Tagged: arkitekt


Rasmus_above_the_sea_of_fog

Back to default

Da jeg i september 2012 flyttede mit bloggeri til Arkitektens Forlags ny blog var det mest af alt for at få lidt luftforandring samt evt. sparring med de mange (nye) bloggere – muligvis kunne jeg hjælpe lidt til med at give lidt hjertestart til et nyt sprudlende blogmiljø.

En udfordring
Der er ingen tvivl om at vi ikke har mangel på kompetente fagtænkere og -følere.  Alle skrev de meget personligt, tanketungt og stort set altid i enormt lange indlæg som på alle måder havde mere til fælles med de bedste artikler som vi kender dem i tidsskrifter og avisen. Men jeg synes at det allerede fra start blev alt alt for tungt. Man blev næsten i tvivl om det var okey at poste lidt om et uendeligt lille plugin til Rhino eller SketchUp. Samtidig viste jeg at der er mange som elsker at få lidt værktøjnyheder leveret – og det selv om det kun er ifa. en ‘overlevering fra’ eller ‘link til’ et indlæg skrevet af en helt anden.

I mine bedste dage pumpede jeg måske 5-6 indlæg afsted om dagen… efter arbejde. Så forhåbningen var da også at 10-15 bloggere kunne producere 2-3 indlæg hver om ugen = 30-45 indlæg samlet – nok til at læseren, efter alt sandsynlighed altid ville kunne browse sig frem til 7-8 indlæg som så passede lige ind på hylden den dag. Jo mere let, guidende, nedkogt, præcist, ‘farverigt’, personligt og evt. humoristisk jo mere bliver folk hængende og går på opdagelse – den opskrift holder så ikke rigtig hvis man kun poster halvmeters tekstindlæg stort set uden film, links.

Jeg sammenligner gerne et godt blogindlæg med den ekstra information som du [måske] allerede deler dagligt med dine arbejdskolleger. Som udgangspunkt skal det ikke være for tungt, men hellere skabe opmærksomhed og måske endda forklare den overordnede mening, metode eller indhold. Så kan den enkelte selv vælge at gå i dybden.

Nedsat hastighed
Det blev hurtigt tydeligt at de mange bloggere skabte alt for lange ‘arbejdspauser’ for hinanden. Specielt når det kun var muligt med et enkelt indlæg på den fælles blogforside. Havde man bare kørt med individuelle blogs som vi kender det fra Ingeniørens fantastiske blogsite. Fordi vi alle skulle løfte i flok endte resultatet i stedet med at stort set alle skrev 1-2 indlæg om måneden og selv gik jeg så langt ned i gear at det bare var lettere at lade være! Mit personlige flow knækkede og ydermere havde jeg ikke min gamle blog væg til at orientere og overskue mit arbejde. Til sidst gik der arbejde i min hobby!

Fri bane lige frem
Men nu er jeg så tilbage i de gamle rammer. 2 flytninger, 2-3 jobskift en lille familieforøgelse senere. Jeg har ikke helt så mange sene nætter at tære på, men lysten til at finde og sammenfatte er der stadig. Header billedet blev derfor en bearbejdet version af Vandringen over tågehavet’  (1818) af maleren Caspar David Friedrich

 

Quote1“En blog (eller weblog) er en hjemmeside, som opdateres jævnligt med korte tekster (indlæg eller poster) med den nyeste øverst. Indholdet kan variere fra det personligt dagbogsagtige til det politisk debatterende eller tematiske. (…) Bloggere skriver ofte med nogenlunde faste intervaller, fx hver uge. I en weblog skriver bloggeren tit om sit liv lige som i en dagbog. Den kan også handle om et bestemt emne.” – Wikipedia

 

vinduer_til_forskning

Er Vinduet til Forskning for lukket?

De fleste har sikkert fundet vej forbi det, såkaldte,  fælles forskningsnetværk READ – REsearch in Architecture and Design […and Conservation]. En database spydspids der så skal “[…] give overblik over skolernes forskning og forskningspublikationer. […] En direkte vej vil viden om forskning i arkitektur, design og konservering i Danmark.” Men hvis ‘vejen til viden’ ender blindt kan man spørge sig selv om vinduet til forskning er for lukket?

READ eller DEAD?
Når arkitekter vælger at lave en Ph.d. så er det på den ene side en indføring [uddannelse] i det at forske. Og på den anden side producerer de stort set altid dybdegående og aktuel viden, som ligger langt ud over hvad de ansatte arkitekter selv evner i dagligdagen. Men jeg føler at der mangler en diskussion, måske endda en holdningsændring, for hvordan vi skal udvikle den berøringsflade man som arkitekt har til den forskningsbaserede viden.

Er du opmærksom, og har du tiden er det altid værd at deltage i forsvaret af en Ph.d. Her får man altid et kort resumé og en efterfølgende perspektiverende bedømmelse af bedømmelsesudvalgets medlemmer. Er du i netværk med den Ph.d. studerende kan man være heldig at få tilsendt selve afhandlingen på PDF. Men ellers er arkitektstanden hensat til at vandre ned på den tilknyttede arkitektskoles bibliotek, og låne den ene papirudgave med hjem. Så adgangen er der – vinduet er åbent – men måske det efterhånden kun er på en smule på klem.

Min undren over den manglende [digitale] offentliggørelse af Ph.d. afhandlingerne fik mig til at kontakte de to arkitektskoler. Og hvor jeg troede at det hele bundede i en eller anden form for copyright dyst mellem institution og den Ph.d. studerende, så var jeg overrasket over at skolerne rent faktisk gerne ser en større grad af eksponering og offentliggørelse, men at det i høj grad er de studerende selv som vælger at holde kortene tæt ind til kroppen. Mange med et muligt ønske om at afhandlingen skal efterbearbejdes til en egentlig bogudgivelse – en måde hvor man så kunne bygge en [økonomisk?] karriere på skuldrene af sin afhandling.

En knude med for mange ender?
For få uger siden deltog jeg selv i et aktuelt Ph.d. forsvar på KADK, af arkitekt Anders Hermund. I dagene op til forsvaret spurgte jeg Anders om ikke vi skulle se at få afhandlingen lagt online, f.eks. i PDF format og gerne her på bloggen. Og efter kun 2 uger er afhandlingen nu downloaded over 500 gange. Spejler man det i en analog udlånspraksis, så havde det taget 4 år før de samme 500 nysgerrige kolleger alle havde lånt den ene afhandling på biblioteket [ved en uges udlån]. Et modargument kunne så lyde, at ‘dette problem slet ikke findes, da Ph.d. afhandlinger ikke udlånes i så høj en grad’. Men i denne forbindelse må det så betyde, at biblioteket er bøgernes svar på en kirkegård, mere end det så er en videndeler af ny og aktuel viden.

Nu skal det her ikke kun handle om hvor smarte de digitale teknologier er, men et spørgsmål om skolernes mange Ph.d. afhandlinger altid [om nogensinde?] får sat rødder i praksis. Om kæden knækker et eller flere steder. Og hvem der egentlig diskuterer og støtter op om en mere åben og aktuel videndeling.

Det er en knude med mange ender. Og måske derfor er det et forsøg værd at hive lidt i flere af dem. Det kunne vise sig, at det var på tide at binde flere af enderne sammen:

  1. Hvad siger de Ph.d. studerende selv? Er det deres ansvar alene?
  2. Er forskningsbaserede afhandlinger bedst forbeholdt andre forskere? Og skal den ny viden så derfor altid formidles i korte artikler i diverse tidsskrifter?
  3. Skal et introvert READ netværk hellere udvides til også at være et ekstrovert formidlingsnetværk, der giver online adgang til den fulde afhandling (pdf)?
  4. Hvordan ser arkitektskolernes på deres rolle som videnskabende institution? Og har de overhovedet en faglig ‘public service’ rolle?
  5. Skal vi passe på at den ny forskning ikke [også?] drukner i en voksende browserkultur? Eller skal vi insistere på at gøre ny viden tilgængeligt i videst mulig omfang?
  6. Hvad synes du? Hvornår har du sidst læst en Ph.d. afhandling? Skriv en kommentar hvis du har en mening, eller tanker der kan åbne eller lukke diskussionen:)

OMA/Progress – The Bank [Ellen van Loon, OMA partner]

‘OMA/Progress’ udstillingen på the Barbican Gallery i London er netop sluttet. Og det har været en af de helt store omtalte archi events i 2011. Jeg har desværre ikke kunne se om den rejser videre, eller hvor det vil blive [DAC eller AND?]

Stort set alle OMA’s partnere har nået at afholde timelange forelæsninger [se alle links nederst i indlægget]. Og som den sidste blev det så OMA partner, Ellen van Loon som fortæller om OMA’s første – nyligt afsluttede projekt – i London, the Bank – Rothschild Bank Headquarters (21.000 m2). Ellen van Loon har tidligere stået for utallige OMA projekter. Bla. Bryghusprojektet i København, Casa de Musica i Porto, og den Hollandske Ambassade i Berlin.

Se de tidligere OMA forelæsninger på the Barbican Gallery:
1.David Gianotten – OMA, On Speed in Architecture
2. Victor-van-der-Chijs – OMA, on Prudence
3. Rem Koolhaas – OMA, On Progress
4. Alle OMA partnere – OMA, Show and Tell
5. Reinier de Graaf – OMA, On London

anders-hermund

KADK Ph.d. om arkitektens digitale fremtid [PDF]

“At kunne forbinde den altafgørende skitseringsfase med de visioner, der knytter sig til BIM som et redskab til at kunne styre omkostninger for hele byggeriets livscyklus, er ikke noget der sker i en helt glidende overgang. Ved at se på ideen om BIM i højere grad som en tankegang, end som end blot og bar optimering af værktøjskassen, mener jeg at det vil være muligt at se nye forbindelser mellem formgivning og efterfølgende digital håndtering af projektet. Med diagrammet som det overordnede koncept opstiller jeg ideen om det ’parametriske diagram’ som en arbejdsmetode til at blotlægge nogle af de processer som foregår i en formgivningssituation”– Anders Hermund

Anvendt 3D modellering og parametrisk formgivning
Hvordan kan der skabes bedre muligheder for at anvende digitale styringsværktøjer i arkitektonisk øjemed? Hvordan kan der i den arkitektoniske skitseringsfase anvendes værktøjer og metoder såsom building information modelling uden at det føles som en spændetrøje for kreativiteten? Det kan du høre mere om i morgen når arkitekt Anders Hermund skal forsvare sin Ph.d. “Anvendt 3D modellering og parametrisk formgivning” (læs den her, Pdf) på KADK. En Ph.d. som iscenesætter den måde vi i fremtiden skal kunne sikre et arkitektonisk højt kvalitetniveau i en fremadstormende digital verden.

Det sammensatte bedømmelsesudvalg fortæller, i sig selv, om hvilken hvor bredt denne Ph.d. har valgt at favne: Carsten Thau, professor (KADK), Per Kortegaard, lektor (AAA), Kaj Asbjørn Jørgensen, lektor (AAU). Og er du en af de mange som ikke kan deltage i morgen, eller som gerne vil læse den fulde Ph.d. så har jeg aftalt med Anders at du kan downloade hele Ph.d.’en her (PDF, 5 Mb)

Arkitektonisk tænkning i en digital fremtid
Byggebranchen har i de seneste 2-3 år sat alt ind på, digitalt, at måle og veje, optimere og effektivisere vores byggeri, gennem øget kommunikation. Og husker man tilbage på dengang Det Digitale Byggeri blev søsat, så var det med en målsætning om en høj grad af  effektivisering – 10% hurtigere, 10% billigere. Implicit i denne optimering kunne man så forvente at vi alle var enige om, at man selvfølgeligt også får 10% mere arkitektonisk kvalitet? Spørgsmålet om hvem eller hvad det lige er der skal sikre en kvalitativ ‘digital dialog’ mellem branchens rigide [målbare] kvaliteter og de mere bløde [arkitektoniske] kvaliteter? Frygten er at arkitekten [og dermed også arkitekturen] vil blive sat på et sidespor, som ‘facadedesigner’ uden at sidde med omkring projektets ‘runde bord’. Arkitekturen have en central placering i byggeriet [fra start til slut], og det kræver nye arbejdsmetoder der går langt ud over den måde vi i dag ser BIM [som metodik] håndteret.

