Tagged: ph.d.


Paradokser-i-byggeriets-tidlige-faser

Download Ph.d.: “Paradokser i byggeriets tidlige faser”

Viden til arkitektstanden

Som tidligere lovet så har jeg presset på for at få Flemming Overgaards [Koark.dk] meget medieomtalte 337 siders KADK Ph.d: “Paradokser i byggeriets tidlige faser” [tidligere omtale] lagt online til fri download. Og jeg håber at det vil være en inspiration for alle andre Ph.d. studerende at også de vil slippe deres viden ‘fri’ til gavn for alle professionelle som gerne vil blive klogere end det som en serie af avisartikel kan favne. – LINK TIL PH.D DOWNLOAD

 

Læs også Jane Sandberg, direktør i Akademisk Arkitektforening, seneste indlæg i Politiken Søndag d. 17.06.2012:

ali_0

Den kreative arkitektur sendes ofte til tælling

“Når offentlige byggeprojekter skal i udbud, tolkes EU’s konkurrenceregler så stramt, at det hæmmer kreativiteten, konkluderer ny ph.d.-afhandling. Resultatet er dårligere og grimmere arkitektur. Flere i branchen er enige og opfordrer til gradbøjning af reglerne og nye konkurrenceformer” – information

Der har været en del snak om en ny KADK Ph.d. af arkitekt Flemming Anders Overgaard, partner i Keinicke & Overgaard Arkitekter, der bærer titlen: “Paradokser i byggeriets tidlige faser – Konkrete løsninger – Abstrakte behov” (feb. 2012)download resúme. Og forleden fik den hurtige ben at gå på i en længere artikel i information, “Den kreative arkitektur kvæles af stramme regler”, som blev fuldt op med en kommentar fra Jesper Kock, leder af Arkitektforeningens konkurrenceafdeling – læs her og her.

“Hvis man ændrer projekter, vil de tabende deltagere lægge sag an. Så når først konkurrencen er afholdt, fanger bordet” [så] “Hvis kommunen først har sendt en opgave på en ny [sports]hal i udbud, så kan de ikke ændre det til en bedre løsning, når de får snakket med arkitektfirmaet om, hvad deres behov egentlig er” – Flemming Overgaard, Videnskab.dk

20 min. radiointerview
Nu er der sikkert rigtig mange som allerede har læst artiklerne. Men langt færre hørte måske Radio 24syv i går aftes kl 19 [6:30 min inde]. Her var Flemming Overgaard gæst i studiet til en 20 minutter lang diskussion om arkitektbranchens udbudsvilkår.

Ph.d. afhandlingen vil snart kunne downloades
I forbindelse med at jeg i for få uger siden opfordrede alle Ph.d. studerende til at gøre deres færdige afhandlinger tilgængelige [for os der kun kan blive klogere] i indlægget – Er vinduet til forskning for lukket? –  har jeg haft løbende kontakt til Flemming. Og han er nu i fuld gang med at få den gjort tilgængelig indenfor den næste uges tid. Og jeg håber at flere afhandlinger vil finde vej til offentligheden på samme vis, i den nærmeste tid. [følg med her på bloggen].

vinduer_til_forskning

Er Vinduet til Forskning for lukket?

De fleste har sikkert fundet vej forbi det, såkaldte,  fælles forskningsnetværk READ – REsearch in Architecture and Design […and Conservation]. En database spydspids der så skal “[…] give overblik over skolernes forskning og forskningspublikationer. […] En direkte vej vil viden om forskning i arkitektur, design og konservering i Danmark.” Men hvis ‘vejen til viden’ ender blindt kan man spørge sig selv om vinduet til forskning er for lukket?

READ eller DEAD?
Når arkitekter vælger at lave en Ph.d. så er det på den ene side en indføring [uddannelse] i det at forske. Og på den anden side producerer de stort set altid dybdegående og aktuel viden, som ligger langt ud over hvad de ansatte arkitekter selv evner i dagligdagen. Men jeg føler at der mangler en diskussion, måske endda en holdningsændring, for hvordan vi skal udvikle den berøringsflade man som arkitekt har til den forskningsbaserede viden.

Er du opmærksom, og har du tiden er det altid værd at deltage i forsvaret af en Ph.d. Her får man altid et kort resumé og en efterfølgende perspektiverende bedømmelse af bedømmelsesudvalgets medlemmer. Er du i netværk med den Ph.d. studerende kan man være heldig at få tilsendt selve afhandlingen på PDF. Men ellers er arkitektstanden hensat til at vandre ned på den tilknyttede arkitektskoles bibliotek, og låne den ene papirudgave med hjem. Så adgangen er der – vinduet er åbent – men måske det efterhånden kun er på en smule på klem.

Min undren over den manglende [digitale] offentliggørelse af Ph.d. afhandlingerne fik mig til at kontakte de to arkitektskoler. Og hvor jeg troede at det hele bundede i en eller anden form for copyright dyst mellem institution og den Ph.d. studerende, så var jeg overrasket over at skolerne rent faktisk gerne ser en større grad af eksponering og offentliggørelse, men at det i høj grad er de studerende selv som vælger at holde kortene tæt ind til kroppen. Mange med et muligt ønske om at afhandlingen skal efterbearbejdes til en egentlig bogudgivelse – en måde hvor man så kunne bygge en [økonomisk?] karriere på skuldrene af sin afhandling.

En knude med for mange ender?
For få uger siden deltog jeg selv i et aktuelt Ph.d. forsvar på KADK, af arkitekt Anders Hermund. I dagene op til forsvaret spurgte jeg Anders om ikke vi skulle se at få afhandlingen lagt online, f.eks. i PDF format og gerne her på bloggen. Og efter kun 2 uger er afhandlingen nu downloaded over 500 gange. Spejler man det i en analog udlånspraksis, så havde det taget 4 år før de samme 500 nysgerrige kolleger alle havde lånt den ene afhandling på biblioteket [ved en uges udlån]. Et modargument kunne så lyde, at ‘dette problem slet ikke findes, da Ph.d. afhandlinger ikke udlånes i så høj en grad’. Men i denne forbindelse må det så betyde, at biblioteket er bøgernes svar på en kirkegård, mere end det så er en videndeler af ny og aktuel viden.

Nu skal det her ikke kun handle om hvor smarte de digitale teknologier er, men et spørgsmål om skolernes mange Ph.d. afhandlinger altid [om nogensinde?] får sat rødder i praksis. Om kæden knækker et eller flere steder. Og hvem der egentlig diskuterer og støtter op om en mere åben og aktuel videndeling.

Det er en knude med mange ender. Og måske derfor er det et forsøg værd at hive lidt i flere af dem. Det kunne vise sig, at det var på tide at binde flere af enderne sammen:

  1. Hvad siger de Ph.d. studerende selv? Er det deres ansvar alene?
  2. Er forskningsbaserede afhandlinger bedst forbeholdt andre forskere? Og skal den ny viden så derfor altid formidles i korte artikler i diverse tidsskrifter?
  3. Skal et introvert READ netværk hellere udvides til også at være et ekstrovert formidlingsnetværk, der giver online adgang til den fulde afhandling (pdf)?
  4. Hvordan ser arkitektskolernes på deres rolle som videnskabende institution? Og har de overhovedet en faglig ‘public service’ rolle?
  5. Skal vi passe på at den ny forskning ikke [også?] drukner i en voksende browserkultur? Eller skal vi insistere på at gøre ny viden tilgængeligt i videst mulig omfang?
  6. Hvad synes du? Hvornår har du sidst læst en Ph.d. afhandling? Skriv en kommentar hvis du har en mening, eller tanker der kan åbne eller lukke diskussionen:)
anders-hermund

KADK Ph.d. om arkitektens digitale fremtid [PDF]

“At kunne forbinde den altafgørende skitseringsfase med de visioner, der knytter sig til BIM som et redskab til at kunne styre omkostninger for hele byggeriets livscyklus, er ikke noget der sker i en helt glidende overgang. Ved at se på ideen om BIM i højere grad som en tankegang, end som end blot og bar optimering af værktøjskassen, mener jeg at det vil være muligt at se nye forbindelser mellem formgivning og efterfølgende digital håndtering af projektet. Med diagrammet som det overordnede koncept opstiller jeg ideen om det ’parametriske diagram’ som en arbejdsmetode til at blotlægge nogle af de processer som foregår i en formgivningssituation”– Anders Hermund

Anvendt 3D modellering og parametrisk formgivning
Hvordan kan der skabes bedre muligheder for at anvende digitale styringsværktøjer i arkitektonisk øjemed? Hvordan kan der i den arkitektoniske skitseringsfase anvendes værktøjer og metoder såsom building information modelling uden at det føles som en spændetrøje for kreativiteten? Det kan du høre mere om i morgen når arkitekt Anders Hermund skal forsvare sin Ph.d. “Anvendt 3D modellering og parametrisk formgivning” (læs den her, Pdf) på KADK. En Ph.d. som iscenesætter den måde vi i fremtiden skal kunne sikre et arkitektonisk højt kvalitetniveau i en fremadstormende digital verden.

Det sammensatte bedømmelsesudvalg fortæller, i sig selv, om hvilken hvor bredt denne Ph.d. har valgt at favne: Carsten Thau, professor (KADK), Per Kortegaard, lektor (AAA), Kaj Asbjørn Jørgensen, lektor (AAU). Og er du en af de mange som ikke kan deltage i morgen, eller som gerne vil læse den fulde Ph.d. så har jeg aftalt med Anders at du kan downloade hele Ph.d.’en her (PDF, 5 Mb)

Arkitektonisk tænkning i en digital fremtid
Byggebranchen har i de seneste 2-3 år sat alt ind på, digitalt, at måle og veje, optimere og effektivisere vores byggeri, gennem øget kommunikation. Og husker man tilbage på dengang Det Digitale Byggeri blev søsat, så var det med en målsætning om en høj grad af  effektivisering – 10% hurtigere, 10% billigere. Implicit i denne optimering kunne man så forvente at vi alle var enige om, at man selvfølgeligt også får 10% mere arkitektonisk kvalitet? Spørgsmålet om hvem eller hvad det lige er der skal sikre en kvalitativ ‘digital dialog’ mellem branchens rigide [målbare] kvaliteter og de mere bløde [arkitektoniske] kvaliteter? Frygten er at arkitekten [og dermed også arkitekturen] vil blive sat på et sidespor, som ‘facadedesigner’ uden at sidde med omkring projektets ‘runde bord’. Arkitekturen have en central placering i byggeriet [fra start til slut], og det kræver nye arbejdsmetoder der går langt ud over den måde vi i dag ser BIM [som metodik] håndteret.

“Tesen er, at et således indrettet parametrisk diagram kan repræsentere en bro mellem de rigide kvaliteter og de bløde kvaliteter indenfor et byggeri i konceptionsfasen. Tanken er at diagrammet i sin natur kan rumme kvaliteter der så, vel at mærke uden at blive reduceret til kvantiteter, kan indgå i formgivningen. Det er det arkitekten kan– Anders Hermund

Skal man sige det lidt populært, så skal arkitektskolernes tænkning og innovative arbejde med de nye digitale værktøjer i langt højere grad, på en og samme tid,  udfordre og sammentænkes med branchens, næsten, BIM-religiøse udvikling. Det handler langt fra om, at de studerende bare skal undervises i Revit [som vi hører tegnestuerne skrige i kor], men mere om at vi sammen skal finde ud af at udvikle den måde vi bedst kan tænke og arbejde kreativt.

