Category: Sp√łrgeunders√łgelser


Tilbage fra sommerferien

… Eller m√•ske det hele bare er det samme? Alle er velkommen til at kigge ind forbi og se hvad jeg ser rundt omkring, og ellers finder interessant for tiden. Der er altid mere hvor det kommer fra – har du noget jeg [vi] har overset, s√• smid det i en mail s√• vi f√•r det med.

BLOG AND FACEBOOK IT AWAY

BLOG AND FACEBOOK IT AWAY
Man skal jo pr√łve lidt nyt engang imellem. Og hvis jeg ikke tidligere har fors√łgt mig med at ’spejle’ Bloggen ud p√• sin egen Facebook side, s√• handler det nok mere om at dem der har lyst til at kigge med, de kommer jo nok herind en gang imellem. Alligevel har jeg f√•et flere opfordringer da der er mange der godt kan lide at have tingene samlet p√• et sted – som fx. Facebook. S√• til dem, og andre, er det hermed sket. Trykker man “Synes godt om!”, s√• skulle man f√• lidt info p√• sin startside s√• snart jeg poster et [forh√•bentlig brugbart] indl√¶g.

… Det er teorien, men man ved aldrig hvordan tingene rigtig fungerer f√łr man pr√łver det af. Min forh√•bning er at alle dem der v√¶lger at f√łlge med via Facebook, vil f√łle det er mere “legalt” at komme med kommenterer. Noget der ellers er sv√¶rt at hive ud af de ellers mange l√¶sere. Oveni det hele s√• er det sp√¶ndende at se hvem det egentlig er der f√łlger med herinde.

Link til Facebook siden: Rasmus Br√łnnum ArkitekturBlog

Vh Rasmus Br√łnnum

corbusier-temperatur

Hvilken temperatur har din overenskomst?

“Overenskomstunders√łgelsen viser, at arbejdsgivernes √łnske om at f√• √¶ndringer i l√łnprincipper og arbejds-tidsvilk√•r i forbindelse med overenskomst 2011 ligger endda meget langt fra de ansattes √łnsker” –¬† 2011 analysen

Forleden udkom s√• endelig arkitektomr√•dets Overenskomstanalyse 2011 – et samarbejde mellem Danske Ark, Arkitektforbundet, Konstrukt√łrforeningen og Teknisk Landsforbund, hvor ialt 1.000 har deltaget – ansatte som arbejdsgivere.

Selvom vi allesammen elsker at f√• l√łn, s√• er den n√¶ste overenskomstforhandling ikke noget vi alle g√•r og t√¶nker konstruktivt p√•. Det er ihvertfald min erfaring, at vores tillidsm√¶nd generelt ikke modtager store bunker af opr√•b, forslag og kritik fra de ansatte.

Pr√łv f.eks. at n√¶vne bare 3 punkter hvor du selv synes at vores overenskomst halter laaaangt bagud? … det kr√¶ver overblik, og rigtig mange har egentlig ikke en klar fornemmelse af hvor overenskomstkampens fronter pr√¶cis ligger.

Grænserne er klart trukket op
Men analysen tr√¶kker helt sikkert gr√¶nserne klart op. Baggrunden for unders√łgelsen har v√¶ret et √łnske fra arbejdsgiversiden om ved overenskomstforhandlingerne i 2011 , p√• den ene side, f√• aftalt et nyt l√łnsystem med st√łrre mulighed for¬† individuel l√łnforhandling ved at indf√łre en kortere l√łnskala med lavere slutl√łn. Og p√• den anden side, at f√• forenklet arbejdstidsreglerne ved eksempelvis at g√łre det frit for alle at aftale fast l√łn med r√•dighedsbetaling i stedet for ret til kompensation for overarbejde.

Rapportens hovedkonklusion
Overenskomstparterne kan p√• baggrund af unders√łgelsen konstatere, at der er meget stor forskel p√• de holdninger, arbejdsgiverne og arbejdstagerne har til b√•de de eksisterende l√łn- og arbejdstidssystemer, og til tankerne om at gennemf√łre √¶ndringer i disse.

