Tagged: artikel


ali_0

Den kreative arkitektur sendes ofte til tælling

“Når offentlige byggeprojekter skal i udbud, tolkes EU’s konkurrenceregler så stramt, at det hæmmer kreativiteten, konkluderer ny ph.d.-afhandling. Resultatet er dårligere og grimmere arkitektur. Flere i branchen er enige og opfordrer til gradbøjning af reglerne og nye konkurrenceformer” – information

Der har været en del snak om en ny KADK Ph.d. af arkitekt Flemming Anders Overgaard, partner i Keinicke & Overgaard Arkitekter, der bærer titlen: “Paradokser i byggeriets tidlige faser – Konkrete løsninger – Abstrakte behov” (feb. 2012)download resúme. Og forleden fik den hurtige ben at gå på i en længere artikel i information, “Den kreative arkitektur kvæles af stramme regler”, som blev fuldt op med en kommentar fra Jesper Kock, leder af Arkitektforeningens konkurrenceafdeling – læs her og her.

“Hvis man ændrer projekter, vil de tabende deltagere lægge sag an. Så når først konkurrencen er afholdt, fanger bordet” [så] “Hvis kommunen først har sendt en opgave på en ny [sports]hal i udbud, så kan de ikke ændre det til en bedre løsning, når de får snakket med arkitektfirmaet om, hvad deres behov egentlig er” – Flemming Overgaard, Videnskab.dk

20 min. radiointerview
Nu er der sikkert rigtig mange som allerede har læst artiklerne. Men langt færre hørte måske Radio 24syv i går aftes kl 19 [6:30 min inde]. Her var Flemming Overgaard gæst i studiet til en 20 minutter lang diskussion om arkitektbranchens udbudsvilkår.

Ph.d. afhandlingen vil snart kunne downloades
I forbindelse med at jeg i for få uger siden opfordrede alle Ph.d. studerende til at gøre deres færdige afhandlinger tilgængelige [for os der kun kan blive klogere] i indlægget – Er vinduet til forskning for lukket? –  har jeg haft løbende kontakt til Flemming. Og han er nu i fuld gang med at få den gjort tilgængelig indenfor den næste uges tid. Og jeg håber at flere afhandlinger vil finde vej til offentligheden på samme vis, i den nærmeste tid. [følg med her på bloggen].

Realdania

Er Realdania arkitekturverdens Don Ø?

RealDania – dem med de ‘kloge penge’
Der er lidt Joakim-von-Mærsk over Realdania Fonden. På samme måde som at Mærsk sørgede for at vi fik os en Opera at kigge på de næste 100 år, efter eget (endegyldige) valg, ja, så er RealDania nok lidt det samme. De har pengene, magten og et udseende der tegner sig bredt ud over mange af de vigtigste og mest ikoniserede danske projekter indenfor Byen, Byggeriet og bygningsarven. Og ligesom Mærsk så vil de have noget for pengene, hvilket også er svært at kritisere. Det er mere omfanget af deres bevillinger der efterhånden giver lidt sved på panden – for hvis ikke Realdania leverede støtte… hvem skulle så gøre det?

Første omgang (out for blood)
Det er netop dette nye afhængighedsforhold der ligger til grund for at Politikens lørdagsudgave, i samarbejde med Arkitektforeningen, har sat et hard-core fokus på hvordan fonden agerer (regerer?) i den danske arkitekturverden – først i forsideartiklen ‘Er Realdania vor tids Christian IV?’ – om den informerede bygherre der ved hvad de vil have og er villige til at følge processen til dørs. Efterfuldt af lidt salt i såret i den undersøgende artikel:‘Arkitekter: Pengetank er for magtfuld’ – 600 arkitekters mening om fondens magt, manglende gennemsigtighed, og deres egen frygt for arkitekturverdens svar på Don Ø

Anden omgang (sløve parader)
I den næste artikel, ‘Kritik af pengetank overrasker direktører’ er de ellers skarpe Realdania direktører dybt dybt dybt forbavsede over kritikken. Paraderne fremstår her som en sløv refleks der kun kan betyde en ting; flere uventede slag vil snart ramme igen.

Tredie omgang (tempoet sættes op)
Vi er forbi opvarmningen, og tilskuerne er begyndt at vælge side. Nu er det historien fra gaden der bliver lagt ud til skue – hvordan konkurrencen om Superkilen på Nørrebro endte som en killer for den lokale borgergruppe. Læs ‘Det blev som RealDania ville have det’ og ‘Realdania betingede sig politikerfrit byggeri’

Fjerde omgang (alvoren melder sig)
Hvor det tidligere var et spørgsmål om etik og armlængde principper, så rejses spørgsmålet nu om profit og konkurrenceforvridning i artiklen ‘Realdania er også forretning’. Kampen er stadig stueren – ingen slag under bæltestedet – men julemanden har smidt jakken og har taget det grå business suit på.

Det er dramatisk læsning, som i den sidste ende stiller spørgsmål ved om ikke Realdania Fonden efterhånden er blevet mindst lige så vigtige som alle danske stadsarkitekter tilsammen?

Resultat fra spørgeundersøgelse blandt 600 af arkitektforeningens medlemmer. Oprindeligt en del af Politikens trykte artikel: ‘Er Realdania vor tids Christian IV?’

ScreenShot327

Rem Koolhaas interview / SPIEGEL 2008

spiegelonline

‘An Obsessive Compulsion towards the Spectacular’

quote11Dutch architect Rem Koolhaas talks about new trends in architecture and urban development, the end of the European city, the rise of Dubai, Russia and China, the obsession with XXXL and the difference between the people who design buildings for a living and “star architects.”

Den fulde artikel kan læses her (Link).

uddrag . . .

SPIEGEL: You apparently don’t like the concept of sustainability.

Koolhaas: Because it’s become an empty formula, and because, for that reason, it’s getting harder and harder to think about ecology without becoming ironic. On the other hand, there is of course a benefit to the label of sustainability being so popular today. We have long been trying to build in such a way that we can manage without air-conditioning as much as possible, by avoiding unnecessary exposure to direct sunlight and by creating a mass that provides shade. There was hardly any interest in this in the past, whereas today customers pay.

SPIEGEL:
At a recent talk in Dubai, you showed two slides. The first image was of a series of iconic skyscrapers that you, Zaha Hadid and other star architects designed. The second was of a collection of high-rise buildings designed by unknown architects. The images were surprisingly similar.

Koolhaas: I have a very hard time with the expression “star architect.” It gives the impression of referring to people with no heart, egomaniacs who are constantly doing their thing, completely divorced from any context. I believe that this is a grotesque insult to members of a profession who — to the extent that I know my colleagues — go to great lengths to find the right thing, the appropriate thing, for each individual case. At the same time we are, of course, driven by the market — and by developers who try to pin us down to certain forms. I have spent a lot of time thinking about the best way for us to escape this being pinned down to the purely formal. That’s why I decided to simply demonstrate it: There is, in fact, no great difference between the buildings by “star architects” and those designed by others.