Archive - Fotografi RSS Feed

Lucie & Simon – SILENT WORLD

[hvid støj]: Støjsignal, som indeholder alle frekvenser i et vist betragtet frekvensområde med lige stor styrke. Hvid støj er analog med hvidt lys, som indeholder alle farver (frekvenser) i det synlige område med lige stor intensitet. – DenStoreDanske.dk 

Det fascinerende ved modsætningsspændte billeder af urban tomhed ser jeg lidt som et udtryk for det man kalder hvid støj. I forbindelse med en visuel flade så er det kun nærliggende at tænke på en af de kunstteoretiske indgangsvinkeler til det ‘hvide lærred’, hvor fladens tomhed allerede er fyldt og derfor taler tilbage til kunstneren for hvert eneste penselsstrøg. Det er lidt det samme man ser i disse urbane billeder af total fravær af liv.

I billedserien Silent World [still billeder] er det tysk-franske lucie & simon der har leget med super lange lukketider vha. et neutral density filter - i samme families som dem jeg tidligere har omtalt i dette indlæg - men af en hardcore type som kun NASA bruger til at analysere stjernemønstre. Resultatet er trickbilleder af verdens mest trafikkerede storbyer hvor alt i bevægelse har udvisket sig selv, og efterladt dem gabende tomme. Et billede af en tom mark ville larme mere, og de enkelte ‘efterladte’ Caspar-David-Friedrich-agtige personer i billederne gør det kun endnu lettere at fange stemningen af et billed fyldt af tomhed og fravær.

PARK[ING] – Urban poesi fra Banksy

Jeg havde ikke lige set denne “Girl swings on parking sign” i downtown L.A. af Banksy. Men den røg lige på som denne uges desktopimage [1600x1000]. Hvis du er i nærheden, så kan den måske stadig ses her.

The Pruitt-Igoe Myth [Trailer]

“The Death of Modern Architecture”
Der findes ganske få arkitektur billeder med samme fortællekraft, som billedserien af Pruitt-Igoe – 33 stk. boligblokke i St. Louis, af samme arkitekt der senere tegnede WTC  – der springes i graven kun 20 år efter sin opførelse. Pruitt-Igoe har gennem tiderne opnået  ikon status i arkitektur debatten, efter billederne i 1976 optrådte som en del af introduktion til bogen ‘Collage City’ af Charles Jencks.  [introduktionen kan læses her].

Selve introduktionen var skrevet af Colin Rowe og Fred Koetter, og med resten af bogen [+ efterfølgeren], slog det gnist til en international faglig enighed om at byggeriet i bund og grund var en arkitektonisk fiasko – Charles Jencks fremsatte ovenikøbet at nedrivningen af Pruitt-Igoe repræsenterede “The Death of Modern Architecture”. Og på den måde endte Pruitt-Igoe som arkitektverdenens fade-to-black-billede på modernismen [CIAM og Le Corbusiers urbane og rationelle designprincipper] forfejlede forsøg på at transformere den amerikanske underklasses boligforhold efter Anden Verdenskrig.

Ud fra det perspektiv var det mere end heldigt at instruktøren, Godfrey Reggio i 1975 fangede nedrivning på film. Det fik en vigtig rolle i  hans film Koyaanisqatsi: Life Out of Balance,  som en [meget smuk] kritik af et samfund der hovedløst har mistet forbindelsen til sine rødder [se klippet nederst]

Dokumentar bag om en arkitektonisk myte
Myteskabelsen omkring Pruitt-Igoe er samlet omkring en idé om at det var arkitekturen i sig selv, der var årsagen til byggeriets dødsdom. Men en ny dokumentar går bagom historien, og viser os årsagerne ligger langt fra udenfor arkitekturens rækkevide. Det handler om økonomi, politik og en forbavsende uvidenhed om de sociale mekanismer der sættes i gang når man stabler den fattigste underklasse fra landet, på toppen af hinanden midt i en by.

Nedenfor kan du opleve en kort film om de refleksioner som ‘U.S. Secretary of Housing and Urban Developments’ retrospektivt gjorde sig i 2010, sammensat som en kavalkade af arkivbilleder.

Kort uddrag fra filmen Koyaanisqatsi: Life Out of Balance.

Continue Reading…

Alex Roman & Magic Bullet Looks 2.0 [Red Giant]

Billede: LookBuilder – Magic Bullet Looks & PhotoLooks stand-alone applikation.

Alex Roman - ‘The Third & The Seventh’
Her i efteråret har jeg brugt en del tid på at udforske de mange muligheder med Adobe After Effect CS5 ["Photoshop for film"] – mange har det allerede liggende som en del af deres Adobe CS pakken. Men som så ofte har arkitekterne ikke altid tid til at få leget lidt med det. Hvis man ikke allerede laver lidt film eller animationer…så får man helt sikkert lyst til det efter man har set hvor mange muligheder programmet giver en. En god start med AE er lidt Lynda undervisning.

Men årsagen til at jeg selv gik i gang AE var Alex Romans, efterhånden, verdenskendte 3d animationer – fx. den 12 minutter lange show-reel-agtige film, The Third & The Seventh fra 2009 [gense den sidst i indlægget]. Og man er ikke tvivl om at post-produktionen har en stor del af æren [se bare hans 'Compositing Breakdown' af filmen nedenfor].

…Og her den færdige version der efterhånden er set tæt på 1 million gange!

PhotoLooks og Workflow
I forbindelse med sine film skriver Alex Roman, at han har bruger 3dsmax, Vray, Adobe AfterEffects and Adobe Premiere. Men i hans 15 minutters warp-speed making-of [se den nedenfor] film af hans Louis Kahn Exeter Library film, bemærker man at han har et meget interessant og intuitivt workflow med endnu et stykke software – et plugin fra Red Giant kaldet Magic Bullet Looks. Og efter at jeg har brugt lidt tid med plugin’et er jeg sikker på at det absolut [også] er noget for arkitekterne. Why not!

- Se den færdige filmversion af ‘Exeter Library’

Workflow mellem Photoshop/After Effects/Premiere/Final Cut Pro
De fleste af Magic Bullets plug-ins kører i de typiske programmer: Magic Bullet Looks 2.0 i Premiere, After Effects, Final Cut Pro, Apple Motion og Sony Vegas. Og med Magic Bullet PhotoLooks 1.5 er der åbnet op i Photoshop og Lightroom. Alt redigering åbnes lynhurtigt i en stand-alone applikation [LookBuilder], og føres efterfølgende tilbage i ‘host programmet’. MBL er tænkt som en ‘åben modifier’ [filter] du altid kan gå tilbage og tweeke dine indstillingerne i. Men så snart man har opsat et ‘look’ i MBL’s node-baserede interface kan det tweekes direkte indefra fx. After Effects UI. I Photoshop kræver det dog at man først opretter et ‘Smart Object’ [se film her nedenfor].

Alt i alt kan Red Giants plug-in serie betyde at alle dine opsætninger kan [gen]bruges på tværs af dine software pakker. Og går man først går i gang med Magic Bullet Looks og PhotoLooks, så vil det sikkert blive en fast del af alle dine post-produktioner. Og det kan man ikke klage over.
Alle Red Giants produkter kan købes enkeltvis, eller i større pakkeløsninger som f.eks. Magic Bullet Suite der indeholder både Looks og PhotoLooks mm. [...og der findes en fin 111 Mb version a Magic Bullet Suite 11 'derude']

Red Giant TV har lavet en meget cool indie-film filmet med DSLR  kameraer, der viser hvordan deres software har indflydelse på historien. Se filmen ‘Plot Device’ og behind the scenes.

Jeg har samlet en håndfuld film som overordnet gennemgår hvordan Magic Bullet Looks & PhotoLooks fungerer:

Continue Reading…

Besøg The High Line med Google Street View

I fredags afholdt Arkitektforeningen en flot årskonference på det kgl. bibliotekts Sorte Diamant. Keynote speaker Elizabeth Diller modtog den Grønne nål for High Line projektet i New York. Og hvis du tilfældigvis skulle være en af de få der endnu ikke har besøgt projektet, så har Google netop taget en tur gennem parken med deres Street View kamera - Tag selv en interaktiv spadsertur!

Skipper på rullebræt

Fotograf: Nick Bridge

Mærsk Mc-Kinney Møller kan også hænge ud
Jeg tror aldrig at jeg har set den gamle skipper smile. Måske det er fordi han ikke er så meget ude blandt os andre. Men Nick Bridge og Bitchslap Magazine fik et perfekt snapshot af Mr. Mærsk da han besøgte den nye skatepark i Fælledparken. Og jeg er sikker på at han smiler fordi han kan se at hans multi-million fælledparken-donation har vist sig at være en super… “investering”.

Kilde: Nordarch.dk

SHRINKING CITIES – Mathias Juel Christensen

[Shrinking cities] “Mere end halvdelen af alle storbyer i den udviklede verden har mistet indbyggere i de seneste 30 år. Et af de steder, hvor problemet er allerstørst er i den gamle bilby Detroit i USA, der fra 1960 til 2011 er krympet fra over 2.000.000 til 700.000 indbyggere.”

Shrinking Cities
Min gode ven, arkitekt Mathias Juel Christensen udstiller på fredag en billedserie fra juli 2011 der er en del af en større fotografisk undersøgelse, støttet af Statens Kunstfond og Dreyers Fond. Billederne vil indgå som en del af udstillingen, KE11 – KUNSTNERNES EFTERÅRSUDSTILLING der åbner samme dag som Kulturnatten. Du kan læse Mathias’ fulde fonds ansøgning nedenfor. Og skulle du være interesseret i at købe et af disse billeder, så er der sat en pris på 6 kilo.

Oprindelige ansøgning til Dreyers Fonden:

“I flere århundreder har det været byplanlæggernes vigtigste opgave at få plads til en stigende befolkning i de store byer. Det er blandt andet sket ved at udvide byerne med forstæder. Men i flere områder går udviklingen nu den anden vej: Befolkningstallet i byerne falder, og man er nødt til at afvikle dele af byen. 12 af de amerikanske byer, som i 1960 var blandt de 20 største, havde i 2008 færre indbyggere.

Med betegnelsen ‘shrinking cities’ er der kommet fokus på de byer, der undergår en negativ udvikling i form af tilbagegang i både økonomi og befolkningstal. Med dette nye bybegreb, er der et behov for nytænkning indenfor planlægning og arkitektur, hvor det synes påtrængende at undersøge alternativer til vækstparadigmet og eftersøge nye planlægningsprincipper, hvor vækst ikke er den enerådende præmis.”

“Spørgsmålet er, hvordan man gør byen mindre igen, uden at byen mister den tæthed, der historisk set har fået byen til at fungere som kulturelt og økonomisk kraftcenter. Hvor udbredt fænomenet er, fremgår af undersøgelser foretaget af FN-organisationen UN-Habitat, der følger udviklingen i verdens storbyer. I sin seneste rapport om storbyer konkluderer organisationen, at mere end halvdelen af alle storbyer i den udviklede verden har mistet indbyggere i de seneste 30 år. Continue Reading…

Tilbage fra sommerferien

… Eller måske det hele bare er det samme? Alle er velkommen til at kigge ind forbi og se hvad jeg ser rundt omkring, og ellers finder interessant for tiden. Der er altid mere hvor det kommer fra – har du noget jeg [vi] har overset, så smid det i en mail så vi får det med.

Canon 550D blev mit nye kamera [billed & film]

Det var tid til et nyt kamera, og det kan man hurtig få mange aftener til at gå med. Hvad er bedst, nyest, smartest og billigst. Hvis man er til det, så er det meget lærerigt at dykke ned i diverse Youtube og web anmeldelser. Her er hvad jeg gennemgik før jeg besluttede mig.

