Category: filosofi


Words of Wisdom fra John Hejduk

The fundamental issue of architecture is that does it affect the spirit or doesn’t it? If it doesn’t affect the spirit it’s building! – If it does affect the spirit it’s architecture!”

Jeg faldt over dette lille uddrag fra filmen Education of an Architect –  Voices from the Cooper Union (1993), hvor den nu afdøde rektor for Cooper Union i New York, John Hejduk – arkitektverdens svar på the Godfather’s Don Corleone – kort kridter arkitekturens grænser op. Hejduk har altid værnet om arkitekturens inderste væsen, og selv om det er helt enkelt og ligetil, så kæmpe arkitektbranchen hver eneste dag med bygherrer, medrådgivere eller brugere, som stadig ikke fornemmer at der er en forskel mellem egentligt Byggeri og så Arkitektur.

Desværre tror jeg også at der er mange arkitekter som også selv har glemt (eller efter de første mange års kamp, opgivet at kæmpe for) en større mangfoldighed af begrebet kvalitet og oplevelser i arkitekturen. En arkitektur kunne åbne op for det mystiske, overraskende, udfordrende, iscenesættende/spørgende eller ligefrem ’skræmmende’ (?). Arkitekturen har meget at kæmpe for… det er bare med at starte et sted:

http://youtu.be/nl5nxb135M8
Kampagnefilm fra typehus firmaet Huscompagniet – “undgå snobbede arkitekter”

Digital Crafting symposium – Computation and Craft [2010]

Indenfor den seneste årrække har vi set en udvikling i nye og fælles platforme der har kunne skabe bro mellem arkitektur, ingeniørkunst og selve udførslen. Nye interfaces har [endelig] skabt de links mellem den centrale design disciplin og fabrikationen. Og på få år har det skabt nye former for designprocesser der samtidig går skridtet videre i undersøgelsen af nye strukturelle systemer.

Tilbage i november 2010 afholdt man det første danske Digital Crafting symposium – Et samarbejde mellem CITA på Ark. skolen i København, Arkitektskolen Aarhus, DTU mf. Og jeg opfordrede dengang til at deltage i arrangementet. Hvad jeg dog først har opdaget forleden var, at alle forelæsningerne tilsyneladende lå inde på digitalcrafting.dk  [!]

FABRICATION – SIMULATION – DESIGN
Symposiet stillede [indirekte] spørgsmål ved den måde vi arbejder på i dag, og hvordan vores opfattelse af space design, ingeniørkunst og udførsel bliver udfordret når vi begynder at integrere design, analyse og fabrikation. Symposiet præsenterede flere eksempler på nye typer af samarbejde mellem faget parter, og diskuterede fremtidens byggepraksis.

Nedenfor kan du se 7 af de i alt 9 forelæsninger:

SESSION 1:  Computation and Fabrication – How to fabricate?
– Digital fabrication is common in today’s building practice. To make use of this technological platform it is important that architects and designers find ways of interfacing between design and fabrication. This session discusses computational design techniques and the new forms of collaboration that rise from this shift in material practice.

SESSION 2:  Computation and Simulation – How to Analyze?
– Traditionally design and analysis are seen as subsequent steps in the design process. As new computational tools merge design and simulation we enter a new practice in which analysis can become integrated into the early design phase. This session discusses different simulation approaches and the consequences of this new practice for the profession.


SESSION 3:  Computation and Design – How to design?
– Digital platforms challenge architectural design practice and lead to new spatial opportunities. During the last 10 years the profession has developed a new algorithmic modelling practice that introduces code as part of design. This session discusses recent developments in computational design that challenge the core architectural concerns of programme and construction.

Dokumentar: The Light Bulb Conspiracy [2010, 60 min]

DESIGNED TO FAIL!
En fantastisk norsk dokumentar [NRK] fra 2010, om hvordan der er en [mere eller mindre?] skjult mekanisme indbygget i vores forbrugersamfund. Med udgangspunkt i en økonomi der ville dø hvis forbrugerne stoppede med konstant at købe nye ting, fortæller de historien om, at vores vestligte samfund styret af vækstøkonomi, viser sig at være drevet af en planlagt teknisk forældelsesdato, der sørger for at forbrugeren oftere vil købe noget nyt… selvom det egentligt kunne være undgået!