“Tesen er, at et således indrettet parametrisk diagram kan repræsentere en bro mellem de rigide kvaliteter og de bløde kvaliteter indenfor et byggeri i konceptionsfasen. Tanken er at diagrammet i sin natur kan rumme kvaliteter der så, vel at mærke uden at blive reduceret til kvantiteter, kan indgå i formgivningen. Det er det arkitekten kan– Anders Hermund

Skal man sige det lidt populært, så skal arkitektskolernes tænkning og innovative arbejde med de nye digitale værktøjer i langt højere grad, på en og samme tid,  udfordre og sammentænkes med branchens, næsten, BIM-religiøse udvikling. Det handler langt fra om, at de studerende bare skal undervises i Revit [som vi hører tegnestuerne skrige i kor], men mere om at vi sammen skal finde ud af at udvikle den måde vi bedst kan tænke og arbejde kreativt.

– Du kan finde links til de artikler som Anders Hermund tidligere har skrevet i bla. Arkitekten mm. på dette link. Eller se et kort video interview nedenfor lavet af BIMByen. Continue Reading

2014-12-07 19-46-27

ARKITEKTUR I LIVE, Afsnit 4-5-6

ARKITEKTUR I LIVE
Efter en uge med ARKITEKTUR I LIVE hver aften på DR K, kan du nu se alle 6 afsnit i kortfilmserien online. Forleden postede jeg links til afsnit 1-2-3.

Alle film er produceret af DAC i samarbejde med Filmbureauet. Tilsammen giver de et bredt billede af den arkitektur som vi bor, bevæger og arbejder i.  Kastrup Søbad på Amager, Fiberline i Middelfart og Performers House i Silkeborg. Skuespilhuset i København, Sluseholmen i Sydhavnen, og Skaterparken i Fælledparken.

F*ck You; Pay Me!

Hvad gør man hvis klienten forkaster ens forslag efter afleveringen? Aflyser opgaven? Bruger materialet før den endelige betaling er udført? Midt i opgaven inviterer endnu en professionel rådgiver ind på projektet? Eller ændrer projektgrundlaget midt i processen?

A Guide To Contracts For The Creative Professional
Det er virkelig underholdende at høre Mike Monterio’s [Mule Design Studio] forelæsning om hvor vigtigt det er at have tjeck på de aftalevilkår man, som designrådgiver, arbejder under. Han pointerer vigtigheden i at præcisere sine kontrakter [hvis man overhovedet har dem], så man kan forebygge fremtidige tvister…INDEN man begynder på opgaven.

Ofte er det de nyudklækkede, nyopstartede arkitekter som har det sværest med kontrakterne. Arkitektforbundets 20 lille huskeliste kommer man ikke langt med, og Danske Arks oversigt over mangfoldige Aftalegrundlag kræver også en vis indsigt, specielt hvis man bevæger sig ind i de senere projekteringensfaser. Desværre kan det være lidt mere end svært slev at vide hvornår man er dækket nok ind. Og da det måske ikke er i den første uge som selvstændig, at man melder sig ind i Danske Ark, hvor man så kan få den fornødne juridiske bistand, eller har fanget et AA kursus i Design Jura (2009).

– Man synes næsten at AA eller forbundet skulle komme med lidt flere guides for deres nyuddannede medlemmer…og  arkitektstandenstanden generelt?

al-white

ARKITEKTUR I LIVE, Afsnit 1-2-3

ARKITEKTUR I LIVE
Nu kan det være at du er en af dem der så alle 6 afsnit af kortfilmserien ARKITEKTUR I LIVE på DAC sidste år. Hvis ikke, så se dem online på DR K, som sender et afsnit hver eneste aften ugen ud, kl. 19.50. Nu er det moderne menneske jo ikke slaver af sendetider, så se dem online når du får tid [evt. flere af gangen].

“Seks korte filmfortællinger om den arkitektur vi bor i, arbejder, og bevæger os i til dagligt.  En række portrætter af arkitekturværker, vist gennem de mennesker der gør arkitekturen til en levende størrelse.”

Alle film er produceret af DAC i samarbejde med Filmbureauet. Og de første 3 kortfilm kredser omkring Kastrup Søbad på Amager, Fiberline i Middelfart og Performers House i Silkeborg. De kommende 3 tager fat på Skuespilhuset i København, Sluseholmen i Sydhavnen, Skaterparken i Fælledparken.

De næste ti afsnit af ”Arkitektur i Live” produceres i løbet af forår/sommer 2012.

leth-gori-effekt-talin

Autodesk ForceEffect [iPad App]

Facadekoncept fra vinderprojekt i Estland af EFFEKT/Leth&Gori, hvor de statiske kræfter fletter fingrer med det egentlige design. ForceEffect kan let indgå i udviklingen af projekter af denne type.

Autodesk ForceEffect
Autodesk Labs har netop udgivet et nyt gratis app til iPad [iTunes App Store] kaldet Autodesk ForceEffect. Det handler om statik, kraftlinier og en pædagogisk brugerflade for os som ikke har lyst til at regne alt for hårdt på tingene. Vi vil måske bar egerne ’skitsere’ lidt i den konstruktive logik, så vi har bare en lille fornemmelse af evt. problemer vi ellers ikke havde set komme.

Jeg tog fat i en yngre ingeniører i mit netværk for at høre hvordan han så på et værktøj som dette. Hans svar var, at han sådan set allerede havde flere lignende apps [på sin Android telefon], men var meget positiv over den mere intuitive brugerflade hvor man, helt enkelt, kan arbejde ud fra et billede taget af sin skærm, tavle, serviet skitse eller live under mødet.

En af de ting jeg var interesseret i at hærem, var om arkitekten overhovedet ved hvordan han skal arbejde med et statiske simuleringer. Vi blev enige om at jo mere arkitekten kan arbejde videre [skitsere] på ingeniørens konceptuelle retningslinier, jo bedre. Og i en mødesituation hvor der skal forklares og udvikles statiske principper hen over bordet mellem ING og ARK vil det være mere end en stor hjælp.

Se flere videoer nedenfor: Continue Reading

QP1

Mathew Borrett – “Rooms”

“Sleeping With The Windows Open”, 2003

.“The Ground Came In Quietly”, 2002

“I guess maybe I’m a frustrated architect”
Mathew Borrett er ikke uddannet kunstner, og forestillede sig i lang tid at han skulle blive arkitekt. Men hans college roommate gik på arkitektskolen, og refererede altid til den som ren “archi-torture”. Så han droppede tankerne og har en fornemmelse af at han rent faktisk er lykkeligere som den ‘drømmende arkitekt’ – “I get to do more exciting projects, I think”. Og det har han en vis pointe i.

Jeg synes hans billedserie “Rooms” er meget gode, på trods af at de er enormt enkle. Og så giver titlerne faktisk lidt mening. Læs et længere interview her.

I haven’t really read a lot of philosophy, though I did read a book called The Poetics of Space by Gaston Bachelard — that was a really cool book. I think I’ve always had a strong sense of how a place feels, especially as a kid. And I don’t so much now, but I used to have a dream life that at times felt more extensive, somehow, than my waking life. I would see things far more vividly in dreams than through my eyes when I was awake. I often try to capture those sorts of feelings, where I feel like a place in a dream is a living thing somehow or that a forest or a city’s got some kind of consciousness to it.”Citat

Continue Reading

SHRINKING CITIES – Mathias Juel Christensen


[Shrinking cities] “Mere end halvdelen af alle storbyer i den udviklede verden har mistet indbyggere i de seneste 30 år. Et af de steder, hvor problemet er allerstørst er i den gamle bilby Detroit i USA, der fra 1960 til 2011 er krympet fra over 2.000.000 til 700.000 indbyggere.”

Shrinking Cities
Min gode ven, arkitekt Mathias Juel Christensen udstiller på fredag en billedserie fra juli 2011 der er en del af en større fotografisk undersøgelse, støttet af Statens Kunstfond og Dreyers Fond. Billederne vil indgå som en del af udstillingen, KE11 – KUNSTNERNES EFTERÅRSUDSTILLING der åbner samme dag som Kulturnatten. Du kan læse Mathias’ fulde fonds ansøgning nedenfor. Og skulle du være interesseret i at købe et af disse billeder, så er der sat en pris på 6 kilo.


Oprindelige ansøgning til Dreyers Fonden:

“I flere århundreder har det været byplanlæggernes vigtigste opgave at få plads til en stigende befolkning i de store byer. Det er blandt andet sket ved at udvide byerne med forstæder. Men i flere områder går udviklingen nu den anden vej: Befolkningstallet i byerne falder, og man er nødt til at afvikle dele af byen. 12 af de amerikanske byer, som i 1960 var blandt de 20 største, havde i 2008 færre indbyggere.

Med betegnelsen ‘shrinking cities’ er der kommet fokus på de byer, der undergår en negativ udvikling i form af tilbagegang i både økonomi og befolkningstal. Med dette nye bybegreb, er der et behov for nytænkning indenfor planlægning og arkitektur, hvor det synes påtrængende at undersøge alternativer til vækstparadigmet og eftersøge nye planlægningsprincipper, hvor vækst ikke er den enerådende præmis.”


“Spørgsmålet er, hvordan man gør byen mindre igen, uden at byen mister den tæthed, der historisk set har fået byen til at fungere som kulturelt og økonomisk kraftcenter. Hvor udbredt fænomenet er, fremgår af undersøgelser foretaget af FN-organisationen UN-Habitat, der følger udviklingen i verdens storbyer. I sin seneste rapport om storbyer konkluderer organisationen, at mere end halvdelen af alle storbyer i den udviklede verden har mistet indbyggere i de seneste 30 år. Continue Reading

The Secret Life Of Chaos (BBC)

“How nature transforms simplicity into complexity”
Dagen efter et vellykket Stella Polaris var det perfekt, at jeg fra sofaen kunne se SVT2 genudsendelse af den prisnominerede BBC dokumentar The Secret Life Of Chaos, fra 2010. Og det er en super super spændende udsendelse, der tegner et spor fra den engelske matematiker [og Enigma hacker] Alen Turing, der i 50’erne lavede et cross-over mellem matematikken og biologien, til Benoit Mandelbrots fascinerende opdagelse af selv-deling i naturen, som han senere navngav Fraktal.

http://youtu.be/xxPR0pjGuYw?hd=1

Evolutionsteorien teori om arvelighed, reproduktion og selektion er det næste skridt på vej til en forståelse af forholdet mellem orden og kaos. Og herfra går springet hastigt videre frem til den nyeste for form for algoritmer og beregning indenfor computer videnskaben. Et af de sidste eksempler i filmen på forholdet mellem hvad vi kan forstå [jf. orden], og det uforudsigelige og utænkelige udfald [jf. chaos], er Natural Motions 3D dynamic motion software, som jeg faktisk skrev et kort indlæg om tilbage i 2007. For de afleder, ud fra uhyre enkelte matematiske regler, super komplekse og [kaotiske] resultater, som kun kan begribes ved bedre at forstå det simple udgangspunkt [orden].

“Imagine a Football Game where every tackle is different”
Se en demo af spillet Backbreaker nedenfor: Continue Reading

Adult Fans Of LEGO

Leger arkitekterne nok?
Spørg mig ikke hvordan jeg lige endte med at se hele den her dokumentar om en super nørdet gruppe voksne der aldrig er stoppet med at lege – med Lego. Jeg havde selv en god halv kubikmeter Lego som barn, og man kan jo overveje om ikke det at arbejde som arkitekt er lidt det samme som stadig at lege med Lego? Først tænkte jeg at svaret vel var et klart ja. Men efter at jeg har set den lille film, fik jeg alligevel en fornemmelse af, at arkitektfaget egentlig halter lidt bag efter med det legende. Vi ser ikke mange arkitekter der i sin fritid skaber utopiske projekter, der undersøger, sammensætter og udvikler produkter. Måske faget er så professionaliseret, at ethvert forsøg på at bryde rammerne og gøre noget umiddelbart og undersøgende, anses som banalt, ude af kontekst og i bedste tilfælde, karakteriseres som grænsende til installations- eller “rumkunst”.

