Tagged: diskussion


OMA/Progress – On Generations [Shohei Shigematsu, OMA]

Diskussion med Bjarke Ingels
Da OMA partner, Shohei Shigematsu for noget tid siden, sammen resten af OMA’s partner kreds, deltog i en OMA, Show and Tell diskussionsaften, jokede han med at han havde tĂŠnkt pĂ„ at invitere Bjarke Ingels som med-forelĂŠser til en up-comming forelĂŠsningsaften i New York. “Ellers ville der sikkert ikke dukke nogen mennesker op, fordi ingen ved hvem jeg er, eller at jeg er partner i OMA”.  Kommentaren faldt i forbindelse med medie misforstĂ„elsen af at OMA er lig Rem Koolhaas [og ingen andre].

Men i denne seneste forelÊsning pÄ Barbican Gallery i London havde han sÄ ogsÄ hevet fat i Bjarke. Denne gang var begrundelsen at Bjarke er en tidligere OMA kollega, og 46 min inde i forelÊsningen har de en venskabelig diskussion (1 time) hvor de to arkitekter perspektiverer hinanden mÄde at arbejde pÄ, gennem deres respektive projekter.

Se de tidligere OMA forelÊsninger pÄ the Barbican Gallery:
1. David Gianotten – OMA, On Speed in Architecture
2. Victor-van-der-Chijs – OMA, on Prudence
3. Rem Koolhaas – OMA, On Progress
4. Alle OMA partnere – OMA, Show and Tell
5. Reinier de Graaf – OMA, On London
6. Ellen van Loon – The Bank

Baby Rems – Metropolis Magazine lavede sidste Ă„r en chart over den indflydelse som OMA har haft pĂ„ mange af de andre internationale og toneangivne tegnestuer.

ARKITEKTUR DK – Den Pragmatiske Vending i 00’ernes Danske Arkitektur – del 1
Nu vi er ved OMA bÞlgen og ringene i vandet, sÄ kan jeg kun anbefale dem der ikke allerede modtager Arkitektur DK, om de 4-5 artikler og interviews som gÊsteredaktÞr Cand. Mag. i filosofi, Kristoffer Lindhardt Weiss har sammensat i fÞrste del af 2. Projekterne i bladet kender vi allerede alt for godt, men interviews med Bjarke Ingels, Winy Mass, Kent Martinussen, Jens thomas Arnfred og Linda Tischler (Fast Company) + artikler af Rasmus Bech Hansen, Svante Lindeburg og Kristoffer Lindhardt Weiss, er rigtig spÊndende lÊsning.

LĂŠs evt. RedaktĂžr Kjeld Vindum’s leder til Den Pragmatiske Vending her nedenfor.

Den pragmatiske vending [Leder af Kjeld Vindum]

“I det nye Ă„rtusindes  fĂžrste  fĂžrste 10-Ă„r, 00’erne, blev dansk arkitektur udsat for nye energier, for nye mĂ„der at gĂ„ til arkitekturen pĂ„. Og det med sĂ„ voldsom en kraft, at det er rimeligt at tale om en ny vending. Eller mĂ„ske ligefrem en ny bĂžlge, der skyllede ind over dansk arkitektur som en revitalisering. Continue Reading

Kan man tage patent pÄ geometri ?

“What are the conditions to use [this] patented technology? Every technology has its price. When you purchase a license of the Planarization Module of EvoluteTools, you obtain the right to explore the patented technology and use it for virtual design studies and renderings. If you want to build your design in the real world, you will have to acquire a patent license.” – Evolute Tools

I Ă„r er den fĂžrste uge pĂ„ Arkitektskolen Århus reserveret til en samlet workshop for alle kandidaterne under navnet DIGITAL PHYSICAL. Det er stort tĂŠnkt fra skolens side, at man her vĂŠlger at introducere Rhino vĂŠrktĂžjet Grasshopper [med div. plug-ins] som en del af et mĂ„lrettet indblik i de nye former for arbejdsproces. Et sammenfald er at skolen [endelig] har fĂ„et Ăžkonomi til at erhverve sin fĂžrste Laser Cutter. Ud over at det er spĂŠndende for de fleste og – tilsyneladende – enormt kompliceret for rigtigt mange af de studerende, som mĂ„ske ikke lige har arbejdet i hverken Grasshopper eller Rhino, sĂ„ er der i denne uge opstĂ„et en vigtig diskussion ude pĂ„ nettet.

Skal softwareproducenter kunne have patent pÄ en geometri?
Det startede pÄ Daniel Davis blog: Digital Morphogenesis, der i forbindelse med en opdatering af Grasshopper applikationen Kangaroo, udviklet af Daniel Piker der rent faktisk underviser pÄ AAA workshoppen i denne uge [en Live Physics engine der Äbner op for interaktivt at simulere og  optimere din form i forhold til naturens love]. Han havde bemÊrket at Kangaroo/ Daniel Piker i sine release note gÞr opmÊrksom pÄ dette forhold:

“note:  regarding the planarization functions – I have been asked to draw your attention to the patents held by Evolute, Helmut Pottmann and RFR: http://www.evolute.at/technology/patents.html


Eks. pĂ„ en flade i Kangaroo med et ‘circle packing mesh’ med optimerede hexagoner.

I fÞrste omgang var der igen alarm. Men da gratis applikationen Kangaroo, pÄ mange mÄder, arbejder med den samme teknologi som Evolutes vÊrktÞjer dykkede han ned i Evolutes opfÞrte patenter. Og her var det ikke et forhold der skulle sikre forholdet mellem de to programmer, men i stedet var det et patent der sikrede dem ret til en speciel form for geometri:

  1. Freeform
  2. Panelised with planar quadrilaterals or hexagons, or made out of developable strips.
  3. Used in the construction of buildings or boats.
    (LĂŠs hele patentet her)

Det han opdagede var, at Evolute ikke havde sĂžgt patent pĂ„ selve MÅDEN de genererede geometrierne pĂ„, men i stedet var det GEOMETRIEN SELV de havde patent pĂ„!! Han reaktion lĂžd sĂ„ledes: “Are you fucking kidding me”!!…

En sikkert tilbagevendende diskussion
Vi har ikke tidligere set sĂ„ mange egentlige patenter pĂ„ geometrier i arkitektbranchen. Men i forbindelse med sĂ„ direkte et patent som dette, der er en sag som vĂŠkker minder hos de fleste. Jeg skrev selv om det tilbage i 2007 i indlĂŠgget: “Latent Patent!”, hvor det tyske arkitektfima Zwimpfer Partners, i 2006 fik patent pĂ„ idĂ©en og byggekonceptet PILE UPÂź (Zapco LTD) – det kostede dem samlet 1 million frank.

Hvis du vil fĂžlge diskussionen vedr. Evolutes patent, sĂ„ fĂžlg med her pĂ„ Grasshoppers forum, pĂ„ Daniel Piker’s Blog SpaceSymmetryStructure eller pĂ„ Daniel Davis blog: Digital Morphogenesis.

QM2

Discussions in Architecture: Bjarke Ingels vs. Preston Scott Cohen

“In relation to Darwinian evolution, the fittest that survives [here] is you! To me this seems more as the survival of the Architect – not the survival of Architecture!” – Preston Scott Cohen

Jay Leno vs. Jay Leno
De sidste mange Ă„r har stort set alle journalister interviewet Bjarke Ingels, med undtagelse af Se & HĂžr… men den tid kommer nok :). SĂ„ nĂ„r fagligt kompetente mennesker, som Prof. Preston Scott CohenChair of Department of Architecture pĂ„ Harvard GSD, partner i Preston Scott Cohen Inc.  og forfatter til bla. “Contested Symmetries” (2001) og den kommende bog “Permutations of Descriptive Geometry” – kĂžrer et timelangt interview af pĂ„ Harvard GSD, ja, sĂ„ kommer vi altsĂ„ lidt lĂŠngere ind under den faglige hud. LĂŠs endelig alle andre interviews med Bjarke, men lad ikke denne diskussion gĂ„ dig forbi.

Bjarke optrĂŠder frygtlĂžst, da han starter med at ’svine’ deres arkitekt og landsmand, Phillip Johsson og derefter roligt svarer pĂ„ hvorfor Obama’s “Yes, We Can!” burde betyde mere end hvad mr. Cohen Ă„benbart selv har forstĂ„et i BIG’s budskab [!]. Det efterfĂžlges af en rimelig [dog misforstĂ„et] diskussion om semiotik, symbolik og … typologi, hvor P.S.Cohen virklig tĂŠnder op under diskussionen [inkl. sine egne meninger].

– Se tidligere indlĂŠg med super interview af Preston Scott Cohen

Skal Metroselskabet indrette vores RĂ„dhusplads?

Den forsvundne Konkurrence
Metroselskabet fremlagde i dag dispositionsforslagene for samtlige af Cityringens kommende 16 metrostationer. De er udviklet i et samarbejde mellem Metroselskabet, KĂžbenhavns og Frederiksberg Kommune, Lokaludvalgene for de enkelte bydele samt borgerne, der gav deres input sidste Ă„r ved Ӂben tegnestue” [Blog].

Men hvad havde de dog regnet med? En ting er at mĂžblere KĂžbenhavns byrum med beskidte elevator glastĂ„rne og 90’er-agtige glaspyramider. Men at lave et, sĂ„kaldt, “mere artikuleret” arkitektprojekt midt pĂ„ RĂ„dhuspladsen er nok lige stĂŠrkt nok. Og Politikens arkitekturredaktĂžr, Karsten Ifversen er da ogsĂ„ tĂŠndt helt af i dagens artikel: “Udskriv Ăžjeblikkeligt en konkurrence om RĂ„dhuspladsen”. Og der hersker da heller ingen tvivl om, at det er det helt rigtige at gĂžre.

Det er ikke fordi jeg har noget at bemĂŠrke ved det nye forslag. Dertil er jeg er ikke rigtig ‘inde i opgaven’ og de specifikke krav. Det er mere den manglende diskussion og gennemsigtighed i processen jeg mangler. Og de burde vide at hele Danmark vil have en mening om resultat [jvf. busterminalen]. SĂ„ gĂžr det skal gĂžres rigtigt fra start. Jeg tror ikke indre by lokaludvalg og lidt borgerhĂžringer kan afvĂŠrge en hed diskussion. Desuden ville de nye generationer af arkitekter med glĂŠde vil programmere og designe en ny og visionĂŠr RĂ„dhusplads. For det er nu engang en samlet opgave.

Jeg har en idĂ© om, at fordi metroselskabets metrostations-designmanual dikterer naturligt himmellys i alle stationer, sĂ„ har man pĂ„ netop RĂ„dhuspladsen vĂŠret nĂždsaget til at gĂžre disse funktionelle – det ene avler altsĂ„ hurtigt det andet [lĂŠs bla. Rikke Geertsen,
Landskabsarkitekt i Metroselskabet forklaring fra 2010]. Og hvis man undrer sig over at Arkitektforeningen ikke har vĂŠret pĂ„ banen [endnu], sĂ„ kan det meget vel vĂŠre af samme Ă„rsag, som at de fleste andre [arkitekter] jo heller ikke har set den komme. Sandheden er da ogsĂ„, at man allerede i juni 2010 kunne se prĂŠcis selvsamme plantegning af RĂ„dhuspladsen. Her sendte Politiken faktisk ogsĂ„ en skarp kommentar. Men man har nok taget den manglende diskussion som en tavs accept – og det pĂ„ trods af, at der ikke har vĂŠret en eneste kommentar pĂ„ deres “Ă„ben tegnestue” som har vĂŠret positiv stemt for forslaget.

Men lad os da endelig fÄ en konkurrence!

Se de kommende byrum omkring de nye metrostationer, nedenfor: Continue Reading

arne_jacobsen

Var arkitekten engang lydlĂžs?

VedtĂŠgt for Arkitektvirksomhed vedtaget af DAL, 27. november 1965

– Kapitiel III: Kollegiale Regler

[Arkitekter] Medlemmer mĂ„ ikke anvende reklame eller pĂ„ anden mĂ„de yde betaling eller vederlag for offentlig omtale eller reklamemĂŠssig bekendtgĂžrelse. Med hensyn til anvendelse af skilte, optagelse i telefonbĂžger, vejviser og lignende samt indrykning af annoncer med meddelelse om oprettelse af praksis, bortrejse, adreseforandring, ĂŠndring af telefonnummer og lignende fastsĂŠttes reglerne herfor i et cirkulĂŠre fra bestyrrelsen”

DAL vedtĂŠgter, 1965*

Jeg kom forbi en reol idag, hvor der stod en bog der indeholdt DALDanske Arkitekters Landsforbunds [idag Danske Ark] vedtĂŠgter fra 1965. Og jeg kunne ikke nĂŠre mig for at finde det sted hvor det skulle stĂ„ – sort pĂ„ hvidt – at arkitekter, dengang, ikke mĂ„tte gĂžre reklame for sig selv. Det tog kun fĂ„ Ăžjeblikke at finde de gyldne ord, citeret ovenfor!

MĂ„ske det er her man finder svaret pĂ„ spĂžrgsmĂ„let, om hvorfor der idag ikke er flere skrivende arkitekter? For hvordan kom man i 60-70-80-90’erne omkring denne vedtĂŠgt? Jeg forestiller mig, at mĂ„den var at skrive, udgive og kommentere pĂ„ livet lĂžs. Og havde man en professortitel fra Arkitektskolen, ja, sĂ„ gik det sikkert endnu hurtigere. PĂ„ den anden side, sĂ„ er alle kanaler idag Ă„bne for enhver arkitekt der har selv det mindste at sige. Men det betyder dog ikke at der siges sĂ„ meget mere end tidligere. Eller ogsĂ„ siges der bare noget andet.

Arkitekter var Levemennesker
Jeg kan huske at den norske arkitekt, Sverre Fehn engang fortalte, at han blev arkitekt fordi han sĂ„ en gruppe glade mennesker med pibe, lĂžse bukser og strĂ„hat, stĂ„ pĂ„ gangen pĂ„ det Tekniske Universitet hvor hans ingeniĂžr far underviste. Han spurgte hvem de sjove mennesker var, og hans far fortalte, at det var arkitekter. Der besluttede den lille Sverre at sĂ„dan en ville han ogsĂ„ vĂŠre. For der var engang hvor arkitekter var dem der ‘vidste om det gode liv’ – De var levemennesker: solbrĂŠndte sejlertyper der indĂ„ndede kultur og forstod sig pĂ„ mennsker og kvalitet.

Det at arkitekterne idag, pĂ„ mange punkter, er faldet lidt i baggrunden, fĂžles nogengange som det stĂžrste tab. Sort tĂžj eller neonfarvede snickers – de nye tiders arkitekter er sĂ„ [forretnings?]specialiserede, at vi mĂ„ske ikke fĂ„r fortalt hvordan vi ser verden og den mĂ„de vi lever pĂ„. Det er der ofte en eller anden faggren der kommer os i forkĂžbet. Arkitekter skal tilbage til at vĂŠre PERSONEN der forstĂ„r sig pĂ„ mennesker, det gode liv og hele den holostiske tankegang – ikke kun bygninger [som mange mennesker gĂ„r rundt og tror!].

…og sĂ„ synes man nĂŠsten det er synd at vi ikke siger mere nu hvor vi faktisk har mulighed for at sige alt det vi vil.

Kilde: *JĂžrgen Hansen, Arkitektkontrakten, 1963

QP2

Debat: Fremtidens Arkitektbranche?

“[KLUMPSPIL] … Lidt skarpt opstillet kan man sige, at [arkitekt]branchen spiller miniputfodbold. Alle spillere samles omkring bolden og misser derfor bĂ„de resten af banens muligheder og evnen til at fokusere pĂ„, hvor spillet flytter hen.” Politiken


Det er en interessant analyse/debatoplÊg der netop er udkommet fra Danske Ark i samarbejde med Mandag Morgen. Nu mangler vi bare debatten:) Det hele er kommet i stand vha. besvarelser fra 164 af de danske tegnestueledere. Og det presserende spÞrgsmÄl er sÄ hvilken indflydelse arkitektfirmaerne selv kan fÄ, gerne ville have og i realiteten har pÄ vores fremtidige branche. Hvad er vores fokusomrÄder? Har vi kompetencerne i orden? Kan vi fÞlge med? Bliver vi inddraget i udbredt grad og har vi mon fÄet kommunikeret ud til bygherren hvad det sÄ lige er vi kan?

Som en let indledning til rapporten kan det anbefales at lĂŠse Politikens artikel: “Klumpspil – Arkitekter skal sĂžge ud pĂ„ flĂžjene”, og afslutte med Mandag Morgens artikel der har et meget direkte fokus pĂ„ bĂŠredygtighed: “Arkitekter kan lĂžfte dansk energirenovering”.

Nedenfor har jeg samlet de citater der hĂžrer til rapportens 4 emner:


Kilde: Danske Ark

screenshooot130

WONDERLAND #3 – "Going Public" (PDF)

WONDERLAND #3 – “Going Public” (PDF)

Hvis du har anskaffet dig det sidste nye A10 magasin, sĂ„ har du allerede lĂŠst det nye issue af Wonderland: “Going Public” (PDF). Og hvis ikke, sĂ„ kan det downloades gratis som PDF.

…kender du ikke allerede det Østrigske magasin Wonderland sĂ„ er det med at vĂ„gne lidt mere op og hente de, indtil videre, 3 udgivelser.