Tagged: Planlægning


a

Se ‘CITIES ON SPEED’ dokumentarfilm online

 

Det 21. √•rhundrede er megabyens √•rhundrede – I 1900 boede 10 procent af verdens befolkning i byer – i 2007 var det steget til 50 procent, og i 2050 mener man, at ikke mindre end 80 procent af verdens befolkning vil leve i byer. Et resultat af denne udvikling er monstr√łse megacities, der trodser enhver form for byplanl√¶gning med slum, ulighed, trafikalt kaos og en udtjent infrastruktur som resultat.” – Cities On Speed

Er du en af de, forh√•bentligt, ganske f√• arkitekter som endnu ikke har set den danskproducerede dokumentarfilmserie ‘Cites On Speed’4 film som hver for sig unders√łger den moderne megabys enorme v√¶kst – s√• er der hj√¶lp at f√•. Jeg opdagede at de det sidste √•r faktisk har ligget online og kan streames i HQ gennem dit bibliotek p√• filmstriben.dk.

Filmstriben er en online tjeneste som du kan få adgang til gennem dit bibliotek. Her har du mulighed for at streame op til 5 film/mdr. Hvis du ikke tidligere har lånt på bibliotekernes online tjenester, så skal man vist stadig vandre fysisk ned på sit lokalbibliotek, og få sig et online brugernummer og pinkode. Læs en guide til filmstriben (pdf)

Fire instrukt√łrer, fire vinkler
Fire instrukt√łrer har hver is√¶r bes√łgt en storby og dokumenteret dem med fire forskellige vinkler: byudvikling, affald, trafikal infrastruktur og byggeri.¬† Serien s√¶tter fokus p√• Shanghai, Mumbai, Kairo og Bogot√° og de forandringer, som idag er en benh√•rd realitet i verdens st√łrste megabyer.Skal du udv√¶lge en enkelt du vil starte med, s√• vil jeg anbefale ‘Bogota Change’ en fantastisk historie!

Læs mere om de enkelte film nedenfor: Continue Reading

000060204

RADIANT CITY – Suburban Sprawl [se den online i HQ]

“Modern life demands, and is waiting for, a new kind of plan, for the house and for the city.” – Le Corbusier, 1931

“Sprawl is eating the planet. Across the continent the landscape is being levelled – blasted clean of distinctive features and overlaid with zombie monoculture. Politicians call it growth. Developers call it business. The Moss family call it home.” – Radiant City, 2006

RADIANT CITY – Suburban Sprawl [85 min.]
For en del √•r siden s√• jeg dokumentarfilmen ‘Radiant City – Surburban Sprawl’ fra 2006 p√• CPH:DOX festivalen [trailer]. Jeg postede efterf√łlgende lidt om filmen, √•ret efter var det s√• DVD udgivelsen, og ig√•r aftes havde jeg endelig mulighed for en fremvisning i biografen √ėst for Paradis. Det var en fyldt biografsal med medlemmer af Akademisk Arkitektforeningen, som alle gav udtryk for en rigtig sp√¶ndende dokumentar. Og det er helt i tr√•d med filmens mange filmpriser og ikke mindst at den har opn√•et en rating p√• 93% p√• kritikersitet Rotten Tomatoes.

Se den online!
Bedst af alt var at rigtig mange efterspurgte hvor man kunne l√•ne, leje eller gense den. Og hertil kunne jeg kun svare at den skal k√łbes hjem fra USA, eller fanges p√• en filmfestival. Men da jeg kom hjem cruisede jeg alligevel internettet for en sted hvor man muuuligvis kunne streame filmen […lovligt]. Utroligt nok, s√• fandt jeg et sted ovenik√łbet i high quality! – Linksl√• High Quality til!

Det Canadiske filminstitut har oprettet websitet NFB.ca hvor man gratis kan se canadisk producerede film. Smart. Har vi noget der ligner i Danmark?

Le Corbusier og ‘Ville Radieuse’
Titlen ‘Radiant City’ er en direkte [sarkastisk] henvisning til Le Corbusiers begreb, ‘Ville Radieuse’ fra et projekt i 1924 [h√łr interview]. Hvor han op gennem 20’erne havde arbejdet med ‘the ideal city’, aka ‘Ville Contemporaine‘, arbejdede han op gennem 30’erne med sit vision√¶re ‘Ville Radieuse‘, som skulle fungere som et underliggende blue-print for en social reform, som gennem planl√¶gning, skulle sikre lys og luft til alle lag i samfundet. Brasiliens hovedstad, Brasilia er et af de mest kendte [skr√¶mmende] resultater af tankerne omkring ‘ Ville Radieuse’!

