tusch streg på et stykke papir ovenikøbet kan trylles om til en vektor streg med kun et klik, så er det måske værd at prøve af ved lejlighed. Wacom der allerede er kendt for deres Pen Tablets [tegneplader], og elsket for deres Interactive Pen Displays, har ihvertfald gjordt en ny mellemting med the INKLING.

Man er selvfølgelig nød til at overveje om € 169,90 for en [egentligt dårligt designet] dims, der nærmer sig produkter som iPad’en eller en egentlig flatbed skanner, er prisen værd.

ScanLAB Projects – 3D skan af Bartletts sommerudstilling

ScanLAB Projects er et forskningsprojekt på Bartlett School of Architecture, og køres af Matthew Shaw og William Trossell. Her undersøges de nye arkitektoniske muligheder i en 3D skanning teknologi, som er begyndt at poppe op rundt omkring. F.eks. understøtter det nyeste REVIT 2012 også import af Point Clouds, og selvfølgelig er der firmaer der allerede er ude og reklamere med at de kan 3D skanne og opbygge en Revit model.

ScanLAB tog deres FARO Photon 120 Focus3D  laser skanner og lavede sidste måned et 3D snapshoot af auditoriet til Fabricate 2011 konferencen. Et andet, mere om fattende eksempel, er deres “gennem” skanning af Bartlett School og Architectures sommer udstilling med tusindvis af tegninger, installationer, film og prototyper produceret af skolens 450 elever. De krævede ca. 64 skanninger at registrere hele udstillingen.

QG2

Lyden af et skannet [kirke]rum

Cathedral Scan
Har du prøvet at indskanne en gotisk katedrals planer og snit, for derefter at oversætte dem – real-time – til lyd og billede? Det har kunstneren Blake Carrington [ikke ham fra Dollars serien] forsøgt sig med.

“Groups of scanners filling the sonic spectrum may act in synch, forming a single harmonically-dense rhythm, or they may scan the plans at different speeds, resulting in complex polyrhythms. Each plan is treated as a modular score, with a distinct rhythm and timbre of its own. Also, by varying the speed and intensity of each scanning group, drone-like sounds may emerge based on the “resonant frequency” of the black and white plan.”

Carrington har brug for en mængde digitalt udstyr, som Max/MSP/Jitter patch, laptop og MIDI controllers, for at få det hele op at spille. Alt udstyret fortolker herefter de grafiske strukturer – fra de helt lyse svage toner til de dybe fyldige, takter, buldren eller forskellige hastigheder – næsten som et palimpsest over en bygnings sjæl.

kilde: Bldblog.com

SlimDrivers – Opdater din Arki-Computer (PC, Freeware)

Fyld ny olie på din maskine
Alle har brug for et tip til at optimere sine værktøjer – også arkitekter. Og hvis du [heller] ikke vågner op hver morgen og tænker at “du må se at få opdateret dine drivers”, så er der hjælp at hente. Nye drivere er som at skifte olie på en bil. Men ofte er det super besværligt at gå ind på hver producents website og hente opdateringerne til din driversoftware. Jeg var selv forbavset over resultatet ovenfor efter et Slimdriver scan af min computer.

Slimdrivers er gratis, fylder 3 Mb og er kompatibelt med XP, Vista og Windows 7. Husk at trykke OK når der spørges om du vil “Oprette et gendannelsespunkt”, i tilfælde af at en driver skulle skabe problemer senere hen.I gratisversionen er du nødsaget til at opdatere én forældet driver ad gangen, mens du med betalingsversionen, DriverUpdate, kan opdatere samtlige drivere med et snuptag.

Du kan hente SlimDrivers 2.0 her.

3D skanning bobler i undergrunden

XBox Kinect – En ny mulighed der søger funktion
At man kan løbe ned til den lokale spilgrossist og hente sig en Xbox Kinect sensor til de samme penge som et godt webkamera, og åbne muligheden for at skanne bevægelse i rum eller rummet selv, er spændende. Det specielle ved Kinect er at det bla. kan dybde [3D], og ikke kun bevægelse i billedet [2D]. Det er ikke absolut ikke en ny teknologi, men det er først nu at muligheden for at skanne i 3D er landet ud af det blå, fordi der er gået sport i at hacke Kinect software. Det er jo ikke fordi der er et egentligt marked for 3D skanning endnu, men det er nok lige på trapperne. Og når tiden er klar, så skal der nok være en producent der udvikler et bedre og mere målrettet desktop produkt til fx arkitekt og designere.

3Shape A/S – Et dansk produkt der også søgte brugere
På samme vis, som at Kinect åbner mulighed for at vi kan skanne i 3D, så minder historien mig lidt om det danske firma 3Shape. I slut 90’erne, da jeg stadig gik på Arkitektskolen, ringede en af mine ældste venner, Nikolaj Deichmann, til mig. Han læste dengang på CBS, men var gået sammen med en lille gruppe af studerende fra DTU og CBS for at udvikle en 3D skanner. Dengang startede de ud med 3 [relativt billige] kvalitetskameraer, og en selvprogrammeret software opbygget helt fra grunden. Det betød at de ikke var nødsaget til at betale i dyre domme for at bruge en allerede udviklet kode, stod de hurtigt med en 3D skanner der kostede under 200.000 kr og var dobbelt så god som dem til 2-3 millioner.

Arkitekterne var bare ikke klar!
Nikolaj ringer altså på dette tidspunkt, og spørger mig, om ikke det er et produkt som vi er interresseret i at bruge ude på Arkitektskolen. Og dengang måtte jeg [desværre] anbefale ham at kigge efter andre kunder. For dengang havde arkitekter og designere mere brug for løsninger på hvordan de skulle få tingene ud af computeren, før vi begyndte at putte tingene tilbage i computeren. Og nu, 10-15 år senere, kæmper vi stadig med det på skolerne.

Og mit afslag på branchens vegne, ser jeg idag som mit personlige lille-bitte ubetydelige skub på 3Shapes store succes idag. For efterfølgende satte de sig ned og gennemtænkte nye forretningsmodeller for deres produkt ved at tilbyde produktet som en samlet procespakke i måden tandlæger/tandteknikkere, høreapparat- og skofabrikanter arbejder på. Alle høreapparat producenter bruger idag 3Shapes 3D skanner og 3D fræser, til at lave on-the-fly unika høreapparater til patienten mens de venter i stolen.

Få år senere, i 2001, blev de så kåret, af Ernst & Young, som Entrepreneur Of The Year, for deres 3D skanner projekt med tilhørende forretningsmodel. I 2008 vandt de Venture Cup Alumni for Most Innovative Company. Og idag har de flere hundrede ansatte i både København, USA.

stages

ProFORMA: 3D Realtime indskanning

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=vEOmzjImsVc&w=500&h=212]

stages

En af mine barndomsvenner startede for små 8 år siden et firma – 3Shape – der havde udviklet en 3D skanner der konkurrerede med de største og dyreste. De lykkedes med et produkt der kostede en tiendedel men havde samme kvalitet som andre på markedet. En del af løsningen lå i enkelthed, optimering og den software der sammenkørte informationen fra 3 kameraer. Det er en historie der er værd at fortælle en anden gang, fordi de videreudviklede deres firmastrategi og produkt, så det var specifikt rettet mod faggrupper der havde brug for totalløsninger med 3D skanning – faggrupper der slet ikke vidste at de manglede det, haha. De blev i 2007 kåret som året Young Entrepreneur af Ernst & Young

Videoen, ovenfor, er på mange måder noget helt andet. Men innovativt det er det da det er totalt software baseret, og egentlig har man bare brug for sit Webcam! Hvad lasercutteren er for din digitaliserede 3D model, er ProFORMA for din skitsemodel – en oversætter mellem det virtuelle og det reelle.

Der er endnu ikke så meget information, da det stadig kun er et studieprojekt fra en studerende på Cambridge….update 27/11: Der kommer snart en applikation til Wondows – link