L√łnsystemet
Hos arbejdstagersiden er der stor skepsis i forhold til at √¶ndre l√łnsystemet. Det giver sig blandt andet udslag i, at det store flertal tror det vil s√¶nke det samlede l√łnniveau i branchen. Der er heller ikke megen tillid til, at bedre mulighed for forhandling af individuelle l√łntill√¶g reelt vil give bedre muligheder for, at den enkeltes indsats og kvalifikationer bliver honoreret. Samlet set vurderer et stort flertal (over 92 procent) p√• l√łnmodtagersiden s√•ledes, at der enten ikke er behov for at √¶ndre l√łnsystemet eller kun er et lille behov.
Det mindretal, som mener sig i stand til individuelt at forhandle en passende l√łn til sig selv, ser heller ikke noget n√¶vnev√¶rdigt behov for at √¶ndre l√łnsystemet.

Arbejdsgiversiden vurderer omvendt, at et nyt l√łnsystem ikke vil s√¶nke l√łnniveauet i branchen, at det vil give bedre mulighed for at honorere den enkeltes indsats og kvalifikationer, og at det vil gavne virksomhedernes konkurrenceevne. Samlet set tilkendegiver et flertal af arbejdsgiverne (godt 60 procent), at de ser enten et stort eller et meget stort behov for at √¶ndre l√łnsystemet, og de resterende at der er et lille eller intet behov.

Arbejdstidssystemet
Hvad ang√•r arbejdstidssystemet, er der st√łrre spredning i l√łnmodtagernes vurderinger af det eksisterende system. Der er lidt flere som er mere kritiske over for arbejdstidssystemet, men der er stadig et klart flertal (ca. 80 %), som kun ser et lille eller intet behov for √¶ndringer. Et klart flertal har ikke tillid til, at fast l√łn uden overtidskompensation vil give en rimelig honorering af overarbejde og sikre sammenh√¶ng mellem arbejdsliv og familieliv.

Hvad ang√•r arbejdstidssystemet er vurderingen ogs√• hos arbejdsgiverne mere spredt, men s√•ledes at de mest negative holdninger findes hos de st√łrre virksomheder i branchen, mens de mindre virksomheder ikke er helt s√• kritiske. Men samlet set vurderer arbejdsgiversiden, at behovet for at √¶ndre arbejdstidssystemet er lige s√• stort som for at √¶ndre l√łnsystemet, og der er tillid til, at fast l√łn uden overtidskompensation vil give en rimelig honorering af overarbejde og sikre sammenh√¶ng mellem arbejdsliv og familieliv. – Citat Arkitektforbundet

Ud over den egentlige Overenskomstanalyse, kan det anbefales at dykke ned i de 2 bilagsrapporter der ligger til grund for analysens sammenfatninger:

Bilagsrapport I – Organisationernes stamdata
Hvordan respondenternes svar fordeler sig p√• overenskomstanalysens sp√łrgsm√•l om stamdata, m√•lt i procent af antallet af respondenter i hver respondentgruppe.

Bilagsrapport IIKvalitative rådata
Viser respondenternes kvalitative vurdering af l√łn- og arbejdstidssystemet herunder forslag til √¶ndringer. 42 sider med medlemmernes personlige kommentarer.

Rasmus Br√łnnum

1.000 BLOGPOSTS

1.204 dage = 1.000 indlæg
Min egen lille weBlog har en form for f√łdselsdag i anledning af indl√¶g nr. 1.000 [se listen] Siden juli m√•ned 2007 [hvor det m√• ha regnet noget s√• grusomt] har jeg h√¶ldt alt hvad jeg fik, fandt eller unders√łgte af arkitektfagligt stof, ud p√• bloggen. Ting som jeg simpelthen ikke kunne n√¶re mig for, at gemme i mit lille arkiv. Og det er super fedt at der er s√• mange der kigger ind forbi, og roder lidt med i rodekassen.

Content surfing
Jeg har ikke skemalagte kriterier for hvad jeg poster. Men hvis der er en ting jeg helt sikkert holder mig langt fra, s√• er det de uendelige kavalkader af nye nye nye projekter. Det er simpelthen for kedeligt. Det overlader jeg [trygt?] til mr. Dezeen. Mine posts afspejler nok meget godt de ca. 10 meter arkitektfaglige b√łger der st√•r i reolen bag mig – nogle med billeder, og endnu flere med meget tekst. Jeg kan godt lide at vide hvordan og hvorfor det er t√¶nkt som det er, eller hvor id√©erne har deres oprindelse.

Den vidunderlige digitale fremtid er ogs√• p√• mit daglige spisekort. Og for en der har ventet alt for l√¶nge p√• at branchen skulle komme op i 3D gearet, s√• er det indenfor det sidste √•r, kommet meget t√¶ttere p√•. S√• t√¶t, at man fx. som ny jobans√łger simpelthen er n√łdt til at s√¶tte som et krav, at der arbejdes super seri√łst [og innovativt] med de digitale v√¶rkt√łjer. Mit store h√•b er at de nye generationer af arkitekter rent faktisk har indset, at skal man f√łlge det it-boost vi nu ser komme v√¶ltende, ja, s√• skal man alts√• til at l√¶se p√• lektien hjemmefra – ikke bare vente p√• det n√¶ste kursus. Det er ogs√• den bedste m√•de at lege med tingene.

Siden jeg startede det her bloggeri har jeg skiftet arbejde 3 gange; p√• opfordring, indtr√•dt som medlem af Arkitektforeningens midlertidige Medieudvalg og netop indtr√•dt som medlem af Arkitektens Redaktionsudvalg; Rejst og boet i udlandet i samlet 8 mdr.; Og pt. har jeg, for en l√¶ngere periode, tilmed udskiftet K√łbenhavn til fordel for √Örhus – surprise!

Men hvis jeg skal finde svar p√•: “Om blinde mennesker mon har en arkitekturforst√•else”, “Importering af FBX filer i game engines” eller “hvorfor netop de danske arkitekter er sv√¶rt stumme n√•r det kommer til debat og feedback”,¬† s√• m√• jeg jo heller se at komme tilbage til…arbejdet.

Vi ses herinde, og derude!

RB

√ėverste billede: manipuleret udgave af en tegning fra kunstneren Chris Scarborough

Arkitekt-i-praktik

ARKITEKT: "Hvordan foregik din erhvervserfaring under studiet?"

Show me the money!
N√•r det kommer til √łkonomi, s√• er der ikke lavet nogen unders√łgelser om hvordan de studerende egentligt bliver betalt ude i det k√¶re erhvervsliv. Lever de kun af den medf√łlgende S.U. under praktiken? F√•r de lidt oveni fra tegnestuen i ‘kompensation’? Og hvis de v√¶lger at tage ans√¶ttelse p√• tegnestuen f.eks. i forl√¶ngelse af praktiken, f√•r de s√• mindstel√łn efter overenskomst? Eller f√•r de ogs√• her en mindre “kompensation” i betaling (eksempelvis svarende til S.U.)? M√•ske de helt v√¶lger at arbejde gratis for at f√• foden indenfor?

Smid lidt i puljen
Det er lette sp√łrgsm√•l, som dig der har v√¶ret igennem m√łllen let kan v√¶re med til at danne et billede af, her nedenfor. Da det er super anonymt, s√• skriv endelig en evt. kommentar, forklaring eller et eksempel nedenfor!

РDer må gerne sættes flere krydser

stud.arch.slav

stud.slav.arch. !?

Arkitekternes praktikordning

For 10 √•r siden fungerede det s√•ledes at arbejdsgiveren fik et l√łntilskud fra arkitektskolen, der talte godt og vel halvdelen af den l√łn man fik – ja, man fik rigtig l√łn dengang, som svarede til det at have et fuldtids studiejob…hvilket det jo ogs√• egentlig er. Allerede dengang fik det mange til at smutte en tur til udlandet istedet, da man her kunne f√• sit l√łntilskud, t√¶t p√• 20.000 kr,¬†direkte i h√•nden til f.eks. at betale for flybillet og et sted at bo!