James H. Kunstler – den sure mand
I filmen optr√¶der bla. James Howard Kunstler [Wikipedia], som er en af USA’ mest hardcore, og underholdende, arkitekturkritikere – det fort√¶ller titlen p√• han blog, Clusterfuck Nation, m√•ske lidt om. Han er ikke bange for at ’sparke’ d√łren ind og sige sin helt √¶rlige mening…meget h√łjt. Der findes flere online forel√¶sninger som er v√¶rd at se. Jeg har indsat et af hans TED foredrag fra 2007, ‘The tragedy of suburbia’ fra 2007 nedenfor. Continue Reading

screenshot222

Nyt Socio√łkonomisk K√łbenhavnerkort

Nyt interaktiv kort for planlæggere mf.

K√łbenhavns Kommune st√•r bag et nyt online interaktivt ‘Socio√łkonomisk K√łbenhavnerkort’. Her kan du se byen opdelt i 396 delomr√•der (roder), og f√• info omkring hver af dem ud fra parametre som fx.¬† indkomst, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, antal boligareal pr. person osv. Men kortet indeholder ogs√• en historik af data hvor man kan f√łlge udviklingen tilbage fra 1995, og p√• den m√•de f√• en fornemmelse af den sociale og √łkonomiske udvikling for hver bydel.

K√łbenhavns kommune har udviklet kortet for bedre at kunne se kommunen i et st√łrre perspektiv, n√•r der skal tr√¶ffes politiske beslutninger om eksempelvis byfornyelser og kvarterl√łft.

'Detroit Wild City' & 'The Concrete Jungle'

Artikel: The Concrete Jungle
Flemming Rafn Thomsen fra SLA gjorde mig opm√¶rksom p√• den udf√łrlige artikel: “The Concrete Jungle” i New York Magazine i september. Den er interessant fordi den peger p√• at liv kan opst√• eller overleve hvor man ikke havde ventet det [l√¶s. planlagt det]. Og ideen om at planl√¶gning [fx. lokalplaner] ikke altid evner at skabe de helt element√¶re ‘huller’ hvor “uventede” former for liv, kultur eller initiativer f√•r eksistensmuligheder.

Dokumentar: Detroit Wild City
Jeg kom til at t√¶nke p√• en film som jeg desv√¶rre har misset begge de gange den har v√¶ret vist i DK – CPH:DOX i K√łbenhavn og i Aarhus! Det er den franske dokumentar, Detroit Wild City [Imdb], som g√•r t√¶t p√• bilbyen og ‘the Murder Capital of the USA’, Detroit. En by hvor gr√¶sset i dag gror henover parkeringspladserne og husene ligger √łde hen. Men hvor man i dag ser nyt liv der er ved at sl√• r√łdder og overtager den mennesketomme, og √łkonomisk katastroferamte by. Udover en eksplosion af dyreliv, er folk i byens udkanter begyndt at reorganisere sig i autonome samfund, hvor nybyggere dyrker gr√łntsager og stadig tror p√• fremtiden. Her er det alts√• ikke byens sm√• ‘huller’ der giver mulighed for nyt liv – det er det at hele byen er omdannet til et stort retningsl√łst, uplanlagt…”hul”!

M√•ske vi er heldige at fange filmen p√• en fremtidig filmfestival – hold √łje p√• Facebook page.


‘Detroit Wild City’ & ‘The Concrete Jungle’

Artikel: The Concrete Jungle
Flemming Rafn Thomsen fra SLA gjorde mig opm√¶rksom p√• den udf√łrlige artikel: “The Concrete Jungle” i New York Magazine i september. Den er interessant fordi den peger p√• at liv kan opst√• eller overleve hvor man ikke havde ventet det [l√¶s. planlagt det]. Og ideen om at planl√¶gning [fx. lokalplaner] ikke altid evner at skabe de helt element√¶re ‘huller’ hvor “uventede” former for liv, kultur eller initiativer f√•r eksistensmuligheder.

