Archive - Spørgeundersøgelser RSS Feed

Tilbage fra sommerferien

… Eller måske det hele bare er det samme? Alle er velkommen til at kigge ind forbi og se hvad jeg ser rundt omkring, og ellers finder interessant for tiden. Der er altid mere hvor det kommer fra – har du noget jeg [vi] har overset, så smid det i en mail så vi får det med.

BLOG AND FACEBOOK IT AWAY

BLOG AND FACEBOOK IT AWAY
Man skal jo prøve lidt nyt engang imellem. Og hvis jeg ikke tidligere har forsøgt mig med at ‘spejle’ Bloggen ud på sin egen Facebook side, så handler det nok mere om at dem der har lyst til at kigge med, de kommer jo nok herind en gang imellem. Alligevel har jeg fået flere opfordringer da der er mange der godt kan lide at have tingene samlet på et sted – som fx. Facebook. Så til dem, og andre, er det hermed sket. Trykker man “Synes godt om!”, så skulle man få lidt info på sin startside så snart jeg poster et [forhåbentlig brugbart] indlæg.

… Det er teorien, men man ved aldrig hvordan tingene rigtig fungerer før man prøver det af. Min forhåbning er at alle dem der vælger at følge med via Facebook, vil føle det er mere “legalt” at komme med kommenterer. Noget der ellers er svært at hive ud af de ellers mange læsere. Oveni det hele så er det spændende at se hvem det egentlig er der følger med herinde.

Link til Facebook siden: Rasmus Brønnum ArkitekturBlog

Vh Rasmus Brønnum

Hvilken temperatur har din overenskomst?

“Overenskomstundersøgelsen viser, at arbejdsgivernes ønske om at få ændringer i lønprincipper og arbejds-tidsvilkår i forbindelse med overenskomst 2011 ligger endda meget langt fra de ansattes ønsker” -  2011 analysen

Forleden udkom så endelig arkitektområdets Overenskomstanalyse 2011 – et samarbejde mellem Danske Ark, Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen og Teknisk Landsforbund, hvor ialt 1.000 har deltaget – ansatte som arbejdsgivere.

Selvom vi allesammen elsker at få løn, så er den næste overenskomstforhandling ikke noget vi alle går og tænker konstruktivt på. Det er ihvertfald min erfaring, at vores tillidsmænd generelt ikke modtager store bunker af opråb, forslag og kritik fra de ansatte.

Prøv f.eks. at nævne bare 3 punkter hvor du selv synes at vores overenskomst halter laaaangt bagud? … det kræver overblik, og rigtig mange har egentlig ikke en klar fornemmelse af hvor overenskomstkampens fronter præcis ligger.

Grænserne er klart trukket op
Men analysen trækker helt sikkert grænserne klart op. Baggrunden for undersøgelsen har været et ønske fra arbejdsgiversiden om ved overenskomstforhandlingerne i 2011 , på den ene side, få aftalt et nyt lønsystem med større mulighed for  individuel lønforhandling ved at indføre en kortere lønskala med lavere slutløn. Og på den anden side, at få forenklet arbejdstidsreglerne ved eksempelvis at gøre det frit for alle at aftale fast løn med rådighedsbetaling i stedet for ret til kompensation for overarbejde.

Rapportens hovedkonklusion
Overenskomstparterne kan på baggrund af undersøgelsen konstatere, at der er meget stor forskel på de holdninger, arbejdsgiverne og arbejdstagerne har til både de eksisterende løn- og arbejdstidssystemer, og til tankerne om at gennemføre ændringer i disse.

Lønsystemet
Hos arbejdstagersiden er der stor skepsis i forhold til at ændre lønsystemet. Det giver sig blandt andet udslag i, at det store flertal tror det vil sænke det samlede lønniveau i branchen. Der er heller ikke megen tillid til, at bedre mulighed for forhandling af individuelle løntillæg reelt vil give bedre muligheder for, at den enkeltes indsats og kvalifikationer bliver honoreret. Samlet set vurderer et stort flertal (over 92 procent) på lønmodtagersiden således, at der enten ikke er behov for at ændre lønsystemet eller kun er et lille behov.
Det mindretal, som mener sig i stand til individuelt at forhandle en passende løn til sig selv, ser heller ikke noget nævneværdigt behov for at ændre lønsystemet.

Arbejdsgiversiden vurderer omvendt, at et nyt lønsystem ikke vil sænke lønniveauet i branchen, at det vil give bedre mulighed for at honorere den enkeltes indsats og kvalifikationer, og at det vil gavne virksomhedernes konkurrenceevne. Samlet set tilkendegiver et flertal af arbejdsgiverne (godt 60 procent), at de ser enten et stort eller et meget stort behov for at ændre lønsystemet, og de resterende at der er et lille eller intet behov.

