Tagged: problem


vinduer_til_forskning

Er Vinduet til Forskning for lukket?

De fleste har sikkert fundet vej forbi det, såkaldte,  fælles forskningsnetværk READ – REsearch in Architecture and Design […and Conservation]. En database spydspids der så skal “[…] give overblik over skolernes forskning og forskningspublikationer. […] En direkte vej vil viden om forskning i arkitektur, design og konservering i Danmark.” Men hvis ‘vejen til viden’ ender blindt kan man spørge sig selv om vinduet til forskning er for lukket?

READ eller DEAD?
Når arkitekter vælger at lave en Ph.d. så er det på den ene side en indføring [uddannelse] i det at forske. Og på den anden side producerer de stort set altid dybdegående og aktuel viden, som ligger langt ud over hvad de ansatte arkitekter selv evner i dagligdagen. Men jeg føler at der mangler en diskussion, måske endda en holdningsændring, for hvordan vi skal udvikle den berøringsflade man som arkitekt har til den forskningsbaserede viden.

Er du opmærksom, og har du tiden er det altid værd at deltage i forsvaret af en Ph.d. Her får man altid et kort resumé og en efterfølgende perspektiverende bedømmelse af bedømmelsesudvalgets medlemmer. Er du i netværk med den Ph.d. studerende kan man være heldig at få tilsendt selve afhandlingen på PDF. Men ellers er arkitektstanden hensat til at vandre ned på den tilknyttede arkitektskoles bibliotek, og låne den ene papirudgave med hjem. Så adgangen er der – vinduet er åbent – men måske det efterhånden kun er på en smule på klem.

Min undren over den manglende [digitale] offentliggørelse af Ph.d. afhandlingerne fik mig til at kontakte de to arkitektskoler. Og hvor jeg troede at det hele bundede i en eller anden form for copyright dyst mellem institution og den Ph.d. studerende, så var jeg overrasket over at skolerne rent faktisk gerne ser en større grad af eksponering og offentliggørelse, men at det i høj grad er de studerende selv som vælger at holde kortene tæt ind til kroppen. Mange med et muligt ønske om at afhandlingen skal efterbearbejdes til en egentlig bogudgivelse – en måde hvor man så kunne bygge en [økonomisk?] karriere på skuldrene af sin afhandling.

En knude med for mange ender?
For få uger siden deltog jeg selv i et aktuelt Ph.d. forsvar på KADK, af arkitekt Anders Hermund. I dagene op til forsvaret spurgte jeg Anders om ikke vi skulle se at få afhandlingen lagt online, f.eks. i PDF format og gerne her på bloggen. Og efter kun 2 uger er afhandlingen nu downloaded over 500 gange. Spejler man det i en analog udlånspraksis, så havde det taget 4 år før de samme 500 nysgerrige kolleger alle havde lånt den ene afhandling på biblioteket [ved en uges udlån]. Et modargument kunne så lyde, at ‘dette problem slet ikke findes, da Ph.d. afhandlinger ikke udlånes i så høj en grad’. Men i denne forbindelse må det så betyde, at biblioteket er bøgernes svar på en kirkegård, mere end det så er en videndeler af ny og aktuel viden.

Nu skal det her ikke kun handle om hvor smarte de digitale teknologier er, men et spørgsmål om skolernes mange Ph.d. afhandlinger altid [om nogensinde?] får sat rødder i praksis. Om kæden knækker et eller flere steder. Og hvem der egentlig diskuterer og støtter op om en mere åben og aktuel videndeling.

Det er en knude med mange ender. Og måske derfor er det et forsøg værd at hive lidt i flere af dem. Det kunne vise sig, at det var på tide at binde flere af enderne sammen:

  1. Hvad siger de Ph.d. studerende selv? Er det deres ansvar alene?
  2. Er forskningsbaserede afhandlinger bedst forbeholdt andre forskere? Og skal den ny viden så derfor altid formidles i korte artikler i diverse tidsskrifter?
  3. Skal et introvert READ netværk hellere udvides til også at være et ekstrovert formidlingsnetværk, der giver online adgang til den fulde afhandling (pdf)?
  4. Hvordan ser arkitektskolernes på deres rolle som videnskabende institution? Og har de overhovedet en faglig ‘public service’ rolle?
  5. Skal vi passe på at den ny forskning ikke [også?] drukner i en voksende browserkultur? Eller skal vi insistere på at gøre ny viden tilgængeligt i videst mulig omfang?
  6. Hvad synes du? Hvornår har du sidst læst en Ph.d. afhandling? Skriv en kommentar hvis du har en mening, eller tanker der kan åbne eller lukke diskussionen:)

Skateboarding VS Architecture: A Study of Public Space & Materiality

I think the act of skateboarding and how we interact with anonymous objects is greatly overlooked! […] Even though skaters enjoy the skateparks they consider them as training facilities. […] Skaters will always go out seeking for new things – they need somthing else, always striving for something bigger, something modern, better, more difficult, something no one else has seen.

Skateboarding VS Architecture: A Study of Public Space and Materiality

Søren Nordal Enevoldsen gjorde mig opmærksom på en dokumentar fra Auckland City, New Zealand der sætter skaternes behov for at bruge, og være en del af byens rum, op imod den kommunale eller private opfattelse af hvordan et byrum skal se ud… frem for hvordan det egentlig skal fungere. Og efter 20 år med en stabil skateboard kultur er det næsten sørgeligt at se hvordan terror agtige ‘designelementer’, som går under navnet “skatestoppers”,  tydeligt sammenfatter hvordan de ikke har givet efter for kulturens ændrede behov. Pladserne skal se pæne ud…også selv om der ikke er nogen mennesker! Heldigvis er vi klogere i DK, men man kan altid blive klogere.

ScreenShot249

Hvis du vil læse mere om skateboarding vs. arkitektur, så se de tidligere indlæg:

1. “A Skateboarder’s Guide to Architecture, or an Architect’s Guide to Skateboarding”

2. ‘Post-skateboardism’ (Peter Bjerg)

Jammers Plads, Kbh – Det uprogrammerede Byrum

Heldigvis har vi flere gode eksempler på hvordan et byrun kan aktivere sig selv, hvis bare det får plads…og lov!

[CITAT]: “Pladsen er meget enkel og stram i sit udtryk og designet som indgangsparti til den bagvedliggende kontorbygning. […] Det sidste denne pladsen er tænkt som er skateboarding men der gik ikke lang tid efter færdiggørelse før at Københavns skatere fandt ud af at pladsens jævne gulv og dens siddeplinte var perfekte til at skate på.

Jeg kørte forbi pladsen en lørdag aften i foråret hvor streetmachine holdt sommerparty og filmen derfra visser tydeligt at en plads ikke behøver at være orange og fuldt med masser af ”sjovt” inventar for at skabe byliv….. Måske er det vigtigere at skabe byrum af høj kvalitet med en særlig karakter, der indbyder til nærmere udforskning. – Jonas Sangberg/ POLYFORM 

 

Reklamebranchen forstår kulturen

Reklamebranchen har altid været gode til at bruge kulturen som en indgang til at interagere med brugerne. Jeg fandt det her billede fra et sted i København hvor Saatchi & Saatchi engang har lavet en interaktiv reklame for Quicksilver.

There is a grey area between public and private space. I apriciate private space and that you should’nt damage it… but you kind of can’t help to damage it, you know? Something that looks that good you kind of need to give it a good shred!

Et andet eksempel er NIKE’s virkelig morsomme reklamer der laver ridser i tolerancen hos den mere konservative del af befolkning.



relativity

Problemernes problemhed

relativity

Problemernes problemhed
Hvis man ikke passer på så kan ens egen oplevelse af en arkitekthverdag godt skifte karakter fra at være et orgie af kreativitet, til kun at indeholde problemer. Problemer der skal løses så du kan få kigget på det næste problem!

Så for at gøre problemet lidt til genstand, så er der faktisk i “Søfartens ABC” en meget klar gennemgang af 4 grundlæggende måder at håndtere problemer på:

.

1. Tilintetgør faren
Hug hovedet af krokodillen, og den er ikke længere farlig.

2. Pak faren ind
Put krokodillen i en kasse, og faren er afgrænset til et minimalt område.

3. Pak manden ind
Giv manden en rustning på, og krokodillens bid kan ikke skade ham.

4. Fjern manden fra faren
Send en helikopter ind for at flyve manden væk fra krokodillen.

.

Jeg skal ikke kunne sige om dine umiddelbare tanker er følgende:  1. Eliminer den profitliderlige bygherre, 2. Lås din, såkaldt, kreativ ansvarlige inde i et skab, 3. Bær høretelefoner til alle åndeligt dræbende møder, 4. “Abort Mission” – tag benene på nakken og flygt til en bounty strand på den anden side af jorden!

Held og lykke!

bike-parking-place

Cykelparkeringshåndbogen (pdf)

bike-parking-place

quote11Den gode cykelparkering indtil nu har fået alt for lidt opmærksomhed i planlægningen af vores byer. Og de steder, hvor vi har lavet cykelparkering, er det ofte gjort uden hensyn til cyklisternes behov og adfærdsmønstre.

Cykelparkeringshåndbogen
Dansk Cyklist Forbund er netop kommet med en 100 siders håndbog i cykelparkering! Og det er virkelig et fedt værktøj, og et storartet stykke dokumentation. Ikke nok med at du kan hente Cykelparkeringshåndbogen (pdf), men også grundlaget, som er en 60 siders: Bilagsrapport om en studierejse til fem europæiske lande, 2006 (pdf). Kommunernes fornyede interesse for cykelparkering er bla. afledt af Transportministeriets cykelstrategi 2007 (pdf), på 60 sider.

Bogen kan gratis rekvireres, så længe lager haves. Skriv eller ring til adressen nedenfor og du modtager det antal du ønsker dagen efter!

Dansk Cyklist Forbund – Sekretariatet
Rømersgade 5 – 1362 København K
Mail: dcf@dcf.dk – Telefon: 3332 3121

– Cykelparkeringshåndbogen, 2009 (alternativt download)
– Bilagsrapport fra studierejse, 2006 (alternativt download)

– Transportministeriets Cykelstrategi, 2007 (alternativt download)

cykelstrategi

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=wE4fvwTBtno]
Cykelparkeringstårn i Tokyo
[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=7j1PgmMbug8]
Cykel lift i Tronheim