Nogle vil sige at det at ikke har nogen nytte at lave arkitekt projekter der ingen modtager har, og derfor altid vil forblive en fastfrosset repræsentation. Men, dengang vi alle gik på arkitektskolen fik vi meget [måske endda mere?] ud af at lave “skoleprojekter”. Men hvem siger at man ikke kan lave “skoleprojekter” efter at skolen er slut? Det ville i hvertfald være hobby arkitektur der ville noget – uanede mængder af personlige, utopiske projekter der frit bevægede sig på tværs af fag, medie, funktion, udtryk… og drømme!

Canon 550D blev mit nye kamera [billed & film]

Det var tid til et nyt kamera, og det kan man hurtig få mange aftener til at gå med. Hvad er bedst, nyest, smartest og billigst. Hvis man er til det, så er det meget lærerigt at dykke ned i diverse Youtube og web anmeldelser. Her er hvad jeg gennemgik før jeg besluttede mig.

Hvorfor det så endte med sidste års model
Mit udgangspunkt var at jeg skulle have et kamera der kunne filme i fuld HD format – 1080p [1920×1080 pixels]. Havde jeg et pengetræ så var det nok blevet et af de ikoniske Canon 5d markII [ca. 15.000 kr, huset alene]. Men selvom det er et super professionelt kamera [fortrukne kamera i Årets Pressefoto 2010], og giver mulighed for at filme i full-frame, så opdager man hurtigt at der er nyere Canon modeller der efterhånden har arvet rigtig meget af teknologien…til billigere penge.

Så jagter man det det gode køb der kan tåle en udskiftning om et par år, ja, så kommer man hurtigt til at kigge på Canon 7D [kun hus, ca. 10.000 kr], videre ned af stigen til Canon 60D [ca. 7.000 kr, med kit-lens] og endnu et trin ned til Canon 600D aka. Rebel T3i [ca. 5.800 kr, med kit-lens] der er en mindre opgraderet udgave af sidste års prisvindende kamera Canon 550D aka. Rebel T2i [ca. 4.700 kr, med kit-lens]. For de ca. 1.000 ekstra som 600D koster får du reelt kun et flip-screen og samme lydkontrol som på Canon 60D.

Jeg valgte et 550D da jeg hellere vil lægge mine penge i bedre objektiver og alt det andet udstyr som man sikkert får brug for [!]. Huset kan man så udskifte i takt med prisfald og ambitionsniveau. Og som jeg lister nedenfor, så er der masser af gear der er mindst lige så – hvis ikke mere – vigtig  end det “rigtigeste” hus.

Huset er allerede købt, mens alt ekstra udstyret nedenfor er skrevet på to-get listen. Har du forslag eller tips, så kom endelig med dem.


Objektivet er [vist] stadig det vigtigste
På de helt gamle analoge kameraer var der ingen tvivl om, at objektivet var det absolut vigtigste [alle brugte jo den samme film]. Men med et digitalt kamera skal man lige sikre sig at man har den teknologi, som man skal bruge i selve kameraet. Men så snart man har check på det, så er det bare med at komme i gang med at kigge på “rigtige” objektiver der langt overgår de standardobjektiver [kit linse] man kan få med næsten gratis. Jeg endte med at vælge et 550D som er super billigt og kun koster 100 kr mere med en 18-85 mm kit linse [=4.700 kr]. Når først man opdager hvad et godt objektiv kan gøre for dine billeder og film [ifa. den lækre field-of-detpth effekt, og zoom uden klikkende skift af blænde], så ved man, at det er i objektiverne at pengene skal lægges…og ikke kun i kamerahuset.

Samyang 35 mm 1:1.4 AS UMC [pris ca. 3.500 kr]
Et meget omtalt og lysstærkt kvalitetsobjektiv der i flere tests har overgået Canons eget top professionelle objektiv: Canon EF 35mm f/1.4 USM L… der koster ca. 3 gange mere! Man skal være opmærksom på, at det ikke understøtter kameraets autofokus funktion [hvilket er helt fint til video og os der synes at manuel fokus er lidt af et håndværk]. Derimod kan man bruge det på sit nye 550D der er en APS Crop Sensor og derfor giver et optimalt 50 mm objektiv, men også på et fremtidigt kamera med Full Frame Sensor, ala. Canon 5D, hvor det så vil være et top notch 35 mm objektiv.

.
Tokina AT-X 116 Pro DX AF 11-16mm f/2.8 [pris 4.300 kr]
Et lysstærkt og skarpt hvidvinkel “zoom” objektiv der giver dig 18-26mm på et Canon med APS-Crop Sensor. Det understøtter autofokus, men kan derimod ikke bruges på et evt. Full Frame kamera [hvertfald ikke under de 13 mm som vist her]. I forhold til video er det en stor kvalitet at objektivet kan køre på f/2.8 hele vejen fra 11 og 16 mm [dette er ikke muligt på et billigere objektiv]. Kort sagt betyder det at optagelsen ikke trinvis bliver mørkere idet du begynder at zoome. Det er et super objektiv til arkitektur fotografering og video hvor intet rum er for lille.

Neutral Density Filter
Et ord der gang på gang popper op når der snakkes om at lave film med sit DSLR kamera, er ND filters. Og bare fordi de ikke ligger med i kassen når du køber kameraet betyder det ikke at du nok ikke får brug for dem… for det gør du!. Og det især hvis du vil lave video, da du her “låser” din lukkehastighed til f.eks. 24 billeder/sek. [PAL format]. Det giver som sagt en fast lukketid på 1/24 sekund, og eneste mulighed kameraet har tilbage for at regulere lysintensiteten er ved at regulere objektivitets blænde og kameraets ISO indstilling [lysfølsomhed]. Dvs. at du så mister alt den lækre blur effekt i normalt solskin, fordi der simpelthen kommer for meget lys ind – Et ND filter sørger for at du kan undgå det. I filmen nedenfor [eller her] kan du se nogle eksempler.


Der er specielt to produkter som jeg haft kig på, fordi de trinvis kan kan gøre filteret mørkere i stedet for at købe flere enkelt ND filter til 2-400 pr. stk. Det første er et meget udbredt, og dyrereste, Genus 77mm ND Fader Filter [set til 1.800 kr] – se en test i filmen her. Men kan være lidt sjovere at kigge på et billigere af slagsen,  Light Craft Workshop FADER ND MarkII. Det forhandles ikke herhjemme [så ofte], men CameraTools.com i Holland forhandler dem [pris, 7-800 kr + forsendelse].

Et lille, lettere og billigere kamera giver plads til lidt af det ekstra
Nu da Canon 550D er et mindre kamera end både 60D og 7D, så passer det perfekt til en pigehånd. Mens min lillefinger har det med at hænge en smule og dingle. Men men, så kan man jo let smide et batterigreb på, hvor der kan være et ekstra batteri i. Enten går man efter det originale Canon BG-08 greb [ca. 1-1.400 kr], eller ret udemærket efterligning til under det halve [herfra]. Her kan du se en side-by-side review af original vs. kopi.

Det kræver et godt hoved
Hovedet der skal bruges til foto er væsentligt forskelligt fra det der skal bruges til video, så derfor er det en god idé at købe ét hoved til hvert formål. Til video skal der bruges et fluid-hoved, altså et oliedæmpet hoved, som sikrer at alle bevægelser bliver så bløde som muligt. Manfrotto laver flere modeller, men den der hedder 701HDV Pro lader til at være et fornuftigt køb [pris, ca.8-900 kr] til et let DSLR kamera.

Hvis man vil hoppe et trin op i kvalitet og buildness, så er det måske et Manfrotto 503HDV Pro man skal vælge. Men igen så er det et tungere og større hoved [se filmanmeldelse].
Læs her en sammenligning af de to hoveder.

Et godt stativ
Jeg har kigget lidt på Manfrotto’s tripod 055XPROB. Det er ikke det billigste – dem har jeg allerede ødelagt en del af – men der findes dyrere… med de er så for dyre. Jeg skal bruge et stativ som jeg kan bruge til både foto og video, og et Manfrotto 055XPROB er forholdsvist billigt, og bygget i ordentlige materialer [pris, lige over 1.000 kr.]

Canon 550D blev mit nye kamera [billed & film]

Det var tid til et nyt kamera, og det kan man hurtig få mange aftener til at gå med. Hvad er bedst, nyest, smartest og billigst. Hvis man er til det, så er det meget lærerigt at dykke ned i diverse Youtube og web anmeldelser. Her er hvad jeg gennemgik før jeg besluttede mig.

Hvorfor det så endte med sidste års model
Mit udgangspunkt var at jeg skulle have et kamera der kunne filme i fuld HD format – 1080p [1920×1080 pixels]. Havde jeg et pengetræ så var det nok blevet et af de ikoniske Canon 5d markII [ca. 15.000 kr, huset alene]. Men selvom det er et super professionelt kamera [fortrukne kamera i Årets Pressefoto 2010], og giver mulighed for at filme i full-frame, så opdager man hurtigt at der er nyere Canon modeller der efterhånden har arvet rigtig meget af teknologien…til billigere penge.

Så jagter man det det gode køb der kan tåle en udskiftning om et par år, ja, så kommer man hurtigt til at kigge på Canon 7D [kun hus, ca. 10.000 kr], videre ned af stigen til Canon 60D [ca. 7.000 kr, med kit-lens] og endnu et trin ned til Canon 600D aka. Rebel T3i [ca. 5.800 kr, med kit-lens] der er en mindre opgraderet udgave af sidste års prisvindende kamera Canon 550D aka. Rebel T2i [ca. 4.700 kr, med kit-lens]. For de ca. 1.000 ekstra som 600D koster får du reelt kun et flip-screen og samme lydkontrol som på Canon 60D.

Jeg valgte et 550D da jeg hellere vil lægge mine penge i bedre objektiver og alt det andet udstyr som man sikkert får brug for [!]. Huset kan man så udskifte i takt med prisfald og ambitionsniveau. Og som jeg lister nedenfor, så er der masser af gear der er mindst lige så – hvis ikke mere – vigtig  end det “rigtigeste” hus.

Huset er allerede købt, mens alt ekstra udstyret nedenfor er skrevet på to-get listen. Har du forslag eller tips, så kom endelig med dem.


Objektivet er [vist] stadig det vigtigste
På de helt gamle analoge kameraer var der ingen tvivl om, at objektivet var det absolut vigtigste [alle brugte jo den samme film]. Men med et digitalt kamera skal man lige sikre sig at man har den teknologi, som man skal bruge i selve kameraet. Men så snart man har check på det, så er det bare med at komme i gang med at kigge på “rigtige” objektiver der langt overgår de standardobjektiver [kit linse] man kan få med næsten gratis. Jeg endte med at vælge et 550D som er super billigt og kun koster 100 kr mere med en 18-85 mm kit linse [=4.700 kr]. Når først man opdager hvad et godt objektiv kan gøre for dine billeder og film [ifa. den lækre field-of-detpth effekt, og zoom uden klikkende skift af blænde], så ved man, at det er i objektiverne at pengene skal lægges…og ikke kun i kamerahuset.

Samyang 35 mm 1:1.4 AS UMC [pris ca. 3.500 kr]
Et meget omtalt og lysstærkt kvalitetsobjektiv der i flere tests har overgået Canons eget top professionelle objektiv: Canon EF 35mm f/1.4 USM L… der koster ca. 3 gange mere! Man skal være opmærksom på, at det ikke understøtter kameraets autofokus funktion [hvilket er helt fint til video og os der synes at manuel fokus er lidt af et håndværk]. Derimod kan man bruge det på sit nye 550D der er en APS Crop Sensor og derfor giver et optimalt 50 mm objektiv, men også på et fremtidigt kamera med Full Frame Sensor, ala. Canon 5D, hvor det så vil være et top notch 35 mm objektiv.

.
Tokina AT-X 116 Pro DX AF 11-16mm f/2.8 [pris 4.300 kr]
Et lysstærkt og skarpt hvidvinkel “zoom” objektiv der giver dig 18-26mm på et Canon med APS-Crop Sensor. Det understøtter autofokus, men kan derimod ikke bruges på et evt. Full Frame kamera [hvertfald ikke under de 13 mm som vist her]. I forhold til video er det en stor kvalitet at objektivet kan køre på f/2.8 hele vejen fra 11 og 16 mm [dette er ikke muligt på et billigere objektiv]. Kort sagt betyder det at optagelsen ikke trinvis bliver mørkere idet du begynder at zoome. Det er et super objektiv til arkitektur fotografering og video hvor intet rum er for lille.