Hvorfor det så endte med sidste års model
Mit udgangspunkt var at jeg skulle have et kamera der kunne filme i fuld HD format – 1080p [1920x1080 pixels]. Havde jeg et pengetræ så var det nok blevet et af de ikoniske Canon 5d markII [ca. 15.000 kr, huset alene]. Men selvom det er et super professionelt kamera [fortrukne kamera i Årets Pressefoto 2010], og giver mulighed for at filme i full-frame, så opdager man hurtigt at der er nyere Canon modeller der efterhånden har arvet rigtig meget af teknologien…til billigere penge.

Så jagter man det det gode køb der kan tåle en udskiftning om et par år, ja, så kommer man hurtigt til at kigge på Canon 7D [kun hus, ca. 10.000 kr], videre ned af stigen til Canon 60D [ca. 7.000 kr, med kit-lens] og endnu et trin ned til Canon 600D aka. Rebel T3i [ca. 5.800 kr, med kit-lens] der er en mindre opgraderet udgave af sidste års prisvindende kamera Canon 550D aka. Rebel T2i [ca. 4.700 kr, med kit-lens]. For de ca. 1.000 ekstra som 600D koster får du reelt kun et flip-screen og samme lydkontrol som på Canon 60D.

Jeg valgte et 550D da jeg hellere vil lægge mine penge i bedre objektiver og alt det andet udstyr som man sikkert får brug for [!]. Huset kan man så udskifte i takt med prisfald og ambitionsniveau. Og som jeg lister nedenfor, så er der masser af gear der er mindst lige så – hvis ikke mere – vigtig  end det “rigtigeste” hus.

Huset er allerede købt, mens alt ekstra udstyret nedenfor er skrevet på to-get listen. Har du forslag eller tips, så kom endelig med dem.

Objektivet er [vist] stadig det vigtigste
På de helt gamle analoge kameraer var der ingen tvivl om, at objektivet var det absolut vigtigste [alle brugte jo den samme film]. Men med et digitalt kamera skal man lige sikre sig at man har den teknologi, som man skal bruge i selve kameraet. Men så snart man har check på det, så er det bare med at komme i gang med at kigge på “rigtige” objektiver der langt overgår de standardobjektiver [kit linse] man kan få med næsten gratis. Jeg endte med at vælge et 550D som er super billigt og kun koster 100 kr mere med en 18-85 mm kit linse [=4.700 kr]. Når først man opdager hvad et godt objektiv kan gøre for dine billeder og film [ifa. den lækre field-of-detpth effekt, og zoom uden klikkende skift af blænde], så ved man, at det er i objektiverne at pengene skal lægges…og ikke kun i kamerahuset.

Samyang 35 mm 1:1.4 AS UMC [pris ca. 3.500 kr]
Et meget omtalt og lysstærkt kvalitetsobjektiv der i flere tests har overgået Canons eget top professionelle objektiv: Canon EF 35mm f/1.4 USM L… der koster ca. 3 gange mere! Man skal være opmærksom på, at det ikke understøtter kameraets autofokus funktion [hvilket er helt fint til video og os der synes at manuel fokus er lidt af et håndværk]. Derimod kan man bruge det på sit nye 550D der er en APS Crop Sensor og derfor giver et optimalt 50 mm objektiv, men også på et fremtidigt kamera med Full Frame Sensor, ala. Canon 5D, hvor det så vil være et top notch 35 mm objektiv.

.
Tokina AT-X 116 Pro DX AF 11-16mm f/2.8 [pris 4.300 kr]
Et lysstærkt og skarpt hvidvinkel “zoom” objektiv der giver dig 18-26mm på et Canon med APS-Crop Sensor. Det understøtter autofokus, men kan derimod ikke bruges på et evt. Full Frame kamera [hvertfald ikke under de 13 mm som vist her]. I forhold til video er det en stor kvalitet at objektivet kan køre på f/2.8 hele vejen fra 11 og 16 mm [dette er ikke muligt på et billigere objektiv]. Kort sagt betyder det at optagelsen ikke trinvis bliver mørkere idet du begynder at zoome. Det er et super objektiv til arkitektur fotografering og video hvor intet rum er for lille.