“Once upon a time….. products were made to last. Then, at the beginning of the 1920’s, a group of businessmen were struck by the following insight: ‘A product that refuses to wear out is a tragedy of business’ “

Dokumentarens titel referer til the Phoebus light bulb cartel – En konspiration af firmaer der tilbage i 1924 ikke kun kørte med aftalte priser på glødepærer, men aftalte kun at producere glødepærer med højt forringet levetid. Det er bla. derfor at man den dag i dag kan opleve glødepærer fra før karteldannelsen, som stadig virker den dag i dag!

http://youtu.be/lvFs9N_xeK4

Kilde: Karl Grøndahl

The Surprising Math of Cities and Corporations [Geoffrey West]


“I’ve always wanted to find the rules that govern everything, It’s amazing that such rules exist. It’s even more amazing that we can find them. We spend all this time thinking about cities in terms of their local details, their restaurants and museums and weather. I had this hunch that there was something more, that every city was also shaped by a set of hidden laws.”

Der er alligevel orden i byens kaos
Fysikeren Geoffrey West er en klog mand! Uddannet på Cambridge og Stanford og senere leder af Santa Fe Institute der beskæftiger sig med komplekse adaptive systemer [fysiske, evolutionære og sociale systemer]. I 2006 røg han da også på listen over TIME Magazines Top 100 over de mennesker vis indflydelse, talent eller moral er med til at transformere vores Verden.

West spørger til hvorvidt vi kan anskue byer, firmaer eller hele økonomier som en del af biologiens verden? Kan man sammenligne New York med en val? Eller kan man tale om at vores byer har et grundlæggende DNA?

Jeg så hans foredrag i sidste uge, da S+SF fremlagde deres plan om en betalingsring i København. Og den [storartede] idé passer faktisk rigtig godt ind i West’s teorier. Her forklarer han hvordan at enhver [by]udvikling SKAL have en løbende, og massiv, grad af innovation for at kunne overleve. I den forbindelse har København stigende trafik brug for en skefuld bæredygtig innovation… for at overleve. Welcome to the jungle!

Hvis du vil se samme foredrag, men i dobbelt længde og uddybning, så fandt jeg et han afholdt på Techonomy 2010 – se alle afsnit nedenfor: Continue Reading

Tilbage fra sommerferien

… Eller måske det hele bare er det samme? Alle er velkommen til at kigge ind forbi og se hvad jeg ser rundt omkring, og ellers finder interessant for tiden. Der er altid mere hvor det kommer fra – har du noget jeg [vi] har overset, så smid det i en mail så vi får det med.

SANAA: "Architecture is Environment" [Harvard GSD, 2011]

Halvanden times forelæsning med de to all-in-white japanske alfer: SANAA – Kazuyo Sejima + Ryue Nishizawa, på GSD, Harvard University 2011

SANAA: “Architecture is Environment” [Harvard GSD, 2011]

Halvanden times forelæsning med de to all-in-white japanske alfer: SANAA – Kazuyo Sejima + Ryue Nishizawa, på GSD, Harvard University 2011

QM2

The Shareable Future of Cities [Alex Steffen, TEDx 2011]

[Surplus Capacities] Samlet bruger vi en boremaskine omkring 20 minutter i hele dens levetid, på trods af at den har en potential arbejdskapacitet på tusindvis af timer. (…) Tilsvarende er vores byer mega ophobninger af overskudspotentiale, som vi er nødt til at gøre tilgængelige for nye bæredygtige tiltag.” – uddrag

Alex Steffen er tidligere chefredaktør [2003-2010] og medstifter af organisationen Worldchanging – måske du læste mit tidligere indlæg før sommerferien om deres opdaterede bogudgivelse WORLDCHANGING, der sammenfatter hvordan vi skal navigere i vores [absolut!] bæredygtige fremtid. Alex Steffen har i sin tid som redaktør været med til at oparbejdet et arkiv der tæller over 12.000 artikler indenfor stort set alle emner der allerede har – eller vil få – stor indflydelse på den jord vi befolker.

