Tagged: Real Dania


ScreenShot339

2050 – Scenarier for Danmarks grønne fremtid

“Danmark skal de kommende fire årtier gennem en omfattende grøn omstilling, men indtil nu har ingen vovet at give et bud på hvordan det vil forandre Danmark og de danske byer, landdistrikter, transportsystemer og boliger” – citat Real Dania

Velanrettet visionsrapport
For et par uger siden udkom en ny rapport fra tænketanken Mandag Morgen i samarbejde med Realdania Debat der giver et scenarie for hvordan fremtidens grønne Danmark kunne se ud, baseret på den bedst tilgængelige viden om, hvordan verden udvikler sig. Den ny 43 siders rapport ”2050 – Der bli’r et yndigt land” (pdf) er ikke tænkt som et en utopi, men er en målsætning om at udvikle et dansk scenarie der bedst muligt sammenfatter og beskriver mulige perspektiver for et fremtidigt samfund, hvis vores beslutningstagere altså realiserer de ambitioner, der er grundlagt med Klimakommissionens rapport ”Grøn energi” fra 2010. Og den bør læses af alle gerne inden 2050.

Det er mindre end et halvt år siden at Mandag Morgen udkom med den 80 siders visionsguide, “A GUIDE TO SUSTANIA”, som efterfølgende har inspireret til et samarbejde mellem en håndfuld danske virksomheder og Californiens Ambassadør Arnold Schwarzenegger [læs mere om det her].

“Danmark i 2050 er meget anderledes end i dag – men også meget genkendeligt. Scenariet tager udgangspunkt i at Danmark er et ”grøn vækst”-samfund, der er uafhængigt af kul, olie og gas. De største forandringer er, at de store byer vokser og de små samfund skrumper. Landdistrikterne uddør dog langt fra, de skaber vækst og jobs ved at producere avancerede bioprodukter og sunde højkvalitetsfødevarer.

De danske boliger er toptunede og intelligente, og vores bykerner er tættere, lidt højere – og bilfrie. En større del af Danmark er dækket af skov, og nye dyrearter er kommet til. Transportsystemer er blevet elektriske og kollektiviseret. Vi skræddersyer vores rejser ved at kombinere transportformerne og dele cykler, busser, elbiler, letbaner og tog. Danskerne ejer mindre og lejer og deler mere.” – Real Dania

Rapporten er udviklet i samarbejde med mere end 300 af Realdania Debats medlemmer og bygger på interviews med 50 af Danmarks førende eksperter, bl.a. byplanlæggere, arkitekter, erhvervsledere, politikere og økonomer. Blandt de arkitektfaglige eksperter ser jeg da også flere velkendte ansigter:

Kent Martinussen, Direktør, Dansk Arkitektur Center / Jens Thomas Arnfred, Arkitekt, partner, Vandkunsten / Kasper Guldager Jørgensen, Udviklingschef, 3XN / Tanja Jordan, Arkitekt, Rübow Arkitekter / Jens Kvorning, Professor, Kunstakademiets Arkitektskole / Claus Bech-Danielsen, Professor, arkitekt, SBi / Nee Rentz-Petersen, Forskningsadjunkt,Kunstakademiets Arkitektskole / Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv / Hans Kristensen, Forsker, Center for Boligforskning / Søren Elle, Konsulent, Center for byudvikling, Københavns Kommune / Kræn Ole Birkkjær, Arkitekt, Videncenter for Landbrug.

Realdania

Er Realdania arkitekturverdens Don Ø?

RealDania – dem med de ‘kloge penge’
Der er lidt Joakim-von-Mærsk over Realdania Fonden. På samme måde som at Mærsk sørgede for at vi fik os en Opera at kigge på de næste 100 år, efter eget (endegyldige) valg, ja, så er RealDania nok lidt det samme. De har pengene, magten og et udseende der tegner sig bredt ud over mange af de vigtigste og mest ikoniserede danske projekter indenfor Byen, Byggeriet og bygningsarven. Og ligesom Mærsk så vil de have noget for pengene, hvilket også er svært at kritisere. Det er mere omfanget af deres bevillinger der efterhånden giver lidt sved på panden – for hvis ikke Realdania leverede støtte… hvem skulle så gøre det?

Første omgang (out for blood)
Det er netop dette nye afhængighedsforhold der ligger til grund for at Politikens lørdagsudgave, i samarbejde med Arkitektforeningen, har sat et hard-core fokus på hvordan fonden agerer (regerer?) i den danske arkitekturverden – først i forsideartiklen ‘Er Realdania vor tids Christian IV?’ – om den informerede bygherre der ved hvad de vil have og er villige til at følge processen til dørs. Efterfuldt af lidt salt i såret i den undersøgende artikel:‘Arkitekter: Pengetank er for magtfuld’ – 600 arkitekters mening om fondens magt, manglende gennemsigtighed, og deres egen frygt for arkitekturverdens svar på Don Ø

Anden omgang (sløve parader)
I den næste artikel, ‘Kritik af pengetank overrasker direktører’ er de ellers skarpe Realdania direktører dybt dybt dybt forbavsede over kritikken. Paraderne fremstår her som en sløv refleks der kun kan betyde en ting; flere uventede slag vil snart ramme igen.

Tredie omgang (tempoet sættes op)
Vi er forbi opvarmningen, og tilskuerne er begyndt at vælge side. Nu er det historien fra gaden der bliver lagt ud til skue – hvordan konkurrencen om Superkilen på Nørrebro endte som en killer for den lokale borgergruppe. Læs ‘Det blev som RealDania ville have det’ og ‘Realdania betingede sig politikerfrit byggeri’

Fjerde omgang (alvoren melder sig)
Hvor det tidligere var et spørgsmål om etik og armlængde principper, så rejses spørgsmålet nu om profit og konkurrenceforvridning i artiklen ‘Realdania er også forretning’. Kampen er stadig stueren – ingen slag under bæltestedet – men julemanden har smidt jakken og har taget det grå business suit på.

Det er dramatisk læsning, som i den sidste ende stiller spørgsmål ved om ikke Realdania Fonden efterhånden er blevet mindst lige så vigtige som alle danske stadsarkitekter tilsammen?

Resultat fra spørgeundersøgelse blandt 600 af arkitektforeningens medlemmer. Oprindeligt en del af Politikens trykte artikel: ‘Er Realdania vor tids Christian IV?’