Category: Arkitektfaglighed


rem-koolhaas-minority-report

Koolhands – Transparent Smart Working

Ja tak, til to sider af samme sag

Samsung er nu så langt med en transparent LCD teknologi, at de på CES 2012 messen i januar fremviste et Transparent Smart Window. Og spørgsmålet er så hvor andre måske kunne forestille os at bruge transparente LCD flader. Samsung har ikke valgt at dyrke Minority Report /Iron Man visionen [Se uddrag nederst i indlægget]. I stedet rækker deres fantasi kun til, at man “… nu kan checke sin Twitter i sin vinduesudsigt…med indbyggede persienner”. Jeg valgte i stedet til at tænke på den måde vi alle sammen sidder ‘gemt’ bag hver vores skærm. Computer teknologien har også haft sine begrænsninger. F.eks. satte det definitivt en stopper for et arbejdsmiljø hvor chef arkitekten, f.eks. Arne Jacobsen, kunne gå rundt ved alle tegneborde efter arbejdstid og følge med eller rette i de mange projekter.

Nye transparente LCD flade kunne, bogstaveligt talt, ‘åbne ens tanker’ op for andre på helt nye måder end tidligere. Med et transparent arbejdsmiljø ville der rent faktisk være en idé i, at sidde overfor den man arbejdede tættest sammen med. Ikke nok med at man kunne se og tale med hinanden; man ville også have projektet i-mellem sig. En anden mulighed er selvfølgelig også at man kører med opdelt skærm – som man kender det fra two-player [competetive] mode på sit spilkonsol – så man hver især hurtigt vil kunne fremvise og sammenligne nye options med sin makker. Tænker man den videre, så kunne lidt software så gøre det muligt at skitsere og kommentere på sammen på samme tegning.

http://youtu.be/mTVPVobDrms

Continue Reading

http://youtu.be/6ctxP6Dp8Bk

Thinking Cities – Networked Society

http://youtu.be/6ctxP6Dp8Bk?hd=1

“The great thing about Cities is that they are Magnets that suck up Creativity, Ideas and Culture. So where on the one hand problems are generated in Cities, the solution are also going to be generated in Cities. And therefore it is of great urgancy that we understand Cities in a profound and predictive fashion.” – Geoffrey B. West

I sidste uge så jeg et fint link som DAC havde postet. Den 17 min. lange dokumentar ovenfor ‘Thinking Cities’ som en del af Ericssons Networked Society fremstød. Nu kan det forekomme kvalmende at en producent af IKT [Informations Kommunikation Teknologi] produkter, presser på sin egen udvikling. Men de redder den lige ved, at de har fået fysikeren Geoffrey West fra Santa Fe Institute med i filmen. Og, om nogen, er han den bedste til at perspektivere og sammenholde den Verden vi går i møde med et stigende krav til at forstå de, ofte gentagne, strukturer og mønstre som ligger til grund for udviklingen. I 2006 fik G. West en placering på TIME Magazines Top 100 over de mennesker vis indflydelse, talent eller moral er med til at transformere vores Verden.

– Det kan anbefales at [gen]se Geoffrey West’s fantastiske TED forelæsning: The Surprising Math of Cities and Corporations 

OK GO – Drive-By-Recording

Musikkens fysiske udfoldelse
OK GO er [måske mest?] kendte for deres alt for vilde musikvideoer. Men de er nu også super kreative [se tidligere indlæg: Here it goes again, og Red Eye]. Den nye musikvideo er lavet i samarbejde med Chevrolet. Og denne gang har de opsat 1.000 instumenter i ørkenen udenfor LA, og herefter laver de en Drive-by-Recording af sangen Needing/Getting [download studieversionen gratis].

Det tog 4 mdr. at lave opsætning og 4 dage at få indspilning i hus. Og den endelige sang er ikke påført ekstra instrumenter eller lyde efterfølgende. [Download off-road versionen]

3ds Max 2013 – Sneak Peek: nyt MediaSync workflow

At knytte information til sine objekter [BIM?]

Hvis man f.eks. gerne vil arbejde mere med at lade [formidle] sine animationsfilm med information [fortællinger], så åbner det kommende 3ds Max 2013 efter sigende op for et nyt bi-directional workflow mellem 3ds Max og Adobe After Effects [se tidligere indlæg]. MediaSync bygger videre på sidste års State Sets nyhed i 3ds max’ 2012 Subscription Advantage Pack [se tidligere indlæg], som i langt højere grad har parametriseret ens scene indstillinger. Det bedste ved parametre kan jo kun være hvis man kan synce dem videre til andre lettere, hurtigere eller mere specialiserede værktøjer.  Og jeg kan let forestille mig at det kan vise sig som en god måde at opbryde den [tidskrævende] filmrendering og en afsluttende formidlingproces i f.eks. tekst og animerede ikoner/linier mm.

