Category: Litteratur


Efterårets åbne Tirsdagsrækker på AAA og KARCH

Information fra StudArk
Der er noget smukt i at de to største arkitektskoler har tradition for at køre en årlig forelæsningsrække der er åben for alle, og begge går de under navnet ‘Tirsdagsrækken’. Det er super at alle arkitekter nu kan få information om f.eks. forelæsningsrækker, direkte fra de studerendes selvforvaltede, og mere end lovende, forum StudArk.dk.

Tirsdagsrækken på både AAA og KARCH er netop gået igang. Og hvorfor skulle man ikke tage forbi og få genopfrisket et par af dem. Fremtiden tager absolut ikke skade af lidt historie!

Program for Kunstakademiets Arkitektskole [link]:
Tilmelding er ikke nødvendig. Og Tirsdagsrækken foregår på Arkitektskolen på Holmen i Festsalen (næsten) hver tirsdag fra klokken 16.00-17.00

20/9:  Græsk arkitektur  v. Gregers Algreen-Ussing
27/9:   Romersk arkitektur  v. Carsten Thau
18/10: Romansk arkitektur  v. Kjeld Vindum
25/10: Gotisk arkitektur  v. Henrik Oxvig
1/11:     Renæssance  v. Carsten Thau
8/11:    Manierisme  v. Peter Thule Kristensen
15/11:  Barok  v. Henrik Oxvig
22/11:  Fransk klassicisme  v. Carsten Juel-Christiansen
29/11: Tysk klassicisme  v. Ken Namkha
6/12:   Historicme og Romantik  v. Peter Thule Kristensen
13/12: Industrialismens epoke  v. Christoffer Harlang

Program for Arkitekskolen Aarhus:

Ny bogudgivelse fra CEBRA

Jeg nåede desværre ikke til bogreceptionen på CEBRA i går i anledning af deres anden bogudgivelse. Den første landede tilbage i 2006 – CEBRA_files_01 – og allerede dengang lagde man op til maaange efterfølgere. Og det er blevet til endnu en omgang på 400 sider – CEBRA_files_ 02 [ISBN 978-87-991365-1-3] – som allerede er på vej fra trykkeriet. I forhold til den første udgivelses enkelte interview [kan læses her] er den nye bog suppleret af en række essays samt interviews af henholdsvis David Basulto fra ArchDaily [se interview nedenfor] og Boris Brorman Jensen samt en introduktion af arkitekt Peter Wilson.

Tidslinie: The Complex History of Sustainability [VOLUME]

Speaking about the environment today apparently means speaking about Sustainability. Theoretically, no one can take a stand against Sustainability because there is no definition of it. Neither is there a history of Sustainability. The S-word seems to point to a universal idea, valid anywhere, at any time!”uddrag

Hvor kom begrebet ‘Bæredygtighed’ så lige fra?
Selv om idéen om bæredygtighed allerede så lyset i 1700-tallets Tyskland i form af begrebet ‘Nachhaltigkeit’, så er bæredygtighed, i sig selv, et nyere koncept. Et koncept der blev udviklet op gennem 70’erne for først senere i 1987, at officielt træde ind op på den internationale storscene i EUrapporten: ’Our Common Future’.

I historiens lys er det tydeligt at den vestlige verden altid har været optaget af forholdet mellem mennesket og natur [læs. det som er udenfor dem selv]. Der går mange idéer forud for begrebet ‘Bæredygtighed’, og selv den dag i dag er der flere trends og originale idéer der har oprindelse i langt ældre ideologiske traditioner. Og visse er ligefrem i direkte strid med ‘Bæredygtighed’.

Download:  PLAKAT – “the Complex History of Sustainability” (PDF)
Download:  101 siders forklaring for alt på tidlinien (PDF)

En kompleks historie!
Arkitekturmagasinet VOLUME – issue 18, After Zero [læs Editorial] udgav i foråret en tidslinie for “the Complex History of Sustainability” (issuu), med en tilhørende 101 siders forklaring (PDF). Og det er et dejligt sammensat indhold som de to bagmænd, Amir Djalali og Piet Vollaard, har valgt at inddrage i ‘en arkitekts tilgang til bæredygtigt design’. Ud over at udfolde perioden fra 1500-tallet og frem til år 2040, så giver de også et billede af de forskellige trends, forfattere og fiktion der har haft – og vil få – indflydelse inden for områder som politik, moral, arkitektur, teknologi, film, spil, litteratur, økonomi og bureaukrati.

PS. “The Complex History of Sustainability Timeline” kan også købes som plakat for 5 Euro (inkl forsendelse) gennem Volume.

QG2

Arkitektur DK – 3 nye kulturhuse

“Kulturværftet i Helsingør af AART springer i øjnene som det mest markante forandrings-projekt, i fremtoningen men i høj grad også i forhold til byens havn. Boldsen og Holm´s Jødiske kultur- hus i Krystalgade og COBE´s og Transforms kulturhus i Københavns nordvestkvarter kommer også til at forandre det lokale byliv. Rasmus Brønnum skriver om de tre kulturhuse.”

Arkitektens Forlag

Dagen før jeg drog mod årets Roskilde Festival indleverede jeg tre aftalte artikler til Arkitektur DK’s redaktion. Tre artikler der skulle kommentere tre sprit nye, og meget forskellige, danske kulturhuse. Læs dem før din kollega når bladet udkommer på tirsdag d. 30. august.

Tilbage fra sommerferien

… Eller måske det hele bare er det samme? Alle er velkommen til at kigge ind forbi og se hvad jeg ser rundt omkring, og ellers finder interessant for tiden. Der er altid mere hvor det kommer fra – har du noget jeg [vi] har overset, så smid det i en mail så vi får det med.

QM2

The Shareable Future of Cities [Alex Steffen, TEDx 2011]

[Surplus Capacities] Samlet bruger vi en boremaskine omkring 20 minutter i hele dens levetid, på trods af at den har en potential arbejdskapacitet på tusindvis af timer. (…) Tilsvarende er vores byer mega ophobninger af overskudspotentiale, som vi er nødt til at gøre tilgængelige for nye bæredygtige tiltag.” – uddrag

Alex Steffen er tidligere chefredaktør [2003-2010] og medstifter af organisationen Worldchanging – måske du læste mit tidligere indlæg før sommerferien om deres opdaterede bogudgivelse WORLDCHANGING, der sammenfatter hvordan vi skal navigere i vores [absolut!] bæredygtige fremtid. Alex Steffen har i sin tid som redaktør været med til at oparbejdet et arkiv der tæller over 12.000 artikler indenfor stort set alle emner der allerede har – eller vil få – stor indflydelse på den jord vi befolker.

Så når manden har 10 minutter til at sige noget fornuftigt, så er det nøje udvalgt. For han har sikkert meget han gerne ville fortælle hvis der var taletid. Jeg er ret vild med hans meget billedlige boremaskine analogi over det allerede eksisterende potentiale som vores samfund allerede indeholder – det skal bare “slippes løs”!

The Secret Life Of Chaos (BBC)

“How nature transforms simplicity into complexity”
Dagen efter et vellykket Stella Polaris var det perfekt, at jeg fra sofaen kunne se SVT2 genudsendelse af den prisnominerede BBC dokumentar The Secret Life Of Chaos, fra 2010. Og det er en super super spændende udsendelse, der tegner et spor fra den engelske matematiker [og Enigma hacker] Alen Turing, der i 50’erne lavede et cross-over mellem matematikken og biologien, til Benoit Mandelbrots fascinerende opdagelse af selv-deling i naturen, som han senere navngav Fraktal.

http://youtu.be/xxPR0pjGuYw?hd=1

Evolutionsteorien teori om arvelighed, reproduktion og selektion er det næste skridt på vej til en forståelse af forholdet mellem orden og kaos. Og herfra går springet hastigt videre frem til den nyeste for form for algoritmer og beregning indenfor computer videnskaben. Et af de sidste eksempler i filmen på forholdet mellem hvad vi kan forstå [jf. orden], og det uforudsigelige og utænkelige udfald [jf. chaos], er Natural Motions 3D dynamic motion software, som jeg faktisk skrev et kort indlæg om tilbage i 2007. For de afleder, ud fra uhyre enkelte matematiske regler, super komplekse og [kaotiske] resultater, som kun kan begribes ved bedre at forstå det simple udgangspunkt [orden].

“Imagine a Football Game where every tackle is different”
Se en demo af spillet Backbreaker nedenfor: Continue Reading

QM2

Rem Koolhaas forlæsning på arkitektskolen Strelka, Moskva


“A, for me, very poisonous part of the current situation is, that the kind of identity of the architect as some one who could do serious projects and who could serve society, is no longer available to us. (…) Anyone of us is now lightyears from this role of doing something good for the people in generel. (…) What is happening to the world is a huge amount of building, but simply we are incapable of inhabiting all the conditions in a traditional classical way in which we think of urban life – It’s urban life light.” – Koolhaas

Der er guld at finde hvis man kigger med over skulderen på Koolhaas’ super spændende konceptudvikling af uddannelsesprogrammet til det netop oprettede Strelka Institute of Media, Architecture and Design i Moskva. [se evt. tidligere indlæg: De nye arkitekters 5 paradokser]. Fra Koolhaas’ side er ligger hans egen 2010 Biennalle udstilling,  CRONOCAOS , i direkte forlængelse af skolens program [se tidl. indlæg] – En udstilling der pt. er udstillet på MOMA i New York.

Som enhver anden moderne institution [!] har Strelka valgt at lægge deres forelæsninger ud på nettet. Seneste upload er 90 minutters introduktionsforelæsning for skoleåret 2010/2011, afholdt i oktober 2010. Og det er spændende sager. De første 37 min. introduktion står Rem Koolhaas selv for, og herefter taler forfatteren Michael Schindhelm om PUBLIC SPACE, og afslutningsvis gennemgår Reinier de Graaf [partner, AMO] deres ret interessante Europa “energi projekt” – WWF The Energy Report [download pdf, 16 mb]- og gennemgår hvordan en lignende optik vil kunne lægges på Ruslands “energy grid”.


QM2

Arkitektstuderende fra Bartlett vinder 3D visualiseringspriser

MEGALOMANIA perceives the city in total construction. The built environment is explored as a labyrinth of architecture that is either unfinished, incomplete or broken. Megalomania is a response to the state of infrastructure and capital, evolving the appearance of progress into the sublime.” – Jonathan Gales

To arkitektstuderende fra Bartlett School of Architecture i London, med speciale i filmiske repræsentationer, har vundet 1. præmie i hver sin kategori i den anerkendte CGarchitect Architectural 3Daward konkurrence. Jonathan Gales for sine Megalomania visualiseringer, og Paul Nicholls for sin film The Golden Age. Det er noget syret eyecandy, men er ikke helt grebet ud af den luft – der er tanker bag “galskaben”.

Selvom Jonathan Gales [factoryfifteen.com] vandt for sine visualiseringer i 2011 CGarchitect Architectural 3Daward, så har han også lavet en animeret film.

INFO: Alt 3D i Megalomania er hovedsagligt opbygget i Autodesk 3ds Max og renderet i VRay. Indsatte sekvenser af film er filmet med et Canon EOS 5D MarkII og tracked i PF Track. Rayfire er brugt til de sammenfaldende bygninger, og til den egentlige komposition er der brugt Adobe After Effects og efterfølgende er det redigeret i Adobe Premiere Pro. Lyden er optaget og redigeret i Adobe Audition.

Interview med de to 2011 prisvindere (eksternt link):

THE GOLDEN AGE is a film which speculates on a simulated architecture. It is concerned with technology, synthetic programmed spaces, and the temporality of our immediate conceived environment, physical or otherwise.” – Paul Nicholls

Paul Nicholls [factoryfifteen.com] studerer på Bartlett i London, og hans prisvindende film, The Golden Age , er en udforskning ud i hvad kunstig intelligens [AI] vil sige i en fysisk verden, her opbygget af en simuleret, uendelig og syntetisk arkitektur.

Filmen er som udgangspunkt inspireret af Neil Stevensons cyberpunk bog “The Diamond age” fra 1995, hvor hele verden er blevet opslugt af en nano teknologi hvor sværme af nanorobotter [‘Floglets’] kan tage enhver form ud af “ingenting”. Grænsen mellem et uendeligt rum af potentiel form, og vores faktiske fysiske verden bliver flydende. Titlen “The Golden Age” refererer til den græske mytologi og menneskets første tidsalder hvor fred, harmoni og stabilitet var gældende.


Paul Nicholls prisvindende film fra 2011 CGarchitect Architectural 3Daward

“Imagine a microscopic robot. It has a body about the size of a human cell and 12 arms sticking out in all directions. A bucketfull of such robots might form a ‘robot crystal’ by linking their arms up into a lattice structure. Now take a room, with people, furniture, and other objects in it — it’s still mostly empty air. Fill the air completely full of robots. The robots are called Foglets and the substance they form is Utility Fog, when a number of utility foglets hold hands with their neighbors, they form a reconfigurable array of ‘smart matter.’” – Citat: Dr. J. Storrs Hall

The local becomes the global
Et halvt år efter at den første film var færdig, kom Paul Nicholls med en opfølger, “Golden Age – Somewhere”, der arbejder med en arkitektur der kan downloades. Et tanke eksperiment der ligger i forlængelse af at mange efterhånden lever en stor del af deres liv online, og at ideen om ‘online’ vil ændre sig radikalt. Her kan man downloade parker eller  steder hvor man kan slappe; hvor man kan have Skype samtaler med simulerede fysiske relationer med venner og famillie. Alt sammen muliggjort af nanorobot teknologier.

INFO: “The Golden Age” er opbygget i Autodesk 3ds Max med particle flow, Thinking Particles, Krakatoa, Fume FX og renderet i VRay. Endeligt sammenstykket i Adobe After Effects og redigeret i Adobe Premiere Pro. Til “Golden Age – somewhere” er der også brugt Ghosttown [City generator], Box #2 og #3 og et Canon EOS 7D kamera.

Bartlett School of Architecture – Year one presentations

Præsentation af et skoleår…på den sjove måde!
Det her er den bedste præsentation af skoleprojekter jeg har set. Man kan altid diskutere om ikke en fysisk udstilling skulle være bedre, men det her lever længere og har potentiale til at nå ud over landegrænserne. Det er alt sammen første års projekter fra Bartlett School of Architecture årgang 2011. Og ud over den animeret film [nedenfor] der meget kreativt befolker de forskellige tegninger+modeller, og en lexy musikvideo-agtige film [nederst], så er det også enkelt videopræsentationer af årets forløb fra hver af de studerende.

Continue Reading

Jan Gehl forelæsning – Cities for People [2011]

De studerende der står bag det ny forum for danske arkitektstuderende – StudArk.dk – har fået hul på en skolernes største vidensbanke: skoleforelæsninger optaget på video, som ender dybt nede i skolebibliotekernes arkiv [?]. Hele min studietid så jeg altid en skole ansat bagerst i lokalet, som optog forelæsningerne på video… for aldrig at blive set igen. Lad os håbe at den tid er slut; Forelæsningerne er ren guld for de studerende på tværs af skolerne, og alle os andre der mener at uddannelse er noget der forsætter, også efter studietiden.

Den første forelæsning er Jan Gehl’s – CITIES FOR PEOPLE [104 min],  på Arkitektskolen Aarhus d. 26. maj, 2011. Hvis du ikke lige kan finde tid til at se filmen, så er den absolut også værd at høre i høretelefonerne på arbejdet.

PS. Skal du, eller en du kender, forelæse på en af skolerne, så vil jeg opfordre til at du afkrydser feltet som giver skolen [StudArk] lov til at lægge det på nettet. Tænk på det som branding.

Kilde: StudArk.dk

WIRED: "Open source architect"


Hedonistic Rock Star
Man kan være nok så mange gange på Dezeen, Designboom eller ArchDaily. Men musikken er nu engang sødere når man når ud til de læsere som er de faktisk mulige kunder. Forleden indtog Bjarke selveste forsiden af Berlingske Søndag med den farverige overskrift: “Dansk arkitekturs Rockstjerne” – en avis der vist læses af alle dem der ikke er kreative eller arkitekter:) Oveni dette bringer WIRED UK et længere interview i deres juli udgave med overskriften: “Open source architect: Meet the maestro of ‘hedonistic sustainability’”. Buzz word lever i bedste velgående. The new thing er så at sige ‘Hedonistic Architecture’ istedet for ‘Architectural Alchemy’ – Men hey, det virker!

Kilde: Wired og Berlingske

WIRED: “Open source architect”


Hedonistic Rock Star
Man kan være nok så mange gange på Dezeen, Designboom eller ArchDaily. Men musikken er nu engang sødere når man når ud til de læsere som er de faktisk mulige kunder. Forleden indtog Bjarke selveste forsiden af Berlingske Søndag med den farverige overskrift: “Dansk arkitekturs Rockstjerne” – en avis der vist læses af alle dem der ikke er kreative eller arkitekter:) Oveni dette bringer WIRED UK et længere interview i deres juli udgave med overskriften: “Open source architect: Meet the maestro of ‘hedonistic sustainability’”. Buzz word lever i bedste velgående. The new thing er så at sige ‘Hedonistic Architecture’ istedet for ‘Architectural Alchemy’ – Men hey, det virker!

Kilde: Wired og Berlingske

LEVIATHAN, Grand Palais [Anish Kapoor]

LEVIATHAN, Grand Palais
Hvis du snart skal en tur til Paris, så sørg for at tage en tur på Grand Palais des Champs-Elysees, hvor den britiske kunstner Anish Kapoor har installeret en megablob, med tilnavnet LEVIATHAN. Konstruktionen er metal med en dug i PVC, og rejser sig mere end 35 meter i højden. Og størrelsen er interessant, fordi den udefra fremstår som et overmenneskeligt stort objekt der er landet fra no-where, og samtidig skaber en fantastisk rummelighed der er tilsvarende overmenneskelig i samme forstand som en moske eller en katedral.

En hule i hulen
Det skal vise sig at Leviathan indgår i en større arkitektonisk scenografi. For at træde “ind” i objektet skal man gøre det udefra – det er altså en form for hule der er karakteriseret ved at Grand Palais’ yderside er foldet ind i bygningens eget rum [tilsvarende kroppens lunger og mavesæk der rent faktisk også er en del af kroppens “yderside”/overflade]. Det indskriver Grand Palais indre rum i en huletypologi, der er defineret af bygningens inderside. En hule er defineret ved ikke at have nogen yderside, og det giver her en dragende modstilling mellem en ‘hule i hulen’ – et indre der har et dybereliggende indre – og en hule der gemmer på et simpelt massiv. Se flere billeder på Designboom.

– Jeg kan anbefale at læse en fantastisk – og muligvis glemt – tekst af Arkitektens chefredaktør, lektor Kjeld Vindum: “Hul[e]rum”Arkitekten 1993 Nr.6 Side 206-210. Du kan finde den på biblioteket da Arkitektens artikler [endnu?] ikke er på internettet.

Kilder: DesignBoom.com

QM2

Interview med Preston Scott Cohen [Harvard GSD]

”I think one of the challenges today is to help students recognize the value of doing work and studying things that are not immediatly and evidently directed to being a successful architect. [To be a good architect ] You have to spend a great deal of time doing things that are apperently useless, but that involves ways of thinking and imagining, that are eventually going to have a tremendous effect on the way you opperate as an architect “

Megabloggen ArchDaily har lavet et fint interview med Chair of Department of ArchitectureHarvard GSD, Prof. Preston Scott Cohen, som også er partner i Preston Scott Cohen Inc. Han er forfatter af flere interessante bøger: “Contested Symmetries” (2001) og hans kommende bog “Permutations of Descriptive Geometry”.

Ud over et længere interview omkring hans egen forståelse af arkitektur, uddannelse, 3D værktøjer og det at være selvstændig arkitekt, omhandler det første korte interview hvilke udfordringer der ligger i fremtidens arkitektuddannelse. Og det er befriende at høre hans præcisering af hvor vigtigt det er at tilegne sig viden der ikke er en del af en standardiseret arkitektmanual! Ikke at der findes en sådanne. men i en kreativ/ kunstnerisk uddannelse skal man have mere end rig mulighed for at opdage nye og anderledes tilgange til arkitektur. Personligt ville min uddannelse ikke have været den samme uden undervisning og forelæsning af ikke-arkitekter. Arkitekter har det med at tage patent på rum[forståelse], men i mange sammenhænge er der ofte andre der har en mere specialiseret eller bred forståelse.

Ud over at læse, læse og læse mere, har Preston Scott har også et mere praktisk værktøjsbaseret syn på uddannelse. Fremfor tidligere tiders mesterlære hos enkelte vejledere, ser han nye muligheder i det at tilegne sig ‘modeling skills’ i software som f.eks. Rhino. Evnen til selv at udforske og forstå værktøjernes muligheder og parametre vil i langt højere grad skabe grundlaget for en mere personlig arkitektonisk forståelse. Det kan man så diskutere, men det er da en holdning.

Preston Scott Cohen er en del af den hårde kerne i den amerikanske arkitektur teoretiske diskussion – det kommer med jobbet på Harvard. Og på hans eget website ligger der flere rundbordsdebater hvor han selv fungerer som moderator. De ligger alle i mp4 format, og man skal trykke på navnet [ikke billedet] for at starte filmene.

Hvad tegner arkitekterne…ikke

Bare Bedre Byggeskik
Vi er gået en tid i møde hvor huse efterhånden også kan være en truet dyreart! Og det er lidt mærkeligt, når nu hver anden kultursektion i aviserne har ‘den gode arkitektur’ på forsiden. Dertil kan lægges de 10-15 cm boligmagasiner der udgives om måneden. I det lys burde dansken vel efterhånden være informeret om en vis grundighed og kulturel bevågenhed når det kommer til ombygning af villavejens stolthed i teglsten? Men desværre nej. Alt hvad Bedre Byggeskik-bevægelsen udbredte i første halvdel af det 20. århundrede [som en reaktion mod dårlig smag], er forlængst glemt når den glade husejer/ håndværker står nede i byggemarkedet og skal vælge sine byggematerialer. Et valg der på en gang er uoverskueligt og dræbende fattig på kvalitet.

Gratis guide
I et forsøg på at redde de stadig mange Bedre Byggeskik-huse og deres slægtninge murermestervillaerne, har Bygningskultur Danmark udgivet en rigtig fin lille bog, der guider lystigt igennem de typiske overvejelser ved renovering og istandsættelse af huse fra denne tidsperiode.

Download som Pdf (12 Mb):
“Bevaringsguide for Bedre Byggeskik-huse” (112 sider)

MADE IN SCHOOL – De studerende viser projekterne frem

www.MadeInSchool.dk

Look what I made in School
Der er groet netværk mellem de studerende på de danske krea-institutioner. I forrige uge kom de arkitektstuderendes nye selvgroede interne [og åbne!] netværk StudArk.dk, og i fredags var der launch på endnu et kreativt dansk netværk: Made In School – Et website opstartet af studerende på Danmark Designskole, ud fra en idé om at skabe et rent udstillingsvindue for de kreative skoleprojekter. Og bidragyderne er da også fra alle design- og arkitektskolerne, men også fra Filmskolen og fx. Skolen for Visuel Kommunikation. Og det ser lovende ud!

Der er optræk til ENORME mængder af information når man laver strukturen flad [læs. uden redaktion], men det er også her styrken ligger. Derfor mangler lidt feed-muligheder [RSS] til fx. at følge det lovende forum mm. Og for mange vil denne type platform fungere som et sted hvor alle har en account med deres projekter, mere end de suser derind hver dag og ser “dagens nyheder”.

Store billeder med mindre tekst
Som et krea-browsing-website uden nogen form for redaktion [eller bare skyggen af folkene bag], ligger de endeløse projekt thumbs fint i forlængelse heraf – Her kan man så kan gå på opdagelse alt det man vil. De studerende kan oprette deres egen Blog hvor de kan samle deres projekter og personlige informationer – eksempel. Men da [specielt?] arkitekter har det med at formidle deres projekter i billeder og tekst, så er muligheden for formidling gennem tekst noget nedprioriteret. Som det ser ud nu, er det lige tight nok med en smal kolonne i højre side, totalt løsrevet fra tegningerne. Det kan være at de mere produktorienterede uddannelser ikke har samme behov, men jeg vil stadig holde på at arkitekterne har brug for at skrive ligeværdigt med illustrering.

Åben op for kommentarene
Som en sidste anbefaling vil jeg foreslå, at der åbnes frit op for kommentering. Så vidt jeg kan se, så skal man først oprette en account hvis man vil kommentere (skal man så være studerende?). Det er ikke vejen frem for den tilfældige, kompetente kommentargiver. Og min erfaring er at man i DK aldrig kan have “for mange” kommentere:)

Tillykke til alle studerende!

A Walk With Richard Sennett

Jeg faldt over denne lille film med en gammel kending, sociologen Richard Sennett. Jeg kan huske, at jeg efter min studietids første halve meter af den klassisk krøllet arkitekturlæsning nåede frem til en af hans bøger: “The Conscience of the Eye – The design and social life of cities , eller på dansk: Øjets vidnesbyrd, fra 1991. Og det var befriende at læse lidt litteratur der for en gangs skyld ikke var skrevet af en arkitekt. Sennett er en af dem der har det sorte bælte i det sociale rums konstruktion, og en af hans kæpheste er bla. den øgede privatisering af det offentlige rum – hør f.eks. 2-3 min. i paneldebatten The Sociology Of Public Life, hvor han stiller spørgsmål ved hvad vi mener med et “demokratisk byrum”.

Blast from the Past: Nils-Ole Lunds collager


Nils Ole Lund, First the Building Then the Site, 1982

Blast from the Past
Jeg må indrømme at jeg aldrig rigtig har fået set alle Prof. Nils-Ole Lunds collage billeder, der bevæger sig mellem utopi og ironi. De er allesammen fra 70-80’erne og eftersom der ikke var meget internettet dengang, så er de svart at finde på nettet. Men jeg fandt dem så forleden på Archive of Affinities. Hans collager er stadig en velanrettet, næsten komisk politisk, kritik af tidernes moderne arkitektur strømninger. Og det gælder stadig den dag idag: Teknologi, Mode, Arkitektur, Kulturarv, Historie, Materialer, Urbanitet eller f.eks. Natur.

Den tidligere rektor på Arkitektskolen i Aarhus gennem 14 år,  har skrevet en af de bøger man køber først på arkitektstudiet, “Nordisk Arkitektur”. Desværre har den nye udgave ikke længere hans inspirerende collage på forsiden. Men alle hans collager skulle være at finde i diverse bogudgivelser. Det kunne være i hans bog “Collage Architecture” fra 1990 – lyder som den rigtige bog, men jeg kan dog ikke huske om den rent faktisk indeholder alle hans billeder.

– Se også hans videoforelæsning: “Kvalitet i Arkitektur” fra 2010.


Nils Ole Lund, The Future of Architecture, 1979


Nils-Ole Lund – Babeltårnet, 1970

Continue Reading

QM2

Opdateret bogudgivelse: "WORLDCHANGING"

A Users Guide for the 21st Century
Forleden fik jeg den opdaterede 2011 version af Worldchanging leveret med posten. Den udkom for over 2 måneder siden i USA, men har været udsolgt [eller forsinket?] i de danske butikker. Men nu er den igen til at få fat i… til billige penge [Bogpriser.dk, 180 kr]

Jeg var ikke blandt dem der købte den første “spæde” udgivelse af Worldchanging i 2006. Men det er et studie værd at sammenligne de to udgivelser. I 2006 skrev sci-fi forfatteren Bruce Sterling [sandsynligvis] et fremadskuende, visionært forord, og politikeren Al Gore løftede [mere end sandsynligt!] en alvorlig pegefinger i introduktionen. 2011 versionen er mere praktisk anrettet – en idémanual der udspringer af de forgange 6-7 års enorme mængder af miljøfagligt journalistiks stof. Forordet er i denne version skrevet af miljø-/ menneskerettighedsaktivist og advokat, Van Jones, og introduktionen [som kan læses nederst] er skrevet af miljøforkæmper, forfatter Bill McKibben – En alvorlig mand der kan lukke munden på selv David Letterman [youtube].

Overblik giver overblik
Det er næsten synd kun at kalde bogen for en opslagsbog. For selv om den ikke er er opbygget af egentlige artikler, så giver de 7 overordnede temaer [STUFF, SHELTER, CITIES, COMMUNITY, BUSINESS, POLITICS, PLANET] en tilpas skalering af bogen. Hvert tema indledes med en introduktion og indeholder 10-20, overraskende blandede, under emner. Jeg har ihvertfald angrebet bogen fra en ende af. Og hvis arkitekter gik til eksamen i Sim City, så ville Worldchanging sikkert være pensum.

År 2060 – en pænt nær fremtid
For at råde bod på Bruce Sterlings manglende forord, har jeg valgt at at supplere Worldchanging, med hans allerede roste år 2060 sci-fi fremtidssyn fra 2009, bogen “The Caryatids” [læs anmeldelser: Worldchanging.com og BoingBoing] – en bog der på bedste sci-fi vis tager de fleste af de problemer op som havde været fuldstændig utænkelige i det 20. århundrede, og oveni dette, mange down-and-dirty-facts om et klima i kollaps. [se Bogpriser.dk, ca. 175 kr]

“(…) The future of The Caryatids is one in which there is hope. Not naive, wishful thinking hope. (but) Hard-nosed, utterly plausible hope, for a future in which the human race outthinks its worse impulses and survives despite all the odds.” – uddrag fra anmeldelse

Uddrag fra Worldchanging:

[slideshare id=7795850&doc=binder1-110501144454-phpapp02]

.

Læs introduktionen i Worldchange af Bill McKibben

I can remember what it was like to give an Earth Day talk twenty years ago – you needed to keep your fingers firmly crossed, and hope. You could conjure up a rough image of, say, a solar-powered world, but a rough image was all it was. Actual solar power was still something for a few ex-hippies who were handy with a wrench and content to spend hours in the basement playing with their battery array. It wasn’t anywhere near ready for prime time. Describing a bright green future took a strong imagination. Continue Reading