Neutral Density Filter
Et ord der gang på gang popper op når der snakkes om at lave film med sit DSLR kamera, er ND filters. Og bare fordi de ikke ligger med i kassen når du køber kameraet betyder det ikke at du nok ikke får brug for dem… for det gør du!. Og det især hvis du vil lave video, da du her “låser” din lukkehastighed til f.eks. 24 billeder/sek. [PAL format]. Det giver som sagt en fast lukketid på 1/24 sekund, og eneste mulighed kameraet har tilbage for at regulere lysintensiteten er ved at regulere objektivitets blænde og kameraets ISO indstilling [lysfølsomhed]. Dvs. at du så mister alt den lækre blur effekt i normalt solskin, fordi der simpelthen kommer for meget lys ind – Et ND filter sørger for at du kan undgå det. I filmen nedenfor [eller her] kan du se nogle eksempler.


Der er specielt to produkter som jeg haft kig på, fordi de trinvis kan kan gøre filteret mørkere i stedet for at købe flere enkelt ND filter til 2-400 pr. stk. Det første er et meget udbredt, og dyrereste, Genus 77mm ND Fader Filter [set til 1.800 kr] – se en test i filmen her. Men kan være lidt sjovere at kigge på et billigere af slagsen,  Light Craft Workshop FADER ND MarkII. Det forhandles ikke herhjemme [så ofte], men CameraTools.com i Holland forhandler dem [pris, 7-800 kr + forsendelse].

Et lille, lettere og billigere kamera giver plads til lidt af det ekstra
Nu da Canon 550D er et mindre kamera end både 60D og 7D, så passer det perfekt til en pigehånd. Mens min lillefinger har det med at hænge en smule og dingle. Men men, så kan man jo let smide et batterigreb på, hvor der kan være et ekstra batteri i. Enten går man efter det originale Canon BG-08 greb [ca. 1-1.400 kr], eller ret udemærket efterligning til under det halve [herfra]. Her kan du se en side-by-side review af original vs. kopi.

Det kræver et godt hoved
Hovedet der skal bruges til foto er væsentligt forskelligt fra det der skal bruges til video, så derfor er det en god idé at købe ét hoved til hvert formål. Til video skal der bruges et fluid-hoved, altså et oliedæmpet hoved, som sikrer at alle bevægelser bliver så bløde som muligt. Manfrotto laver flere modeller, men den der hedder 701HDV Pro lader til at være et fornuftigt køb [pris, ca.8-900 kr] til et let DSLR kamera.

Hvis man vil hoppe et trin op i kvalitet og buildness, så er det måske et Manfrotto 503HDV Pro man skal vælge. Men igen så er det et tungere og større hoved [se filmanmeldelse].
Læs her en sammenligning af de to hoveder.

Et godt stativ
Jeg har kigget lidt på Manfrotto’s tripod 055XPROB. Det er ikke det billigste – dem har jeg allerede ødelagt en del af – men der findes dyrere… med de er så for dyre. Jeg skal bruge et stativ som jeg kan bruge til både foto og video, og et Manfrotto 055XPROB er forholdsvist billigt, og bygget i ordentlige materialer [pris, lige over 1.000 kr.]

Tegnestuen – et uudforsket netværk?

Tegnestuen – et uudforsket netværk?
Når vi taler om det at netværke så fokuserer vi ofte på at dyrke kontaktfladen med dem udenfor tegnestuen. Men at netværke med sine kolleger er mindst ligeså vigtig. Det nytter ikke noget at man sidder med høretelefoner på hele dagen og kun danner relationer over frokostbordet med dem der er en spejling af dig selv og det man allerede kan. Det handler ikke så meget om at netværke for netværkets skyld, eller at udbygge antallet af telefonnumre, men mere om at nedbryde enhver arbejdsplads usynlige opdelingsstrukturer. Og det går lidt længere end det at være gode venner med dine kolleger, og handler mere om at få overblik over hvilke faglige kompetencer som du allerede er omgivet af.

Six Rules For Networking at Work
Jeg så en meget appetitlig gennemgang af det at netværke på sit arbejdsplads, i Harvard Buisiness Review artiklen Six Rules For Networking at Work der er baseret på en ny bog af den amerikanske management Prof. Morten T. Hansen: Collaboration: How Leaders Avoid the Traps, Create Unity, and Reap Big Results.

Rule 1. Build outward, not inward. The first four rules will help you get better at identifying effective networking opportunities. Start by remembering that the point of collaborative networking is to connect people who wouldn’t ordinarily work together. Don’t waste your time deepening connections with people you already know. Balance these connections by staying in touch with people on other teams or in other business units.

Rule 2: Go for diversity, not size. A bloated Rolodex used to signal a skilled networker. Let’s hope that idea soon goes the way of the Rolodex itself. Rather than aiming for a massive network, focus on building an efficient one. This requires knowing people with different skills and viewpoints. They should be different from you, of course, but also different from one another. Continue Reading

Bartlett School of Architecture – Year one presentations

Præsentation af et skoleår…på den sjove måde!
Det her er den bedste præsentation af skoleprojekter jeg har set. Man kan altid diskutere om ikke en fysisk udstilling skulle være bedre, men det her lever længere og har potentiale til at nå ud over landegrænserne. Det er alt sammen første års projekter fra Bartlett School of Architecture årgang 2011. Og ud over den animeret film [nedenfor] der meget kreativt befolker de forskellige tegninger+modeller, og en lexy musikvideo-agtige film [nederst], så er det også enkelt videopræsentationer af årets forløb fra hver af de studerende.

Continue Reading

123D – Nyt gratis software fra Autodesk

Forleden postede jeg lidt om den pludselige opblomstring af ‘demokratisering’ af 3D printing. Og Autodesk er kommet med en håndfuld tutorial videoer til det sprit nye gratis program 123D der skal hjælpe masserne med at komme igang med at producere. I første omgang er Beta versionen kun kommet til PC (32/64 bit), en Autodesk  skulle komme en version til Mac meget snart.

Modsat SketchUp er 123D mere specialiseret, og alle funktioner i programmet peger i retning af produktion. Det er funktioner som “Make It” der fortæller at her printer man ikke plancher ud, men istedet er det fil-formater der kan gå direkte i maskinerne og starte udskrivningen i 3D. I første omgang er det til diverse services som f.eks. 3-D Systems, Ponoko, TechShop eller MakerBot.

Det kan godt være at SketchUp kan udvides med et lille export script, men dertil skal så lægges de nyttige værktøjer som er placeret i første række i 123D. Et af dem er kommandoen “Shell” der omdanner din digitale solide model til et hult objekt, for at minimere materiale og pris. 123D giver også mulighed for udskrive i det super præcise high-end format, STL (Stereolithography CAD format).

Det er værd at udforske 123D’s anderledes kommando interface, og lagstruktur der knytter sig mere til objektet end til lagmenu og sidebars. Det er forfriskende og nu skal det så testes i den nye gratis beta-version på 312 Mb.

– Se flere film på Youtube:


QM2

Interview med Preston Scott Cohen [Harvard GSD]

”I think one of the challenges today is to help students recognize the value of doing work and studying things that are not immediatly and evidently directed to being a successful architect. [To be a good architect ] You have to spend a great deal of time doing things that are apperently useless, but that involves ways of thinking and imagining, that are eventually going to have a tremendous effect on the way you opperate as an architect “

Megabloggen ArchDaily har lavet et fint interview med Chair of Department of ArchitectureHarvard GSD, Prof. Preston Scott Cohen, som også er partner i Preston Scott Cohen Inc. Han er forfatter af flere interessante bøger: “Contested Symmetries” (2001) og hans kommende bog “Permutations of Descriptive Geometry”.

Ud over et længere interview omkring hans egen forståelse af arkitektur, uddannelse, 3D værktøjer og det at være selvstændig arkitekt, omhandler det første korte interview hvilke udfordringer der ligger i fremtidens arkitektuddannelse. Og det er befriende at høre hans præcisering af hvor vigtigt det er at tilegne sig viden der ikke er en del af en standardiseret arkitektmanual! Ikke at der findes en sådanne. men i en kreativ/ kunstnerisk uddannelse skal man have mere end rig mulighed for at opdage nye og anderledes tilgange til arkitektur. Personligt ville min uddannelse ikke have været den samme uden undervisning og forelæsning af ikke-arkitekter. Arkitekter har det med at tage patent på rum[forståelse], men i mange sammenhænge er der ofte andre der har en mere specialiseret eller bred forståelse.

Ud over at læse, læse og læse mere, har Preston Scott har også et mere praktisk værktøjsbaseret syn på uddannelse. Fremfor tidligere tiders mesterlære hos enkelte vejledere, ser han nye muligheder i det at tilegne sig ‘modeling skills’ i software som f.eks. Rhino. Evnen til selv at udforske og forstå værktøjernes muligheder og parametre vil i langt højere grad skabe grundlaget for en mere personlig arkitektonisk forståelse. Det kan man så diskutere, men det er da en holdning.

Preston Scott Cohen er en del af den hårde kerne i den amerikanske arkitektur teoretiske diskussion – det kommer med jobbet på Harvard. Og på hans eget website ligger der flere rundbordsdebater hvor han selv fungerer som moderator. De ligger alle i mp4 format, og man skal trykke på navnet [ikke billedet] for at starte filmene.

Architects Suck at Photoshop

Photoshop for arkitekter
Overskriften er egentlig kun for at få din opmærksomhed. Men arkitekten Alex Hogrefe mente alligevel at der var brug for lidt hjælp til arkitekterne når det kom til de typiske Archi-Photoshop-Tricks. Eller ihvertfald vil han gerne hjælpe de nye photoshop brugere. I 2009 lavede han sit tutorial website mens han stadig var studerende i Miami. Og jeg synes faktisk at det kører meget godt for ham. Bare i det sidste år har han lavet over tutorial 30 videoer [youtube]. Det er basic stuff som man også vil kunne opnå ved bedre renderings snilde, men i en arkitekt kontekst så er det jo sød musik at se hvordan man laver ting fra bunden.

You Suck At Photoshop
Hvis du ikke allerede kender Donnie Hoyle’s, alt for sindsyge photoshop tutorials, så er det tid til et godt grin. Hans undervisning er en opvisning i en mand på randen af et sammenbrud. Han hader sin kone…men han hader DIG endnu mere!.

Hvis du vil vide mere om ham, så læs artiklen her i Time Magazine.

Kilde: You Suck at Photoshop via MyDamnChannel

Blast from the Past: Nils-Ole Lunds collager


Nils Ole Lund, First the Building Then the Site, 1982

Blast from the Past
Jeg må indrømme at jeg aldrig rigtig har fået set alle Prof. Nils-Ole Lunds collage billeder, der bevæger sig mellem utopi og ironi. De er allesammen fra 70-80’erne og eftersom der ikke var meget internettet dengang, så er de svart at finde på nettet. Men jeg fandt dem så forleden på Archive of Affinities. Hans collager er stadig en velanrettet, næsten komisk politisk, kritik af tidernes moderne arkitektur strømninger. Og det gælder stadig den dag idag: Teknologi, Mode, Arkitektur, Kulturarv, Historie, Materialer, Urbanitet eller f.eks. Natur.

Den tidligere rektor på Arkitektskolen i Aarhus gennem 14 år,  har skrevet en af de bøger man køber først på arkitektstudiet, “Nordisk Arkitektur”. Desværre har den nye udgave ikke længere hans inspirerende collage på forsiden. Men alle hans collager skulle være at finde i diverse bogudgivelser. Det kunne være i hans bog “Collage Architecture” fra 1990 – lyder som den rigtige bog, men jeg kan dog ikke huske om den rent faktisk indeholder alle hans billeder.

– Se også hans videoforelæsning: “Kvalitet i Arkitektur” fra 2010.


Nils Ole Lund, The Future of Architecture, 1979


Nils-Ole Lund – Babeltårnet, 1970

Continue Reading