Tagged: debat


2014-12-07 20-15-07

GUIDE TO SUSTAINIA [pdf]

 

“If you want to build a ship, don’t drum up people to collect wood and don’t assign them tasks and work, but rather teach them to long for the endless immensity of the sea.”

Antoine de Saint Exupéry

This is how we could live in 2020
Hvis du som arkitekt ikke allerede følger udgivelser og debatter fra tænketanken og ugebrevet Mandag Morgen, så var det måske noget. De er allerede en vigtig medspiller i vækst- og klimadebatten, og gør et godt stykke arbejde for at inddrage arkitekternes allerede eksisterende engagement. I oktoberkunne man finde en gratis særudgivelse – ‘Guide to Sustainia’ [77 s. Pdf] – der tegner et roadmap for en ny bæredygtig livsstil.

Så hvem står bag de gode råd?
Som arkitekt sætter man mere end stor pris på deres evne til at formidle og nå ud til beslutningstagere og andre mediers meningsdannere. Men jeg synes at de gør det svært at gennemskue hvem der egentlig er ophavsmændene til de mange gode råd. Men allerede i første kapitel lærer man at der står stærke kræfter bag, som alle er samlet i den uafhængige dansk/globale alliance GGL – Green Growth Leaders [på initiativ af Mandag Morgen, Københavns Kommune, DONG Energy og Realdania], der med sit kommunikationsprojekt, Project Green Light står bag selve udgivelsen af ‘Guide to Sustainia’.

Ud over de mange internationale firmaer der støtter op om projektet, så har de også samlet en sammensat en gruppe af rådgivere og kommunikationseksperter, hvor Bjarke Ingels fra BIG Architects glædeligt er iblandt.

Firmaer i alliancen:
General Electric / Microsoft / DONG Energy / CISCO / DNV, Det Norske Veritas / Philips Lighting / SAS Scandinavian Airlines / Knoll / Tetra Pak / InterfaceFLOR / IKEA / TetraPak / VELUX / DONG Energy / DNV, Det Norske Veritas

QM1

Få Bylivskvalme i dit øre!

Bylivet er kommet tilbage til de store byer, og enhver arkitekt-konkurrence skal give svar på, hvordan vi kan få endnu mere byliv. Men er forestillingen om, at ’meget byliv er meget godt’ gået hen og blevet en ureflekteret sandhed, der låser for en mere nuanceret diskussion af byens liv?”

Efter en fyldt fredagsdebat om Bylivskvalme hos Hausenberg sidste fredag, har du nu mulighed for at høre de tre debatoplæg + paneldebatten.

Københavns stadsarkitekt Tina Saaby, landskabsarkitekt Stig L. Andersson og journalist på Weekendavisen Pernille Stensgaard indledte debatten. Hvad er byliv for dem, og føler de sig privat og professionelt hjemme i de mange nye aktive byrum?

Hør de 3 debatoplæg her nedenfor (ca. 30 min.):

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/25443191″]

.

De sidste år har alle byrum skullet være bevægelsesrum. (…) Er vi med tidens idealer om den altid aktive og fællesskabsorienterede borger ved at skabe nye skel i det offentlige rum? ”

Høre nedenfor den efterfølgende paneldebat (40 min.):

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/25438815″]

kilde: Hausenberg

QM1

BYLIVSKVALME? – Fredagsdebat hos Hausenberg d.7.okt. kl.16

Bylivsregnskaber, gadefester, aktiverende byrum og en uendelig strøm af caféstole og take away kaffe. Bylivet er kommet tilbage til de store byer, og enhver arkitektkonkurrence skal give svar på, hvordan vi kan få endnu mere byliv. Men er forestillingen om, at ’meget byliv er meget godt’ gået hen og blevet en ureflekteret sandhed, der låser for en mere nuanceret diskussion af byens liv?”

Få svaret til åben fredagsdebat hos Hausenberg på Nørrebro, fredag den 7. oktober kl. 16. Der er et begrænset antal pladser til arrangementet. Husk derfor tilmelding til Ditte M. Schouenborg: dms@hausenberg.dk

I dagblade, livsstilsmagasiner og arkitekturtidsskrifter opdateres vi hele tiden om de sidste nye steder, hvor vi kan udfordre vores krop og dens evne til at indtage kaffe og alkohol. En sjælden gang er der en læser, som drister sig til at bruge netavisernes kommenteringsfunktion for at bede om en smule fred og nattero. Reaktionen kommer prompte og er altid kontant: Smut til provinsen, den rådne banan eller forstaden, du hører ikke til her!

De sidste år har alle byrum skullet være bevægelsesrum. Det opdragende aspekt er ikke til at komme uden om. Først skulle vi alle lære at drikke caffe latte, nu skal vi lære at bevæge os for at forbrænde den fede sødmælk. I mange år var det et mål at gøre byens rum åbne for alle på tværs af køn, indkomst og etnicitet. Er vi med tidens idealer om den altid aktive og fællesskabsorienterede borger ved at skabe nye skel i det offentlige rum? Hausenberg sætter fokus på byens liv.

De sidste år har alle byrum skullet være bevægelsesrum. (…) Er vi med tidens idealer om den altid aktive og fællesskabsorienterede borger ved at skabe nye skel i det offentlige rum? ”

Københavns stadsarkitekt Tina Saaby, landskabsarkitekt Stig L. Andersson og journalist på Weekendavisen Pernille Stensgaard indleder debatten. Hvad er byliv for dem, og føler de sig privat og professionelt hjemme i de mange nye aktive byrum? Derefter er der diskussion, og bylivskvalme eller ej, så er der kolde fredagsøl til alle.

Hvem er så Hausenberg?
Hausenberg er et af de yngre/ nyere firmaer som arkitektfaget har nydt godt af. De  yder ekspertrådgivning med udgangspunkt i etnografiske, antropologiske og samfundsvidenskabelige metoder og analyser med fokus på blandt andet byliv, strategisk planlægning, byrum, integration, kulturarv, brugerdreven innovation, bæredygtighed og social mangfoldighed.

Uddrag fra debataften om Bæredygtighed på HLA [2009/10]

Ved en tilfældighed opdagede jeg nogle uddrag fra to debataftener som Henning Larsen Architects afholdt på tegnestuen for lidt over et år siden. Jeg deltog endda selv i det ene.

Ud over at bæredygtighed stadig er det nye sort, så synes jeg også at filmene udmærker sig ved at give en form for udvidet rumlighed i en branche hvor ikke alle kommer på rundt på de forskellige tegnestuerne. Her er vi alle inviteret en tur indenfor på HLA.

Perspektivet for debatarrangementerne var lagt på Bæredygtighed, og foregik i form af en længere peneldebat og diskussion i salen, tilrettelagt af Assoc. partner, Signe Kongebro.

Ps. Næste gang så send det lige min vej…Farid:)

arne_jacobsen

Var arkitekten engang lydløs?

Vedtægt for Arkitektvirksomhed vedtaget af DAL, 27. november 1965

– Kapitiel III: Kollegiale Regler

[Arkitekter] Medlemmer må ikke anvende reklame eller på anden måde yde betaling eller vederlag for offentlig omtale eller reklamemæssig bekendtgørelse. Med hensyn til anvendelse af skilte, optagelse i telefonbøger, vejviser og lignende samt indrykning af annoncer med meddelelse om oprettelse af praksis, bortrejse, adreseforandring, ændring af telefonnummer og lignende fastsættes reglerne herfor i et cirkulære fra bestyrrelsen”

DAL vedtægter, 1965*

Jeg kom forbi en reol idag, hvor der stod en bog der indeholdt DALDanske Arkitekters Landsforbunds [idag Danske Ark] vedtægter fra 1965. Og jeg kunne ikke nære mig for at finde det sted hvor det skulle stå – sort på hvidt – at arkitekter, dengang, ikke måtte gøre reklame for sig selv. Det tog kun få øjeblikke at finde de gyldne ord, citeret ovenfor!

Måske det er her man finder svaret på spørgsmålet, om hvorfor der idag ikke er flere skrivende arkitekter? For hvordan kom man i 60-70-80-90’erne omkring denne vedtægt? Jeg forestiller mig, at måden var at skrive, udgive og kommentere på livet løs. Og havde man en professortitel fra Arkitektskolen, ja, så gik det sikkert endnu hurtigere. På den anden side, så er alle kanaler idag åbne for enhver arkitekt der har selv det mindste at sige. Men det betyder dog ikke at der siges så meget mere end tidligere. Eller også siges der bare noget andet.

Arkitekter var Levemennesker
Jeg kan huske at den norske arkitekt, Sverre Fehn engang fortalte, at han blev arkitekt fordi han så en gruppe glade mennesker med pibe, løse bukser og stråhat, stå på gangen på det Tekniske Universitet hvor hans ingeniør far underviste. Han spurgte hvem de sjove mennesker var, og hans far fortalte, at det var arkitekter. Der besluttede den lille Sverre at sådan en ville han også være. For der var engang hvor arkitekter var dem der ‘vidste om det gode liv’ – De var levemennesker: solbrændte sejlertyper der indåndede kultur og forstod sig på mennsker og kvalitet.

Det at arkitekterne idag, på mange punkter, er faldet lidt i baggrunden, føles nogengange som det største tab. Sort tøj eller neonfarvede snickers – de nye tiders arkitekter er så [forretnings?]specialiserede, at vi måske ikke får fortalt hvordan vi ser verden og den måde vi lever på. Det er der ofte en eller anden faggren der kommer os i forkøbet. Arkitekter skal tilbage til at være PERSONEN der forstår sig på mennesker, det gode liv og hele den holostiske tankegang – ikke kun bygninger [som mange mennesker går rundt og tror!].

…og så synes man næsten det er synd at vi ikke siger mere nu hvor vi faktisk har mulighed for at sige alt det vi vil.

Kilde: *Jørgen Hansen, Arkitektkontrakten, 1963