Tiderne er skiftet og det er praktikordning ogs√•. Som det flot hedder p√• Karch s√• er det nu “gratis for praktikstedet”. Men i de sidste 10 √•r er leveomkostningerne ogs√• skudt i vejret. Ikke specielt mange der kan leve af kun deres SU. Og et arbejde ved siden af sin praktik er ikke helt let…specielt hvis det er konkurrencer der er p√• den daglige menu. S√• vi sidder med et resultat hvor studerende arbejder fuld tid, p√• en st√¶rkt nedsat √łkonomi,¬†uden at det koster tegnestuen en krone.

For f√• √•r siden gik snakken om d√©t konkurrenceforvridende i at forbruge store m√¶ngder af den gratis stud arbejdskraft – dengang var der muligvis noget om snakken i enkelte tilf√¶lde. Men nu om dage er det efterh√•nden mere reglen end undtagelsen – specielt med det st√łrre antal af mindre tegnestuer med f√¶rre midler. Og sandheden er vel egentlig at en tegnestue, her i 2009, ikke har r√•d til at tabe en konkurrence med mindre der var en praktikant med p√• opgaven!? (handler nu mere om afleveringskrav mm, end om praktikordningen i sig selv). BIG har m√•tte tage mange prygl siden de startede. Men hvis man skal klappe nogen p√• skulderen over en √¶rlig (b√¶redygtig!) h√•ndtering af praktikordningen, ja, s√• er det selvsamme BIG….som de eneste, betaler de rent faktisk deres praktikanter.Go figure!

РHar du nogle holdninger eller erfaringer, så sæt op til 2 krydser nedenfor:

Jeg har selv pustet til ilden hos st√łrre tegnestuer der havde problemer med at tiltr√¶kke praktikanter. Det er ikke alle der er opm√¶rksom p√• at den interne diskussion hurtigt bliver pr√¶get af tillidsmandens (medarbejdernes) interesser. Og det er vel √¶rligt nok: jo flere (billige) praktikanter man har, jo mindre arbejde er der til resten. Derfor var der enighed om en l√łsning hvor man meldte ud, at reelt arbejde skulle pr√¶mieres. Praktikanter skulle tildeles samme l√łn som en studiemedhj√¶lper – billigt for tegnestuen, mindre trussel for medarbejderne og totalt i orden for praktikanten! Blev dog aldrig sat i v√¶rk…og de mangler stadig praktikanter, haha!

En helt anden ting er at det ville give god mening i de tilf√¶lde hvor tegnestuen rent faktisk fakturerer timer ud af huset for arbejde som en praktikant har st√•et for….eller i de (mange) tilf√¶lde hvor praktikanten pludselig st√•r og bygger model sammen med studerende der rent faktisk f√•r betaling for det!!

РSmid en (evt. anonym) kommentar nedenfor hvis du er (u)enig eller har et andet perspektiv på diskussionen. Hvis der ikke er nogen kommentarer så må det være fordi at alt er i fineste orden!?

Modemap -1

ModeMapping – find et m√łnster!

[vimeo 2962707 w=500&h=380]

Simple farvekodede kort kan give mening hvis du skal have et overblik over masser af data. ModeMapping er et visualiseringsv√¶rkt√łj der organiserer forbrugeres¬†adf√¶rdsm√łnstre i farve-koder. Det blev udviklet af industriel designer Stuart Karten i forbindelse med en opgave hvor de skulle braine p√• nye typer bil enteri√łr for kunden producenten Johnson Controls. Og her var der brug for en kortl√¶gning af den daglige adf√¶rd – Og det p√• en m√•de s√• det kunne pr√¶ciseres og sammenlignes.

Hvis du nogensinde har v√¶ret med i en brugerinddragelsesproces, s√• vil du helt sikkert kunne genkende den mapping du efterf√łlgende lavede. M√•ske du f√•r lidt nye id√©er fra forel√¶sningen ovenfor.

– Karten Design vandt i 2006 en IDEA Award for arbejdet.

www.kartendesign.com

Modemap -1Modemap -2

Poll#1 Р"Arkitekt: ansat eller selvstændig?"

Det her er det f√łrste sp√¶de fors√łg p√• at sammenholde nogle af jeres meninger. Og smart som det er, kan du umiddelbart efter se de l√łbende procentfordelinger. Hvem ved, m√•ske vi alle “mener” noget andet end vi faktisk g√•r og regner med, haha!