Tagged: debat


2014-12-07 20-15-07

GUIDE TO SUSTAINIA [pdf]

 

“If you want to build a ship, don’t drum up people to collect wood and don’t assign them tasks and work, but rather teach them to long for the endless immensity of the sea.”

Antoine de Saint Exupéry

This is how we could live in 2020
Hvis du som arkitekt ikke allerede fĂžlger udgivelser og debatter fra tĂŠnketanken og ugebrevet Mandag Morgen, sĂ„ var det mĂ„ske noget. De er allerede en vigtig medspiller i vĂŠkst- og klimadebatten, og gĂžr et godt stykke arbejde for at inddrage arkitekternes allerede eksisterende engagement. I oktoberkunne man finde en gratis sĂŠrudgivelse – ‘Guide to Sustainia’ [77 s. Pdf] – der tegner et roadmap for en ny bĂŠredygtig livsstil.

SÄ hvem stÄr bag de gode rÄd?
Som arkitekt sĂŠtter man mere end stor pris pĂ„ deres evne til at formidle og nĂ„ ud til beslutningstagere og andre mediers meningsdannere. Men jeg synes at de gĂžr det svĂŠrt at gennemskue hvem der egentlig er ophavsmĂŠndene til de mange gode rĂ„d. Men allerede i fĂžrste kapitel lĂŠrer man at der stĂ„r stĂŠrke krĂŠfter bag, som alle er samlet i den uafhĂŠngige dansk/globale alliance GGL – Green Growth Leaders [pĂ„ initiativ af Mandag Morgen, KĂžbenhavns Kommune, DONG Energy og Realdania], der med sit kommunikationsprojekt, Project Green Light stĂ„r bag selve udgivelsen af ‘Guide to Sustainia’.

Ud over de mange internationale firmaer der stÞtter op om projektet, sÄ har de ogsÄ samlet en sammensat en gruppe af rÄdgivere og kommunikationseksperter, hvor Bjarke Ingels fra BIG Architects glÊdeligt er iblandt.

Firmaer i alliancen:
General Electric / Microsoft / DONG Energy / CISCO / DNV, Det Norske Veritas / Philips Lighting / SAS Scandinavian Airlines / Knoll / Tetra Pak / InterfaceFLOR / IKEA / TetraPak / VELUX / DONG Energy / DNV, Det Norske Veritas

QM1

FĂ„ Bylivskvalme i dit Ăžre!

Bylivet er kommet tilbage til de store byer, og enhver arkitekt-konkurrence skal give svar pĂ„, hvordan vi kan fĂ„ endnu mere byliv. Men er forestillingen om, at ’meget byliv er meget godt’ gĂ„et hen og blevet en ureflekteret sandhed, der lĂ„ser for en mere nuanceret diskussion af byens liv?”

Efter en fyldt fredagsdebat om Bylivskvalme hos Hausenberg sidste fredag, har du nu mulighed for at hĂžre de tre debatoplĂŠg + paneldebatten.

KÞbenhavns stadsarkitekt Tina Saaby, landskabsarkitekt Stig L. Andersson og journalist pÄ Weekendavisen Pernille Stensgaard indledte debatten. Hvad er byliv for dem, og fÞler de sig privat og professionelt hjemme i de mange nye aktive byrum?

HĂžr de 3 debatoplĂŠg her nedenfor (ca. 30 min.):

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/25443191″]

.

De sidste Ă„r har alle byrum skullet vĂŠre bevĂŠgelsesrum. (…) Er vi med tidens idealer om den altid aktive og fĂŠllesskabsorienterede borger ved at skabe nye skel i det offentlige rum? ”

HĂžre nedenfor den efterfĂžlgende paneldebat (40 min.):

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/25438815″]

kilde: Hausenberg

QM1

BYLIVSKVALME? – Fredagsdebat hos Hausenberg d.7.okt. kl.16

Bylivsregnskaber, gadefester, aktiverende byrum og en uendelig strĂžm af cafĂ©stole og take away kaffe. Bylivet er kommet tilbage til de store byer, og enhver arkitektkonkurrence skal give svar pĂ„, hvordan vi kan fĂ„ endnu mere byliv. Men er forestillingen om, at ’meget byliv er meget godt’ gĂ„et hen og blevet en ureflekteret sandhed, der lĂ„ser for en mere nuanceret diskussion af byens liv?”

