Tagged: kommunikation


Gossip

Når arkitektbranchen slår nye knuder – PR, sladder & ArchiLeaks

Gossip has always been around in architecture as one of the oldest ways of sharing, maneuvering and convincing. But how does it manifest itself today within the instant culture of internet and social media? What is the role of gossip in contemporary networking? Has the logic of gossip and instant gratification also penetrated what we used to call architectural critique?Conditions Magazine #10

PR og reserveret envejskommunikation
De fleste danske arkitektvirksomheder har mindst en fast person med ansvar for kommunikation, PR og formidling af aktuelle nyheder og [de alt for mange] resultater. I takt med at alle efterhånden udsender nyhedsbreve og “vi er også lige præ-kvalificeret i Aalborg” mails, så har vi det seneste år nået en grænse for hvornår PR opleves mere som støj i mailboksen end egentlig overskuelig og brugbar information. Der er simpelthen alt for meget nyhedsdata derude og alt for lidt kreativ arkitektonisk formidling – historier der vellykket hiver glansbillederne tilbage ned på Jorden og meget præcist når ind til kernen i projektet.

Heldigvis sluger den brede befolkning og arki-offentlighed enhver glinsende visualisering, men det ændrer ikke ved at vores stand [stadig] er langt fra målet når det kommer til det at fortælle om de rumlige konstruktioner og sociale potentialer som vel er netop det vi som arkitekter rent faktisk bløder for. Selv et TV program som “Arkitektens Hjem” kommer længere ud over kanten med historier fra “den anden side af facaden” end det vi ser udsendt fra tegnerstuerne i PR åndens navn. Om det så er fordi arkitekter aldrig helt har lært at sælge sig ved jeg ikke. Vi er nok den eneste branche hvor man helt undgår at købe sig til helsidesreklamer, salgstaler og slogans. Her får i så lige et par hurtige og gratis guldkorn:

3XNWe are not Square. We just love Triangels”, “CF MøllerOld School, New School…Even in between School”, “BIGAs seen on TV”, “HLAWe draw everything…except Operahouses in DK”, “ARROWArchitecture without Error”, “THIRD NATURECall us if you wanna know what it means:)”,GEHLWe are in the Life Between Buildings business”

ARCHLEAKS – Flygtig kommunikation
Hvad sker der når der kommer gennemtræk i tegnestuens Public Relations vindue? Når [evt. tidligere] ansatte eller praktikanter fortæller “sandheder” om tegnestuens sociale, økonomiske ledelses- og arbejdsforhold? Når ledelsen ikke længere kan styre sladder om tegnestuen der breder sig i branchen som en steppebrand. På en arbejdsplads er måske 90 procent af den interne kommunikation i forvejen uformel i form af sladder. Det er her, man finder ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og det at sladre er næsten en kompetence i sig selv, hvis man ser det i forhold til at tilegne sig den fornødne viden og indflydelse. Specielt hvis man som projektansat skal kunne nå at finde sig til rette i en allerede alt for kort ansættelsesperiode.

Men med de nye sociale medier skal der ikke meget til at kanalisere og samle sladder. Et af de nyeste bud er ArchLeaks.com som er grundlagt af en ung london arkitekt. Her er der plads til ethvert surt opstød. Desværre har muligheden for at være anonym i første omgang udløst et vælg af negative kommentarer. Men personligt har jeg kun ventet på at der spontant ville opstå sociale videnplatformer som netop denne – på godt og ondt. I forvejen har mega forumer som SKYSCRABERCITY.com vist et enormt potentiale i den måde enkeltpersoner kan formidle byggeri. Her er det ikke kun de færdige projekter, men også mulige lokalplaner, forkastede projekter og insider viden om konstruktioner mm.

Man skal ikke læse mange sider om hvilken rolle sladder spiller i en sund virksomhedsstruktur før at det begynder lyde som egentlig videndeling. Forskellen er måske at sladder har en mere personlig og social dimension hvor man hurtigt kan farve det som enten god sladder eller ond sladder. Det er det som både gør det autentisk og på samme tid flygtig, og vi skal være bevidste om, at det vi fortæller bliver fortolket og fortalt videre. I den sidste ende er det at blive talt om eller sladret om helt sikkert en vigtig måde at blive set på. Det giver en følelse af at man er med hvor det sker, og man på den ene eller anden måde har en etableret position i branchen…selv om det lugter lidt af Sidney-Lee.

CONDITIONS #10 – Why Gossip?”
Det seneste nummer af Conditions har ’sladder’ som sit tema – læs leder. Og de går mere end grundigt til værks og ser på sladder som et fænomen i en verden hvor arkitekter aldrig kritiserer eller debaterer hinandens arbejde offentligt, men i stedet sladrer big-time i snævre netværk og hvor sociale medier mere end nogensinde eksponerer og knobskyder meninger. En verden hvor selv den mest ubetydelige arkitekt kan starte en blog og hælde sine meninger ud i mediestrømmen…aaaah. Ups. Glem lige den sidste sætning:)

The jungle telegraph of architecture moves fast. The constant stream of gossip is a far more effective tool for moving out of local differences and peculiarities to a global “movement” than any other organizational form like the CIAM(s) of the past. Architects today are not organized by common agendas, but are more united and connected than ever through social and information media. Gossip, in absentia of any pronounced agenda beyond the urge to be connected, updated and influential, still is, for better or worse, the closest thing we have to an international “movement” in architecture today […] The dependency on labels and expensive studio equipment is waning. In architecture, this has not yet happened to the production side of the business, but certainly the evaluation of architecture has witnessed a rise in amateurism and gossip.” – Conditions Magazine #10

rem-koolhaas-minority-report

Koolhands – Transparent Smart Working

Ja tak, til to sider af samme sag

Samsung er nu så langt med en transparent LCD teknologi, at de på CES 2012 messen i januar fremviste et Transparent Smart Window. Og spørgsmålet er så hvor andre måske kunne forestille os at bruge transparente LCD flader. Samsung har ikke valgt at dyrke Minority Report /Iron Man visionen [Se uddrag nederst i indlægget]. I stedet rækker deres fantasi kun til, at man “… nu kan checke sin Twitter i sin vinduesudsigt…med indbyggede persienner”. Jeg valgte i stedet til at tænke på den måde vi alle sammen sidder ‘gemt’ bag hver vores skærm. Computer teknologien har også haft sine begrænsninger. F.eks. satte det definitivt en stopper for et arbejdsmiljø hvor chef arkitekten, f.eks. Arne Jacobsen, kunne gå rundt ved alle tegneborde efter arbejdstid og følge med eller rette i de mange projekter.

Nye transparente LCD flade kunne, bogstaveligt talt, ‘åbne ens tanker’ op for andre på helt nye måder end tidligere. Med et transparent arbejdsmiljø ville der rent faktisk være en idé i, at sidde overfor den man arbejdede tættest sammen med. Ikke nok med at man kunne se og tale med hinanden; man ville også have projektet i-mellem sig. En anden mulighed er selvfølgelig også at man kører med opdelt skærm – som man kender det fra two-player [competetive] mode på sit spilkonsol – så man hver især hurtigt vil kunne fremvise og sammenligne nye options med sin makker. Tænker man den videre, så kunne lidt software så gøre det muligt at skitsere og kommentere på sammen på samme tegning.

http://youtu.be/mTVPVobDrms

Continue Reading

3XN’s jubilæumsfilm

Når arkitekter skal fortælle deres egen historie
Jeg kunne desværre ikke deltage i 3XN’s 25 års jubilæumsfest sidste efterår. Og det er først nu at jeg opdagede denne lille film de har lavet i forbindelse med samme. I takt med at de fleste danske tegnestuer begynder at lave små film der kan definere [udskille dem fra resten] hvem og hvad de gør, kan det være lærerigt at se nogle eksempler på hvordan de så vælger at gribe det an.

Filmen er indsat som et tillæg til tegnestuens filosofi [approach]:

“Arkitektur former adfærd. Derfor søger vi at skabe steder, hvor mennesker kan udfolde sig og blive større indeni. Vi tror på, at bygninger ligesom mennesker er mere end summen af delene, de består af. At det er muligt at opnå en syntese af design, funktion og kontekst. Derfor arbejder vi med helheden som styrende princip og udforsker til stadighed mulighederne for at bygge bedre, klogere, smukkere.”  – Kim Herforth Nielsen

arne_jacobsen

Var arkitekten engang lydløs?

Vedtægt for Arkitektvirksomhed vedtaget af DAL, 27. november 1965

– Kapitiel III: Kollegiale Regler

[Arkitekter] Medlemmer må ikke anvende reklame eller på anden måde yde betaling eller vederlag for offentlig omtale eller reklamemæssig bekendtgørelse. Med hensyn til anvendelse af skilte, optagelse i telefonbøger, vejviser og lignende samt indrykning af annoncer med meddelelse om oprettelse af praksis, bortrejse, adreseforandring, ændring af telefonnummer og lignende fastsættes reglerne herfor i et cirkulære fra bestyrrelsen”

DAL vedtægter, 1965*

Jeg kom forbi en reol idag, hvor der stod en bog der indeholdt DALDanske Arkitekters Landsforbunds [idag Danske Ark] vedtægter fra 1965. Og jeg kunne ikke nære mig for at finde det sted hvor det skulle stå – sort på hvidt – at arkitekter, dengang, ikke måtte gøre reklame for sig selv. Det tog kun få øjeblikke at finde de gyldne ord, citeret ovenfor!

Måske det er her man finder svaret på spørgsmålet, om hvorfor der idag ikke er flere skrivende arkitekter? For hvordan kom man i 60-70-80-90’erne omkring denne vedtægt? Jeg forestiller mig, at måden var at skrive, udgive og kommentere på livet løs. Og havde man en professortitel fra Arkitektskolen, ja, så gik det sikkert endnu hurtigere. På den anden side, så er alle kanaler idag åbne for enhver arkitekt der har selv det mindste at sige. Men det betyder dog ikke at der siges så meget mere end tidligere. Eller også siges der bare noget andet.

Arkitekter var Levemennesker
Jeg kan huske at den norske arkitekt, Sverre Fehn engang fortalte, at han blev arkitekt fordi han så en gruppe glade mennesker med pibe, løse bukser og stråhat, stå på gangen på det Tekniske Universitet hvor hans ingeniør far underviste. Han spurgte hvem de sjove mennesker var, og hans far fortalte, at det var arkitekter. Der besluttede den lille Sverre at sådan en ville han også være. For der var engang hvor arkitekter var dem der ‘vidste om det gode liv’ – De var levemennesker: solbrændte sejlertyper der indåndede kultur og forstod sig på mennsker og kvalitet.

Det at arkitekterne idag, på mange punkter, er faldet lidt i baggrunden, føles nogengange som det største tab. Sort tøj eller neonfarvede snickers – de nye tiders arkitekter er så [forretnings?]specialiserede, at vi måske ikke får fortalt hvordan vi ser verden og den måde vi lever på. Det er der ofte en eller anden faggren der kommer os i forkøbet. Arkitekter skal tilbage til at være PERSONEN der forstår sig på mennesker, det gode liv og hele den holostiske tankegang – ikke kun bygninger [som mange mennesker går rundt og tror!].

…og så synes man næsten det er synd at vi ikke siger mere nu hvor vi faktisk har mulighed for at sige alt det vi vil.

Kilde: *Jørgen Hansen, Arkitektkontrakten, 1963