Tagged: forskning


vinduer_til_forskning

Er Vinduet til Forskning for lukket?

De fleste har sikkert fundet vej forbi det, såkaldte,  fælles forskningsnetværk READ – REsearch in Architecture and Design […and Conservation]. En database spydspids der så skal “[…] give overblik over skolernes forskning og forskningspublikationer. […] En direkte vej vil viden om forskning i arkitektur, design og konservering i Danmark.” Men hvis ‘vejen til viden’ ender blindt kan man spørge sig selv om vinduet til forskning er for lukket?

READ eller DEAD?
Når arkitekter vælger at lave en Ph.d. så er det på den ene side en indføring [uddannelse] i det at forske. Og på den anden side producerer de stort set altid dybdegående og aktuel viden, som ligger langt ud over hvad de ansatte arkitekter selv evner i dagligdagen. Men jeg føler at der mangler en diskussion, måske endda en holdningsændring, for hvordan vi skal udvikle den berøringsflade man som arkitekt har til den forskningsbaserede viden.

Er du opmærksom, og har du tiden er det altid værd at deltage i forsvaret af en Ph.d. Her får man altid et kort resumé og en efterfølgende perspektiverende bedømmelse af bedømmelsesudvalgets medlemmer. Er du i netværk med den Ph.d. studerende kan man være heldig at få tilsendt selve afhandlingen på PDF. Men ellers er arkitektstanden hensat til at vandre ned på den tilknyttede arkitektskoles bibliotek, og låne den ene papirudgave med hjem. Så adgangen er der – vinduet er åbent – men måske det efterhånden kun er på en smule på klem.

Min undren over den manglende [digitale] offentliggørelse af Ph.d. afhandlingerne fik mig til at kontakte de to arkitektskoler. Og hvor jeg troede at det hele bundede i en eller anden form for copyright dyst mellem institution og den Ph.d. studerende, så var jeg overrasket over at skolerne rent faktisk gerne ser en større grad af eksponering og offentliggørelse, men at det i høj grad er de studerende selv som vælger at holde kortene tæt ind til kroppen. Mange med et muligt ønske om at afhandlingen skal efterbearbejdes til en egentlig bogudgivelse – en måde hvor man så kunne bygge en [økonomisk?] karriere på skuldrene af sin afhandling.

En knude med for mange ender?
For få uger siden deltog jeg selv i et aktuelt Ph.d. forsvar på KADK, af arkitekt Anders Hermund. I dagene op til forsvaret spurgte jeg Anders om ikke vi skulle se at få afhandlingen lagt online, f.eks. i PDF format og gerne her på bloggen. Og efter kun 2 uger er afhandlingen nu downloaded over 500 gange. Spejler man det i en analog udlånspraksis, så havde det taget 4 år før de samme 500 nysgerrige kolleger alle havde lånt den ene afhandling på biblioteket [ved en uges udlån]. Et modargument kunne så lyde, at ‘dette problem slet ikke findes, da Ph.d. afhandlinger ikke udlånes i så høj en grad’. Men i denne forbindelse må det så betyde, at biblioteket er bøgernes svar på en kirkegård, mere end det så er en videndeler af ny og aktuel viden.

Nu skal det her ikke kun handle om hvor smarte de digitale teknologier er, men et spørgsmål om skolernes mange Ph.d. afhandlinger altid [om nogensinde?] får sat rødder i praksis. Om kæden knækker et eller flere steder. Og hvem der egentlig diskuterer og støtter op om en mere åben og aktuel videndeling.

Det er en knude med mange ender. Og måske derfor er det et forsøg værd at hive lidt i flere af dem. Det kunne vise sig, at det var på tide at binde flere af enderne sammen:

  1. Hvad siger de Ph.d. studerende selv? Er det deres ansvar alene?
  2. Er forskningsbaserede afhandlinger bedst forbeholdt andre forskere? Og skal den ny viden så derfor altid formidles i korte artikler i diverse tidsskrifter?
  3. Skal et introvert READ netværk hellere udvides til også at være et ekstrovert formidlingsnetværk, der giver online adgang til den fulde afhandling (pdf)?
  4. Hvordan ser arkitektskolernes på deres rolle som videnskabende institution? Og har de overhovedet en faglig ‘public service’ rolle?
  5. Skal vi passe på at den ny forskning ikke [også?] drukner i en voksende browserkultur? Eller skal vi insistere på at gøre ny viden tilgængeligt i videst mulig omfang?
  6. Hvad synes du? Hvornår har du sidst læst en Ph.d. afhandling? Skriv en kommentar hvis du har en mening, eller tanker der kan åbne eller lukke diskussionen:)
anders-hermund

KADK Ph.d. om arkitektens digitale fremtid [PDF]

“At kunne forbinde den altafgørende skitseringsfase med de visioner, der knytter sig til BIM som et redskab til at kunne styre omkostninger for hele byggeriets livscyklus, er ikke noget der sker i en helt glidende overgang. Ved at se på ideen om BIM i højere grad som en tankegang, end som end blot og bar optimering af værktøjskassen, mener jeg at det vil være muligt at se nye forbindelser mellem formgivning og efterfølgende digital håndtering af projektet. Med diagrammet som det overordnede koncept opstiller jeg ideen om det ’parametriske diagram’ som en arbejdsmetode til at blotlægge nogle af de processer som foregår i en formgivningssituation”– Anders Hermund

Anvendt 3D modellering og parametrisk formgivning
Hvordan kan der skabes bedre muligheder for at anvende digitale styringsværktøjer i arkitektonisk øjemed? Hvordan kan der i den arkitektoniske skitseringsfase anvendes værktøjer og metoder såsom building information modelling uden at det føles som en spændetrøje for kreativiteten? Det kan du høre mere om i morgen når arkitekt Anders Hermund skal forsvare sin Ph.d. “Anvendt 3D modellering og parametrisk formgivning” (læs den her, Pdf) på KADK. En Ph.d. som iscenesætter den måde vi i fremtiden skal kunne sikre et arkitektonisk højt kvalitetniveau i en fremadstormende digital verden.

Det sammensatte bedømmelsesudvalg fortæller, i sig selv, om hvilken hvor bredt denne Ph.d. har valgt at favne: Carsten Thau, professor (KADK), Per Kortegaard, lektor (AAA), Kaj Asbjørn Jørgensen, lektor (AAU). Og er du en af de mange som ikke kan deltage i morgen, eller som gerne vil læse den fulde Ph.d. så har jeg aftalt med Anders at du kan downloade hele Ph.d.’en her (PDF, 5 Mb)

Arkitektonisk tænkning i en digital fremtid
Byggebranchen har i de seneste 2-3 år sat alt ind på, digitalt, at måle og veje, optimere og effektivisere vores byggeri, gennem øget kommunikation. Og husker man tilbage på dengang Det Digitale Byggeri blev søsat, så var det med en målsætning om en høj grad af  effektivisering – 10% hurtigere, 10% billigere. Implicit i denne optimering kunne man så forvente at vi alle var enige om, at man selvfølgeligt også får 10% mere arkitektonisk kvalitet? Spørgsmålet om hvem eller hvad det lige er der skal sikre en kvalitativ ‘digital dialog’ mellem branchens rigide [målbare] kvaliteter og de mere bløde [arkitektoniske] kvaliteter? Frygten er at arkitekten [og dermed også arkitekturen] vil blive sat på et sidespor, som ‘facadedesigner’ uden at sidde med omkring projektets ‘runde bord’. Arkitekturen have en central placering i byggeriet [fra start til slut], og det kræver nye arbejdsmetoder der går langt ud over den måde vi i dag ser BIM [som metodik] håndteret.

“Tesen er, at et således indrettet parametrisk diagram kan repræsentere en bro mellem de rigide kvaliteter og de bløde kvaliteter indenfor et byggeri i konceptionsfasen. Tanken er at diagrammet i sin natur kan rumme kvaliteter der så, vel at mærke uden at blive reduceret til kvantiteter, kan indgå i formgivningen. Det er det arkitekten kan– Anders Hermund

Skal man sige det lidt populært, så skal arkitektskolernes tænkning og innovative arbejde med de nye digitale værktøjer i langt højere grad, på en og samme tid,  udfordre og sammentænkes med branchens, næsten, BIM-religiøse udvikling. Det handler langt fra om, at de studerende bare skal undervises i Revit [som vi hører tegnestuerne skrige i kor], men mere om at vi sammen skal finde ud af at udvikle den måde vi bedst kan tænke og arbejde kreativt.

– Du kan finde links til de artikler som Anders Hermund tidligere har skrevet i bla. Arkitekten mm. på dette link. Eller se et kort video interview nedenfor lavet af BIMByen. Continue Reading

“Nye Muligheder i Beton” (21:00 min)

Forelæsning fra DR2 – Danskernes Akademi

Nye muligheder i beton
“Hvordan sparer man 70 procent af betonen i en konstruktion, samtidig med at man beholder den samme styrke og får langt mere spændende og organiske former? Svaret hedder topologi-optimering. Dette vil ingeniør Per Dombernowski og arkitekt Asbjørn Søndergaard fra Arkitektskoen Aarhus fortælle om i forelæsningen.”

www.Fluxstructures.net

Læs også deres artikel: “UNIKABETON” (pdf)

screencap094

"Nye Muligheder i Beton" (21:00 min)

Forelæsning fra DR2 – Danskernes Akademi

Nye muligheder i beton
“Hvordan sparer man 70 procent af betonen i en konstruktion, samtidig med at man beholder den samme styrke og får langt mere spændende og organiske former? Svaret hedder topologi-optimering. Dette vil ingeniør Per Dombernowski og arkitekt Asbjørn Søndergaard fra Arkitektskoen Aarhus fortælle om i forelæsningen.” – Se forelæsningen her

www.Fluxstructures.net

Læs også deres artikel: “UNIKABETON” (pdf)