Dokumentar: Detroit Wild City
Jeg kom til at t√¶nke p√• en film som jeg desv√¶rre har misset begge de gange den har v√¶ret vist i DK – CPH:DOX i K√łbenhavn og i Aarhus! Det er den franske dokumentar, Detroit Wild City [Imdb], som g√•r t√¶t p√• bilbyen og ‘the Murder Capital of the USA’, Detroit. En by hvor gr√¶sset i dag gror henover parkeringspladserne og husene ligger √łde hen. Men hvor man i dag ser nyt liv der er ved at sl√• r√łdder og overtager den mennesketomme, og √łkonomisk katastroferamte by. Udover en eksplosion af dyreliv, er folk i byens udkanter begyndt at reorganisere sig i autonome samfund, hvor nybyggere dyrker gr√łntsager og stadig tror p√• fremtiden. Her er det alts√• ikke byens sm√• ‘huller’ der giver mulighed for nyt liv – det er det at hele byen er omdannet til et stort retningsl√łst, uplanlagt…”hul”!

M√•ske vi er heldige at fange filmen p√• en fremtidig filmfestival – hold √łje p√• Facebook page.


QM1

BYLIVSKVALME? – Fredagsdebat hos Hausenberg d.7.okt. kl.16

Bylivsregnskaber, gadefester, aktiverende byrum og en uendelig str√łm af caf√©stole og take away kaffe. Bylivet er kommet tilbage til de store byer, og enhver arkitektkonkurrence skal give svar p√•, hvordan vi kan f√• endnu mere byliv. Men er forestillingen om, at ‚Äômeget byliv er meget godt‚Äô g√•et hen og blevet en ureflekteret sandhed, der l√•ser for en mere nuanceret diskussion af byens liv?”

F√• svaret til √•ben fredagsdebat hos Hausenberg p√• N√łrrebro, fredag den 7. oktober kl. 16. Der er et begr√¶nset antal pladser til arrangementet. Husk derfor tilmelding til Ditte M. Schouenborg: dms@hausenberg.dk

I dagblade, livsstilsmagasiner og arkitekturtidsskrifter opdateres vi hele tiden om de sidste nye steder, hvor vi kan udfordre vores krop og dens evne til at indtage kaffe og alkohol. En sj√¶lden gang er der en l√¶ser, som drister sig til at bruge netavisernes kommenteringsfunktion for at bede om en smule fred og nattero. Reaktionen kommer prompte og er altid kontant: Smut til provinsen, den r√•dne banan eller forstaden, du h√łrer ikke til her!

De sidste √•r har alle byrum skullet v√¶re bev√¶gelsesrum. Det opdragende aspekt er ikke til at komme uden om. F√łrst skulle vi alle l√¶re at drikke caffe latte, nu skal vi l√¶re at bev√¶ge os for at forbr√¶nde den fede s√łdm√¶lk. I mange √•r var det et m√•l at g√łre byens rum √•bne for alle p√• tv√¶rs af k√łn, indkomst og etnicitet. Er vi med tidens idealer om den altid aktive og f√¶llesskabsorienterede borger ved at skabe nye skel i det offentlige rum? Hausenberg s√¶tter fokus p√• byens liv.

De sidste √•r har alle byrum skullet v√¶re bev√¶gelsesrum. (…) Er vi med tidens idealer om den altid aktive og f√¶llesskabsorienterede borger ved at skabe nye skel i det offentlige rum? ”

K√łbenhavns stadsarkitekt Tina Saaby, landskabsarkitekt Stig L. Andersson og journalist p√• Weekendavisen Pernille Stensgaard indleder debatten. Hvad er byliv for dem, og f√łler de sig privat og professionelt hjemme i de mange nye aktive byrum? Derefter er der diskussion, og bylivskvalme eller ej, s√• er der kolde fredags√łl til alle.

Hvem er så Hausenberg?
Hausenberg er et af de yngre/ nyere firmaer som arkitektfaget har nydt godt af. De  yder ekspertrådgivning med udgangspunkt i etnografiske, antropologiske og samfundsvidenskabelige metoder og analyser med fokus på blandt andet byliv, strategisk planlægning, byrum, integration, kulturarv, brugerdreven innovation, bæredygtighed og social mangfoldighed.

Lilium Urbanus

‚ÄúLiving in NYC is our biggest inspiration. There‚Äôs constant construction and change on every corner. We embraced the idea of urban growth and saw it as something uncontrollable, having a mind of its own. Like a growing flower, a small town constructs larger buildings and becomes a flourishing city with skyscrapers for leaves, airport runways for petals, and airplanes for seeds. Our goal was to show that a city is like a living being, constantly growing, changing, and spreading.‚ÄĚ link

QG2

Reinier de Graaf – OMA: ON HOLD [2011]

“What will be next? The current time is mainly one of questions. Will the pre-crisis boom go into the history books as an aberration? Or, will the previous building boom prove only a precursor of things to come? Is ‘On Hold’ merely a convenient euphemism to keep hope alive (for clients and architects alike), a shared inability to face the facts, or does it really only signify the pause it seems to insist on, a coma from which these enterprises will one day awake?” – Reinier de Graaf

“The intangible legacy of the past decade”
Som en del af OMA’s udstilling “ON HOLD” p√• The British School i Rom afholdt OMA partner, Reinier de Graaf et √•bningsforedrag til udstilling d. 4. maj 2011.

ON HOLD er et tilbageblik p√• de af OMA’s planl√¶gningsopgaver som aldrig er kommet videre i teksten. De blev enten helt droppet eller bare aldrig videreudviklet. S√• de ente som virtuelle projekter p√• computersk√¶rme, uden udsigt til at blive gennemf√łrt eller genoptaget. Udstillingen er et retroaktivt fors√łg p√• at bringe flere af de, stadig, vigtige diskussioner tilbage op til overfladen.

Og det er ret underholdende at h√łre hvordan OMA, som arkitekt, gang p√• gang har siddet fastklemt mellem en magtfuld privat sektor, politiske intentioner, en svag offentlig sektor og alvorlige slag fra en √łkonomisk krise.

Liste over de udstillede og omtalte projekter:
White City, London, 2004 / Gateway City, Ras-al-Khaimah, 2006 /Jebel al Jais, Ras-al-Kaimah, 2006 /Almaty Science City, Kazakhstan, 2007 /Apraskin Dvor, St. Petersburg, 2007 /Nuova Bovisa, Milan, 2007 /Waterfront City, Dubai, 2008 /Crescent Islands, Dubai, 2008 /Riga Port City, Latvia, 2009 /Skolkovo, Moscow, 2011

kilde: Oma.eu

Nordhavnen er sat i bevægelse

Nordhavnen er sat i bevægelse
Efter at man har √łvet sig p√• √ėrestad og Havndefronten [!] er turen kommet til Nordhavnen. Vi krydser fingre for at COBE, SLETH og POLYFORM har trukket stregerne h√•rdt [eller er det l√łst?] nok op, til at de kommende bygherrer kan guides rigtigt igennem af By & Havn + kommunen. For i g√•r blev medlemmerne af K√łbenhavns Borgerrepr√¶sentation enige om et nyt forslag til en lokalplan for bydelen. Lokalplanforslaget¬†skal nu i offentlig h√łring, og¬†omkring √•rsskiftet kan¬†grundsalget g√• i gang. For med store planer f√łlger og store √łkonomier, og mulighed for god bygherre profit. Udviklingen af K√łbenhavn, og Nordhavn, sker samtidig med, at¬†hovedstaden vil vokse drastisk.¬†I 2025 vil der v√¶re 100.000¬†k√łbenhavnere flere end i dag, der b√•de¬†skal have et sted at bo og arbejde.

http://youtu.be/nFElj4NoSyQ?hd=1

Hvad indeholder lokalplanen
I¬†f√łrste omgang skabes der i Indre Nordhavn plads til 350.000 etagemeter blandet bolig og erhverv. Det svarer til 7.000 arbejdspladser og boliger til 2.500 mennesker. P√• sigt skal Nordhavn huse 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser. Det skal v√¶re en b√¶redygtig og C02-neutral bydel¬†og et helt nyt udflugtsm√•l for vandhunde. Ved havnen skal der v√¶re kajer, promenader og mulighed for vandsport.

ScreenCap039

Boris Brorman: "Netv√¶rksbyens √łkologi" (20:00 min.)

Forel√¶sning fra DR2 ‚Äď Danskernes Akademi

Arkitekt Boris Brorman fra Arkitektskolen Aarhus fortæller, hvordan klimaudfordringen og hensynet til de begrænsede ressourcer og sårbare naturværdier indfluerer på den bæredygtige udvikling.

“Hovedparten af de eksisterende modeller for b√¶redygtig byudvikling peger p√• n√łdvendigheden af bym√¶ssig fort√¶tning og mobilitetsreducerende foranstaltninger.

I forelæsningen diskuterer Boris Brorman de udfordringer, der opstår, når bæredygtighed sammentænkes med netværksorienteret byvækst, fri bosætning og individuel mobilitet. Continue Reading

ScreenCap039

Boris Brorman: “Netv√¶rksbyens √łkologi” (20:00 min.)

Forel√¶sning fra DR2 ‚Äď Danskernes Akademi

Arkitekt Boris Brorman fra Arkitektskolen Aarhus fortæller, hvordan klimaudfordringen og hensynet til de begrænsede ressourcer og sårbare naturværdier indfluerer på den bæredygtige udvikling.

“Hovedparten af de eksisterende modeller for b√¶redygtig byudvikling peger p√• n√łdvendigheden af bym√¶ssig fort√¶tning og mobilitetsreducerende foranstaltninger.

I forelæsningen diskuterer Boris Brorman de udfordringer, der opstår, når bæredygtighed sammentænkes med netværksorienteret byvækst, fri bosætning og individuel mobilitet. Continue Reading

pix118l1

Den rette [vej]ledning

pix118l1

Den rette [vej]ledning
Der kommer en dag hvor du, indenfor en håndgrebslængde har brug for den helt rigtige vejledning i f.eks.:
Arealbehovskurver for standardk√łret√łje, H√•ndbog i tilg√¶ngelighed, Rundk√łrsler, Anl√¶g for parkering og standsning, Planl√¶gning af veje og stier i √•bent land, Vej- og trafikteknisk ordbog, Krydsninger mellem veje og stier, Trafikterminaler, St√łjreducerende slidlag, Afm√¶rkning p√• k√łrebanen. – du finder det hele hos www.vejsektoren.dk

Der er over 100 pdf vejledninger du kan downloade
3 klassikere kunne jo være:

1. F√¶rdselsarealer for alle –¬†H√•ndbog i tilg√¶ngelighed
2. Vejgeometri i byområder
3. Arealbehovskurver for standardk√łret√łjer

vdlogo

Continue Reading

Sinus

¬īPLAN DK¬ī – planl√¶g en plan…

¬īDet Planlagte Land¬ī (afsnit 1:8) Om der skal bygges en vej eller rejses en m√łlle, s√• er der altid en, der skal l√¶gge have eller √łre til. Det er en udfordring b√•de for planl√¶ggere og borgere. For loven siger, at borgerne skal h√łres, n√•r der skal bygges nyt. (Billede: Sinus fra Effekt laver en gennemgang af ¬īfem-finger-planen¬ī).

PLAN DK

PLAN DK er en super dokumentarserie DR Undervisning st√•r bag og de f√łrste 3 afsnit ud af 8, har allerede v√¶ret p√• sk√¶rmen. Der bliver flittigt brugt ord, som: debat, proces, demokrati, borgerinddragelse, ildsj√¶le og ikke mindst politik, n√•r nye tiltag skal planl√¶gges og besluttes. Det er sp√¶ndende og det ikke mindst fordi det er tydeligt hvor meget indflydelse den moderne og resourcest√¶rke dansker kr√¶ver…for “hvorfor skulle (fx) arkitekten dog vide bedre end os der bor her”, haha!!

www.dr.dk/Undervisning/Plandk

.

En rejse hele landet rundt. Plan dk er en rejse gennem planl√¶gningens Danmark. Fra Nordjylland til Lolland, fra Fan√ł til N√łrrebro. Overalt er der dilemmaer og afvejninger. Overalt er der mennesker og meninger om, hvor vejen skal g√• eller m√łllen netop skal st√•. Plan dk er i otte afsnit og sendes mandag og s√łndag otte uger i tr√¶k.

Der er altid en nabo. Selvom al planl√¶gning skal gennemg√• en demokratisk og omst√¶ndig proces, bliver der n√¶sten altid debat og ballade, n√•r der laves noget ny. For lige meget hvor der skal bygges, eller laves noget om, s√• er der jo en nabo. En, der skal l√¶gge have, jord eller √łre til det nye – eller som bare skal se p√• det dag ud og dag ind. Derfor er planl√¶gning konflikt. For vejen skal jo g√• et sted.

Borgernes rettigheder og indflydelse. Plan dk handler ogs√• om de muligheder som planloven giver borgerne for at blive h√łrt, og f√• indflydelse, n√•r myndighederne planl√¶gger. For er man ude i tide, kan man nemlig lege med, n√•r der l√¶gges planer.

.


¬īFremtidens Kyst¬ī (afsnit 2:8) Der m√• ikke bygges p√• de danske kyster. Alligevel skyder der huse og feriecentre op som aldrig f√łr. Det er fortidens slumrende projekter, der v√•gner. Og hvad er der ved at have en kyst, som ikke kan bruges til noget?

¬īDen Store By¬ī (afsnit 3:8) Der kan v√¶re langt fra id√© til virkelighed, n√•r K√łbenhavn skal udvikles og fornys. Id√©en om at m√łblere om p√• trafikken p√• N√łrrebro, kan ikke bare realiseres med et snuptag. (Billede: Prof. Jens Kvorning om bla. ¬īKr√łyers plads¬ī projektet).