Tagged: Martin Keiding


AScreenshoot297

Københavns nye Arkitekturpolitik 2010 (pdf)


Fotograf: Kontraframe

SĂĽ fik København opdateret sin arkitekturpolitik, ”Arkitekturby København” der er vedtaget af Københavns BorgerreprĂŚsentation. Politikken fastlĂŚgger mĂĽlsĂŚtninger, fokusomrĂĽder og indsatser for arkitekturen i sammenhĂŚng med kommunens øvrige planer og strategier. “Arkitekturby København” rummer fire kapitler med hver deres arkitekturpolitiske hovedmĂĽlsĂŚtning:

1. Egenart:
Styrke den københavnske egenart gennem büde bevaring og udvikling
2. Arkitektur:
Fremme bÌredygtig arkitektur, der tilfører byens sammenhÌnge og helheder nye kvaliteter
3. Byrum:
Skabe byrum og urbane landskaber af høj arkitektonisk kvalitet, der inviterer til et mangfoldigt byliv
4. Processer:
Udvikle og fremme processer, der sikrer arkitektonisk kvalitet og bÌredygtige løsninger

– Download “Arkitekturby København” (pdf, 90 sider) – direkte link til pdf

Debataften pĂĽ DAC
D. 2. juni havde Copenhagen X sat 6 fag personer i stĂŚvne til at diskutere den nye plan. 2 der har haft en finger med i planen, og 4 der har en god mening om udfaldet. Nedenfor er et kort sammendrag af deres holdninger:


ULRIK WINGE
, Direktør i Center for bydesign

”I 1954 mente man, at nu var København færdigudviklet, men det har historien jo i den grad bevist var noget af en fejlslutning – så kom igen, venner. Noget nyt er bl.a., at vi i dag betragter mange flere typer steder som byrum, steder, som tidligere var oversete eller ikke opfordrede til ophold. Vandfladen er f.eks. i dag et højt prioriteret byrum i sammenhæng med omgivelserne på land.”

MARTIN KEIDING, Redaktør på magasinet Arkitektur.dk ”Bæredygtighed handler for mig at se om at bygge langtidsholdbart og med en indbygget fleksibilitet, der gør, at de ca. 100 år gamle byggeforeningshuse, der oprindeligt blev bygget som usle arbejderboliger, nu er eftertragtede rigmandsboliger. Man kan næppe forestille sig en fleksibilitet den modsatte vej – at nutidens rigmandsboliger i Ørestad om 100 år indtages af arbejdere.”

BO ASMUS KJELDGAARD, Trafik- og Miljøborgmester
“‘Er hun ikke større’, er den reaktion vores lille Havfrue oftest møder. NĂĽr jeg tĂŚnker pĂĽ Københavns sĂŚrlige kendetegn er det første, der falder mig ind Den lille Havfrue. Et andet kendetegn er de mange cyklister, bĂĽde i stiletter og jakkesĂŚt, der prĂŚger by-billedet. BĂĽde cyklisterne og Havfruen er udtryk for, at København er en by i menneskelig skala. Det skal vi understøtte ved at minimere privatbilismen og øge den grønne mobilitet.”

ULLA TOFTE, Sekretariats- og festivalchef, Golden Days
”Med den nye kulturpolitik fĂĽr vi alt det vi kan ønske os pĂĽ et sølv-fad, undtagen udfordringer. Det er mĂĽske den vigtigste opgave at uddanne borgerne til at tage stilling til fremtidens visioner. Det bedste ved Kbh’s Kommunes nye arkitekturpolitik er, at den sĂŚtter mennesket i centrum. Men ogsĂĽ dens største svaghed, fordi der er en tendens til at politikken forsvinder og at man forsøger at please nogle behov her-og-nu, som ikke nødvendigvis holder om 100 ĂĽr.”

RASMUS RUNE, Strategidirektør Idèbureauet 2 + 1
”Jeg har forgĂŚves ledt efter ordet ’tvĂŚrfaglighed’ i kommunens nye arkitekturpolitik. Med den stigende kompleksitet i vores urbane omgivelser kan god arkitektur ikke lĂŚngere laves af arkitekter alene, men mĂĽ inddrage et samspil af alle mulige fagligheder og borgere – ikke mindst. Det er for mig at se et problem, at arkitektkonkurrencer er sĂĽ lukkede om sig selv. For at skabe reel brugerdrevet innovation skal borgerne inddrages fra starten af projektet og vĂŚre med til at definere opgaven.”

SIMON HARBOE, Formand Hovedstadens Forskønnelse
”Byrum og byliv fylder meget i den nye kulturpolitik for København. Men hvor er dagligdagens byliv og byrum, der giver plads til transit, de handlende, trafikken til og fra arbejde? Der er bekymrende meget fokus på ’fritidsbyen’ eller det man kunne kalde ’den friktionsløse by’. En by planlagt for at tilfredsstille sports-udøvere, studerende, mødre på barsel og de überkreative, der har tid til at hænge ud på en café med bøger, børn eller bærbare.”

A-Second-Opinion1

Udstilling & debat om Arkitekturfotografiet

Udstilling pĂĽ DAC (12.-19. maj)
Fernisering mandag 12. maj kl. 17-19 i DAC’s boghandel.

Arkitekturfotografiet bliver af stadig flere kritiseret for at vÌre güet i stü. Arkitektur fremstilles som enestüende og funklende produkter uden sammenhÌng med deres omgivelser. Men hvad gør det ved vores syn pü den arkitektur, fotografiet reprÌsenterer? Og er tiden moden til nye eksperimenter?

Dansk Arkitektur Center prĂŚsenterer i samarbejde med Copenhagen Photo Festival arkitekturfotografi med vĂŚrker af fotograferne Jakob Galtt og Jens Markus Lindhe. De vil her give deres bud pĂĽ, hvor arkitekturfotografiet er i dag og hvor det er pĂĽ vej hen. Denne udstilling er deres bud pĂĽ, hvordan man med fotografens optik ogsĂĽ kan gengive arkitekturen.

DEBATARRANGEMENT
Debataften, Mandag 17. maj kl. 19-21 i DAC’s café. (Arrangementet er gratis men tilmelding nødvendig)

I forbindelse med udstilling inviterer DAC og Copenhagen X til debat om arkitekturfotografiets tilstand.

Mød bl.a. redaktør pü Arkitekten Keld Vindum, fotograf Keld Helmer-Petersen, fotograferne Jakob Galtt og Jens Markus Lindhe, Kontraframe, redaktør pü Arkitektur DK Martin Keiding, redaktionschef pü Magasinet KBH Pernille Formsgaard, kommunikationchef hos Henning Larsen Architects Farid Fellah.

Fotograferne skriver selv om udstillingen: Fotografiet er et hastigt medium, men arkitekturfotografiet har i mange ür haft en forbavsende stille tilvÌrelse. Det er som om den müde, hvorpü vi vÌlger at vise arkitektur gennem fotografiet, er stivnet og hÌnger fast i en meget stram konvention. Kig rundt i arkitekturmagasinerne og man oplever at billederne ligner hinanden pü en prik. Ja, selv husene ser skrÌmmende ens ud. Bygningerne vises frem som enestüende og funklende produkter uden sammenhÌng med deres omgivelser i billeder, som er skarpe og teknisk perfekte. Farverne i magasinernes skumringsbilleder er forførende, men uden materialitet. Fokus ligger pü arkitekturen som en sÌlgende indpakning og fotografierne ligner helt klart mere salgsmaterialets renderinger end det fÌrdigbyggede resultat, brugeren oplever pü stedet. En konfliktløs restitueret virkelighed er til salg.

Denne udstilling er vores bud pü, hvordan vi med fotografens optik ogsü kan gengive arkitekturen. Hvordan gør man det bedst? Vi tror det er vigtigt at holde blikket übent og at betragterens egen lÌsning af billedet er helt afgørende for at en god dialog opstür. En dialog der inviterer dig til at gü ud med übne øjne for at genopdage din egen virkelighed. Mulighederne til en ny müde at anskue arkitekturfotografiet er uendelige og dette er et bud blandt mange.