Tagged: Le Corbusier


Tiny-House-prohibetd

The Tiny Life Movement

“I don’t know why [US] people aren’t more pissed of by the zoning laws and building codes that prohibit small houses – it’s actually illegal¬†to live in a very small house! The codes was largely developed by the housing and insurance industry¬†a long time ago. And since then it’s been an evolution of basically¬†mandatory consumption laws.¬†We have to live in fairly large houses; we have to live in certain areas. But you can live in small houses on wheels if you live in a trailerpark, or if you can find another loophole” – Jay Shafer

Tiny House Movement
Sidste efter√•r skrev jeg et indl√¶g om den norske must-see dokumentar¬†‘The Lightbulb Conspiracy’¬†(2010), som blotl√¶gger lidt af sandheden omkring hvordan man s√łrger for at vi alle ikke stopper med konstant at k√łbe nye ting. Altsammen med v√¶kst√łkonomiernes velsignelse. Forleden s√• jeg et interview med en mand, Jay Shafer som fortalte hvordan USA’s ‘Zoning Laws’ og bygningsreglement rent faktisk forbyder at bo i meget sm√• huse. Begrundelsen skulle s√• v√¶re at det ikke er sundt for en selv. Men i¬†et materialistisk samfund handler det nok mere om at alle mennesker har brug for masser af plads…til alle sine ting. Og det g√•r lidt i klinch med en ny bev√¶gelse af mennesker der faktisk √łnsker at leve mere enkelt med en f√łlelse af [√łkonomisk?] frihed og langt mere b√¶redygtigt.

“We, the Tiny People” [97 min.] – link til fulde dokumentar
We the Tiny People er en fuldl√¶ngde dokumentar af¬†Huffington Post¬†bloggeren Kirsten Dirksen om de mennesker som s√łger efter lykke i form af en b√¶redygtig, minimalistisk og enkel boligform. P√• en rejse opdagede hun at der er opst√•et en ny tendens, som man er begyndt at referere til som ‘the¬†Tiny Life Movement’. Hun bes√łger forskellige boliger verden over, hvoraf du helt sikkert har set af par af dem rundt om p√• nettet. Men det er mest dem som har camping smarte skabe hvor alt folder ud af en eller anden funktionel wonder wall. Men jeg kan faktisk bedre lide historierne om f.eks. 22 √•rige¬†Austin Hay der gerne vil flytte hjemmefra og derfor [selvf√łlgelig] bygger sig et billigt lille hus. Der er noget vilde-vesten-agtigt over ret s√• romantisk over at man da bare kan skabe sig et liv uden f√łrst at gifte sig med en bank.¬†Bloggen¬†thetinylife.com¬†giver et lille indblik i den lille verden.

Continue Reading

bscreenshoot088

The Pruitt-Igoe Myth [Trailer]

“The Death of Modern Architecture”

Der findes ganske f√• arkitektur billeder med samme fort√¶llekraft, som billedserien af Pruitt-Igoe – 33 stk. boligblokke i St. Louis, af samme arkitekt der senere tegnede WTC¬† – der springes i graven kun 20 √•r efter sin opf√łrelse. Pruitt-Igoe har gennem tiderne opn√•et¬† ikon status i arkitektur debatten, efter billederne i 1976 optr√•dte som en del af introduktion til bogen ‘Collage City’ af Charles Jencks.¬† [introduktionen kan l√¶ses her].

Selve introduktionen var skrevet af Colin Rowe og Fred Koetter, og med resten af bogen [+ efterf√łlgeren], slog det gnist til en international faglig enighed om at byggeriet i bund og grund var en arkitektonisk fiasko – Charles Jencks fremsatte ovenik√łbet at nedrivningen af Pruitt-Igoe repr√¶senterede “The Death of Modern Architecture”. Og p√• den m√•de endte Pruitt-Igoe som arkitektverdenens fade-to-black-billede p√• modernismen [CIAM og Le Corbusiers urbane og rationelle designprincipper] forfejlede fors√łg p√• at transformere den amerikanske underklasses boligforhold efter Anden Verdenskrig.

Ud fra det perspektiv var det mere end heldigt at instrukt√łren,¬†Godfrey Reggio i 1975 fangede nedrivning p√• film. Det fik en vigtig rolle i¬† hans film Koyaanisqatsi:¬†Life Out of Balance,¬† som en [meget smuk] kritik af et samfund der hovedl√łst har mistet forbindelsen til sine r√łdder [se klippet nederst]

Dokumentar bag om en arkitektonisk myte
Myteskabelsen omkring Pruitt-Igoe er samlet omkring en id√© om at det var arkitekturen i sig selv, der var √•rsagen til byggeriets d√łdsdom. Men en ny dokumentar g√•r bagom historien, og viser os √•rsagerne ligger langt fra udenfor arkitekturens r√¶kkevide. Det handler om √łkonomi, politik og en forbavsende uvidenhed om de sociale mekanismer der s√¶ttes i gang n√•r man stabler den fattigste underklasse fra landet, p√• toppen af hinanden midt i en by.

Nedenfor kan du opleve en kort film om de refleksioner som ‘U.S. Secretary of Housing and Urban Developments’ retrospektivt gjorde sig i 2010, sammensat som en kavalkade af arkivbilleder.

Kort uddrag fra filmen Koyaanisqatsi: Life Out of Balance.

Continue Reading

Le Corbusier havde en stemme…

… der lyder en smule som Phillip Starck.
Jeg faldt over det her lille interview, som fik mig til at t√¶nke p√•, at jeg faktisk aldrig har h√łrt Corbusiers stemme. Han har altid v√¶ret den alvorlige lille mand med brillerne. Men han lyder faktisk ret hyggelig og med en mere varm og dyb stemme end jeg havde forestillet mig.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=LQayb3glupE&h=380&w=640]


‘STONE ON STONE’ (2009)

‚ÄúStone On Stone‚ÄĚ (2009), 7 minutter og 44 sekunder

(Filmklippet er et 3 minutters udrag fra filmens 3.-6. minut)

Stone on Stone er en stop-motion animationsfilm af Rob Carter, som sammenl√¶ser Gotikkens arkitektoniske formsprog med Modernismen mere stringente af slagsen, og f√•r p√• den m√•de oparbejdet et super godt kontrast spil imellem New Yorks Cathedral Church of Saint John the Divine (fra omkring 1890) p√• 110. gade – g√•r under √łgenavnet “St. John the Unfinished”, fordi det aldrig blev f√¶rdigbygget – og Le Corbusiers velkendte kloster i Frankrig La Tourette (1960). Filmen g√łr et godt arbejde for at fremstille de to projekters arkitektoniske vision under √©t. Og de to projekter er tilsammen – i kraft af deres f√¶lles vision – katalysator for filmens endelige forslag til en religi√łs, overdone kransekage af en gotisk fantasikatedral – Et udtryk der sikkert er meget lig det, som the Church of Saint John egentlig altid har stilet efter at udtrykke.

Ser man filmen i sin fulde l√¶ngde (her), s√• ender den da ogs√• med en return-to-reality med den virkelige kirke, som den st√•r placeret p√• 110. gade i New York. Og kirken synes pludselig at st√• tilbage [midt i det moderne], som en kun 100 √•r gammel dame i f√łr-ren√¶ssancet√łj der s√• har forvildet sig ind til en fest i 80’erne. Slutscenen kunne Monthy Python ikke har lavet bedre.

TNA

Kan det Moderne nogensinde blive Antikt?

TNA

Der g√•r ikke mange √•r f√łr det mest skels√¶ttende arkitekturmanifest i det 20. √•rhundrede fylder 100 √•r. Det moderne vil officielt blive antikt! Corbusier skrev “Vers un architectur” i 1923, og den engelske titel blev som bekendt “Toward an Architecture” . En samling af essays som han skrev over en l√¶ngere √•rr√¶kke.

Jeg kan huske da Kent Martinussen i 2000 holdt et, (ikke set siden!) marathonkursus (studielæsegruppe) for os på Arkitektskolen, hvor han pointerede, at man ikke kan tage afgang fra en arkitektskole uden at ha læst denne bog. Det fascinerende med netop denne bog, er, at den på mange områder diskuterer mange af de emner som vi sidder med den dag idag.

Ny oversættelse!
Jeg blev forleden bekendt med, at den oprindelige engelske overs√¶ttelse altid har v√¶ret en smule kontroversiel, fordi stil og indhold blev √¶ndret i uh√łrt grad i forhold til originalen. Men i 2007 st√łttede Getty Research Institute endelig en ny og forbedret overs√¶ttelse af¬†John Goodman.

Se bogpriser.dk (ca. 145 kr) …den gamle version (pdf)

EXPO 1958 РPoème électronique (Corbusier)

BoerHans997368604_d4cf68787a-full

Poème électronique
The first, electronic-spatial environment to combine architecture, film, light and music to a total experience made to functions in time and space. Under the direction of Le Corbusier, Iannis Xenakis‘ concept and geometry designed the 1958 World’s Fair exhibition space adhering to mathematical functions (see the design). Edgard Var√®se composed both concrete and vocal music which enhanced dynamic, light and image projections conceived by Le Corbusier. Var√®se’s work had always sought the abstract and, in part, visually inspired concepts of form and spatial movements. Among other elements for ¬ęPo√®me √©lectronique¬Ľ he used machine noises, transported piano chords, filtered choir and solo voices, and synthetic tone colorings. With the help of the advanced technical means made available through the Philips Pavilion, the sounds of this composition for tape recorder could wander throughout the space on highly complex routes.

For the performance, 425 loudspeakers, placed at specific points in Le Corbusier’s Philips Pavilion were triggered to sound at specific intervals (as a result, the performance never sounded exactly the same in any specific location).

Continue Reading

la_tourette-_arq_le_corbusier

Classics Revisited – "La Tourette"

[googlevideo=http://video.google.com/videoplay?docid=6777596291381372477&hl=en]