Så når manden har 10 minutter til at sige noget fornuftigt, så er det nøje udvalgt. For han har sikkert meget han gerne ville fortælle hvis der var taletid. Jeg er ret vild med hans meget billedlige boremaskine analogi over det allerede eksisterende potentiale som vores samfund allerede indeholder – det skal bare “slippes løs”!

The Secret Life Of Chaos (BBC)

“How nature transforms simplicity into complexity”
Dagen efter et vellykket Stella Polaris var det perfekt, at jeg fra sofaen kunne se SVT2 genudsendelse af den prisnominerede BBC dokumentar The Secret Life Of Chaos, fra 2010. Og det er en super super spændende udsendelse, der tegner et spor fra den engelske matematiker [og Enigma hacker] Alen Turing, der i 50’erne lavede et cross-over mellem matematikken og biologien, til Benoit Mandelbrots fascinerende opdagelse af selv-deling i naturen, som han senere navngav Fraktal.

http://youtu.be/xxPR0pjGuYw?hd=1

Evolutionsteorien teori om arvelighed, reproduktion og selektion er det næste skridt på vej til en forståelse af forholdet mellem orden og kaos. Og herfra går springet hastigt videre frem til den nyeste for form for algoritmer og beregning indenfor computer videnskaben. Et af de sidste eksempler i filmen på forholdet mellem hvad vi kan forstå [jf. orden], og det uforudsigelige og utænkelige udfald [jf. chaos], er Natural Motions 3D dynamic motion software, som jeg faktisk skrev et kort indlæg om tilbage i 2007. For de afleder, ud fra uhyre enkelte matematiske regler, super komplekse og [kaotiske] resultater, som kun kan begribes ved bedre at forstå det simple udgangspunkt [orden].

“Imagine a Football Game where every tackle is different”
Se en demo af spillet Backbreaker nedenfor: Continue Reading

Adult Fans Of LEGO

Leger arkitekterne nok?
Spørg mig ikke hvordan jeg lige endte med at se hele den her dokumentar om en super nørdet gruppe voksne der aldrig er stoppet med at lege – med Lego. Jeg havde selv en god halv kubikmeter Lego som barn, og man kan jo overveje om ikke det at arbejde som arkitekt er lidt det samme som stadig at lege med Lego? Først tænkte jeg at svaret vel var et klart ja. Men efter at jeg har set den lille film, fik jeg alligevel en fornemmelse af, at arkitektfaget egentlig halter lidt bag efter med det legende. Vi ser ikke mange arkitekter der i sin fritid skaber utopiske projekter, der undersøger, sammensætter og udvikler produkter. Måske faget er så professionaliseret, at ethvert forsøg på at bryde rammerne og gøre noget umiddelbart og undersøgende, anses som banalt, ude af kontekst og i bedste tilfælde, karakteriseres som grænsende til installations- eller “rumkunst”.

Nogle vil sige at det at ikke har nogen nytte at lave arkitekt projekter der ingen modtager har, og derfor altid vil forblive en fastfrosset repræsentation. Men, dengang vi alle gik på arkitektskolen fik vi meget [måske endda mere?] ud af at lave “skoleprojekter”. Men hvem siger at man ikke kan lave “skoleprojekter” efter at skolen er slut? Det ville i hvertfald være hobby arkitektur der ville noget – uanede mængder af personlige, utopiske projekter der frit bevægede sig på tværs af fag, medie, funktion, udtryk… og drømme!

QM2

Arkitektstuderende fra Bartlett vinder 3D visualiseringspriser

MEGALOMANIA perceives the city in total construction. The built environment is explored as a labyrinth of architecture that is either unfinished, incomplete or broken. Megalomania is a response to the state of infrastructure and capital, evolving the appearance of progress into the sublime.” – Jonathan Gales

To arkitektstuderende fra Bartlett School of Architecture i London, med speciale i filmiske repræsentationer, har vundet 1. præmie i hver sin kategori i den anerkendte CGarchitect Architectural 3Daward konkurrence. Jonathan Gales for sine Megalomania visualiseringer, og Paul Nicholls for sin film The Golden Age. Det er noget syret eyecandy, men er ikke helt grebet ud af den luft – der er tanker bag “galskaben”.

Selvom Jonathan Gales [factoryfifteen.com] vandt for sine visualiseringer i 2011 CGarchitect Architectural 3Daward, så har han også lavet en animeret film.

INFO: Alt 3D i Megalomania er hovedsagligt opbygget i Autodesk 3ds Max og renderet i VRay. Indsatte sekvenser af film er filmet med et Canon EOS 5D MarkII og tracked i PF Track. Rayfire er brugt til de sammenfaldende bygninger, og til den egentlige komposition er der brugt Adobe After Effects og efterfølgende er det redigeret i Adobe Premiere Pro. Lyden er optaget og redigeret i Adobe Audition.

Interview med de to 2011 prisvindere (eksternt link):

THE GOLDEN AGE is a film which speculates on a simulated architecture. It is concerned with technology, synthetic programmed spaces, and the temporality of our immediate conceived environment, physical or otherwise.” – Paul Nicholls

Paul Nicholls [factoryfifteen.com] studerer på Bartlett i London, og hans prisvindende film, The Golden Age , er en udforskning ud i hvad kunstig intelligens [AI] vil sige i en fysisk verden, her opbygget af en simuleret, uendelig og syntetisk arkitektur.

Filmen er som udgangspunkt inspireret af Neil Stevensons cyberpunk bog “The Diamond age” fra 1995, hvor hele verden er blevet opslugt af en nano teknologi hvor sværme af nanorobotter [‘Floglets’] kan tage enhver form ud af “ingenting”. Grænsen mellem et uendeligt rum af potentiel form, og vores faktiske fysiske verden bliver flydende. Titlen “The Golden Age” refererer til den græske mytologi og menneskets første tidsalder hvor fred, harmoni og stabilitet var gældende.


Paul Nicholls prisvindende film fra 2011 CGarchitect Architectural 3Daward

“Imagine a microscopic robot. It has a body about the size of a human cell and 12 arms sticking out in all directions. A bucketfull of such robots might form a ‘robot crystal’ by linking their arms up into a lattice structure. Now take a room, with people, furniture, and other objects in it — it’s still mostly empty air. Fill the air completely full of robots. The robots are called Foglets and the substance they form is Utility Fog, when a number of utility foglets hold hands with their neighbors, they form a reconfigurable array of ‘smart matter.’” – Citat: Dr. J. Storrs Hall

The local becomes the global
Et halvt år efter at den første film var færdig, kom Paul Nicholls med en opfølger, “Golden Age – Somewhere”, der arbejder med en arkitektur der kan downloades. Et tanke eksperiment der ligger i forlængelse af at mange efterhånden lever en stor del af deres liv online, og at ideen om ‘online’ vil ændre sig radikalt. Her kan man downloade parker eller  steder hvor man kan slappe; hvor man kan have Skype samtaler med simulerede fysiske relationer med venner og famillie. Alt sammen muliggjort af nanorobot teknologier.

INFO: “The Golden Age” er opbygget i Autodesk 3ds Max med particle flow, Thinking Particles, Krakatoa, Fume FX og renderet i VRay. Endeligt sammenstykket i Adobe After Effects og redigeret i Adobe Premiere Pro. Til “Golden Age – somewhere” er der også brugt Ghosttown [City generator], Box #2 og #3 og et Canon EOS 7D kamera.

Tegnestuen – et uudforsket netværk?

Tegnestuen – et uudforsket netværk?
Når vi taler om det at netværke så fokuserer vi ofte på at dyrke kontaktfladen med dem udenfor tegnestuen. Men at netværke med sine kolleger er mindst ligeså vigtig. Det nytter ikke noget at man sidder med høretelefoner på hele dagen og kun danner relationer over frokostbordet med dem der er en spejling af dig selv og det man allerede kan. Det handler ikke så meget om at netværke for netværkets skyld, eller at udbygge antallet af telefonnumre, men mere om at nedbryde enhver arbejdsplads usynlige opdelingsstrukturer. Og det går lidt længere end det at være gode venner med dine kolleger, og handler mere om at få overblik over hvilke faglige kompetencer som du allerede er omgivet af.

Six Rules For Networking at Work
Jeg så en meget appetitlig gennemgang af det at netværke på sit arbejdsplads, i Harvard Buisiness Review artiklen Six Rules For Networking at Work der er baseret på en ny bog af den amerikanske management Prof. Morten T. Hansen: Collaboration: How Leaders Avoid the Traps, Create Unity, and Reap Big Results.

Rule 1. Build outward, not inward. The first four rules will help you get better at identifying effective networking opportunities. Start by remembering that the point of collaborative networking is to connect people who wouldn’t ordinarily work together. Don’t waste your time deepening connections with people you already know. Balance these connections by staying in touch with people on other teams or in other business units.

Rule 2: Go for diversity, not size. A bloated Rolodex used to signal a skilled networker. Let’s hope that idea soon goes the way of the Rolodex itself. Rather than aiming for a massive network, focus on building an efficient one. This requires knowing people with different skills and viewpoints. They should be different from you, of course, but also different from one another. Continue Reading

URBAN EXPLORING: Crack The Surface – Episode I

“It’s interesting to go where people just don’t go”
Crack the Surface er den første episode i en ny dokumentar serie der tager dig med under jorden… og andre steder hvor offentligheden normalt ikke har adgang.
Alt er filmet med et Canon 550D og et Canon 5D, i samarbejde med Silentuk.com, Sub-urban.com og  Placehacking.co.uk

Drengene fra CphCph er det danske team Danmark i placehacking. Eller ihvertfald i København. Se et sammendrag af deres oplevelser i filmen nedenfor:

QM2

How algorithms shape our world [Kevin Slavin, TED]


“The idea that architecture itself is somehow subject to algorithmic optimization is not far fetched, it’s super real and it’s happening around you. (…) [algorithms] are a third co-evolutionary force and we will have to understand those as nature.”

Endnu et mind-blowing TED foredrag fra Kevin Slavin [Area/Code], hvor han advarer os imod en Verden der bevæger sig i en retning hvor vi indsætter matematiske algoritmer til at styre vores kultur[er], i en grad som vi ikke selv helt kan forstå. Lige fra hans eksempel med de nye typer af elevatorer til børshandler på Wall Street.

Branca – How to make a chair

Jeg så den prisvindende Branca stol første gang for lidt over et år siden på Dezeen. Men filmen ovenfor giver en ekstra dimension til hvordan Sam Hecht’s [Industrial Facility] stol kommer til live – 8-aksede CnC fræsere og andre maskiner er næsten en symfoni i sig selv.

“Branca is inspired by wooden branches that turn, twist, meet and branch off. (…) the focus was turned to nature, where complexity thrives with reason. Beauty is simply a result of constant growth. In particular, the branches of a tree were to provide the critical analogy for the project. Like wooden branches on a tree, Branca is a chair that is familiar to the eye. We accept that branches support the joints of twigs and leaves at different points that may seem random but are al intentional.”

www.industrialfacility.co.uk
www.mattiazzi.eu
www.juriaanbooij.com

INFINITY [Alex & Steffen]

“Spot anything around you. Whatever it is that catches your eye began with an idea. An idea someone, somewhere was thinking. Small, big or even outrageous, everything that is or will be is the brainchild of a person’s mind.

Batelco, et mobilselskab i Bahrain har lavet en reklamefilm der skal være en form for episk rejse gennem det menneskelige sind, instrueret af Alex & Steffen. I løbet af 3:40 min får man en rejse fra byens rammer og videre den ind i et univers af hverdagstanker fra ganske almindelige mennesker. INFINITY [Baltelco?] symboliserer potentialet i menneskets tanke univers.

…om ikke andet så er det en god flyvetur!

Se også “The Making of Infinity” nedenfor.


Continue Reading

INFINITY [Alex & Steffen]

“Spot anything around you. Whatever it is that catches your eye began with an idea. An idea someone, somewhere was thinking. Small, big or even outrageous, everything that is or will be is the brainchild of a person’s mind.

Batelco, et mobilselskab i Bahrain har lavet en reklamefilm der skal være en form for episk rejse gennem det menneskelige sind, instrueret af Alex & Steffen. I løbet af 3:40 min får man en rejse fra byens rammer og videre den ind i et univers af hverdagstanker fra ganske almindelige mennesker. INFINITY [Baltelco?] symboliserer potentialet i menneskets tanke univers.

…om ikke andet så er det en god flyvetur!

Se også “The Making of Infinity” nedenfor.


Continue Reading

QB2

Seminar om Grønne Byggematerialer [DAC, 15.juni, kl. 16-18]

Dansk Selskab for Materialeteknologi (DSM) inviterer i samarbejde med DAC til et gratis arrangement om ‘Grønne Byggematerialer’, Onsdag den 15. juni 2011, kl. 16-18 på Dansk Arkitektur Center – Tilmeld dig her


Se video fra tidligere DAC seminar
om Fremtidens Byggematerialer

Kasper Guldager Jørgensen, Arkitekt MAA og udviklingschef for 3XN.
Martin Fluri, Direktør Vugge til Vugge Danmark, uddannet sociolog.

Grønne byggematerialer i udvikling – 3XN udvikler en Cradle to Cradle byggeanvisning i samarbejde med Vugge til Vugge Danmark. Et koncept der handler om at skabe bygninger på en sådan måde, at de ved slutningen af deres levetid bliver til næring for nye kredsløb.  Enten i form af ‘biologiske næringsstoffer’, der let går tilbage til vandet eller jorden uden at afgive syntetiske materialer eller giftstoffer, eller som ‘tekniske næringsstoffer’, der kontinuerligt cirkulerer som rene og værdifulde materialer inden for lukkede industrielle kredsløb. Arrangementet vil byde på gennemgang af konkrete case studies såvel som bud på grønne byggematerialer i dag og i morgen.”

LEVIATHAN, Grand Palais [Anish Kapoor]

LEVIATHAN, Grand Palais
Hvis du snart skal en tur til Paris, så sørg for at tage en tur på Grand Palais des Champs-Elysees, hvor den britiske kunstner Anish Kapoor har installeret en megablob, med tilnavnet LEVIATHAN. Konstruktionen er metal med en dug i PVC, og rejser sig mere end 35 meter i højden. Og størrelsen er interessant, fordi den udefra fremstår som et overmenneskeligt stort objekt der er landet fra no-where, og samtidig skaber en fantastisk rummelighed der er tilsvarende overmenneskelig i samme forstand som en moske eller en katedral.

En hule i hulen
Det skal vise sig at Leviathan indgår i en større arkitektonisk scenografi. For at træde “ind” i objektet skal man gøre det udefra – det er altså en form for hule der er karakteriseret ved at Grand Palais’ yderside er foldet ind i bygningens eget rum [tilsvarende kroppens lunger og mavesæk der rent faktisk også er en del af kroppens “yderside”/overflade]. Det indskriver Grand Palais indre rum i en huletypologi, der er defineret af bygningens inderside. En hule er defineret ved ikke at have nogen yderside, og det giver her en dragende modstilling mellem en ‘hule i hulen’ – et indre der har et dybereliggende indre – og en hule der gemmer på et simpelt massiv. Se flere billeder på Designboom.

– Jeg kan anbefale at læse en fantastisk – og muligvis glemt – tekst af Arkitektens chefredaktør, lektor Kjeld Vindum: “Hul[e]rum”Arkitekten 1993 Nr.6 Side 206-210. Du kan finde den på biblioteket da Arkitektens artikler [endnu?] ikke er på internettet.

Kilder: DesignBoom.com

Gennemført Timelapse Guide

Lidt mere end virkeligheden
Det vælter ind med timelapse film fra alle sider [wikipedia]. Og på den ene side kommer det jo af den tekniske udvikling i kameraer til normale penge, men det bunder jo også i et begær efter at se virkeligheden koncentreret, dynamisk og glødende [jeps, ligesom arkitekternes visualiseringer!].

Selv om timelapse film ofte kører piv hutigt, så har teknikken intet med hurtigt at gøre. Det er komprimerede lommer af langtidseksponeringer afspillet efter hinanden – de har noget mere end hvis man bare afspiller en almindelig film i 4 x hastighed. Og det er en af de små-filosofiske twist som man til tider glemmer – lidt tilsvarende det, at enhver ophængt fotoforstørrelse afkaster et præcist [anskuelses]punkt i sit rum, der gemmer mere information end sit bare motiv.

Hvis du vil prøve lidt timelapse på den mere PRO måde, så fandt jeg dette gennemførte online Timelapse kompendie, sammenstykket af Patryk Kizny som også står bag fx. “The Chapel” længere nede i indlægget.

Continue Reading