Neutral Density Filter
Et ord der gang på gang popper op når der snakkes om at lave film med sit DSLR kamera, er ND filters. Og bare fordi de ikke ligger med i kassen når du køber kameraet betyder det ikke at du nok ikke får brug for dem… for det gør du!. Og det især hvis du vil lave video, da du her “låser” din lukkehastighed til f.eks. 24 billeder/sek. [PAL format]. Det giver som sagt en fast lukketid på 1/24 sekund, og eneste mulighed kameraet har tilbage for at regulere lysintensiteten er ved at regulere objektivitets blænde og kameraets ISO indstilling [lysfølsomhed]. Dvs. at du så mister alt den lækre blur effekt i normalt solskin, fordi der simpelthen kommer for meget lys ind – Et ND filter sørger for at du kan undgå det. I filmen nedenfor [eller her] kan du se nogle eksempler.

Der er specielt to produkter som jeg haft kig på, fordi de trinvis kan kan gøre filteret mørkere i stedet for at købe flere enkelt ND filter til 2-400 pr. stk. Det første er et meget udbredt, og dyrereste, Genus 77mm ND Fader Filter [set til 1.800 kr] – se en test i filmen her. Men kan være lidt sjovere at kigge på et billigere af slagsen,  Light Craft Workshop FADER ND MarkII. Det forhandles ikke herhjemme [så ofte], men CameraTools.com i Holland forhandler dem [pris, 7-800 kr + forsendelse].

Et lille, lettere og billigere kamera giver plads til lidt af det ekstra
Nu da Canon 550D er et mindre kamera end både 60D og 7D, så passer det perfekt til en pigehånd. Mens min lillefinger har det med at hænge en smule og dingle. Men men, så kan man jo let smide et batterigreb på, hvor der kan være et ekstra batteri i. Enten går man efter det originale Canon BG-08 greb [ca. 1-1.400 kr], eller ret udemærket efterligning til under det halve [herfra]. Her kan du se en side-by-side review af original vs. kopi.

Det kræver et godt hoved
Hovedet der skal bruges til foto er væsentligt forskelligt fra det der skal bruges til video, så derfor er det en god idé at købe ét hoved til hvert formål. Til video skal der bruges et fluid-hoved, altså et oliedæmpet hoved, som sikrer at alle bevægelser bliver så bløde som muligt. Manfrotto laver flere modeller, men den der hedder 701HDV Pro lader til at være et fornuftigt køb [pris, ca.8-900 kr] til et let DSLR kamera.

Hvis man vil hoppe et trin op i kvalitet og buildness, så er det måske et Manfrotto 503HDV Pro man skal vælge. Men igen så er det et tungere og større hoved [se filmanmeldelse].
Læs her en sammenligning af de to hoveder.

Et godt stativ
Jeg har kigget lidt på Manfrotto’s tripod 055XPROB. Det er ikke det billigste – dem har jeg allerede ødelagt en del af – men der findes dyrere… med de er så for dyre. Jeg skal bruge et stativ som jeg kan bruge til både foto og video, og et Manfrotto 055XPROB er forholdsvist billigt, og bygget i ordentlige materialer [pris, lige over 1.000 kr.]

Bartlett School of Architecture – Year one presentations

Præsentation af et skoleår…på den sjove måde!
Det her er den bedste præsentation af skoleprojekter jeg har set. Man kan altid diskutere om ikke en fysisk udstilling skulle være bedre, men det her lever længere og har potentiale til at nå ud over landegrænserne. Det er alt sammen første års projekter fra Bartlett School of Architecture årgang 2011. Og ud over den animeret film [nedenfor] der meget kreativt befolker de forskellige tegninger+modeller, og en lexy musikvideo-agtige film [nederst], så er det også enkelt videopræsentationer af årets forløb fra hver af de studerende.

Continue Reading…

URBAN EXPLORING: Crack The Surface – Episode I

“It’s interesting to go where people just don’t go”
Crack the Surface er den første episode i en ny dokumentar serie der tager dig med under jorden… og andre steder hvor offentligheden normalt ikke har adgang.
Alt er filmet med et Canon 550D og et Canon 5D, i samarbejde med Silentuk.com, Sub-urban.com og  Placehacking.co.uk

Drengene fra CphCph er det danske team Danmark i placehacking. Eller ihvertfald i København. Se et sammendrag af deres oplevelser i filmen nedenfor:

Hvis arkitekter lavede video

Hvis arkitekter lavede video
Fotografen Andrew Paynter + JUICE designs musikvideo for Tortoise, kunne let forveksles med en arkitekts våde drøm – en s/h verden sammensat af yderst fotogene øjeblikke. På mange måder ligner det sammensatte billeder af en arkitektstuderendes mest kunstneriske snapshots. Forleden læste jeg en artikel i Politiken: “Nytænkning presser moden ned af Catwalken”, som taler om de mange nye medier som moden kan gøre brug af. Og så snart man hiver det ned fra scenen, så møder det den rigtige verden og den iscenesættende arkitektur. Og i den forbindelse er det jo selvsagt at Andrew Paynter også har lavet et par fashion video. Her er det designeren Phillip Lim der får sine kollektioner ud på gaden.

A&D på studietur til Kina

Jeg faldt over denne her fine lille film på StudArk, fra en studietur til Kina, filmet af 4 studerende fra A&D – Arkitektur og Design, på Aalborg Universitet: Patrick Ronge Vinther,  Brian Højbjerre Sørensen, Nikolaj Nedergaard Olesen, Rene Frandsen på 6. Semester.

Filmen er skudt på en aften med et Canon 550D [10-22mm F/3.5-4.5 vidvinkelobjektiv på stativ] og et Canon 500D [50mm F/1.4 objektiv, håndholdt] – kameraer der begge kan erhverves for under 5.000 kr. Altsammen er sammenklippet på hotelværelset med lidt iMovie.

- Hvis du vil se og læse lidt mere om deres studietur, så besøg AoDinChina.tumblr.com

SPLITSCREEN

En kortfilm filmet med en simpel Nokia N8 mobiltelefon. Den endte med at vinde Nokia Shorts 2011 konkurrencen.Jeg håber at vi ser flere studieopgaver som skal afleveres i form af et filmmedie. Man ser det lidt ude i krogene, men jeg tror de fleste vil se nye muligheder hver gang man skifter medie.

Nedenfor kan du se “the Making of”: Continue Reading…

ScanLAB Projects – 3D skan af Bartletts sommerudstilling

ScanLAB Projects er et forskningsprojekt på Bartlett School of Architecture, og køres af Matthew Shaw og William Trossell. Her undersøges de nye arkitektoniske muligheder i en 3D skanning teknologi, som er begyndt at poppe op rundt omkring. F.eks. understøtter det nyeste REVIT 2012 også import af Point Clouds, og selvfølgelig er der firmaer der allerede er ude og reklamere med at de kan 3D skanne og opbygge en Revit model.

ScanLAB tog deres FARO Photon 120 Focus3D  laser skanner og lavede sidste måned et 3D snapshoot af auditoriet til Fabricate 2011 konferencen. Et andet, mere om fattende eksempel, er deres “gennem” skanning af Bartlett School og Architectures sommer udstilling med tusindvis af tegninger, installationer, film og prototyper produceret af skolens 450 elever. De krævede ca. 64 skanninger at registrere hele udstillingen.

i3D – demo app til din iPhone 4

i3D – Head-Coupled Perspective
Hvem var ikke super imponeret over Johnny Chung Lee’s Wii Remote hack tilbage i 2008 [se tidligere indlæg], hvor han udviklede videre på eksisterende hardware for at skabe interaktion mellem krop og en virtuel verden. Og hvis du ikke allerede har prøvet Xbox Kinect  [se tidligere indlæg] der aflæser dit kropssprog vha 2 x kamera, så kan du hente et nyt lille gratis app til din iPhone 4 eller iPad 2 kaldet i3D. Det er et lille stykke demo-software der gør brug af Head-Coupled Perspective (HCP), hvor dit front-camera aflæser hvor dit ansigt [=øjne] er placeret for derefter at skabe en perspektivisk dybde effekt. Og det virker faktisk overraskende godt.

