Tagged: Politiken


Gotlib_Paludan_Cobe_1

TIL DET FÆLLES BEDSTE?

Jeg har tidligere undret mig over hvorfor det er at danske arkitekter ikke reklamerer mere for sig selv på samme vis som vi ser det indenfor så mange andre faggrupper. Ikke at jeg har manglet det som sådanne, men jeg fandt måske lidt svar i et støvet “Vedtægt for Arkitektvirksomheder” [DAL, 1965] hvor en paragraf omtaler HVORDAN arkitekten dengang måtte dyrke sin egen omtale: “[Arkitekter] må ikke anvende reklame eller på anden måde yde betaling eller vederlag for offentlig omtale eller reklamemæssig bekendtgørelse.” – et citat som jeg tyggede lidt på for år tilbage i indlægget “Var arkitekten engang lydløs?”.

Nu kom Gottlieb Paludan Architects så på banen i gårsdagens annoncetillæg til Politiken – en 16 siders avis med overskriften “Den moderne by”. Og på den dyre side 3 finder man en helsides reklame for det ny Nørreport station. En opgave som vi alle bedst kender som et projekt vundet af COBE projekt i 50/50 samarbejde med Public Arkitekter (før 2009, DSB’s tegnestue). Hvis man nu er lidt usikker på hvorfor Gottlieb Paludan leger plakat med Nørreport så finder man svar i deres opkøb af netop Public Arkitekter i november 2011 – Ud over de nye in-house kompetencer fik de også rettigheder til projekterne med i posen, og det er på sin vis spille reglerne ved det at opkøbe. Men det kræver så efterfølgende at man lige respekterer alle dem som oprindeligt startede den fest man senere fik bagdørsadgang til. Et job som for fremtiden måske skal varetages bedre af deres ‘Brandingchef’ (jeps, de findes nu også i arkitektbranchen)

Der er flere som har oplevet annoncen lige lovlig frisk. Og så kan det godt være at juraen siger ok, men det forekommer som unødvendigt og urent trav at overskygge sine samarbejdskolleger på denne måde. En ting er hvis to oprindelige arkitektfirmaer ‘glemmer’ at nævne hinanden når de holder foredrag om deres fælles projekt – det har vi nok alle set før – Noget andet er at kaste med plakater med en velkendt (konkurrerende) tegnestue  som eneste afsender uden at nævne alle de andre ophavsretshavere….inkl. Rambøll, Grontmij og Bartenbach LichtLabor

Det kan da umuligt være til det fælles bedste?

 

Kulturhus i Nordvest [COBE+Transform]


Fotograf: Laura Stamer/ Stamerskontor.dk

Kulturhus i Nordvest
Det tog lidt over 2 år for COBE+Transform at opføre deres kulturhus i Nordvest [se det oprindelige konkurrenceforslag]. Udvidelsen af kulturhuset i NV huser en sammenlægning af bydelens to biblioteker fra henholdsvis Ørnevej og Filosofvænget i et nyt og tidssvarende bibliotek. Herudover rummer bygningen faciliteter til Kulturhuset inklusiv en ny sal.

– Se flere nye billeder på Martins Linds Flickr konto

Biblioteket åbnede allerede d. 1. april, men først d. 6 maj er huset i fuld brug. Og med åbningstiderne 10-19 i hverdage og 10-14 på lørdage (og snart søndage) er det en let sag at besøge huset. Se på kort hvor projektet egentligt ligger – Rentemestervej 76, København NV.

Bygherrer Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune/Arkitekter Cobe Arkitekter & Transform/ Landskabsarkitekt Schønherr/ Totalentreprise Brødrene Andersen/ Rådgivende ingeniør Wessberg/ Proceskonsulenter og bygherrerådgiver Witraz arkitekter

Realdania

Er Realdania arkitekturverdens Don Ø?

RealDania – dem med de ‘kloge penge’
Der er lidt Joakim-von-Mærsk over Realdania Fonden. På samme måde som at Mærsk sørgede for at vi fik os en Opera at kigge på de næste 100 år, efter eget (endegyldige) valg, ja, så er RealDania nok lidt det samme. De har pengene, magten og et udseende der tegner sig bredt ud over mange af de vigtigste og mest ikoniserede danske projekter indenfor Byen, Byggeriet og bygningsarven. Og ligesom Mærsk så vil de have noget for pengene, hvilket også er svært at kritisere. Det er mere omfanget af deres bevillinger der efterhånden giver lidt sved på panden – for hvis ikke Realdania leverede støtte… hvem skulle så gøre det?

Første omgang (out for blood)
Det er netop dette nye afhængighedsforhold der ligger til grund for at Politikens lørdagsudgave, i samarbejde med Arkitektforeningen, har sat et hard-core fokus på hvordan fonden agerer (regerer?) i den danske arkitekturverden – først i forsideartiklen ‘Er Realdania vor tids Christian IV?’ – om den informerede bygherre der ved hvad de vil have og er villige til at følge processen til dørs. Efterfuldt af lidt salt i såret i den undersøgende artikel:‘Arkitekter: Pengetank er for magtfuld’ – 600 arkitekters mening om fondens magt, manglende gennemsigtighed, og deres egen frygt for arkitekturverdens svar på Don Ø

Anden omgang (sløve parader)
I den næste artikel, ‘Kritik af pengetank overrasker direktører’ er de ellers skarpe Realdania direktører dybt dybt dybt forbavsede over kritikken. Paraderne fremstår her som en sløv refleks der kun kan betyde en ting; flere uventede slag vil snart ramme igen.

Tredie omgang (tempoet sættes op)
Vi er forbi opvarmningen, og tilskuerne er begyndt at vælge side. Nu er det historien fra gaden der bliver lagt ud til skue – hvordan konkurrencen om Superkilen på Nørrebro endte som en killer for den lokale borgergruppe. Læs ‘Det blev som RealDania ville have det’ og ‘Realdania betingede sig politikerfrit byggeri’

Fjerde omgang (alvoren melder sig)
Hvor det tidligere var et spørgsmål om etik og armlængde principper, så rejses spørgsmålet nu om profit og konkurrenceforvridning i artiklen ‘Realdania er også forretning’. Kampen er stadig stueren – ingen slag under bæltestedet – men julemanden har smidt jakken og har taget det grå business suit på.

Det er dramatisk læsning, som i den sidste ende stiller spørgsmål ved om ikke Realdania Fonden efterhånden er blevet mindst lige så vigtige som alle danske stadsarkitekter tilsammen?

Resultat fra spørgeundersøgelse blandt 600 af arkitektforeningens medlemmer. Oprindeligt en del af Politikens trykte artikel: ‘Er Realdania vor tids Christian IV?’