Tagged: blogger


Rasmus_above_the_sea_of_fog

Back to default

Da jeg i september 2012 flyttede mit bloggeri til Arkitektens Forlags ny blog var det mest af alt for at få lidt luftforandring samt evt. sparring med de mange (nye) bloggere – muligvis kunne jeg hjælpe lidt til med at give lidt hjertestart til et nyt sprudlende blogmiljø.

En udfordring
Der er ingen tvivl om at vi ikke har mangel på kompetente fagtænkere og -følere.  Alle skrev de meget personligt, tanketungt og stort set altid i enormt lange indlæg som på alle måder havde mere til fælles med de bedste artikler som vi kender dem i tidsskrifter og avisen. Men jeg synes at det allerede fra start blev alt alt for tungt. Man blev næsten i tvivl om det var okey at poste lidt om et uendeligt lille plugin til Rhino eller SketchUp. Samtidig viste jeg at der er mange som elsker at få lidt værktøjnyheder leveret – og det selv om det kun er ifa. en ‘overlevering fra’ eller ‘link til’ et indlæg skrevet af en helt anden.

I mine bedste dage pumpede jeg måske 5-6 indlæg afsted om dagen… efter arbejde. Så forhåbningen var da også at 10-15 bloggere kunne producere 2-3 indlæg hver om ugen = 30-45 indlæg samlet – nok til at læseren, efter alt sandsynlighed altid ville kunne browse sig frem til 7-8 indlæg som så passede lige ind på hylden den dag. Jo mere let, guidende, nedkogt, præcist, ‘farverigt’, personligt og evt. humoristisk jo mere bliver folk hængende og går på opdagelse – den opskrift holder så ikke rigtig hvis man kun poster halvmeters tekstindlæg stort set uden film, links.

Jeg sammenligner gerne et godt blogindlæg med den ekstra information som du [måske] allerede deler dagligt med dine arbejdskolleger. Som udgangspunkt skal det ikke være for tungt, men hellere skabe opmærksomhed og måske endda forklare den overordnede mening, metode eller indhold. Så kan den enkelte selv vælge at gå i dybden.

Nedsat hastighed
Det blev hurtigt tydeligt at de mange bloggere skabte alt for lange ‘arbejdspauser’ for hinanden. Specielt når det kun var muligt med et enkelt indlæg på den fælles blogforside. Havde man bare kørt med individuelle blogs som vi kender det fra Ingeniørens fantastiske blogsite. Fordi vi alle skulle løfte i flok endte resultatet i stedet med at stort set alle skrev 1-2 indlæg om måneden og selv gik jeg så langt ned i gear at det bare var lettere at lade være! Mit personlige flow knækkede og ydermere havde jeg ikke min gamle blog væg til at orientere og overskue mit arbejde. Til sidst gik der arbejde i min hobby!

Fri bane lige frem
Men nu er jeg så tilbage i de gamle rammer. 2 flytninger, 2-3 jobskift en lille familieforøgelse senere. Jeg har ikke helt så mange sene nætter at tære på, men lysten til at finde og sammenfatte er der stadig. Header billedet blev derfor en bearbejdet version af Vandringen over tågehavet’  (1818) af maleren Caspar David Friedrich

 

Quote1“En blog (eller weblog) er en hjemmeside, som opdateres jævnligt med korte tekster (indlæg eller poster) med den nyeste øverst. Indholdet kan variere fra det personligt dagbogsagtige til det politisk debatterende eller tematiske. (…) Bloggere skriver ofte med nogenlunde faste intervaller, fx hver uge. I en weblog skriver bloggeren tit om sit liv lige som i en dagbog. Den kan også handle om et bestemt emne.” – Wikipedia

 

arne_jacobsen

Var arkitekten engang lydløs?

Vedtægt for Arkitektvirksomhed vedtaget af DAL, 27. november 1965

– Kapitiel III: Kollegiale Regler

[Arkitekter] Medlemmer må ikke anvende reklame eller på anden måde yde betaling eller vederlag for offentlig omtale eller reklamemæssig bekendtgørelse. Med hensyn til anvendelse af skilte, optagelse i telefonbøger, vejviser og lignende samt indrykning af annoncer med meddelelse om oprettelse af praksis, bortrejse, adreseforandring, ændring af telefonnummer og lignende fastsættes reglerne herfor i et cirkulære fra bestyrrelsen”

DAL vedtægter, 1965*

Jeg kom forbi en reol idag, hvor der stod en bog der indeholdt DALDanske Arkitekters Landsforbunds [idag Danske Ark] vedtægter fra 1965. Og jeg kunne ikke nære mig for at finde det sted hvor det skulle stå – sort på hvidt – at arkitekter, dengang, ikke måtte gøre reklame for sig selv. Det tog kun få øjeblikke at finde de gyldne ord, citeret ovenfor!

Måske det er her man finder svaret på spørgsmålet, om hvorfor der idag ikke er flere skrivende arkitekter? For hvordan kom man i 60-70-80-90’erne omkring denne vedtægt? Jeg forestiller mig, at måden var at skrive, udgive og kommentere på livet løs. Og havde man en professortitel fra Arkitektskolen, ja, så gik det sikkert endnu hurtigere. På den anden side, så er alle kanaler idag åbne for enhver arkitekt der har selv det mindste at sige. Men det betyder dog ikke at der siges så meget mere end tidligere. Eller også siges der bare noget andet.

Arkitekter var Levemennesker
Jeg kan huske at den norske arkitekt, Sverre Fehn engang fortalte, at han blev arkitekt fordi han så en gruppe glade mennesker med pibe, løse bukser og stråhat, stå på gangen på det Tekniske Universitet hvor hans ingeniør far underviste. Han spurgte hvem de sjove mennesker var, og hans far fortalte, at det var arkitekter. Der besluttede den lille Sverre at sådan en ville han også være. For der var engang hvor arkitekter var dem der ‘vidste om det gode liv’ – De var levemennesker: solbrændte sejlertyper der indåndede kultur og forstod sig på mennsker og kvalitet.

Det at arkitekterne idag, på mange punkter, er faldet lidt i baggrunden, føles nogengange som det største tab. Sort tøj eller neonfarvede snickers – de nye tiders arkitekter er så [forretnings?]specialiserede, at vi måske ikke får fortalt hvordan vi ser verden og den måde vi lever på. Det er der ofte en eller anden faggren der kommer os i forkøbet. Arkitekter skal tilbage til at være PERSONEN der forstår sig på mennesker, det gode liv og hele den holostiske tankegang – ikke kun bygninger [som mange mennesker går rundt og tror!].

…og så synes man næsten det er synd at vi ikke siger mere nu hvor vi faktisk har mulighed for at sige alt det vi vil.

Kilde: *Jørgen Hansen, Arkitektkontrakten, 1963