MADE IN SCHOOL – De studerende viser projekterne frem

www.MadeInSchool.dk

Look what I made in School
Der er groet netværk mellem de studerende på de danske krea-institutioner. I forrige uge kom de arkitektstuderendes nye selvgroede interne [og åbne!] netværk StudArk.dk, og i fredags var der launch på endnu et kreativt dansk netværk: Made In School – Et website opstartet af studerende på Danmark Designskole, ud fra en idé om at skabe et rent udstillingsvindue for de kreative skoleprojekter. Og bidragyderne er da også fra alle design- og arkitektskolerne, men også fra Filmskolen og fx. Skolen for Visuel Kommunikation. Og det ser lovende ud!

Der er optræk til ENORME mængder af information når man laver strukturen flad [læs. uden redaktion], men det er også her styrken ligger. Derfor mangler lidt feed-muligheder [RSS] til fx. at følge det lovende forum mm. Og for mange vil denne type platform fungere som et sted hvor alle har en account med deres projekter, mere end de suser derind hver dag og ser “dagens nyheder”.

Store billeder med mindre tekst
Som et krea-browsing-website uden nogen form for redaktion [eller bare skyggen af folkene bag], ligger de endeløse projekt thumbs fint i forlængelse heraf – Her kan man så kan gå på opdagelse alt det man vil. De studerende kan oprette deres egen Blog hvor de kan samle deres projekter og personlige informationer – eksempel. Men da [specielt?] arkitekter har det med at formidle deres projekter i billeder og tekst, så er muligheden for formidling gennem tekst noget nedprioriteret. Som det ser ud nu, er det lige tight nok med en smal kolonne i højre side, totalt løsrevet fra tegningerne. Det kan være at de mere produktorienterede uddannelser ikke har samme behov, men jeg vil stadig holde på at arkitekterne har brug for at skrive ligeværdigt med illustrering.

Åben op for kommentarene
Som en sidste anbefaling vil jeg foreslå, at der åbnes frit op for kommentering. Så vidt jeg kan se, så skal man først oprette en account hvis man vil kommentere (skal man så være studerende?). Det er ikke vejen frem for den tilfældige, kompetente kommentargiver. Og min erfaring er at man i DK aldrig kan have “for mange” kommentere:)

Tillykke til alle studerende!

Gennemført Timelapse Guide

Lidt mere end virkeligheden
Det vælter ind med timelapse film fra alle sider [wikipedia]. Og på den ene side kommer det jo af den tekniske udvikling i kameraer til normale penge, men det bunder jo også i et begær efter at se virkeligheden koncentreret, dynamisk og glødende [jeps, ligesom arkitekternes visualiseringer!].

Selv om timelapse film ofte kører piv hutigt, så har teknikken intet med hurtigt at gøre. Det er komprimerede lommer af langtidseksponeringer afspillet efter hinanden – de har noget mere end hvis man bare afspiller en almindelig film i 4 x hastighed. Og det er en af de små-filosofiske twist som man til tider glemmer – lidt tilsvarende det, at enhver ophængt fotoforstørrelse afkaster et præcist [anskuelses]punkt i sit rum, der gemmer mere information end sit bare motiv.

Hvis du vil prøve lidt timelapse på den mere PRO måde, så fandt jeg dette gennemførte online Timelapse kompendie, sammenstykket af Patryk Kizny som også står bag fx. “The Chapel” længere nede i indlægget.

Continue Reading…

Page 1 of 41234»
Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: