Tagged: klima


ScreenShot339

2050 – Scenarier for Danmarks grønne fremtid

“Danmark skal de kommende fire årtier gennem en omfattende grøn omstilling, men indtil nu har ingen vovet at give et bud på hvordan det vil forandre Danmark og de danske byer, landdistrikter, transportsystemer og boliger” – citat Real Dania

Velanrettet visionsrapport
For et par uger siden udkom en ny rapport fra tænketanken Mandag Morgen i samarbejde med Realdania Debat der giver et scenarie for hvordan fremtidens grønne Danmark kunne se ud, baseret på den bedst tilgængelige viden om, hvordan verden udvikler sig. Den ny 43 siders rapport ”2050 – Der bli’r et yndigt land” (pdf) er ikke tænkt som et en utopi, men er en målsætning om at udvikle et dansk scenarie der bedst muligt sammenfatter og beskriver mulige perspektiver for et fremtidigt samfund, hvis vores beslutningstagere altså realiserer de ambitioner, der er grundlagt med Klimakommissionens rapport ”Grøn energi” fra 2010. Og den bør læses af alle gerne inden 2050.

Det er mindre end et halvt år siden at Mandag Morgen udkom med den 80 siders visionsguide, “A GUIDE TO SUSTANIA”, som efterfølgende har inspireret til et samarbejde mellem en håndfuld danske virksomheder og Californiens Ambassadør Arnold Schwarzenegger [læs mere om det her].

“Danmark i 2050 er meget anderledes end i dag – men også meget genkendeligt. Scenariet tager udgangspunkt i at Danmark er et ”grøn vækst”-samfund, der er uafhængigt af kul, olie og gas. De største forandringer er, at de store byer vokser og de små samfund skrumper. Landdistrikterne uddør dog langt fra, de skaber vækst og jobs ved at producere avancerede bioprodukter og sunde højkvalitetsfødevarer.

De danske boliger er toptunede og intelligente, og vores bykerner er tættere, lidt højere – og bilfrie. En større del af Danmark er dækket af skov, og nye dyrearter er kommet til. Transportsystemer er blevet elektriske og kollektiviseret. Vi skræddersyer vores rejser ved at kombinere transportformerne og dele cykler, busser, elbiler, letbaner og tog. Danskerne ejer mindre og lejer og deler mere.” – Real Dania

Rapporten er udviklet i samarbejde med mere end 300 af Realdania Debats medlemmer og bygger på interviews med 50 af Danmarks førende eksperter, bl.a. byplanlæggere, arkitekter, erhvervsledere, politikere og økonomer. Blandt de arkitektfaglige eksperter ser jeg da også flere velkendte ansigter:

Kent Martinussen, Direktør, Dansk Arkitektur Center / Jens Thomas Arnfred, Arkitekt, partner, Vandkunsten / Kasper Guldager Jørgensen, Udviklingschef, 3XN / Tanja Jordan, Arkitekt, Rübow Arkitekter / Jens Kvorning, Professor, Kunstakademiets Arkitektskole / Claus Bech-Danielsen, Professor, arkitekt, SBi / Nee Rentz-Petersen, Forskningsadjunkt,Kunstakademiets Arkitektskole / Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv / Hans Kristensen, Forsker, Center for Boligforskning / Søren Elle, Konsulent, Center for byudvikling, Københavns Kommune / Kræn Ole Birkkjær, Arkitekt, Videncenter for Landbrug.

michael-christensen

Arkitektens Hjem #13: Michael Christensen

Det var en fin – meget hvid – helstøbt udsendelse om Michael Christensen hjem og tegnestue, CCO – Christensen & Co. En udsendelse der fik sendt et rent, og bæredygtigt budskab om hvor tegnestuen har lagt sit fokus. Michael er et inspirerende eksempel på at det [også] kan give mening at opbygge sin erfaringsbase, for først senere, at sætte egne sejl med en meget klar og personlig vision.

Se udsendelsen her

– Se tidligere udsendelser nedenfor:

Continue Reading

Wood – Nature’s stroke of genius

The World needs a big Wood!?
Bruger du nok træ i dine projekter? Hvis ikke hvorfor mon? Er det noget du selv har valgt, er det industrien der vælger for dig? Eller gør vi bare “som vi plejer at gøre her på tegnestuen”? Budskabet er i hvertfald overbevisende i den danske træbranches info filmen ovenfor [se med dansk tale]. Hvis du læse mere om fordelene ved bruge træ, så download den 90 siders PDF: “Gør noget ved klimaforandringerne: Brug træ!”

Skriv hvis du har et indspark til debatten nedenfor!

Er du derimod stadig ikke overbevist så se filmen ”En bekvem sandhed?” nedenfor: Continue Reading

2014-12-07 20-15-07

GUIDE TO SUSTAINIA [pdf]

 

“If you want to build a ship, don’t drum up people to collect wood and don’t assign them tasks and work, but rather teach them to long for the endless immensity of the sea.”

Antoine de Saint Exupéry

This is how we could live in 2020
Hvis du som arkitekt ikke allerede følger udgivelser og debatter fra tænketanken og ugebrevet Mandag Morgen, så var det måske noget. De er allerede en vigtig medspiller i vækst- og klimadebatten, og gør et godt stykke arbejde for at inddrage arkitekternes allerede eksisterende engagement. I oktoberkunne man finde en gratis særudgivelse – ‘Guide to Sustainia’ [77 s. Pdf] – der tegner et roadmap for en ny bæredygtig livsstil.

Så hvem står bag de gode råd?
Som arkitekt sætter man mere end stor pris på deres evne til at formidle og nå ud til beslutningstagere og andre mediers meningsdannere. Men jeg synes at de gør det svært at gennemskue hvem der egentlig er ophavsmændene til de mange gode råd. Men allerede i første kapitel lærer man at der står stærke kræfter bag, som alle er samlet i den uafhængige dansk/globale alliance GGL – Green Growth Leaders [på initiativ af Mandag Morgen, Københavns Kommune, DONG Energy og Realdania], der med sit kommunikationsprojekt, Project Green Light står bag selve udgivelsen af ‘Guide to Sustainia’.

Ud over de mange internationale firmaer der støtter op om projektet, så har de også samlet en sammensat en gruppe af rådgivere og kommunikationseksperter, hvor Bjarke Ingels fra BIG Architects glædeligt er iblandt.

Firmaer i alliancen:
General Electric / Microsoft / DONG Energy / CISCO / DNV, Det Norske Veritas / Philips Lighting / SAS Scandinavian Airlines / Knoll / Tetra Pak / InterfaceFLOR / IKEA / TetraPak / VELUX / DONG Energy / DNV, Det Norske Veritas

Brug træ for klimaet skyld [pdf, 90 sider]

I perioden fra 1990-2005 voksede Europas skove med et areal på størrelse med Grækenland – det svarer til at Europas skove vokser med hele 3 fodboldbaner i timen… i alle døgnets timer! – uddrag

‘Kvalitetsmaterialitet’
Jeg ved ikke med jer, men jeg savner ofte stoflighed i nybyggeriet. Nu er der nødvendigvis ikke noget galt med alu-facader, vægge af gips, hvidmalede betonvægge og -lofter, pulvermalede døre eller linoliumsgulve. Det er bare som om at det sværeste materiale at komme i nærheden af faktisk er… TRÆ. Og her mener jeg ikke en enkelt trædør hist og her og lakerede trægulv, men egentlige primærvolumener som vægge og dæk.

Jeg faldt over en dansk oversættelse af ”Tackle Climate Change: Use Wood” [link], udgivet af CEI-Bois‘the European Confederation of woodworking industries’. Den danske version – “Gør noget ved klimaforandringerne – Brug træ” [pdf, 90 sider] gør et dygtigt arbejde for at sælge ideen om at vi [som arkitekter] skal bruge mere træ i forhold til klimadebatten og vores udledning af CO2.

Træ æder jo kulstof
“Jo mere træ vi bruger, jo mere kulstof binder vi og jo flere træer vil blive plantet – til gavn for klimaet!”…allerede her kan man mærke den smarte idé.

Selvom udgivelsen er hurtigt læst og forstået, så er den også lavet som en film på ca. 6 minutter, og den kan du så se her nedenfor:


kilde: www.cei-bois.org

Sustainable-Energy_thumb1

"Sustainable Energy – without the hot air" (pdf)

Sustainable-Energy_thumb1

quote11The book is a tour de force… For anyone seeking a deeper understanding of the real problems involved, “Sustainable Energy – Without the Hot Air” is the place to start.´

(The Economist, april 2009)

quote11May be the best technical book about the environment that I’ve ever read´

(BoingBoing, 2009)

…without the hot air !!
Det er en super bog der er bredt anerkendt for at perspektivere energi og klima på samme måde som Freakonomics gør for økonomien. Og den er spækket med billeder og forklarende diagrammer – ikke et dårligt udgangspunkt!.

Professor David Mackay, Cambridge University, har på eget initiativ forfattet bogen, hvori han forsøger at samle og sidestille stort set alle parametre indenfor vores overforbrug af energi. Og det gør han virkelig godt, forstået som, at han taler mere pragmatisk og mere isoleret end hvad man ofte ser.

Det er fint at læse den oprindelige artikel der sendte Davids (fuldstændig ukendte) bog til toppen, som den mest læste bog om bæredygtighed i år – BoingBoing.net

Bogen er på 356 sider og kan downloades som gratis pdf på websitet WithoutHotAir.com. Bogens egen forside er helt utrolig kedelig, så download også den alternative forside (pdf).

– Filmklippet nedenfor er en smagsprøve på David MacKay hvor han introducerer os for ´problemerne´. Oveni får vi hans pædagogiske målenhed for energi – kontant tændt 40Watt lyspære/ dag  = 1 Kwh

.

quote11A cold blast of reality … a must-read analysis … I found MacKay’s book by turns exhilarating and terrifying. His calculations are always thought-provoking even when his assumptions had me banging the table in disagreement. My objections often faded as his analysis unfolded.”

(Science Magazine, 2009)

quote11bør være obligatorisk læsning for alle, der har med energipolitik at gøre. Bogen er et fantastisk stykke håndværk, og til trods for det dystre, reelle billede den tegner, er den let læselig og endog humoristisk skrevet.´

(Ingeniøren, 2009)