Archive - Danske Links RSS Feed

Tilbage fra sommerferien

… Eller måske det hele bare er det samme? Alle er velkommen til at kigge ind forbi og se hvad jeg ser rundt omkring, og ellers finder interessant for tiden. Der er altid mere hvor det kommer fra – har du noget jeg [vi] har overset, så smid det i en mail så vi får det med.

BLOG AND FACEBOOK IT AWAY

BLOG AND FACEBOOK IT AWAY
Man skal jo prøve lidt nyt engang imellem. Og hvis jeg ikke tidligere har forsøgt mig med at ‘spejle’ Bloggen ud på sin egen Facebook side, så handler det nok mere om at dem der har lyst til at kigge med, de kommer jo nok herind en gang imellem. Alligevel har jeg fået flere opfordringer da der er mange der godt kan lide at have tingene samlet på et sted – som fx. Facebook. Så til dem, og andre, er det hermed sket. Trykker man “Synes godt om!”, så skulle man få lidt info på sin startside så snart jeg poster et [forhåbentlig brugbart] indlæg.

… Det er teorien, men man ved aldrig hvordan tingene rigtig fungerer før man prøver det af. Min forhåbning er at alle dem der vælger at følge med via Facebook, vil føle det er mere “legalt” at komme med kommenterer. Noget der ellers er svært at hive ud af de ellers mange læsere. Oveni det hele så er det spændende at se hvem det egentlig er der følger med herinde.

Link til Facebook siden: Rasmus Brønnum ArkitekturBlog

Vh Rasmus Brønnum

1.000 BLOGPOSTS

1.204 dage = 1.000 indlæg
Min egen lille weBlog har en form for fødselsdag i anledning af indlæg nr. 1.000 [se listen] Siden juli måned 2007 [hvor det må ha regnet noget så grusomt] har jeg hældt alt hvad jeg fik, fandt eller undersøgte af arkitektfagligt stof, ud på bloggen. Ting som jeg simpelthen ikke kunne nære mig for, at gemme i mit lille arkiv. Og det er super fedt at der er så mange der kigger ind forbi, og roder lidt med i rodekassen.

Content surfing
Jeg har ikke skemalagte kriterier for hvad jeg poster. Men hvis der er en ting jeg helt sikkert holder mig langt fra, så er det de uendelige kavalkader af nye nye nye projekter. Det er simpelthen for kedeligt. Det overlader jeg [trygt?] til mr. Dezeen. Mine posts afspejler nok meget godt de ca. 10 meter arkitektfaglige bøger der står i reolen bag mig – nogle med billeder, og endnu flere med meget tekst. Jeg kan godt lide at vide hvordan og hvorfor det er tænkt som det er, eller hvor idéerne har deres oprindelse.

Den vidunderlige digitale fremtid er også på mit daglige spisekort. Og for en der har ventet alt for længe på at branchen skulle komme op i 3D gearet, så er det indenfor det sidste år, kommet meget tættere på. Så tæt, at man fx. som ny jobansøger simpelthen er nødt til at sætte som et krav, at der arbejdes super seriøst [og innovativt] med de digitale værktøjer. Mit store håb er at de nye generationer af arkitekter rent faktisk har indset, at skal man følge det it-boost vi nu ser komme væltende, ja, så skal man altså til at læse på lektien hjemmefra – ikke bare vente på det næste kursus. Det er også den bedste måde at lege med tingene.

Siden jeg startede det her bloggeri har jeg skiftet arbejde 3 gange; på opfordring, indtrådt som medlem af Arkitektforeningens midlertidige Medieudvalg og netop indtrådt som medlem af Arkitektens Redaktionsudvalg; Rejst og boet i udlandet i samlet 8 mdr.; Og pt. har jeg, for en længere periode, tilmed udskiftet København til fordel for Århus – surprise!

Men hvis jeg skal finde svar på: “Om blinde mennesker mon har en arkitekturforståelse”, “Importering af FBX filer i game engines” eller “hvorfor netop de danske arkitekter er svært stumme når det kommer til debat og feedback”,  så må jeg jo heller se at komme tilbage til…arbejdet.

Vi ses herinde, og derude!

RB

Øverste billede: manipuleret udgave af en tegning fra kunstneren Chris Scarborough

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: