Category: Hardware


ScanLAB Projects – 3D skan af Bartletts sommerudstilling

ScanLAB Projects er et forskningsprojekt pÄ Bartlett School of Architecture, og kÞres af Matthew Shaw og William Trossell. Her undersÞges de nye arkitektoniske muligheder i en 3D skanning teknologi, som er begyndt at poppe op rundt omkring. F.eks. understÞtter det nyeste REVIT 2012 ogsÄ import af Point Clouds, og selvfÞlgelig er der firmaer der allerede er ude og reklamere med at de kan 3D skanne og opbygge en Revit model.

ScanLAB tog deres FARO Photon 120 Focus3D  laser skanner og lavede sidste mĂ„ned et 3D snapshoot af auditoriet til Fabricate 2011 konferencen. Et andet, mere om fattende eksempel, er deres “gennem” skanning af Bartlett School og Architectures sommer udstilling med tusindvis af tegninger, installationer, film og prototyper produceret af skolens 450 elever. De krĂŠvede ca. 64 skanninger at registrere hele udstillingen.

KOLLISION laver 180 m2 interaktiv LED installation i Aarhus

Interplay, interface, interact


Arkitekterne fra KOLLISION har designet en ny interaktiv grafiske LED facade installation pĂ„ Martin Professional’s hovedsĂŠde i Aarhus [tĂŠt pĂ„ Skejby sygehus, se pĂ„ kort]. MP er et firma der er top specialiserede i lyssĂŠtning af stort set alt, og derfor var det nĂŠrliggende at de selv fik sig en [mega stor] mediefacade. MP og Kollision har tidligere samarbejdet i 3XN’s Saxo bank projekt [Se film].

Facaden er opbygget af Martin Professional’s egen LC Plus Serieℱ, og brugerfladen er bĂ„de interaktiv fra tablet medier som fx. iPad, men ogsĂ„ i forhold til bevĂŠgelse fra forbipasserende udenfor bygningen.

Rune fra Kollison har fortalt mig, at facaden vil vĂŠre tĂŠndt det meste af dagen, dog til tider afbrudt af andre typer indhold og grafik i relation til kundebesĂžg eller demoer. Og Kollision har allerede planer for nye designs og interaktionsformer, og i den forstand vil facaden vĂŠre i konstant udvikling.

Lumion 3D – On-the-fly visualisering

Intet software er bedre end dem der bruger det. Og nĂ„r man stĂžder pĂ„ et stykke software som Lumion 3D, sĂ„ ligner det et vĂŠrktĂžj der kun kan lave “amazing Dubai visuals”. Men skruer man lidt ned for sun glare og pang farverne, sĂ„ kommer man ikke udenom at det er imponerende i sin hastighed og brugerflade. Lumion 3D udkom allerede tilbage i november 2010, hvilket betyder at de er godt igang med viderudviklingen.

Hvis ikke du er specielt interesseret i denne type software, sÄ kan du bruge det som et eksempel pÄ hvor stÊrke alle vores 3D software pakker vil blive i fremtiden. Selv Autocad vil have render engines som denne om ganske fÄ Är [hvis Autocad altsÄ stadig findes]

Hvis du vil have den lange rundtur i programmets opbygning, sÄ kan du her se en 30 min. walkthrough film. Ellers er de 5 tutorial film lige i skabet.

UnderstĂžttede fil formater:
– Imports DAE, FBX, MAX, 3DS, OBJ, DXF
– Imports TGA, DDS, PSD, JPG, BMP, HDR and PNG images
– Importing lightmaps is possible
Hardware krav:
– Requires Windows XP, Vista, or Windows 7
– Requires NVidia GeForce 8800 or similar ATI/AMD
– NVidia 260GTX / ATI 5850 or faster recommended

http://www.youtube.com/user/Lumion3D#g/a

http://lumion3d.com/

123D – Nyt gratis software fra Autodesk

Forleden postede jeg lidt om den pludselige opblomstring af ‘demokratisering’ af 3D printing. Og Autodesk er kommet med en hĂ„ndfuld tutorial videoer til det sprit nye gratis program 123D der skal hjĂŠlpe masserne med at komme igang med at producere. I fĂžrste omgang er Beta versionen kun kommet til PC (32/64 bit), en Autodesk  skulle komme en version til Mac meget snart.

Modsat SketchUp er 123D mere specialiseret, og alle funktioner i programmet peger i retning af produktion. Det er funktioner som “Make It” der fortĂŠller at her printer man ikke plancher ud, men istedet er det fil-formater der kan gĂ„ direkte i maskinerne og starte udskrivningen i 3D. I fĂžrste omgang er det til diverse services som f.eks. 3-D Systems, Ponoko, TechShop eller MakerBot.

Det kan godt vĂŠre at SketchUp kan udvides med et lille export script, men dertil skal sĂ„ lĂŠgges de nyttige vĂŠrktĂžjer som er placeret i fĂžrste rĂŠkke i 123D. Et af dem er kommandoen “Shell” der omdanner din digitale solide model til et hult objekt, for at minimere materiale og pris. 123D giver ogsĂ„ mulighed for udskrive i det super prĂŠcise high-end format, STL (Stereolithography CAD format).

Det er vĂŠrd at udforske 123D’s anderledes kommando interface, og lagstruktur der knytter sig mere til objektet end til lagmenu og sidebars. Det er forfriskende og nu skal det sĂ„ testes i den nye gratis beta-version pĂ„ 312 Mb.

– Se flere film pĂ„ Youtube:


Autodesk: "We want to democratize design"


Chris Anderson, editor-in-chief pÄ Wired Magazine interviewer Autodesk CEO, Carl Bass

Three-dimensional printing from digital designs will transform manufacturing and  allow more people to start making things*

Democratizing Design
Nu er det snart en del Ă„r siden at 3D printsystemer, Rapid Manufacturing, Rapid Prototyping og Additive Manufacturing var det nye sort. Fra skĂŠrm til produktion med et enkelt museklik har vĂŠret undervejs lĂŠnge, men i disse uger er Autodesk igang med at “re-introducere” idĂ©en. Og de er kommet pĂ„ den storartede idĂ©, at det fĂžrste step pĂ„ vejen er at lave lidt gratis software […ligesom SketchUp], som vil gĂžre teknologien tilgĂŠngelig for enhver. Navnet pĂ„ det nye stykke software er Autodesk 123D og udkom i dag i en beta version.

For at gĂžre alvor af drĂžmmen, sĂ„ er Autodesk teamet op med 2 store amerikanske rapid prototype leverandĂžrer:  Ponoko og Techshop. Og jeg opdagede at Chris Anderson [interviewet ovenfor], netop er indtrĂ„dt i Ponoko’s bestyrrelse: “I’m a robotics geek, I love making things, and for me, Ponoko is one of the inventors of the future of manufacturing and the new industrial revolution.” Chris Anderson

Den vision som Autodesk’s CEO, Carl Bass fremstiller lyder meget, som den fĂžrste eufori i designbranchen for mere end 10 Ă„r siden! Og det er lidt sjovt at se en direktĂžr for en af verdens stĂžrste softwareproducenter, gĂ„ i spĂ„ner over de klodsede 3D modeler. Men det er nu engang stadig interessant, fordi netop Autodesk sender store ringe i vandet nĂ„r de bevĂŠger sig.

The printed world
The Economist har, i kĂžlvandet pĂ„ Autodesks wonder udmeldinger, skrevet en super god artikel. De hopper direkte frem til de producenter der idag er lĂŠngst fremme i udviklingen. Det er firmaer som engelske WithIn Technologies [se billedet ovenfor] der dyrker 3d modeller i solide metaliske materialer. EADS Innovation Works der arbejder pĂ„ at en dag at kunne bygge hele Airbus fly med et museklik – lighter, cheaper, faster!; Firmaet Digital Forming der hjĂŠlper deres kunder med at optimere design i forhold til kundens Ăžnsker [fx. at den enkelte kĂžber af en mobiltelefon kan lave sit eget personlig design af formen – lidt i stil med NIKE ID brugerproces]; Der er masser af spĂŠndende firmaer der er vĂŠrd at stifte bekendtskab med: Shapeways, Stratasys, EOS, Morris Technologies.

“Great, now everyone can make guns!?” [artikel kommentar]
Et af de scenarier der er bÄde fantastisk og skrÊmmende, er at fremtidens professionelle designere, i teorien, ikke behÞves at lÞbe forvildet rundt og gÞre sig til for investorer og produktudviklere, i hÄb om at finde penge til de ofte milliondyre produktionsvÊrktÞjer. Omvendt vil det vÊre muligt for enhver amatÞr, at lave uendelige mÊngder [nyttelÞst?] design. Men med absolut designfrihed, fÞlger ogsÄ uanede nye muligheder. Fx. har vi set at mÊngden af nye ansigter der popper op fra undergrunden pÄ musik-, film- og VFX-scenen, er eksploderet. Det hele gÄr mod en mere Guttenberg-kind-of-world, der gik fra den masseproducerede trykte bog, til de nu personlige ink-jet printede tekster og billeder.

Udfordringer har det med at flytte sig, frem for at forsvinde. Og der vil komme store problemer med rettigheder og produktbeskyttelse. SÄ det er altsÄ ikke sikkert at det er dem med de bedste idéer der ender med at flyde ovenpÄ. Ligesom musikerne vs. Napster, sÄ skal designeren nok forberede sig pÄ lidt kamp.

MĂ„ske organisationen Arkitekter Uden GrĂŠnser har fat i den lange ende i form af sit navn der jo lĂŠgger op til, at de som arkitekter har en ubegrĂŠnset rĂŠkkevidde til Verdens nĂždstedte, men ogsĂ„ de fremtidige teknologisk muligheder er…uden grĂŠnser. De sender nyttige produktlĂžsninger (uanset skala) over nettet og sĂŠtter produktionen i gang hvor der er behov. Det er stadig science fiction, men hvis det en mulighed med muligheder i, sĂ„ er det ogsĂ„ vĂŠrd at investere i.

Arkitekturmodel med interaktiv video projektion [PROJEKTIL]


I december skrev jeg om tyskeren Johannes Raffaels alt for fede Projection Mapping ned pĂ„ en fysisk hvid model – en mĂ„de hvor “livet mellem [model]husene” virkelig kan komme til udtryk. Og forleden delte arkitektstuderende Marius Dalsgaard Jeppesen et cool link pĂ„ bloggens Facebook vĂŠg, der tager teknikken et stykke videre.

De kĂžrer den ind med Augmented Reality
Schweiziske PROJEKTIL er mest kendte for at lave mega video projections op pÄ bygningsfacader. Og det mÄtte jo ske fÞr eller siden, at denne leg-med-tech endte pÄ en 1:200 arkitekturmodel. Det er en model fra OOS architects som er med pÄ filmen fra et showroom for projektudvikleren Allreal.

Det er super professionelt arbejde, udfĂžrt vha. 5 projektorer der tilsammen giver en illusion af forslagets simuleringer af natteliv, solens gang, skyggeforhold, grĂžnne arealer, transport osv. Og det er kun ekstra fascinerende at helle herligheden kan styres interaktivt vha. af en iPad. Til at styre det hele, er der brugt MaxMSP/Jitter videosoftware + en costumized iPad app. Og en MeshWarpServer sĂžrgede for realtime-meshwarping og 3D modellen blev opbygget og renderet i Blender.

Kilde: www.creativeapplications.net

Realtime Holographic Motion Display

ZScapeℱ holographic motion display
FĂžrste gang jeg skrev om Zebra Imaging’s holografiske teknologi sĂ„ det allerede super spĂŠndende ud [lĂŠs:Real-Time Holografisk Arkitektur Visualisering og Hologram lavet i SketchUp]. Man kan vĂŠlge at se holografi, som en dyr skĂŠrm der ikke kan vise andet end det du ser pĂ„ din skĂŠrm. Men sĂ„ ville man overse de de augmenterede muligheder for navigation, og selvfĂžlgelig den dragende 3D dybde effekt der er mere ‘virkelig’ end med et par klodsede plastic 3D briller!. Det er ogsĂ„ den vinkel New York Times har lagt pĂ„ teknologien, i artiklen: Holograms Deliver 3-D, Without the Goofy Glasses. Og med Zebra Imagining’s nye ZScapeℱ teknologi bliver det hele kun meget vildere. Fuldt animerede realtime OpenGL 3D scener af dit projekt, som man bogstaveligt talt kan gĂ„ rundt om og navigere i form af sin egen bevĂŠgelse. Meget spĂŠndende.

QG2

LASERWORKS 2011 konkurrence d. 11. maj

Hvad kan du skabe af 5m2 krydsfiner og en laserskĂŠrer? Republikken inviterer til Laser Works 2011. Laser Works er en konkurrence, som giver dig muligheden for at prĂžve krĂŠfter med prototype-teknologiens potentialer. Byg en skulptur, et kunstvĂŠrk, en maskine, et mĂžbel eller noget helt femte.

Hvad vil Laser Works?
En laserskĂŠrer er en meget prĂŠcis maskine, som man kan bruge til at skĂŠre og gravere i mange typer materiale. Laser Works er en mulighed for at udbrede kendskabet til denne form for prototype-teknologi.
Konkurrencen giver designere, arkitekter og andre idémagere muligheden for at realisere deres projekter. Udstillingen vil udbrede kendskabet til designere og kunstnere, og den nedsatte jurys bedÞmmelse af vÊrkerne vil give det enkelte vÊrk og designeren bag, en idé om vÊrkets potentiale.


Continue Reading

KOLLISION kaster lys pÄ SAXO Bank

[vimeo 19204889 h=365&w=640]

De Ärhusianske arkitekter KOLLISION stÄr bag et nyt loft med integrerede DMX-styrrede LED-lyskilder [fuldfarvede] i Saxo Bank HQ, Hellerup (3XN). Rent teknisk er Kollision helt klart top-specialiserede. For det er de fÊrreste arkitekter der kan programmere og udvikle sin lysstyringssoftware. For det krÊver det at styrre de 2.400 lyskilder med pÄsatte akrylrÞr [arki-detaljen].

Link: www.kollision.dk

Interactive Display Window Concept

[vimeo 18740420 w=640&h=480]

Man har snart set flere eksempler pÄ interaktive medieskÊrme, men det her er en af de bedre. NÄr det virtuelle nÊrmer sig virkeligheden, sÄ fÊnger det. Og skyder man filmen med et RED ONE kamera med 120 fps/s sÄ kan det jo nÊsten kun imponere.

I bund og grund er det bare et reklamestunt for mĂŠrket WeSC hvor mĂ„let var at imponere og underholde i en sĂ„dan grad at “budskabet” bliver sendt rundt pĂ„ nettet… af mig f.eks.!? LĂŠs mere om projektet eller se behind-the-scenes.

Lysets egen stoflighed – Simon Heijdens (UK)

Efter at vi er ved at vĂŠre igennem de forskellige typer af mĂžnstertryk pĂ„ glas og alu-udstandsede facade paneler, sĂ„ er det velkomment at se frem til lidt mere intelligente facader – og det er hverken LED mediepaneler eller generisk solafskĂŠrmende solpaneler. Istedet er det i form af london designeren Simon Heijdens seneste installation pĂ„ Art Institure Chicago.

Installationen ‘Shade’ bestĂ„r af et vindue hvor der er pĂ„sat [eller i sat] en intelligent film i individuelle trekantfelter, der hver isĂŠr digitalt kan interagere og skifte udtryk fra transperent til translyscent. Heijdens bruger teknologien til, at inddrage daglysets vinkel og skyggemĂžnstre, i rummet, via en udendĂžrs sensor.

Jeg har endevendt nettet for at finde bare den mindste udtalelse om hvilket produkt der bruges, men uden held. SĂ„ det bedst hint fĂ„r man nok ved at gennemse de forskellige typer af Smart Glass – En omrĂ„de der generelt arbejder med dynamisk lyskontrol. Typisk er det i form af en ‘film’ der lamineres mellem rudens to glasflader – lĂŠs mere her. Men det kunne vĂŠre cool hvis man kan fĂ„ det pĂ„ rulle, og let kunne laserskĂŠre sin aptering, klistre det pĂ„ ruden, og hooke det op til en intillegent enhed.

Det skal nok blive en af IKEA’s kommende bestsellers – gardin mĂžder medieskĂŠrm mĂžder LEGO!.

3D skanning bobler i undergrunden

XBox Kinect – En ny mulighed der sĂžger funktion
At man kan lÞbe ned til den lokale spilgrossist og hente sig en Xbox Kinect sensor til de samme penge som et godt webkamera, og Äbne muligheden for at skanne bevÊgelse i rum eller rummet selv, er spÊndende. Det specielle ved Kinect er at det bla. kan dybde [3D], og ikke kun bevÊgelse i billedet [2D]. Det er ikke absolut ikke en ny teknologi, men det er fÞrst nu at muligheden for at skanne i 3D er landet ud af det blÄ, fordi der er gÄet sport i at hacke Kinect software. Det er jo ikke fordi der er et egentligt marked for 3D skanning endnu, men det er nok lige pÄ trapperne. Og nÄr tiden er klar, sÄ skal der nok vÊre en producent der udvikler et bedre og mere mÄlrettet desktop produkt til fx arkitekt og designere.

3Shape A/S – Et dansk produkt der ogsĂ„ sĂžgte brugere
PĂ„ samme vis, som at Kinect Ă„bner mulighed for at vi kan skanne i 3D, sĂ„ minder historien mig lidt om det danske firma 3Shape. I slut 90’erne, da jeg stadig gik pĂ„ Arkitektskolen, ringede en af mine ĂŠldste venner, Nikolaj Deichmann, til mig. Han lĂŠste dengang pĂ„ CBS, men var gĂ„et sammen med en lille gruppe af studerende fra DTU og CBS for at udvikle en 3D skanner. Dengang startede de ud med 3 [relativt billige] kvalitetskameraer, og en selvprogrammeret software opbygget helt fra grunden. Det betĂžd at de ikke var nĂždsaget til at betale i dyre domme for at bruge en allerede udviklet kode, stod de hurtigt med en 3D skanner der kostede under 200.000 kr og var dobbelt sĂ„ god som dem til 2-3 millioner.

Arkitekterne var bare ikke klar!
Nikolaj ringer altsÄ pÄ dette tidspunkt, og spÞrger mig, om ikke det er et produkt som vi er interresseret i at bruge ude pÄ Arkitektskolen. Og dengang mÄtte jeg [desvÊrre] anbefale ham at kigge efter andre kunder. For dengang havde arkitekter og designere mere brug for lÞsninger pÄ hvordan de skulle fÄ tingene ud af computeren, fÞr vi begyndte at putte tingene tilbage i computeren. Og nu, 10-15 Är senere, kÊmper vi stadig med det pÄ skolerne.

Og mit afslag pÄ branchens vegne, ser jeg idag som mit personlige lille-bitte ubetydelige skub pÄ 3Shapes store succes idag. For efterfÞlgende satte de sig ned og gennemtÊnkte nye forretningsmodeller for deres produkt ved at tilbyde produktet som en samlet procespakke i mÄden tandlÊger/tandteknikkere, hÞreapparat- og skofabrikanter arbejder pÄ. Alle hÞreapparat producenter bruger idag 3Shapes 3D skanner og 3D frÊser, til at lave on-the-fly unika hÞreapparater til patienten mens de venter i stolen.

FÄ Är senere, i 2001, blev de sÄ kÄret, af Ernst & Young, som Entrepreneur Of The Year, for deres 3D skanner projekt med tilhÞrende forretningsmodel. I 2008 vandt de Venture Cup Alumni for Most Innovative Company. Og idag har de flere hundrede ansatte i bÄde KÞbenhavn, USA.

Archi-Drone !!

I want one! – det er det fĂžrste man tĂŠnker. Gode luftfotoes er = magt!… eller noget i den retning. For der er meget materiale man selv kan fifle sammen pĂ„ den ene eller den anden mĂ„de, men flyve er der vist ingen arkitekter der endnu kan. Sensefly er derfor kommet med produktet Swinglet-Cam. Men selv om de ikke skriver prisen pĂ„ websitet, sĂ„ skal de nok charge et par 1.000 dollars for sĂŠttet.

BLOG AND FACEBOOK IT AWAY

BLOG AND FACEBOOK IT AWAY
Man skal jo prĂžve lidt nyt engang imellem. Og hvis jeg ikke tidligere har forsĂžgt mig med at ’spejle’ Bloggen ud pĂ„ sin egen Facebook side, sĂ„ handler det nok mere om at dem der har lyst til at kigge med, de kommer jo nok herind en gang imellem. Alligevel har jeg fĂ„et flere opfordringer da der er mange der godt kan lide at have tingene samlet pĂ„ et sted – som fx. Facebook. SĂ„ til dem, og andre, er det hermed sket. Trykker man “Synes godt om!”, sĂ„ skulle man fĂ„ lidt info pĂ„ sin startside sĂ„ snart jeg poster et [forhĂ„bentlig brugbart] indlĂŠg.

… Det er teorien, men man ved aldrig hvordan tingene rigtig fungerer fĂžr man prĂžver det af. Min forhĂ„bning er at alle dem der vĂŠlger at fĂžlge med via Facebook, vil fĂžle det er mere “legalt” at komme med kommenterer. Noget der ellers er svĂŠrt at hive ud af de ellers mange lĂŠsere. Oveni det hele sĂ„ er det spĂŠndende at se hvem det egentlig er der fĂžlger med herinde.

Link til Facebook siden: Rasmus BrĂžnnum ArkitekturBlog

Vh Rasmus BrĂžnnum

3D Spheric Mouse [Axsotic]

3D Spheric Mouse
Mens vi [stadig] venter pĂ„ fremtiden er alle nyheder velkommen.  Og Axsotic er lige pĂ„ trapperne med deres 3D Spheric Mouse. Siden jeg for over 3 Ă„r siden skrev om min ny indkĂžbte Space Navigator fra 3D Connexion, har jeg ikke set de store nyheder i kategorien “augmented 3D navigation”. Jeg kan stadig varmt anbefale at prĂžve en Space Navigator, for selv om det krĂŠver meget Ăžvelse at “aflĂŠre” sin plan-snit-opstalt CAD opfattelse af rum, sĂ„ er der friheder at finde ved at kunne navigere og skitsere frit i 3D.

Forskellen pĂ„ de 2 produkter er ‘kvaliteten’ af kontakt med sit virtuelle 3D miljĂž. Hvor en Space Navigator har en mere multi dimensionel joystik-agtig fornemmelse over sig, sĂ„ er 3D Spheric nĂŠsten som en udfoldet mus der er sat pĂ„ din hĂ„nd. Hvor en Space Navigator kan anskaffes til under 500 kr [lĂŠs hvordan], sĂ„ kan jeg kun forestille mig at 3D Spheric Mouse bliver en del dyrere. Men vi mĂ„ se nĂ„r den lander.


PS. Ved ikke hvorfor alla producenter laver sĂ„ sindsyg dĂ„rlige demo videoer – tror man kunne lave en hel forretning i at lave vedkommende fagrettede demoer til fx. arkitekter og designere!

Laser-to-BIM


Arkitektens LasersvĂŠrd
Enhver arkitekt, der til tider er ude og registrere, har altid haft en tommestok og et stykke papir+pen indenfor rĂŠkkevide. SĂ„dan har det nok vĂŠret i 1000 Ă„r. Vi har dog set lasermĂ„leren overtage tommestokkens funktion og lommeregneren har stĂžttet hovedregningen. I de sidste 5 Ă„r har mĂŠrker som Leica taget skridtet videre. Nu kan man for ‘almindelige’ penge kĂžbe et vĂŠrktĂžj der kan det hele pĂ„ en gang…digitalt forbundet til dit CAD software.

Siden jeg sĂ„ hvad Leica’s laser gizmo Disto D8 kan prĂŠstere, sĂ„ har mine iPhone apps ikke helt haft den samme glorie. Tricket ligger i, at Disto mĂ„leren er programbaseret: Man bliver trinvist bliver bedt om en serie af delmĂ„l der indgĂ„r som parametre [vinkel & lĂŠngde] i den endelige udregning. Det er textbook Trigonometri/Pythagoras, og der er en helt enorm styrke i at kunne mĂ„le stort set alt fra enhver afstand, og sĂ„ ovenikĂžbet ende op med en ellers besvĂŠrlige udregninger efter fĂ„ sekunder.

Leica har flere modeler der varierer i pris og graden af funktioner [D3-D8 koster ca. 3- 5.000 kr i DK]. PĂ„ filmene nedenfor kan du hvad det er den kan – isĂŠr mĂ„ling af dit sites topologi er ret checket

Laser-to-BIM / Laser-to-Revit
Den lille laser gizmo imponerer ved at der er tĂŠnkt pĂ„ de smĂ„ ting, som fx. et kamera sĂ„ du kan zoome ind pĂ„ dit mĂ„lpunkt, 360 graders vaterpas funktion og ikke  mindst Bluetooth der giver forbindelse til din computers software…som fx REVIT.

Firmaet Pointknow er igang med at udvikle en beta plugin til Revit [se filmen nedenfor] der gÞr det muligt via Bluetooth, at oppe din BIM model, men du opmÄler. Og indtil vi allesammen har en billig pointcloud laser beamer der kan mÄle et helt rum op pÄ en gang, ja, sÄ er Pointknow lÞsning kÊrkommen. De har 2-3 film mere her pÄ youtube.

Fractal-Define-R3,-Arctic-White

Jeg har bygget ny computer

Et lille ‘vĂŠrk
De sidste par uger har jeg fornĂžjet mig med at samle mig en ny computer – en der kan lidt af det min bĂŠrbare side-kick bare ikke kan lĂžfte. De fleste har en bĂŠrbar derhjemme [eller pĂ„ studiet] som ikke fylder, og pĂ„ arbejdet har de sĂ„ en mere eller mindre standardiseret PC. SĂ„ efterhĂ„nden er der mange der ikke fĂ„r oplevelsen i at samle sin egen lille maskine. MĂ„ske du kun kĂžrer “stille og rolige” projekter i stille og rolige programmer. Men en kraftig maskine er bare sĂ„ meget hurtigere, kraftigere og sjovere.

NĂ„r nu man har siddet en god hĂ„ndfuld aftener og undersĂžgt hvilke hardware produkter der har fĂ„et gode anmeldelser, passer sammen samt holder en rimelig pris, og efterfĂžlgende har modtaget det hele i smĂ„ kasser og pakker, for til sidst at samle “vĂŠrket” i bedste raketforsker stil, ja, sĂ„ vil man enormt gerne fortĂŠlle om hvad det hele endte ud i. Jeg skal ikke tale sĂ„ meget om priserne, for alle produkterne er alligevel  billigere i nĂŠste uge, uden dog at vĂŠre forĂŠldet teknologi. Men et sted omkring de 10 kilo er ikke helt forkert.

Venter man f.eks med at kÞbe denne samling produkter til om 6-12 mdr. hvor prisen er faldet med 15-20%, sÄ er det altsÄ ikke en dÄrlig idé. Her er i hvertfald mit bedste bud:

SĂ„ hvad valgte jeg
Jeg har stadig super optur over at jeg fandt et forbavsende pĂŠnt hvidt kabinet, i forbavsende god kvalitet (+lydisoleret) til billige penge. DernĂŠst gik jeg efter et bundkort der kunne kĂžre en af de nye Intel i7-950 processorer, men ogsĂ„ nogle af de processorer der endnu ikk er udviklet endnu. Det skulle ogsĂ„ kunne kĂžre den kommende USB 3.0 standard. Nu vil jeg helst ikke have en computer stĂ„ende der lyder som en hĂ„rtĂžrrer, sĂ„ jeg valgte en super passiv CPU kĂžler. Dvs. den rent faktisk kan nedkĂžle processoren helt uden at have en blĂŠser pĂ„. Jeg valgte dog at sĂŠtte en enkelt lydlĂžs kvalitets blĂŠser pĂ„, til nĂ„r der er pres pĂ„. Men nu er der flere blĂŠsere i et kabinet, sĂ„ det kan kun anbefales, at lĂŠgge et par hundrede kroner til en fan-controller hvor du kan kontrollere alle dine blĂŠsere, og gĂžre din computer stort set lydlĂžs, nĂ„r du ikke laver de tunge ting. Ram er ikke noget man skal spare for meget pĂ„, og 8 Gb er absolut ikke for meget. Grafikkort kan vi sikkert diskutere ud i det uendelige. Men jeg havde et med hjem fra USA, som er virkeligt kraftig og var et rigtig godt kĂžb til prisen – Og for f….. hvor gĂžr det en forskel med et kort der kan kĂžre DirectX 10/11 og stort set alle spil i HD high Q. Ikke mindst 3Ds Max, Revit, Adobe pakken og diverse filmredigerings programmer klapper i hĂŠnderne:). Jeg har sat en moderat hardisk i pĂ„ 1 TB, og en lydlĂžs kvalitets strĂžmforsyning der passer til bundkort mm.. Et DVD brĂŠnder drev der ogsĂ„ kan afspille Blu-ray diske, og til slut rĂžg der et lille trĂ„dlĂžst Wi-Fi kort i, sĂ„ jeg ikke skal trĂŠkkes med lange net kabler.

Samlet liste:

Kabinet: Fractal Design – Define R3, Arctic White
Bundkort: ASUS P6X58D-E
Processor (CPU):  Intel Core i7-950 (Socket 1366)
CPU kĂžler: Thermalright HR-02
CPU Fan: Noctua NF-P14 FLX (140mm)
Fan Controller: Zalman – ZM-MFC1 Plus (sort)
Ram: 2 x 4096 MB DDR3 -1600 MHz (PC12800) Corsair Dominator
Grafikkort (GPU): PNY GeForceÂź GTX 470
Harddisk (HDD): 1 TB Western Digital Caviar Black – SATA
StrĂžmforsyning (PSU): 850 Watt Corsair Gold AX850
Wi-Fi netkort: Edimax EW-7728In / 802.11g/n (PCI)
Drev: Samsung DVD/Blu-Ray Combo 8X S-ATA

ScreenCap025

Real-Time Holografisk Arkitektur Visualisering

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=EJ1rc4ZYIH0&w=640&h=385]

Holografi er noget mĂŠrkeligt noget. Men det er nok derfor man drages af det – og det krĂŠver ikke engang strĂžm!!

Zebra Imaging er det eneste firma der kan skabe autostereoskopiske (uden speciele briller), full-parallax (se billedet nedefra og op, og samtidig fra side til side), holografier i farver. Det koster sikkert en halv arm, men er interressant fordi teknologien ikke krĂŠver head-tracking eller 3D briller. Dvs at flere personer kan have forskellige oplevelser ud fra et enkelt medie … prĂŠcis som en 3D pap model.

Tricket ved holografi er, at hvor et sÊdvanligt fotografi kun registrerer lysets intensitet pÄ filmen, sÄ registrerer et holografi ogsÄ lysets fase. Holografi er ofte blevet nÊvnt som 3D fotografi, men pÄ mange mÄder minder det mere om en digital lydoptagelse der kan reproduceres. Det er kun noget af objektets lysspredningen der indfanges af selve optagelsesenheden. SÄ en sekundÊr optager [reference] enhed, registrerer optagelsen mens den optages [!] og det er interferencen mellem de to optagelser vi sÄ ser som en multi spatial flade.

Rasmus BrĂžnnum

1.000 BLOGPOSTS

1.204 dage = 1.000 indlĂŠg
Min egen lille weBlog har en form for fÞdselsdag i anledning af indlÊg nr. 1.000 [se listen] Siden juli mÄned 2007 [hvor det mÄ ha regnet noget sÄ grusomt] har jeg hÊldt alt hvad jeg fik, fandt eller undersÞgte af arkitektfagligt stof, ud pÄ bloggen. Ting som jeg simpelthen ikke kunne nÊre mig for, at gemme i mit lille arkiv. Og det er super fedt at der er sÄ mange der kigger ind forbi, og roder lidt med i rodekassen.

Content surfing
Jeg har ikke skemalagte kriterier for hvad jeg poster. Men hvis der er en ting jeg helt sikkert holder mig langt fra, sĂ„ er det de uendelige kavalkader af nye nye nye projekter. Det er simpelthen for kedeligt. Det overlader jeg [trygt?] til mr. Dezeen. Mine posts afspejler nok meget godt de ca. 10 meter arkitektfaglige bĂžger der stĂ„r i reolen bag mig – nogle med billeder, og endnu flere med meget tekst. Jeg kan godt lide at vide hvordan og hvorfor det er tĂŠnkt som det er, eller hvor idĂ©erne har deres oprindelse.

Den vidunderlige digitale fremtid er ogsĂ„ pĂ„ mit daglige spisekort. Og for en der har ventet alt for lĂŠnge pĂ„ at branchen skulle komme op i 3D gearet, sĂ„ er det indenfor det sidste Ă„r, kommet meget tĂŠttere pĂ„. SĂ„ tĂŠt, at man fx. som ny jobansĂžger simpelthen er nĂždt til at sĂŠtte som et krav, at der arbejdes super seriĂžst [og innovativt] med de digitale vĂŠrktĂžjer. Mit store hĂ„b er at de nye generationer af arkitekter rent faktisk har indset, at skal man fĂžlge det it-boost vi nu ser komme vĂŠltende, ja, sĂ„ skal man altsĂ„ til at lĂŠse pĂ„ lektien hjemmefra – ikke bare vente pĂ„ det nĂŠste kursus. Det er ogsĂ„ den bedste mĂ„de at lege med tingene.

Siden jeg startede det her bloggeri har jeg skiftet arbejde 3 gange; pĂ„ opfordring, indtrĂ„dt som medlem af Arkitektforeningens midlertidige Medieudvalg og netop indtrĂ„dt som medlem af Arkitektens Redaktionsudvalg; Rejst og boet i udlandet i samlet 8 mdr.; Og pt. har jeg, for en lĂŠngere periode, tilmed udskiftet KĂžbenhavn til fordel for Århus – surprise!

Men hvis jeg skal finde svar pĂ„: “Om blinde mennesker mon har en arkitekturforstĂ„else”, “Importering af FBX filer i game engines” eller “hvorfor netop de danske arkitekter er svĂŠrt stumme nĂ„r det kommer til debat og feedback”,  sĂ„ mĂ„ jeg jo heller se at komme tilbage til…arbejdet.

Vi ses herinde, og derude!

RB

Øverste billede: manipuleret udgave af en tegning fra kunstneren Chris Scarborough

QP2

Twinmotion – "The Rendering Killer?"

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=HoYervlEdsM&w=640&h=385]
Twinmotion
Der er op til flere bud pĂ„ real-time render software, men der er store forventninger prĂŠmieren her i oktober, pĂ„ et nyt arkitekturvisualiserings software, kaldet Twinmotion. De har lĂžbende lagt teasers ud pĂ„ deres blog, www.theRenderingKiller.com. Og man skal vĂŠre et skarn for ikke at synes at filmene nedenfor ser meget lovende ud. De viser ihvretfald hvordan vores alles render fremtid ser ud – men nu mĂ„ vi se om de kan levere varen indenfor de nĂŠste par uger!
[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=WOdfe7rmULM&w=640&h=385]
Our experience in architecture and 3D has shown us that moving about inside a project, in real-time, changes the way we perceive things and therefore the way we create.” Twinmotion

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=mlZUDUCcImk&w=640&h=385]
[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=3LaihAROzg0&w=640&h=385]

PRESS RELEASE: “We’d also like to thank the people and businesses that helped, supported, advised or encouraged us throughout the development of Twinmotion: AĂ©roports de Paris, Atelier d’architecture Chaix & Morel, Atelier Jean Nouvel, Peter Cook, Eric Owen Moss, Peter Eisenmann, Philippe Chiambaretta Architectes, JCDecaux, Zaha Hadid Architects, Renzo Piano Building Workshop, Bernard Viry, Han TĂŒmertekin, Tabanlioglu Architects, Odile Decq and the Ecole SpĂ©cial d’Architecture, thank you again.” Continue Reading