Tagged: København


Christian Geddes eleverede Københavnerkort fra 1771

http://youtu.be/9W8zMlxu_qE?hd=1

Nyt website med skannet Københavnerkort
Mange arkitekter [uddannet fra København?] kender sikkert allerede ingeniørofficer Christian Geddes kort over KBH fra 1761 – et farvestrålende 2,5 x 2,5 m, eleveret kort, set fra syd-sydøst [ca. 1:2600] der viser byens som den så ud på Ludvig Holbergs tid. Udover hovedkortet udførte han også 12 mindre kvarterkort.

I dag er det sjovt at studere den gamle by, men dengang handlede det præcise kort primært om skatteopkrævning, forsvar og ønsket om at vise byen fra sin bedste side […og så lige fordi franskmanden Louis Bretez i 1739 havde lavet et dybt dybt imponerende kort over Paris – fandt en top-notch skannet version fra Kyoto University ].

Louis Bretez over Paris, 1739

Back-in-the-days var Geddes københavnerkort guld værd for en fjende, da det detaljeret viser Københavns befæstning. Derfor er det eleverede kort aldrig blevet egentligt udgivet, og opbevares i dag i Københavns Stadsarkiv. 250 år-året har man valgt at fejre med en skannet udgave hvor man kan nær studere hele byens 50 Km2 på tæt hold.

Det nye 1771 website indeholder flere video klip med spøjse fortællinger. Nedenfor har jeg indsat en film om opium- og slavehandlerne i Fredriksstaden!

http://youtu.be/YVtljlbWjho

Continue Reading

QM1

Få Bylivskvalme i dit øre!

Bylivet er kommet tilbage til de store byer, og enhver arkitekt-konkurrence skal give svar på, hvordan vi kan få endnu mere byliv. Men er forestillingen om, at ’meget byliv er meget godt’ gået hen og blevet en ureflekteret sandhed, der låser for en mere nuanceret diskussion af byens liv?”

Efter en fyldt fredagsdebat om Bylivskvalme hos Hausenberg sidste fredag, har du nu mulighed for at høre de tre debatoplæg + paneldebatten.

Københavns stadsarkitekt Tina Saaby, landskabsarkitekt Stig L. Andersson og journalist på Weekendavisen Pernille Stensgaard indledte debatten. Hvad er byliv for dem, og føler de sig privat og professionelt hjemme i de mange nye aktive byrum?

Hør de 3 debatoplæg her nedenfor (ca. 30 min.):

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/25443191″]

.

De sidste år har alle byrum skullet være bevægelsesrum. (…) Er vi med tidens idealer om den altid aktive og fællesskabsorienterede borger ved at skabe nye skel i det offentlige rum? ”

Høre nedenfor den efterfølgende paneldebat (40 min.):

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/25438815″]

kilde: Hausenberg

Efterårets åbne Tirsdagsrækker på AAA og KARCH

Information fra StudArk
Der er noget smukt i at de to største arkitektskoler har tradition for at køre en årlig forelæsningsrække der er åben for alle, og begge går de under navnet ‘Tirsdagsrækken’. Det er super at alle arkitekter nu kan få information om f.eks. forelæsningsrækker, direkte fra de studerendes selvforvaltede, og mere end lovende, forum StudArk.dk.

Tirsdagsrækken på både AAA og KARCH er netop gået igang. Og hvorfor skulle man ikke tage forbi og få genopfrisket et par af dem. Fremtiden tager absolut ikke skade af lidt historie!

Program for Kunstakademiets Arkitektskole [link]:
Tilmelding er ikke nødvendig. Og Tirsdagsrækken foregår på Arkitektskolen på Holmen i Festsalen (næsten) hver tirsdag fra klokken 16.00-17.00

20/9:  Græsk arkitektur  v. Gregers Algreen-Ussing
27/9:   Romersk arkitektur  v. Carsten Thau
18/10: Romansk arkitektur  v. Kjeld Vindum
25/10: Gotisk arkitektur  v. Henrik Oxvig
1/11:     Renæssance  v. Carsten Thau
8/11:    Manierisme  v. Peter Thule Kristensen
15/11:  Barok  v. Henrik Oxvig
22/11:  Fransk klassicisme  v. Carsten Juel-Christiansen
29/11: Tysk klassicisme  v. Ken Namkha
6/12:   Historicme og Romantik  v. Peter Thule Kristensen
13/12: Industrialismens epoke  v. Christoffer Harlang

Program for Arkitekskolen Aarhus:

Digital Crafting symposium – Computation and Craft [2010]

Indenfor den seneste årrække har vi set en udvikling i nye og fælles platforme der har kunne skabe bro mellem arkitektur, ingeniørkunst og selve udførslen. Nye interfaces har [endelig] skabt de links mellem den centrale design disciplin og fabrikationen. Og på få år har det skabt nye former for designprocesser der samtidig går skridtet videre i undersøgelsen af nye strukturelle systemer.

Tilbage i november 2010 afholdt man det første danske Digital Crafting symposium – Et samarbejde mellem CITA på Ark. skolen i København, Arkitektskolen Aarhus, DTU mf. Og jeg opfordrede dengang til at deltage i arrangementet. Hvad jeg dog først har opdaget forleden var, at alle forelæsningerne tilsyneladende lå inde på digitalcrafting.dk  [!]

FABRICATION – SIMULATION – DESIGN
Symposiet stillede [indirekte] spørgsmål ved den måde vi arbejder på i dag, og hvordan vores opfattelse af space design, ingeniørkunst og udførsel bliver udfordret når vi begynder at integrere design, analyse og fabrikation. Symposiet præsenterede flere eksempler på nye typer af samarbejde mellem faget parter, og diskuterede fremtidens byggepraksis.

Nedenfor kan du se 7 af de i alt 9 forelæsninger:

SESSION 1:  Computation and Fabrication – How to fabricate?
– Digital fabrication is common in today’s building practice. To make use of this technological platform it is important that architects and designers find ways of interfacing between design and fabrication. This session discusses computational design techniques and the new forms of collaboration that rise from this shift in material practice.

SESSION 2:  Computation and Simulation – How to Analyze?
– Traditionally design and analysis are seen as subsequent steps in the design process. As new computational tools merge design and simulation we enter a new practice in which analysis can become integrated into the early design phase. This session discusses different simulation approaches and the consequences of this new practice for the profession.


SESSION 3:  Computation and Design – How to design?
– Digital platforms challenge architectural design practice and lead to new spatial opportunities. During the last 10 years the profession has developed a new algorithmic modelling practice that introduces code as part of design. This session discusses recent developments in computational design that challenge the core architectural concerns of programme and construction.

CNN Future Cities: ‘Sustainable Fun in Copenhagen’

Den amerikanske TV-station CNN kører for tiden en serie om ‘Future Cities’ hvor de portrætterer en række nøje udvalgte byer, som gør en aktiv indsats for et grønnere miljø og et bedre klima.

I går blev 3. afsnit og næstsidste afsnit sendt. Se første og andet afsnit om København:

CNN Future Cities: ‘A carbon neutral Copenhagen by 2025?’

Afsnittet ovenfor er det andet i en række af fire udsendelser med fokus på København. Den amerikanske TV-station CNN kører for tiden en serie om  ‘Future Cities’ hvor de portrætterer en række nøje udvalgte byer, som gør en aktiv indsats for et grønnere miljø og et bedre klima.

Det eneste interessante ved dagens afsnit er at resten af Verden også ser det. Der mangler lidt verdensklasse kød på historien, ud over overborgmesterens præsentation af 2025 målsætningen…og Vestas!

– Se første afsnit om København

 

Wakeboarding event kan aktivere Søerne [9.juli, kl 12-20]

Søerne i København vil d. 9. juli 2011 være rammen for et super event i centrum af København, arrangeret af Red Bull under titlen Cope n’ Waken.

Jeg har ofte undret mig over at der ikke foregår mere på Søerne i København. Hvorfor er der fx. ingen der padler i kajak i morgendissen [hvilket er lige så indlysende som at løbe rundt og rundt og rundt om dem], eller sejler med flotte fjernstyrede sejlbåde som i Central Park. Forrige vinter optog jeg en lille video af en snowkiter på søerne [se filmen], og ud over alle mennekserne der også nød at vandre rundt på søerne, så klædte det stedet med lidt action.

Cope n’ Waken
Red Bull Cope n’ Waken har indhentet de bedste danske og internationale wakeboardere i denne konkurrence og et 180 meter langt kabel system vil trække wakeboarderne på tværs af Peblinge Sø med ca. 40 km./t.

Uddrag fra presseudgivelse: “Deltagerne får mulighed for at vise deres vildeste airtricks og udfordre sig selv samt vise deres passion for wakeboarding.Konkurrencen består af 3 forskellige kategorier: herre, dame og wakeskate og deltagerne kører i heats 1:1 mod hinanden. Der kommer til at være masser af action med både kickers, sliders og airtricks og det bliver en eftermiddag med god underholding, spænding, action og forhåbentligt masser af solskin. Når aftenen falder på vil en kicker-konkurrence fortsætte med udvalgte deltagere, og derved afslutte dette spetakulære event på en unik location en sommeraften i København.”

Åbning af Fælledparkens nye Skatepark [d.17 juni, kl.14]

København vil  om få uger blive  ‘udnævnt’ til nordeuropas skate-hovedstad. Fælledparkens ny-designede 4500 m² skateareal er endeligt  færdig, og åbningen sker som indledning til den tilbagevendende skate contest, CPH PRO. En event der tidligere kun har kørt i Copenhagen Skatepark hallen, ved Enghave station, men nu er nu udvidet til også at inkludere Fælledparkens nye areal.

Enhver anden åbning af et givent byggeri foregår typisk med et glas champagne, lidt hornmusik og pindemadder. Men sådan bliver det ikke i Fælledparken. Her er det 5 dage med opening sessions af internationale skatenavne [Rune Glifberg, Nicky Guerrero, Curren Caples, Raven Tershy, Grant Taylor, Alex Perelson], indledende og mindre konkurrencer + musik, øls og forhåbentligt en masse sol!

Og hvis det ikke var nok, så fortsætter kører CPH PRO konkurrencen videre i de efterfølgende 4 dage.

Jeg har fuldt byggeriet støt gennem årene [se indlægsrækken], og glæder super meget til se den kommende evolution i den danske skatekultur.

Program (17.-26. juni)

WARM UP: (Åbning & prækvalifikation)

Friday the 17th. @ FÆLLEDPARKEN
14.00 – 15.30 OFFICIAL OPENING OF FÆLLEDPARKEN
Official opening of Fælledparkens new 26.000 square feet of concrete
This will be the first official session where Fælledparken Skatepark is open for the public.
Demo with Rune Glifberg, Nicky Guerrero, Curren Caples, Raven Tershy, Grant Taylor, Alex Perelson. Continue Reading

studark_front1

StudArk.dk – studerende laver deres eget netværk

Forestil dig et lille grønt land med 2-3 arkitektskoler. Skoler hvor de studerende stort set intet ved om hinanden, på trods af at de gennemgår den samme kreative udvikling, lærer de samme værktøjer, læser de samme blade, søger praktik de samme steder og føler den samme faglige stolthed. Dertil kommer selvfølgelig den gode tøjstil, alt for lidt søvn og de klassiske dødsskæremærker på pege- og tommelfinger efter en uheldig omgang modelbygning.

3 x 1 = 5
I dag launcher netværksplatformen StudArk.dk, som et historisk første forsøg på at skabe relationer mellem de studerende på de 3 arkitektfaglige skoler i  henholdsvis Aarhus, København og Aalborg. Mens det kan undre at vi skulle skrive 2011 før nogen tog udfordringen op, ja, så undrer det derimod ikke, at det er en lille gruppe på 10-15 studerende fra de tre skoler, som på eget initiativ har sendt StudArk raketten afsted. For hvorfor skulle de enkelte skoleledelser dog selv tage sådan et klokkeklart initiativ, og gøre brug af lidt god gammeldags synergi effekt skolerne imellem!?

Her til morgen modtog alle arkitektstuderende en nyhedsmail hvor de blev kort introduceret til hvad StudArk kan være for dem:

“StudArk er som sådan en uafhængig blog der fremover vil blive drevet af de  arkitektstuderende selv. StudArk har til formål at skabe optimale muligheder for udveksling af viden, oplysning og inspiration internt mellem de tre skoler – et tiltag der aldrig har været forsøgt tidligere. StudArk henvender sig primært til studerende på arkitektstudiet, men fungerer samtidig som et ”vindue” udadtil for branchefolk, færdige eller kommende arkitekter, samt tværfagligt interesserede. På StudArk vil man få indblik i studiets kreative verden så som studieprojekter, debat, sociale arrangementer, forelæsninger og andre studierelaterede erfaringer.” – uddrag

Alle studerende skal have en historie at fortælle
Jeg håber meget på at de studerende vil bakke op om initiativet ved ikke kun at læse, men også kommentere og indsende materiale til StudArk [text, film, billede]. Det at StudArk ikke har nogen enkelt redaktør, som sådan, er også et signal om, at indholdet er af de studerende lige så meget som det er til de studerende. Og set i det perspektiv er det vigtigt at så mange studerende som muligt bliver en del af platformen. Man må gå ud fra at enhver arkitektstuderende med et sundt studie har en eller flere historier der er værd at dele ud af. Hvis ikke, så er det ihvertfald på tide at finde dem… og dele ud af den.

Held og lykke til alle studerende

Skatespots med indbygget by i

Her er en lille kavalkade/tribute til Københavns skatepotentiale. SEB bank, Bellahøj svømmehal, Havneholmen, Kalvebod Brygge, Ahlefeldtsgade, KUA…og Assistents kirkegård på Nørrebro. Der er masser at vælge imellem.

Continue Reading

QG2

CphCph – Photographs of the unseen Copenhagen

“CphCph is a tribute to Copenhagen, our city. To the buildings, the underground, the nights, the secret places, the empty spaces”CphCph.com

Hvem har ikke prøvet at opleve en fornemmelse af ren lykke når man oplever noget som de færreste normalt ikke har mulighed for at opleve. Ofte på bunden, på toppen eller bag de lukkede døre i vores hverdag. Hvis det var noget der smittede så har über daredevil Andrew Wonder fra New York [se dokumentaren ‘Undercity’] helt sikkert sygdommen.

Men i København har vi også fotografer med ninja-attitude. Det er den lidt ‘hemmelige’ fotografduo CphCph.com [aka. Anders og Thue], som filmer København fra uventede vinkler. Og på mange måder fremkalder de et ‘frækt’ København, som faktisk får byen til at virke større og mere Gotham-City-like end den ser ud mandag morgen. Se flere billeder her. Eller hook dig med på deres CphCph Facebook gruppe.

Billederne er alle til salg gennem www.colorstreet.dk, og man kan hyre drengene ved at kontakte dem på infocphcph@gmail.com

www.cphcph.com

QP2

‘Post-skateboardism’ (Peter Bjerg)

[vimeo 10456224 w=640&h=325]

Den her plads [på billedet], ser ret kedelig ud hvis ikke der er en skateboarder der lige bryder billedet. Og jeg er efterhånden ved at blive lidt deprimeret over det, fordi jeg synes ikke at skateboarding nødvendigvis er forløsningen på vores drømme og ambitioner om en urban by hvor byens rum er mødepladser og zoner hvor vi kan udvikle os” – Peter Bjerg

Det er en udemærket kommentar som cand.scient.pol., Procesdesigner, Social iværksætter, Peter Bjerg kom med på Pecha Kucha CPH nr. 12 sidste år. Hans indlæg mindede mig om en ung kvindelig studerende fra RUC der for en del år siden ringede til PLOT fordi hun påtænkte at skrive en opgave der skulle handle om de ofte meget stereotype slim-fit lignende modeller, som arkitekterne [ofte i sidste time] sætter ind på deres visualiseringer. Hun ville undersøge hvilken indflydelse vores ‘billeder’ havde på offentligheden? Og hvilke parametre arkitekterne så valgte typerne ud fra? … Jeg tror hurtigt at hun fik droppet den problemformulering!

Peter er ude i noget af det samme, men alligevel drejer han den over i en noget mere konstruktiv spørgen til hvordan vi programmerer vores urbane byrum.

‘Post-skateboardism’ (Peter Bjerg)

Den her plads [på billedet], ser ret kedelig ud hvis ikke der er en skateboarder der lige bryder billedet. Og jeg er efterhånden ved at blive lidt deprimeret over det, fordi jeg synes ikke at skateboardingnødvendigvis er forløsningen på vores drømme og ambitioner om en urban by hvor byens rum er mødepladser og zoner hvor vi kan udvikle os” – Peter Bjerg

Det er en udemærket kommentar som cand.scient.pol., Procesdesigner, Social iværksætter, Peter Bjerg kom med på Pecha Kucha CPH nr. 12 sidste år. Hans indlæg mindede mig om en ung kvindelig studerende fra RUC der for en del år siden ringede til PLOT fordi hun påtænkte at skrive en opgave der skulle handle om de ofte meget stereotype slim-fit lignende modeller, som arkitekterne [ofte i sidste time] sætter ind på deres visualiseringer. Hun ville undersøge hvilken indflydelse vores ‘billeder’ havde på offentligheden? Og hvilke parametre arkitekterne så valgte typerne ud fra? … Jeg tror hurtigt at hun fik droppet den problemformulering!

Peter er ude i noget af det samme, men alligevel drejer han den over i en noget mere konstruktiv spørgen til hvordan vi programmerer vores urbane byrum.

Panum1small

Konkurrence afgjort om det ny Panum-kompleks


Klient: Universitets- og Bygningsstyrelsen – Konstruktion: Rambøll – Arkitekt: Arkitektfirmaet C. F. Møller Landskab: SLASamarbejdspartnere: aggebo&henriksen, Cenergia, Gordon Farquharson samt Innovation LabAdresse: Nørre Campus, København – Størrelse: 35.000 m2 – færdigt: 2014

Det ny Panum-kompleks
Panuminstituttet på Nørrebro skal udbygges med nye tidssvarende laboratorier, undervisningslokaler, audutorium, kantine og en ny hovedindgang. I alt skal der bygges 35.000 nye m2 fordelt på 30.000 m2 biomedicinske laboratoriefacilitetwer, 3.500 m2 kantine og undervisningsfaciliteter og 1.500 m2 auditorium.

Og det er tydeligt at konkurrencen har handlet om meget mere end kun at lave flotte facader. Det fortæller både program og den [sammenlagt] sidelange jury liste, med et utal af specialister. Men jeg må personligt sige, at C.F.Møllers vinderprojekt umiddelbart fremviser absolut flest arkitektoniske kvaliteter.

Der er helt sikkert værd, at gennemlæse ethvert konkurrenceresultat. Og du kan hente hele CFM vinderprojektets 66 siders A3 mappe der giver klarhed over projektet (67 Mb).

Nederst i indlægget har jeg sat billeder ind af de 6 andre projekter. Desværre har bygherren ikke valgt at lægge disse projekter på deres website, hvilket er kedeligt. For hvor fagbladet Arkitekten engang stod for at publicere og gennemgå de vigtigste danske konkurrenceforslag, så er det nu op til den enkelte udskriver… eller diverse Blogs!! Så vi venter fortsat på materialet, som jeg da også har rykket for.


Det er et gæt, men mon ikke det er Kenneth Wulff på C.F.Møller der har foreslået at sende hans 3D model ud til folket, i form af denne 3D PDF – en næsten glemt teknologi, som alt for få arkitekter gør brug af!! Prøv de forskellige navigationsværktøjer inkl. snit værktøjet. – Alternativt link til 3D PDF

Continue Reading

Rasmus Brønnum

1.000 BLOGPOSTS

1.204 dage = 1.000 indlæg
Min egen lille weBlog har en form for fødselsdag i anledning af indlæg nr. 1.000 [se listen] Siden juli måned 2007 [hvor det må ha regnet noget så grusomt] har jeg hældt alt hvad jeg fik, fandt eller undersøgte af arkitektfagligt stof, ud på bloggen. Ting som jeg simpelthen ikke kunne nære mig for, at gemme i mit lille arkiv. Og det er super fedt at der er så mange der kigger ind forbi, og roder lidt med i rodekassen.

Content surfing
Jeg har ikke skemalagte kriterier for hvad jeg poster. Men hvis der er en ting jeg helt sikkert holder mig langt fra, så er det de uendelige kavalkader af nye nye nye projekter. Det er simpelthen for kedeligt. Det overlader jeg [trygt?] til mr. Dezeen. Mine posts afspejler nok meget godt de ca. 10 meter arkitektfaglige bøger der står i reolen bag mig – nogle med billeder, og endnu flere med meget tekst. Jeg kan godt lide at vide hvordan og hvorfor det er tænkt som det er, eller hvor idéerne har deres oprindelse.

Den vidunderlige digitale fremtid er også på mit daglige spisekort. Og for en der har ventet alt for længe på at branchen skulle komme op i 3D gearet, så er det indenfor det sidste år, kommet meget tættere på. Så tæt, at man fx. som ny jobansøger simpelthen er nødt til at sætte som et krav, at der arbejdes super seriøst [og innovativt] med de digitale værktøjer. Mit store håb er at de nye generationer af arkitekter rent faktisk har indset, at skal man følge det it-boost vi nu ser komme væltende, ja, så skal man altså til at læse på lektien hjemmefra – ikke bare vente på det næste kursus. Det er også den bedste måde at lege med tingene.

Siden jeg startede det her bloggeri har jeg skiftet arbejde 3 gange; på opfordring, indtrådt som medlem af Arkitektforeningens midlertidige Medieudvalg og netop indtrådt som medlem af Arkitektens Redaktionsudvalg; Rejst og boet i udlandet i samlet 8 mdr.; Og pt. har jeg, for en længere periode, tilmed udskiftet København til fordel for Århus – surprise!

Men hvis jeg skal finde svar på: “Om blinde mennesker mon har en arkitekturforståelse”, “Importering af FBX filer i game engines” eller “hvorfor netop de danske arkitekter er svært stumme når det kommer til debat og feedback”,  så må jeg jo heller se at komme tilbage til…arbejdet.

Vi ses herinde, og derude!

RB

Øverste billede: manipuleret udgave af en tegning fra kunstneren Chris Scarborough

AScreenshoot030

BIG – Fra fingerplan til Loop City, 1947-2047

Straight Outta Venice

Så kom der endelig lidt materiale fra den danske pavillon i Venedig…så os få der IKKE var dernede, kan føle os bare en smule ‘nede med det hele’. Her er det BIG’s idéprojekt til hvordan man kunne binde to lande sammen i ét loop. Projektet tager sit udgangspunkt i Københavns berømte ‘5 fingerplan’ fra 1947.

– Projektet er et samarbejde mellem BIG (Kbh/New York!), KOLLISION (Århus)
og CAVI (Århus)

[vimeo 14672002 w=640&h=390]

“The industrial areas in the Copenhagen suburbs are next in line for urban development. A new light rail is planned to interconnect 20 development zones with a total area of 11 Km2, the size of the entire inner city. We are proposing to turn the light rail line into a spine of dense urbanity with a series of peaks at the stations. By combing the rail with strategies for energy exchange, waste Continue Reading

København som cykelby…set med amerikanske øjne

[vimeo 13499122 h=360&w=640]

Streetfilms startede i 2004 som en bevægelse der i bedste oplysnings-aktivist-stil lavede kortfilmen “The Case for a Car-free Central Park” – et forsøg på at skabe opbakning til at lukke Central Parks, såkaldte, “loop drive” for tung trafik, så fodgængere og cykelister kunne bevæge sig i fred og ro.

I de efterfølgende 6-7 år har de dokumenteret og bidraget til mange diskussioner rundt om i de amerikanske storbyer. Og en del af arbejdet er et grundigt oplysningsarbejde ved at dokumentere bedre måder at tænke en storby på. Her i juni kom de så forbi VELO-CITY GLOBAL 2010 konferencen her i København – verdens største konference om cyklisme, som tiltrak 1000 byplanlæggere, transportforskere, NGO’er og politikere – alle med fokus på at fremme byernes bæredygtighed og livskvalitet bla. i form af en øget cyklisme.

Tina_Saabye

Tina Saaby er Københavns nye Stadsarkitekt


“København er en god by og inde i en god udvikling. Men det er gået stærkt, og det er på tide at evaluere udviklingen og se, hvad den har afstedkommet i øjenhøjde og på gadeplan” – Tina Saaby

Så fik København sat navn på sin nye Stadsarkitekt. Og valget faldt endeligt på den kære Tina Saaby – 40 år, mor til 2, gift med Henning Thomsen fra Gehl Architects, bor tæt ved Hovedbanegården, ejer ingen bil, cykler alle steder, har 13 års erfaring som skitserende og projekterende arkitekt, er leder og partner i arkitektfirmaet WITRAZ, næstformand i Arkitektforeningen…og stort set altid i strålende humør og med et venligt smil og et godt grin.

Som stadsarkitekt vil Tina ikke være den besluttende myndighed over hovedstaden, men hun er den faglige garant og rådgiver for de politiske beslutningstagere. Det betyder også at hun skal kunne begå sig i et bredt politisk spektrum og være advokat for den arkitektoniske kvalitet i beslutningsprocesserne.

Læs Politikens egen Karsten Ifversens artikel om den nye udnævnelse – Politiken iByen

– Hvis du vil læse om kvalifikationskravene til stillingen som Københavns stadsarkitekt, så se mit tidligere indlæg: “Kalif istedet for Kaliffen.”


Musiktorvet ved Øresundsvej, Amager. Første spadestik er taget!

Og jeg har selv haft fornøjelsen af at arbejde med Tina i forbindelse med Witraz og EFFEKTs samarbejde i forbindelse med delt skitsering/projektering af Musiktorvet på Amager.

Drømme-i-København

Online dokumentar: 'Drømme i København' (70 min)

“Filmen pendler dialektisk mellem den jævne københavner og arkitekten, politikeren og byplanlæggeren, der skaber hverdagens rammer. Men når den kreative klasse med Bjarke Ingels i spidsen skal teoretisere over Kløvermarken og Ørestaden, taber filmen sit nærvær. De mange ord om arkitektur bliver til kold støj mellem de sanselige hverdagsbilleder.”

– uddrag fra filmanmeldelse

Drømme i København
Hvis ikke du ikke allerede har set instruktør Max Kestners dokumentariske portræt af vores danske hovedstad, der handler om de fysiske omstændigheder, som er med til at forme de kære små danskeres liv, ja, så kan du nu streame den online. Den havde tv premiere i sidste uge på DR2′ Dokumamia. Og selv om jeg egentlig godt kan lide filmens ‘drømmende’ billedstil, men på en eller anden måde kan man som fagnørdgodt nikke genkendende til citatet ovenfor, som jeg fandt i en filmanmeldelse – at, enten så laver man en film der går hårdt til diskussionerne…eller også holder man sig til de flotte billeder. Alt andet er bedst til en dokumentar på DR2… Så på den måde er den vel helt vellykket:):)

AScreenshoot297

Københavns nye Arkitekturpolitik 2010 (pdf)


Fotograf: Kontraframe

Så fik København opdateret sin arkitekturpolitik, ”Arkitekturby København” der er vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation. Politikken fastlægger målsætninger, fokusområder og indsatser for arkitekturen i sammenhæng med kommunens øvrige planer og strategier. “Arkitekturby København” rummer fire kapitler med hver deres arkitekturpolitiske hovedmålsætning:

1. Egenart:
Styrke den københavnske egenart gennem både bevaring og udvikling
2. Arkitektur:
Fremme bæredygtig arkitektur, der tilfører byens sammenhænge og helheder nye kvaliteter
3. Byrum:
Skabe byrum og urbane landskaber af høj arkitektonisk kvalitet, der inviterer til et mangfoldigt byliv
4. Processer:
Udvikle og fremme processer, der sikrer arkitektonisk kvalitet og bæredygtige løsninger

– Download “Arkitekturby København” (pdf, 90 sider) – direkte link til pdf

Debataften på DAC
D. 2. juni havde Copenhagen X sat 6 fag personer i stævne til at diskutere den nye plan. 2 der har haft en finger med i planen, og 4 der har en god mening om udfaldet. Nedenfor er et kort sammendrag af deres holdninger:


ULRIK WINGE
, Direktør i Center for bydesign

”I 1954 mente man, at nu var København færdigudviklet, men det har historien jo i den grad bevist var noget af en fejlslutning – så kom igen, venner. Noget nyt er bl.a., at vi i dag betragter mange flere typer steder som byrum, steder, som tidligere var oversete eller ikke opfordrede til ophold. Vandfladen er f.eks. i dag et højt prioriteret byrum i sammenhæng med omgivelserne på land.”

MARTIN KEIDING, Redaktør på magasinet Arkitektur.dk ”Bæredygtighed handler for mig at se om at bygge langtidsholdbart og med en indbygget fleksibilitet, der gør, at de ca. 100 år gamle byggeforeningshuse, der oprindeligt blev bygget som usle arbejderboliger, nu er eftertragtede rigmandsboliger. Man kan næppe forestille sig en fleksibilitet den modsatte vej – at nutidens rigmandsboliger i Ørestad om 100 år indtages af arbejdere.”

BO ASMUS KJELDGAARD, Trafik- og Miljøborgmester
“‘Er hun ikke større’, er den reaktion vores lille Havfrue oftest møder. Når jeg tænker på Københavns særlige kendetegn er det første, der falder mig ind Den lille Havfrue. Et andet kendetegn er de mange cyklister, både i stiletter og jakkesæt, der præger by-billedet. Både cyklisterne og Havfruen er udtryk for, at København er en by i menneskelig skala. Det skal vi understøtte ved at minimere privatbilismen og øge den grønne mobilitet.”

ULLA TOFTE, Sekretariats- og festivalchef, Golden Days
”Med den nye kulturpolitik får vi alt det vi kan ønske os på et sølv-fad, undtagen udfordringer. Det er måske den vigtigste opgave at uddanne borgerne til at tage stilling til fremtidens visioner. Det bedste ved Kbh’s Kommunes nye arkitekturpolitik er, at den sætter mennesket i centrum. Men også dens største svaghed, fordi der er en tendens til at politikken forsvinder og at man forsøger at please nogle behov her-og-nu, som ikke nødvendigvis holder om 100 år.”

RASMUS RUNE, Strategidirektør Idèbureauet 2 + 1
”Jeg har forgæves ledt efter ordet ’tværfaglighed’ i kommunens nye arkitekturpolitik. Med den stigende kompleksitet i vores urbane omgivelser kan god arkitektur ikke længere laves af arkitekter alene, men må inddrage et samspil af alle mulige fagligheder og borgere – ikke mindst. Det er for mig at se et problem, at arkitektkonkurrencer er så lukkede om sig selv. For at skabe reel brugerdrevet innovation skal borgerne inddrages fra starten af projektet og være med til at definere opgaven.”

SIMON HARBOE, Formand Hovedstadens Forskønnelse
”Byrum og byliv fylder meget i den nye kulturpolitik for København. Men hvor er dagligdagens byliv og byrum, der giver plads til transit, de handlende, trafikken til og fra arbejde? Der er bekymrende meget fokus på ’fritidsbyen’ eller det man kunne kalde ’den friktionsløse by’. En by planlagt for at tilfredsstille sports-udøvere, studerende, mødre på barsel og de überkreative, der har tid til at hænge ud på en café med bøger, børn eller bærbare.”