Tagged: blogger


Rasmus_above_the_sea_of_fog

Back to default

Da jeg i september 2012 flyttede mit bloggeri til Arkitektens Forlags ny blog var det mest af alt for at fĂ„ lidt luftforandring samt evt. sparring med de mange (nye) bloggere – muligvis kunne jeg hjĂŠlpe lidt til med at give lidt hjertestart til et nyt sprudlende blogmiljĂž.

En udfordring
Der er ingen tvivl om at vi ikke har mangel pĂ„ kompetente fagtĂŠnkere og -fĂžlere.  Alle skrev de meget personligt, tanketungt og stort set altid i enormt lange indlĂŠg som pĂ„ alle mĂ„der havde mere til fĂŠlles med de bedste artikler som vi kender dem i tidsskrifter og avisen. Men jeg synes at det allerede fra start blev alt alt for tungt. Man blev nĂŠsten i tvivl om det var okey at poste lidt om et uendeligt lille plugin til Rhino eller SketchUp. Samtidig viste jeg at der er mange som elsker at fĂ„ lidt vĂŠrktĂžjnyheder leveret – og det selv om det kun er ifa. en ‘overlevering fra’ eller ‘link til’ et indlĂŠg skrevet af en helt anden.

I mine bedste dage pumpede jeg mĂ„ske 5-6 indlĂŠg afsted om dagen… efter arbejde. SÄ forhĂ„bningen var da ogsĂ„ at 10-15 bloggere kunne producere 2-3 indlĂŠg hver om ugen = 30-45 indlĂŠg samlet – nok til at lĂŠseren, efter alt sandsynlighed altid ville kunne browse sig frem til 7-8 indlĂŠg som sĂ„ passede lige ind pĂ„ hylden den dag. Jo mere let, guidende, nedkogt, prĂŠcist, ‘farverigt’, personligt og evt. humoristisk jo mere bliver folk hĂŠngende og gĂ„r pĂ„ opdagelse – den opskrift holder sĂ„ ikke rigtig hvis man kun poster halvmeters tekstindlĂŠg stort set uden film, links.

Jeg sammenligner gerne et godt blogindlÊg med den ekstra information som du [mÄske] allerede deler dagligt med dine arbejdskolleger. Som udgangspunkt skal det ikke vÊre for tungt, men hellere skabe opmÊrksomhed og mÄske endda forklare den overordnede mening, metode eller indhold. SÄ kan den enkelte selv vÊlge at gÄ i dybden.

Nedsat hastighed
Det blev hurtigt tydeligt at de mange bloggere skabte alt for lange ‘arbejdspauser’ for hinanden. Specielt nĂ„r det kun var muligt med et enkelt indlĂŠg pĂ„ den fĂŠlles blogforside. Havde man bare kĂžrt med individuelle blogs som vi kender det fra IngeniĂžrens fantastiske blogsite. Fordi vi alle skulle lĂžfte i flok endte resultatet i stedet med at stort set alle skrev 1-2 indlĂŠg om mĂ„neden og selv gik jeg sĂ„ langt ned i gear at det bare var lettere at lade vĂŠre! Mit personlige flow knĂŠkkede og ydermere havde jeg ikke min gamle blog vĂŠg til at orientere og overskue mit arbejde. Til sidst gik der arbejde i min hobby!

Fri bane lige frem
Men nu er jeg sĂ„ tilbage i de gamle rammer. 2 flytninger, 2-3 jobskift en lille familieforĂžgelse senere. Jeg har ikke helt sĂ„ mange sene nĂŠtter at tĂŠre pĂ„, men lysten til at finde og sammenfatte er der stadig. Header billedet blev derfor en bearbejdet version af Vandringen over tĂ„gehavet’  (1818) af maleren Caspar David Friedrich

 

Quote1“En blog (eller weblog) er en hjemmeside, som opdateres jĂŠvnligt med korte tekster (indlĂŠg eller poster) med den nyeste Ăžverst. Indholdet kan variere fra det personligt dagbogsagtige til det politisk debatterende eller tematiske. (…) Bloggere skriver ofte med nogenlunde faste intervaller, fx hver uge. I en weblog skriver bloggeren tit om sit liv lige som i en dagbog. Den kan ogsĂ„ handle om et bestemt emne.” – Wikipedia

 

arne_jacobsen

Var arkitekten engang lydlĂžs?

VedtĂŠgt for Arkitektvirksomhed vedtaget af DAL, 27. november 1965

– Kapitiel III: Kollegiale Regler

[Arkitekter] Medlemmer mĂ„ ikke anvende reklame eller pĂ„ anden mĂ„de yde betaling eller vederlag for offentlig omtale eller reklamemĂŠssig bekendtgĂžrelse. Med hensyn til anvendelse af skilte, optagelse i telefonbĂžger, vejviser og lignende samt indrykning af annoncer med meddelelse om oprettelse af praksis, bortrejse, adreseforandring, ĂŠndring af telefonnummer og lignende fastsĂŠttes reglerne herfor i et cirkulĂŠre fra bestyrrelsen”

DAL vedtĂŠgter, 1965*

Jeg kom forbi en reol idag, hvor der stod en bog der indeholdt DALDanske Arkitekters Landsforbunds [idag Danske Ark] vedtĂŠgter fra 1965. Og jeg kunne ikke nĂŠre mig for at finde det sted hvor det skulle stĂ„ – sort pĂ„ hvidt – at arkitekter, dengang, ikke mĂ„tte gĂžre reklame for sig selv. Det tog kun fĂ„ Ăžjeblikke at finde de gyldne ord, citeret ovenfor!

MĂ„ske det er her man finder svaret pĂ„ spĂžrgsmĂ„let, om hvorfor der idag ikke er flere skrivende arkitekter? For hvordan kom man i 60-70-80-90’erne omkring denne vedtĂŠgt? Jeg forestiller mig, at mĂ„den var at skrive, udgive og kommentere pĂ„ livet lĂžs. Og havde man en professortitel fra Arkitektskolen, ja, sĂ„ gik det sikkert endnu hurtigere. PĂ„ den anden side, sĂ„ er alle kanaler idag Ă„bne for enhver arkitekt der har selv det mindste at sige. Men det betyder dog ikke at der siges sĂ„ meget mere end tidligere. Eller ogsĂ„ siges der bare noget andet.

Arkitekter var Levemennesker
Jeg kan huske at den norske arkitekt, Sverre Fehn engang fortalte, at han blev arkitekt fordi han sĂ„ en gruppe glade mennesker med pibe, lĂžse bukser og strĂ„hat, stĂ„ pĂ„ gangen pĂ„ det Tekniske Universitet hvor hans ingeniĂžr far underviste. Han spurgte hvem de sjove mennesker var, og hans far fortalte, at det var arkitekter. Der besluttede den lille Sverre at sĂ„dan en ville han ogsĂ„ vĂŠre. For der var engang hvor arkitekter var dem der ‘vidste om det gode liv’ – De var levemennesker: solbrĂŠndte sejlertyper der indĂ„ndede kultur og forstod sig pĂ„ mennsker og kvalitet.

Det at arkitekterne idag, pĂ„ mange punkter, er faldet lidt i baggrunden, fĂžles nogengange som det stĂžrste tab. Sort tĂžj eller neonfarvede snickers – de nye tiders arkitekter er sĂ„ [forretnings?]specialiserede, at vi mĂ„ske ikke fĂ„r fortalt hvordan vi ser verden og den mĂ„de vi lever pĂ„. Det er der ofte en eller anden faggren der kommer os i forkĂžbet. Arkitekter skal tilbage til at vĂŠre PERSONEN der forstĂ„r sig pĂ„ mennesker, det gode liv og hele den holostiske tankegang – ikke kun bygninger [som mange mennesker gĂ„r rundt og tror!].

…og sĂ„ synes man nĂŠsten det er synd at vi ikke siger mere nu hvor vi faktisk har mulighed for at sige alt det vi vil.

Kilde: *JĂžrgen Hansen, Arkitektkontrakten, 1963