Tagged: Real Dania


ScreenShot339

2050 – Scenarier for Danmarks grønne fremtid

“Danmark skal de kommende fire ĂĽrtier gennem en omfattende grøn omstilling, men indtil nu har ingen vovet at give et bud pĂĽ hvordan det vil forandre Danmark og de danske byer, landdistrikter, transportsystemer og boliger” – citat Real Dania

Velanrettet visionsrapport
For et par uger siden udkom en ny rapport fra tĂŚnketanken Mandag Morgen i samarbejde med Realdania Debat der giver et scenarie for hvordan fremtidens grønne Danmark kunne se ud, baseret pĂĽ den bedst tilgĂŚngelige viden om, hvordan verden udvikler sig. Den ny 43 siders rapport ”2050 – Der bli’r et yndigt land” (pdf) er ikke tĂŚnkt som et en utopi, men er en mĂĽlsĂŚtning om at udvikle et dansk scenarie der bedst muligt sammenfatter og beskriver mulige perspektiver for et fremtidigt samfund, hvis vores beslutningstagere altsĂĽ realiserer de ambitioner, der er grundlagt med Klimakommissionens rapport ”Grøn energi” fra 2010. Og den bør lĂŚses af alle gerne inden 2050.

Det er mindre end et halvt ĂĽr siden at Mandag Morgen udkom med den 80 siders visionsguide, “A GUIDE TO SUSTANIA”, som efterfølgende har inspireret til et samarbejde mellem en hĂĽndfuld danske virksomheder og Californiens Ambassadør Arnold Schwarzenegger [lĂŚs mere om det her].

“Danmark i 2050 er meget anderledes end i dag – men ogsĂĽ meget genkendeligt. Scenariet tager udgangspunkt i at Danmark er et ”grøn vĂŚkst”-samfund, der er uafhĂŚngigt af kul, olie og gas. De største forandringer er, at de store byer vokser og de smĂĽ samfund skrumper. Landdistrikterne uddør dog langt fra, de skaber vĂŚkst og jobs ved at producere avancerede bioprodukter og sunde højkvalitetsfødevarer.

De danske boliger er toptunede og intelligente, og vores bykerner er tĂŚttere, lidt højere – og bilfrie. En større del af Danmark er dĂŚkket af skov, og nye dyrearter er kommet til. Transportsystemer er blevet elektriske og kollektiviseret. Vi skrĂŚddersyer vores rejser ved at kombinere transportformerne og dele cykler, busser, elbiler, letbaner og tog. Danskerne ejer mindre og lejer og deler mere.” – Real Dania

Rapporten er udviklet i samarbejde med mere end 300 af Realdania Debats medlemmer og bygger pü interviews med 50 af Danmarks førende eksperter, bl.a. byplanlÌggere, arkitekter, erhvervsledere, politikere og økonomer. Blandt de arkitektfaglige eksperter ser jeg da ogsü flere velkendte ansigter:

Kent Martinussen, Direktør, Dansk Arkitektur Center / Jens Thomas Arnfred, Arkitekt, partner, Vandkunsten / Kasper Guldager Jørgensen, Udviklingschef, 3XN / Tanja Jordan, Arkitekt, Rßbow Arkitekter / Jens Kvorning, Professor, Kunstakademiets Arkitektskole / Claus Bech-Danielsen, Professor, arkitekt, SBi / Nee Rentz-Petersen, Forskningsadjunkt,Kunstakademiets Arkitektskole / Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv / Hans Kristensen, Forsker, Center for Boligforskning / Søren Elle, Konsulent, Center for byudvikling, Københavns Kommune / KrÌn Ole BirkkjÌr, Arkitekt, Videncenter for Landbrug.

Realdania

Er Realdania arkitekturverdens Don Ø?

RealDania – dem med de ‘kloge penge’
Der er lidt Joakim-von-MĂŚrsk over Realdania Fonden. PĂĽ samme mĂĽde som at MĂŚrsk sørgede for at vi fik os en Opera at kigge pĂĽ de nĂŚste 100 ĂĽr, efter eget (endegyldige) valg, ja, sĂĽ er RealDania nok lidt det samme. De har pengene, magten og et udseende der tegner sig bredt ud over mange af de vigtigste og mest ikoniserede danske projekter indenfor Byen, Byggeriet og bygningsarven. Og ligesom MĂŚrsk sĂĽ vil de have noget for pengene, hvilket ogsĂĽ er svĂŚrt at kritisere. Det er mere omfanget af deres bevillinger der efterhĂĽnden giver lidt sved pĂĽ panden – for hvis ikke Realdania leverede støtte… hvem skulle sĂĽ gøre det?

Første omgang (out for blood)
Det er netop dette nye afhĂŚngighedsforhold der ligger til grund for at Politikens lørdagsudgave, i samarbejde med Arkitektforeningen, har sat et hard-core fokus pĂĽ hvordan fonden agerer (regerer?) i den danske arkitekturverden – først i forsideartiklen ‘Er Realdania vor tids Christian IV?’ – om den informerede bygherre der ved hvad de vil have og er villige til at følge processen til dørs. Efterfuldt af lidt salt i sĂĽret i den undersøgende artikel:‘Arkitekter: Pengetank er for magtfuld’ – 600 arkitekters mening om fondens magt, manglende gennemsigtighed, og deres egen frygt for arkitekturverdens svar pĂĽ Don Ø

Anden omgang (sløve parader)
I den nĂŚste artikel, ‘Kritik af pengetank overrasker direktører’ er de ellers skarpe Realdania direktører dybt dybt dybt forbavsede over kritikken. Paraderne fremstĂĽr her som en sløv refleks der kun kan betyde en ting; flere uventede slag vil snart ramme igen.

Tredie omgang (tempoet sĂŚttes op)
Vi er forbi opvarmningen, og tilskuerne er begyndt at vĂŚlge side. Nu er det historien fra gaden der bliver lagt ud til skue – hvordan konkurrencen om Superkilen pĂĽ Nørrebro endte som en killer for den lokale borgergruppe. LĂŚs ‘Det blev som RealDania ville have det’ og ‘Realdania betingede sig politikerfrit byggeri’

Fjerde omgang (alvoren melder sig)
Hvor det tidligere var et spørgsmĂĽl om etik og armlĂŚngde principper, sĂĽ rejses spørgsmĂĽlet nu om profit og konkurrenceforvridning i artiklen ‘Realdania er ogsĂĽ forretning’. Kampen er stadig stueren – ingen slag under bĂŚltestedet – men julemanden har smidt jakken og har taget det grĂĽ business suit pĂĽ.

Det er dramatisk lÌsning, som i den sidste ende stiller spørgsmül ved om ikke Realdania Fonden efterhünden er blevet mindst lige sü vigtige som alle danske stadsarkitekter tilsammen?

Resultat fra spørgeundersøgelse blandt 600 af arkitektforeningens medlemmer. Oprindeligt en del af Politikens trykte artikel: ‘Er Realdania vor tids Christian IV?’