– Du kan finde links til de artikler som Anders Hermund tidligere har skrevet i bla. Arkitekten mm. på dette link. Eller se et kort video interview nedenfor lavet af BIMByen. Continue Reading

1245755205

Ph.d.-forsvar: "On the Nature of Trends" (7. juni, kl.13)

Mandag den 7. juni 2010, kl. 13.00 inviterer Danmarks Designskole til offentligt ph.d.-forsvar af afhandlingen “On the Nature of Trends: A Study of Trend Mechanisms in Contemporary Fashion” af ph.d.-studerende Maria Mackinney-Valentin (medindehaver af Trendbox og den meget nyopstartede blog Trendforsker.dk)

Hvor: Danmarks Designskole, Festsalen, Strandboulevarden 47, Kbh. Ø (se kort)
Hvornår: kl 13.00 – ca. kl 16.00, læs dagens Program

Afhandlingen undersøger, hvorfor og hvordan trends i samtidens mode skifter, og kommer med et bud på en ny teoretisk model, der kan beskrive trendmekanismer på de fragmentariske præmisser, der kendetegner modebilledet i dag.

I arkitekturens verden sammenlignes mode[luner] og trends næsten altid med det at være umoden eller overfladisk – det er arkitekterne vist pænt enige om. Eller de er i hvertfald enige om at en Arkitekten har mere fat i den basale, grundliggende mening med meningen end f.eks.  Indretningsarkitekten der laver Michael Jackson lystrapper, bare fordi det er super fedt…lige nu.

I vores branche er der nu masser af berøring med mode og trends. Men det er ikke noget vi snakker så meget om, og at sige at noget er ‘mega fedt’ er ikke noget der er helt så typisk på tegnestuerne, som man skulle tro. Så derfor bruger vi måske ordet ‘tendens’ i stedet for, da det foregiver et mere retrospektivt og tilbagelænet syn på hvad der rør sig derude lige for tiden. Men jeg synes stadig der er noget arkitekterne kunne lære fra en der har kigget mere teoretisk på fænomenet ‘mode’.

[issuu width=700 height=500 backgroundColor=%23222222 documentId=100812195148-29a7415641a34891a084bb26aa3be785 name=naturetrends username=danmarks_designskole tag=research unit=px id=3f3f9d2b-5e9e-f9a7-cb9e-0b979f0dff3e v=2]

Hullede jeans og skovmandsskjorte. Miami Vice og slikfarver. Tribal og seneste omgang hippie chic. Moden kan se ud som om den løber så stærkt, at den er ved at spænde ben for sig selv og ikke mindst forbrugerne. Men er det virkelig sådan det hænger sammen, eller skifter trends i virkeligheden meget langsomt gennem en række mutationer? Det er et af de spørgsmål jeg prøver at forklare gennem min trendforskning. Selvom der er trends i alt fra frikadeller til forsknings, er moden stadig det sted trends skifter tydeligst. Derfor er moden også det oplagte udgangspunkt for trendforskning. Men modens potentiale som forskningsområde ligger også i, at vi bærer tøjet på kroppen og derfor helt bogstaveligt investerer noget af os selv i trends. Samtidig er der en milliardindustri, der er afhængig af at moden skifter, og det tilføjer nye dimensioner og potentialer i at forske netop i modetrends fremfor fx trends i arkitektur. Trendforskning handler ikke om at forudse, om det bliver prikker eller striber til næste sæson. Det handler om at forstå, hvordan vi bruger trends til at skabe identitet, til at kommunikere med hinanden og til at forstå verden omkring os. Derfor er trends også et effektivt værktøj til at optimere en produktudvikling, forstå markedsbevægelser eller kickstarte en innovativ arbejdsproces. Min afhandling er tænkt som en værktøjskasse, der netop kan operationaliseres i forhold til re-branding, strategi og kommunikation indenfor mode- og designindustrien.

Kilde: Trendforsker.dk, Trendbox.wordpress.dk, Dkds.dk, Karch.dk