Arbejdstidssystemet
Hvad angår arbejdstidssystemet, er der større spredning i lønmodtagernes vurderinger af det eksisterende system. Der er lidt flere som er mere kritiske over for arbejdstidssystemet, men der er stadig et klart flertal (ca. 80 %), som kun ser et lille eller intet behov for ændringer. Et klart flertal har ikke tillid til, at fast løn uden overtidskompensation vil give en rimelig honorering af overarbejde og sikre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv.

Hvad angår arbejdstidssystemet er vurderingen også hos arbejdsgiverne mere spredt, men således at de mest negative holdninger findes hos de større virksomheder i branchen, mens de mindre virksomheder ikke er helt så kritiske. Men samlet set vurderer arbejdsgiversiden, at behovet for at ændre arbejdstidssystemet er lige så stort som for at ændre lønsystemet, og der er tillid til, at fast løn uden overtidskompensation vil give en rimelig honorering af overarbejde og sikre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. – Citat Arkitektforbundet

Ud over den egentlige Overenskomstanalyse, kan det anbefales at dykke ned i de 2 bilagsrapporter der ligger til grund for analysens sammenfatninger:

Bilagsrapport I - Organisationernes stamdata
Hvordan respondenternes svar fordeler sig på overenskomstanalysens spørgsmål om stamdata, målt i procent af antallet af respondenter i hver respondentgruppe.

Bilagsrapport IIKvalitative rådata
Viser respondenternes kvalitative vurdering af løn- og arbejdstidssystemet herunder forslag til ændringer. 42 sider med medlemmernes personlige kommentarer.

1.000 BLOGPOSTS

1.204 dage = 1.000 indlæg
Min egen lille weBlog har en form for fødselsdag i anledning af indlæg nr. 1.000 [se listen] Siden juli måned 2007 [hvor det må ha regnet noget så grusomt] har jeg hældt alt hvad jeg fik, fandt eller undersøgte af arkitektfagligt stof, ud på bloggen. Ting som jeg simpelthen ikke kunne nære mig for, at gemme i mit lille arkiv. Og det er super fedt at der er så mange der kigger ind forbi, og roder lidt med i rodekassen.

Content surfing
Jeg har ikke skemalagte kriterier for hvad jeg poster. Men hvis der er en ting jeg helt sikkert holder mig langt fra, så er det de uendelige kavalkader af nye nye nye projekter. Det er simpelthen for kedeligt. Det overlader jeg [trygt?] til mr. Dezeen. Mine posts afspejler nok meget godt de ca. 10 meter arkitektfaglige bøger der står i reolen bag mig – nogle med billeder, og endnu flere med meget tekst. Jeg kan godt lide at vide hvordan og hvorfor det er tænkt som det er, eller hvor idéerne har deres oprindelse.

Den vidunderlige digitale fremtid er også på mit daglige spisekort. Og for en der har ventet alt for længe på at branchen skulle komme op i 3D gearet, så er det indenfor det sidste år, kommet meget tættere på. Så tæt, at man fx. som ny jobansøger simpelthen er nødt til at sætte som et krav, at der arbejdes super seriøst [og innovativt] med de digitale værktøjer. Mit store håb er at de nye generationer af arkitekter rent faktisk har indset, at skal man følge det it-boost vi nu ser komme væltende, ja, så skal man altså til at læse på lektien hjemmefra – ikke bare vente på det næste kursus. Det er også den bedste måde at lege med tingene.

Siden jeg startede det her bloggeri har jeg skiftet arbejde 3 gange; på opfordring, indtrådt som medlem af Arkitektforeningens midlertidige Medieudvalg og netop indtrådt som medlem af Arkitektens Redaktionsudvalg; Rejst og boet i udlandet i samlet 8 mdr.; Og pt. har jeg, for en længere periode, tilmed udskiftet København til fordel for Århus – surprise!

Men hvis jeg skal finde svar på: “Om blinde mennesker mon har en arkitekturforståelse”, “Importering af FBX filer i game engines” eller “hvorfor netop de danske arkitekter er svært stumme når det kommer til debat og feedback”,  så må jeg jo heller se at komme tilbage til…arbejdet.

Vi ses herinde, og derude!

RB

Øverste billede: manipuleret udgave af en tegning fra kunstneren Chris Scarborough

ARKITEKT: "Hvordan foregik din erhvervserfaring under studiet?"

Show me the money!
Når det kommer til økonomi, så er der ikke lavet nogen undersøgelser om hvordan de studerende egentligt bliver betalt ude i det kære erhvervsliv. Lever de kun af den medfølgende S.U. under praktiken? Får de lidt oveni fra tegnestuen i ‘kompensation’? Og hvis de vælger at tage ansættelse på tegnestuen f.eks. i forlængelse af praktiken, får de så mindsteløn efter overenskomst? Eller får de også her en mindre “kompensation” i betaling (eksempelvis svarende til S.U.)? Måske de helt vælger at arbejde gratis for at få foden indenfor?

Smid lidt i puljen
Det er lette spørgsmål, som dig der har været igennem møllen let kan være med til at danne et billede af, her nedenfor. Da det er super anonymt, så skriv endelig en evt. kommentar, forklaring eller et eksempel nedenfor!

- Der må gerne sættes flere krydser

stud.slav.arch. !?

Arkitekternes praktikordning

For 10 år siden fungerede det således at arbejdsgiveren fik et løntilskud fra arkitektskolen, der talte godt og vel halvdelen af den løn man fik – ja, man fik rigtig løn dengang, som svarede til det at have et fuldtids studiejob…hvilket det jo også egentlig er. Allerede dengang fik det mange til at smutte en tur til udlandet istedet, da man her kunne få sit løntilskud, tæt på 20.000 kr, direkte i hånden til f.eks. at betale for flybillet og et sted at bo!

Tiderne er skiftet og det er praktikordning også. Som det flot hedder på Karch så er det nu “gratis for praktikstedet”. Men i de sidste 10 år er leveomkostningerne også skudt i vejret. Ikke specielt mange der kan leve af kun deres SU. Og et arbejde ved siden af sin praktik er ikke helt let…specielt hvis det er konkurrencer der er på den daglige menu. Så vi sidder med et resultat hvor studerende arbejder fuld tid, på en stærkt nedsat økonomi, uden at det koster tegnestuen en krone.

For få år siden gik snakken om dét konkurrenceforvridende i at forbruge store mængder af den gratis stud arbejdskraft – dengang var der muligvis noget om snakken i enkelte tilfælde. Men nu om dage er det efterhånden mere reglen end undtagelsen – specielt med det større antal af mindre tegnestuer med færre midler. Og sandheden er vel egentlig at en tegnestue, her i 2009, ikke har råd til at tabe en konkurrence med mindre der var en praktikant med på opgaven!? (handler nu mere om afleveringskrav mm, end om praktikordningen i sig selv). BIG har måtte tage mange prygl siden de startede. Men hvis man skal klappe nogen på skulderen over en ærlig (bæredygtig!) håndtering af praktikordningen, ja, så er det selvsamme BIG….som de eneste, betaler de rent faktisk deres praktikanter.Go figure!

- Har du nogle holdninger eller erfaringer, så sæt op til 2 krydser nedenfor:

Jeg har selv pustet til ilden hos større tegnestuer der havde problemer med at tiltrække praktikanter. Det er ikke alle der er opmærksom på at den interne diskussion hurtigt bliver præget af tillidsmandens (medarbejdernes) interesser. Og det er vel ærligt nok: jo flere (billige) praktikanter man har, jo mindre arbejde er der til resten. Derfor var der enighed om en løsning hvor man meldte ud, at reelt arbejde skulle præmieres. Praktikanter skulle tildeles samme løn som en studiemedhjælper – billigt for tegnestuen, mindre trussel for medarbejderne og totalt i orden for praktikanten! Blev dog aldrig sat i værk…og de mangler stadig praktikanter, haha!

En helt anden ting er at det ville give god mening i de tilfælde hvor tegnestuen rent faktisk fakturerer timer ud af huset for arbejde som en praktikant har stået for….eller i de (mange) tilfælde hvor praktikanten pludselig står og bygger model sammen med studerende der rent faktisk får betaling for det!!

- Smid en (evt. anonym) kommentar nedenfor hvis du er (u)enig eller har et andet perspektiv på diskussionen. Hvis der ikke er nogen kommentarer så må det være fordi at alt er i fineste orden!?

ModeMapping – find et mønster!

[vimeo 2962707 w=500&h=380]

Simple farvekodede kort kan give mening hvis du skal have et overblik over masser af data. ModeMapping er et visualiseringsværktøj der organiserer forbrugeres adfærdsmønstre i farve-koder. Det blev udviklet af industriel designer Stuart Karten i forbindelse med en opgave hvor de skulle braine på nye typer bil enteriør for kunden producenten Johnson Controls. Og her var der brug for en kortlægning af den daglige adfærd – Og det på en måde så det kunne præciseres og sammenlignes.

Hvis du nogensinde har været med i en brugerinddragelsesproces, så vil du helt sikkert kunne genkende den mapping du efterfølgende lavede. Måske du får lidt nye idéer fra forelæsningen ovenfor.

- Karten Design vandt i 2006 en IDEA Award for arbejdet.

www.kartendesign.com

Modemap -1Modemap -2

Poll#1 – "Arkitekt: ansat eller selvstændig?"

Det her er det første spæde forsøg på at sammenholde nogle af jeres meninger. Og smart som det er, kan du umiddelbart efter se de løbende procentfordelinger. Hvem ved, måske vi alle “mener” noget andet end vi faktisk går og regner med, haha!

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: