Tagged: kommunikation


Gossip

NĂ„r arkitektbranchen slĂ„r nye knuder – PR, sladder & ArchiLeaks

Gossip has always been around in architecture as one of the oldest ways of sharing, maneuvering and convincing. But how does it manifest itself today within the instant culture of internet and social media? What is the role of gossip in contemporary networking? Has the logic of gossip and instant gratification also penetrated what we used to call architectural critique?Conditions Magazine #10

PR og reserveret envejskommunikation
De fleste danske arkitektvirksomheder har mindst en fast person med ansvar for kommunikation, PR og formidling af aktuelle nyheder og [de alt for mange] resultater. I takt med at alle efterhĂ„nden udsender nyhedsbreve og “vi er ogsĂ„ lige prĂŠ-kvalificeret i Aalborg” mails, sĂ„ har vi det seneste Ă„r nĂ„et en grĂŠnse for hvornĂ„r PR opleves mere som stĂžj i mailboksen end egentlig overskuelig og brugbar information. Der er simpelthen alt for meget nyhedsdata derude og alt for lidt kreativ arkitektonisk formidling – historier der vellykket hiver glansbillederne tilbage ned pĂ„ Jorden og meget prĂŠcist nĂ„r ind til kernen i projektet.

Heldigvis sluger den brede befolkning og arki-offentlighed enhver glinsende visualisering, men det ĂŠndrer ikke ved at vores stand [stadig] er langt fra mĂ„let nĂ„r det kommer til det at fortĂŠlle om de rumlige konstruktioner og sociale potentialer som vel er netop det vi som arkitekter rent faktisk blĂžder for. Selv et TV program som “Arkitektens Hjem” kommer lĂŠngere ud over kanten med historier fra “den anden side af facaden” end det vi ser udsendt fra tegnerstuerne i PR Ă„ndens navn. Om det sĂ„ er fordi arkitekter aldrig helt har lĂŠrt at sĂŠlge sig ved jeg ikke. Vi er nok den eneste branche hvor man helt undgĂ„r at kĂžbe sig til helsidesreklamer, salgstaler og slogans. Her fĂ„r i sĂ„ lige et par hurtige og gratis guldkorn:

3XNWe are not Square. We just love Triangels”, “CF MĂžllerOld School, New School…Even in between School”, “BIGAs seen on TV”, “HLAWe draw everything…except Operahouses in DK”, “ARROWArchitecture without Error”, “THIRD NATURECall us if you wanna know what it means:)”,GEHLWe are in the Life Between Buildings business”

ARCHLEAKS – Flygtig kommunikation
Hvad sker der nĂ„r der kommer gennemtrĂŠk i tegnestuens Public Relations vindue? NĂ„r [evt. tidligere] ansatte eller praktikanter fortĂŠller “sandheder” om tegnestuens sociale, Ăžkonomiske ledelses- og arbejdsforhold? NĂ„r ledelsen ikke lĂŠngere kan styre sladder om tegnestuen der breder sig i branchen som en steppebrand. PĂ„ en arbejdsplads er mĂ„ske 90 procent af den interne kommunikation i forvejen uformel i form af sladder. Det er her, man finder ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og det at sladre er nĂŠsten en kompetence i sig selv, hvis man ser det i forhold til at tilegne sig den fornĂždne viden og indflydelse. Specielt hvis man som projektansat skal kunne nĂ„ at finde sig til rette i en allerede alt for kort ansĂŠttelsesperiode.

Men med de nye sociale medier skal der ikke meget til at kanalisere og samle sladder. Et af de nyeste bud er ArchLeaks.com som er grundlagt af en ung london arkitekt. Her er der plads til ethvert surt opstĂžd. DesvĂŠrre har muligheden for at vĂŠre anonym i fĂžrste omgang udlĂžst et vĂŠlg af negative kommentarer. Men personligt har jeg kun ventet pĂ„ at der spontant ville opstĂ„ sociale videnplatformer som netop denne – pĂ„ godt og ondt. I forvejen har mega forumer som SKYSCRABERCITY.com vist et enormt potentiale i den mĂ„de enkeltpersoner kan formidle byggeri. Her er det ikke kun de fĂŠrdige projekter, men ogsĂ„ mulige lokalplaner, forkastede projekter og insider viden om konstruktioner mm.

Man skal ikke lĂŠse mange sider om hvilken rolle sladder spiller i en sund virksomhedsstruktur fĂžr at det begynder lyde som egentlig videndeling. Forskellen er mĂ„ske at sladder har en mere personlig og social dimension hvor man hurtigt kan farve det som enten god sladder eller ond sladder. Det er det som bĂ„de gĂžr det autentisk og pĂ„ samme tid flygtig, og vi skal vĂŠre bevidste om, at det vi fortĂŠller bliver fortolket og fortalt videre. I den sidste ende er det at blive talt om eller sladret om helt sikkert en vigtig mĂ„de at blive set pĂ„. Det giver en fĂžlelse af at man er med hvor det sker, og man pĂ„ den ene eller anden mĂ„de har en etableret position i branchen…selv om det lugter lidt af Sidney-Lee.

CONDITIONS #10 – Why Gossip?”
Det seneste nummer af Conditions har ’sladder’ som sit tema – lĂŠs leder. Og de gĂ„r mere end grundigt til vĂŠrks og ser pĂ„ sladder som et fĂŠnomen i en verden hvor arkitekter aldrig kritiserer eller debaterer hinandens arbejde offentligt, men i stedet sladrer big-time i snĂŠvre netvĂŠrk og hvor sociale medier mere end nogensinde eksponerer og knobskyder meninger. En verden hvor selv den mest ubetydelige arkitekt kan starte en blog og hĂŠlde sine meninger ud i mediestrĂžmmen…aaaah. Ups. Glem lige den sidste sĂŠtning:)

The jungle telegraph of architecture moves fast. The constant stream of gossip is a far more effective tool for moving out of local differences and peculiarities to a global “movement” than any other organizational form like the CIAM(s) of the past. Architects today are not organized by common agendas, but are more united and connected than ever through social and information media. Gossip, in absentia of any pronounced agenda beyond the urge to be connected, updated and influential, still is, for better or worse, the closest thing we have to an international “movement” in architecture today […] The dependency on labels and expensive studio equipment is waning. In architecture, this has not yet happened to the production side of the business, but certainly the evaluation of architecture has witnessed a rise in amateurism and gossip.” – Conditions Magazine #10

rem-koolhaas-minority-report

Koolhands – Transparent Smart Working

Ja tak, til to sider af samme sag

Samsung er nu sĂ„ langt med en transparent LCD teknologi, at de pĂ„ CES 2012 messen i januar fremviste et Transparent Smart Window. Og spĂžrgsmĂ„let er sĂ„ hvor andre mĂ„ske kunne forestille os at bruge transparente LCD flader. Samsung har ikke valgt at dyrke Minority Report /Iron Man visionen [Se uddrag nederst i indlĂŠgget]. I stedet rĂŠkker deres fantasi kun til, at man “… nu kan checke sin Twitter i sin vinduesudsigt…med indbyggede persienner”. Jeg valgte i stedet til at tĂŠnke pĂ„ den mĂ„de vi alle sammen sidder ‘gemt’ bag hver vores skĂŠrm. Computer teknologien har ogsĂ„ haft sine begrĂŠnsninger. F.eks. satte det definitivt en stopper for et arbejdsmiljĂž hvor chef arkitekten, f.eks. Arne Jacobsen, kunne gĂ„ rundt ved alle tegneborde efter arbejdstid og fĂžlge med eller rette i de mange projekter.

Nye transparente LCD flade kunne, bogstaveligt talt, ‘Ă„bne ens tanker’ op for andre pĂ„ helt nye mĂ„der end tidligere. Med et transparent arbejdsmiljĂž ville der rent faktisk vĂŠre en idĂ© i, at sidde overfor den man arbejdede tĂŠttest sammen med. Ikke nok med at man kunne se og tale med hinanden; man ville ogsĂ„ have projektet i-mellem sig. En anden mulighed er selvfĂžlgelig ogsĂ„ at man kĂžrer med opdelt skĂŠrm – som man kender det fra two-player [competetive] mode pĂ„ sit spilkonsol – sĂ„ man hver isĂŠr hurtigt vil kunne fremvise og sammenligne nye options med sin makker. TĂŠnker man den videre, sĂ„ kunne lidt software sĂ„ gĂžre det muligt at skitsere og kommentere pĂ„ sammen pĂ„ samme tegning.

http://youtu.be/mTVPVobDrms

Continue Reading

3XN’s jubilĂŠumsfilm

NĂ„r arkitekter skal fortĂŠlle deres egen historie
Jeg kunne desvĂŠrre ikke deltage i 3XN’s 25 Ă„rs jubilĂŠumsfest sidste efterĂ„r. Og det er fĂžrst nu at jeg opdagede denne lille film de har lavet i forbindelse med samme. I takt med at de fleste danske tegnestuer begynder at lave smĂ„ film der kan definere [udskille dem fra resten] hvem og hvad de gĂžr, kan det vĂŠre lĂŠrerigt at se nogle eksempler pĂ„ hvordan de sĂ„ vĂŠlger at gribe det an.

Filmen er indsat som et tillĂŠg til tegnestuens filosofi [approach]:

“Arkitektur former adfĂŠrd. Derfor sĂžger vi at skabe steder, hvor mennesker kan udfolde sig og blive stĂžrre indeni. Vi tror pĂ„, at bygninger ligesom mennesker er mere end summen af delene, de bestĂ„r af. At det er muligt at opnĂ„ en syntese af design, funktion og kontekst. Derfor arbejder vi med helheden som styrende princip og udforsker til stadighed mulighederne for at bygge bedre, klogere, smukkere.”  – Kim Herforth Nielsen

arne_jacobsen

Var arkitekten engang lydlĂžs?

VedtĂŠgt for Arkitektvirksomhed vedtaget af DAL, 27. november 1965

– Kapitiel III: Kollegiale Regler

[Arkitekter] Medlemmer mĂ„ ikke anvende reklame eller pĂ„ anden mĂ„de yde betaling eller vederlag for offentlig omtale eller reklamemĂŠssig bekendtgĂžrelse. Med hensyn til anvendelse af skilte, optagelse i telefonbĂžger, vejviser og lignende samt indrykning af annoncer med meddelelse om oprettelse af praksis, bortrejse, adreseforandring, ĂŠndring af telefonnummer og lignende fastsĂŠttes reglerne herfor i et cirkulĂŠre fra bestyrrelsen”

DAL vedtĂŠgter, 1965*

Jeg kom forbi en reol idag, hvor der stod en bog der indeholdt DALDanske Arkitekters Landsforbunds [idag Danske Ark] vedtĂŠgter fra 1965. Og jeg kunne ikke nĂŠre mig for at finde det sted hvor det skulle stĂ„ – sort pĂ„ hvidt – at arkitekter, dengang, ikke mĂ„tte gĂžre reklame for sig selv. Det tog kun fĂ„ Ăžjeblikke at finde de gyldne ord, citeret ovenfor!

MĂ„ske det er her man finder svaret pĂ„ spĂžrgsmĂ„let, om hvorfor der idag ikke er flere skrivende arkitekter? For hvordan kom man i 60-70-80-90’erne omkring denne vedtĂŠgt? Jeg forestiller mig, at mĂ„den var at skrive, udgive og kommentere pĂ„ livet lĂžs. Og havde man en professortitel fra Arkitektskolen, ja, sĂ„ gik det sikkert endnu hurtigere. PĂ„ den anden side, sĂ„ er alle kanaler idag Ă„bne for enhver arkitekt der har selv det mindste at sige. Men det betyder dog ikke at der siges sĂ„ meget mere end tidligere. Eller ogsĂ„ siges der bare noget andet.

Arkitekter var Levemennesker
Jeg kan huske at den norske arkitekt, Sverre Fehn engang fortalte, at han blev arkitekt fordi han sĂ„ en gruppe glade mennesker med pibe, lĂžse bukser og strĂ„hat, stĂ„ pĂ„ gangen pĂ„ det Tekniske Universitet hvor hans ingeniĂžr far underviste. Han spurgte hvem de sjove mennesker var, og hans far fortalte, at det var arkitekter. Der besluttede den lille Sverre at sĂ„dan en ville han ogsĂ„ vĂŠre. For der var engang hvor arkitekter var dem der ‘vidste om det gode liv’ – De var levemennesker: solbrĂŠndte sejlertyper der indĂ„ndede kultur og forstod sig pĂ„ mennsker og kvalitet.

Det at arkitekterne idag, pĂ„ mange punkter, er faldet lidt i baggrunden, fĂžles nogengange som det stĂžrste tab. Sort tĂžj eller neonfarvede snickers – de nye tiders arkitekter er sĂ„ [forretnings?]specialiserede, at vi mĂ„ske ikke fĂ„r fortalt hvordan vi ser verden og den mĂ„de vi lever pĂ„. Det er der ofte en eller anden faggren der kommer os i forkĂžbet. Arkitekter skal tilbage til at vĂŠre PERSONEN der forstĂ„r sig pĂ„ mennesker, det gode liv og hele den holostiske tankegang – ikke kun bygninger [som mange mennesker gĂ„r rundt og tror!].

…og sĂ„ synes man nĂŠsten det er synd at vi ikke siger mere nu hvor vi faktisk har mulighed for at sige alt det vi vil.

Kilde: *JĂžrgen Hansen, Arkitektkontrakten, 1963