FÄ svaret til Äben fredagsdebat hos Hausenberg pÄ NÞrrebro, fredag den 7. oktober kl. 16. Der er et begrÊnset antal pladser til arrangementet. Husk derfor tilmelding til Ditte M. Schouenborg: dms@hausenberg.dk

I dagblade, livsstilsmagasiner og arkitekturtidsskrifter opdateres vi hele tiden om de sidste nye steder, hvor vi kan udfordre vores krop og dens evne til at indtage kaffe og alkohol. En sjÊlden gang er der en lÊser, som drister sig til at bruge netavisernes kommenteringsfunktion for at bede om en smule fred og nattero. Reaktionen kommer prompte og er altid kontant: Smut til provinsen, den rÄdne banan eller forstaden, du hÞrer ikke til her!

De sidste Är har alle byrum skullet vÊre bevÊgelsesrum. Det opdragende aspekt er ikke til at komme uden om. FÞrst skulle vi alle lÊre at drikke caffe latte, nu skal vi lÊre at bevÊge os for at forbrÊnde den fede sÞdmÊlk. I mange Är var det et mÄl at gÞre byens rum Äbne for alle pÄ tvÊrs af kÞn, indkomst og etnicitet. Er vi med tidens idealer om den altid aktive og fÊllesskabsorienterede borger ved at skabe nye skel i det offentlige rum? Hausenberg sÊtter fokus pÄ byens liv.

De sidste Ă„r har alle byrum skullet vĂŠre bevĂŠgelsesrum. (…) Er vi med tidens idealer om den altid aktive og fĂŠllesskabsorienterede borger ved at skabe nye skel i det offentlige rum? ”

KÞbenhavns stadsarkitekt Tina Saaby, landskabsarkitekt Stig L. Andersson og journalist pÄ Weekendavisen Pernille Stensgaard indleder debatten. Hvad er byliv for dem, og fÞler de sig privat og professionelt hjemme i de mange nye aktive byrum? Derefter er der diskussion, og bylivskvalme eller ej, sÄ er der kolde fredagsÞl til alle.

Hvem er sÄ Hausenberg?
Hausenberg er et af de yngre/ nyere firmaer som arkitektfaget har nydt godt af. De  yder ekspertrÄdgivning med udgangspunkt i etnografiske, antropologiske og samfundsvidenskabelige metoder og analyser med fokus pÄ blandt andet byliv, strategisk planlÊgning, byrum, integration, kulturarv, brugerdreven innovation, bÊredygtighed og social mangfoldighed.

Uddrag fra debataften om BÊredygtighed pÄ HLA [2009/10]

Ved en tilfÊldighed opdagede jeg nogle uddrag fra to debataftener som Henning Larsen Architects afholdt pÄ tegnestuen for lidt over et Är siden. Jeg deltog endda selv i det ene.

Ud over at bÊredygtighed stadig er det nye sort, sÄ synes jeg ogsÄ at filmene udmÊrker sig ved at give en form for udvidet rumlighed i en branche hvor ikke alle kommer pÄ rundt pÄ de forskellige tegnestuerne. Her er vi alle inviteret en tur indenfor pÄ HLA.

Perspektivet for debatarrangementerne var lagt pÄ BÊredygtighed, og foregik i form af en lÊngere peneldebat og diskussion i salen, tilrettelagt af Assoc. partner, Signe Kongebro.

Ps. NĂŠste gang sĂ„ send det lige min vej…Farid:)

arne_jacobsen

Var arkitekten engang lydlĂžs?

VedtĂŠgt for Arkitektvirksomhed vedtaget af DAL, 27. november 1965

– Kapitiel III: Kollegiale Regler

[Arkitekter] Medlemmer mĂ„ ikke anvende reklame eller pĂ„ anden mĂ„de yde betaling eller vederlag for offentlig omtale eller reklamemĂŠssig bekendtgĂžrelse. Med hensyn til anvendelse af skilte, optagelse i telefonbĂžger, vejviser og lignende samt indrykning af annoncer med meddelelse om oprettelse af praksis, bortrejse, adreseforandring, ĂŠndring af telefonnummer og lignende fastsĂŠttes reglerne herfor i et cirkulĂŠre fra bestyrrelsen”

DAL vedtĂŠgter, 1965*

Jeg kom forbi en reol idag, hvor der stod en bog der indeholdt DALDanske Arkitekters Landsforbunds [idag Danske Ark] vedtĂŠgter fra 1965. Og jeg kunne ikke nĂŠre mig for at finde det sted hvor det skulle stĂ„ – sort pĂ„ hvidt – at arkitekter, dengang, ikke mĂ„tte gĂžre reklame for sig selv. Det tog kun fĂ„ Ăžjeblikke at finde de gyldne ord, citeret ovenfor!

MĂ„ske det er her man finder svaret pĂ„ spĂžrgsmĂ„let, om hvorfor der idag ikke er flere skrivende arkitekter? For hvordan kom man i 60-70-80-90’erne omkring denne vedtĂŠgt? Jeg forestiller mig, at mĂ„den var at skrive, udgive og kommentere pĂ„ livet lĂžs. Og havde man en professortitel fra Arkitektskolen, ja, sĂ„ gik det sikkert endnu hurtigere. PĂ„ den anden side, sĂ„ er alle kanaler idag Ă„bne for enhver arkitekt der har selv det mindste at sige. Men det betyder dog ikke at der siges sĂ„ meget mere end tidligere. Eller ogsĂ„ siges der bare noget andet.

Arkitekter var Levemennesker
Jeg kan huske at den norske arkitekt, Sverre Fehn engang fortalte, at han blev arkitekt fordi han sĂ„ en gruppe glade mennesker med pibe, lĂžse bukser og strĂ„hat, stĂ„ pĂ„ gangen pĂ„ det Tekniske Universitet hvor hans ingeniĂžr far underviste. Han spurgte hvem de sjove mennesker var, og hans far fortalte, at det var arkitekter. Der besluttede den lille Sverre at sĂ„dan en ville han ogsĂ„ vĂŠre. For der var engang hvor arkitekter var dem der ‘vidste om det gode liv’ – De var levemennesker: solbrĂŠndte sejlertyper der indĂ„ndede kultur og forstod sig pĂ„ mennsker og kvalitet.

Det at arkitekterne idag, pĂ„ mange punkter, er faldet lidt i baggrunden, fĂžles nogengange som det stĂžrste tab. Sort tĂžj eller neonfarvede snickers – de nye tiders arkitekter er sĂ„ [forretnings?]specialiserede, at vi mĂ„ske ikke fĂ„r fortalt hvordan vi ser verden og den mĂ„de vi lever pĂ„. Det er der ofte en eller anden faggren der kommer os i forkĂžbet. Arkitekter skal tilbage til at vĂŠre PERSONEN der forstĂ„r sig pĂ„ mennesker, det gode liv og hele den holostiske tankegang – ikke kun bygninger [som mange mennesker gĂ„r rundt og tror!].

…og sĂ„ synes man nĂŠsten det er synd at vi ikke siger mere nu hvor vi faktisk har mulighed for at sige alt det vi vil.

Kilde: *JĂžrgen Hansen, Arkitektkontrakten, 1963