Tagged: Keinicke & Overgaard Arkitekter


Paradokser-i-byggeriets-tidlige-faser

Download Ph.d.: “Paradokser i byggeriets tidlige faser”

Viden til arkitektstanden

Som tidligere lovet så har jeg presset på for at få Flemming Overgaards [Koark.dk] meget medieomtalte 337 siders KADK Ph.d: “Paradokser i byggeriets tidlige faser” [tidligere omtale] lagt online til fri download. Og jeg håber at det vil være en inspiration for alle andre Ph.d. studerende at også de vil slippe deres viden ‘fri’ til gavn for alle professionelle som gerne vil blive klogere end det som en serie af avisartikel kan favne. – LINK TIL PH.D DOWNLOAD

 

Læs også Jane Sandberg, direktør i Akademisk Arkitektforening, seneste indlæg i Politiken Søndag d. 17.06.2012:

ali_0

Den kreative arkitektur sendes ofte til tælling

“Når offentlige byggeprojekter skal i udbud, tolkes EU’s konkurrenceregler så stramt, at det hæmmer kreativiteten, konkluderer ny ph.d.-afhandling. Resultatet er dårligere og grimmere arkitektur. Flere i branchen er enige og opfordrer til gradbøjning af reglerne og nye konkurrenceformer” – information

Der har været en del snak om en ny KADK Ph.d. af arkitekt Flemming Anders Overgaard, partner i Keinicke & Overgaard Arkitekter, der bærer titlen: “Paradokser i byggeriets tidlige faser – Konkrete løsninger – Abstrakte behov” (feb. 2012)download resúme. Og forleden fik den hurtige ben at gå på i en længere artikel i information, “Den kreative arkitektur kvæles af stramme regler”, som blev fuldt op med en kommentar fra Jesper Kock, leder af Arkitektforeningens konkurrenceafdeling – læs her og her.

“Hvis man ændrer projekter, vil de tabende deltagere lægge sag an. Så når først konkurrencen er afholdt, fanger bordet” [så] “Hvis kommunen først har sendt en opgave på en ny [sports]hal i udbud, så kan de ikke ændre det til en bedre løsning, når de får snakket med arkitektfirmaet om, hvad deres behov egentlig er” – Flemming Overgaard, Videnskab.dk

20 min. radiointerview
Nu er der sikkert rigtig mange som allerede har læst artiklerne. Men langt færre hørte måske Radio 24syv i går aftes kl 19 [6:30 min inde]. Her var Flemming Overgaard gæst i studiet til en 20 minutter lang diskussion om arkitektbranchens udbudsvilkår.

Ph.d. afhandlingen vil snart kunne downloades
I forbindelse med at jeg i for få uger siden opfordrede alle Ph.d. studerende til at gøre deres færdige afhandlinger tilgængelige [for os der kun kan blive klogere] i indlægget – Er vinduet til forskning for lukket? –  har jeg haft løbende kontakt til Flemming. Og han er nu i fuld gang med at få den gjort tilgængelig indenfor den næste uges tid. Og jeg håber at flere afhandlinger vil finde vej til offentligheden på samme vis, i den nærmeste tid. [følg med her på bloggen].