Jeg har indsat to ældre film eksempler på infographics. Det første er fra et tidligere indlæg, nemlig introen fra must-see filmen Stranger Than Fiction (2006). Og efterfølgende er det Bjarkes 8-tallet præsentation. Her har de selvfølgelig kørt filmen igennem en omgang Camera Tracking [se tidligere indlæg] for at ‘hæfte’ informationen til filmens fixpunkter. Men det er samme proces som MediaSync kan skabe, med den fordel at din scene opsætning allerede indeholder et cameratrack og alle de fix punkter som du orker.

Continue Reading

Fra Gade til By – Entasis vandt i Odense

– Præsentationsfilm udarbejdet af københavnske UCS – Utopian City Scape

Forleden blev Team Entasis’ planlægningsprojekt for den 4-sporede Thomas B. Thriges Gade i Odense offentliggjort, som den endelige vinder af konkurrencen. Dommerbetænkningen (pdf) fra FASE 1 udvalgte i august 2011 Team Entasis, Team Adept [MVRDV] og Team Polyform [HLA] til at forsætte i FASE 2. Og i den nye endelige evalueringsrapport (pdf) finder man på sidste side en meget pædagogisk [udpenslet] evalueringsopstilling gengivet nedenfor.

– Det anbefales at downloade de tre A3 projektmapper (pdf) for hvert Fase 2 projekt. Entasis’ vinderprojekt findes i en opdateret og udvidet version på 67 sider (pdf).

nounproject

THE NOUN PROJECT – Et åbent Piktogram Arkiv

Piktogram
Det sker man har brug for et, eller flere, piktogrammer. Om det så er til den endelige præsentation, første skitse eller programmering. Jeg faldt over et nyt website – theNounProject.com – der opsamler og arkiverer frit tilgængelige piktogrammer. Ikke dårligt hvis man mangler enkelte i samlingen.

Alle piktogrammerne er ret strait, men til gengæld ligger de alle i et SVG – Scalable Vector Graphics format, der er stillet til websider mm. Skal du bruge dem andre steder, så skal de lige en tur ind forbi Adobe Illustrator [og nej, Photoshop kan ikke læse SVG filer].

Den oprindelige idé kommer da også fra en arkitekt – Edward – som ofte sad og manglede en hurtig og gratis måde at hente piktogrammer. Han tog fat i en af vennerne og hans studio, Simple Honest Work. De hjalp med platformen, og nu kører det stille og roligt videre med nye uploads dagligt.

Michael Rocks dæmoniske OMA piktogrammer til IIT
Nu er det at man ønskede at de små dæmoniske piktogrammer som Yale Prof. Michael Rock, 2×4 INC, lavede for OMA til deres IIT projekt, også lå her i vektor format. Men her må vi nøjes med inspirationen og de gif filer der er til rådighed – se mit tidligere indlæg om Michael Rock: FUCK CONTENT.

Chipotle animation – A New Way of Thinking

Back to the Start – Cultivate a Better World
Da det årlige Grammy Award show kørte over skærmen for nyligt, var Chipotle – en form for Mexican-Buritto-McDonalds – på pletten med en ny reklame. Og det er en super fin lille animeret historie af Johnny Kelly, om den lille producent der løbes over ende af industrialisering og sin egen succes, men vælger til sidst at søge tilbage til de kære rødder. Alt sammen til et rart Willie Nelson cover nummer af Coldplay’s ‘The Scientist’.

clement-direkte-bjarke-ingels

Bjarke underviser i Clement Direkte [DR1]

Serviet arkitektur

Selvom de fleste arkitekter med sikkerhed ville ønske at alle landets borgere fik undervisning i hvordan den arkitektoniske proces egentlig foregår, så er det ikke så ofte at det sker. Og når nu arkitekter tegner mere end de taler [for de flestes vedkommende] hvorfor så ikke lade det foregå på en stor “serviet”. Bjarke Ingels fik muligheden med 15 minutters taletid i Clement Direkte på DR1, her til aften. Og det var, vel og mærke, taletid i et omfang der aldrig er set i et studie med Clement, som nærmest bare står og stammer. Bjarke fører pennen konceptuelt, enkelt, og ganske programmatisk – noget familien Danmark kan forstå…når der nu kun er 15 minutter:)

EVERYTHING IS A REMIX [Part 4] – System Failure

“Our system of law doesn’t acknowledge the derivative nature of creativity. Instead, ideas are regarded as property, as unique and original lots with distinct boundaries. But ideas aren’t so tidy. They’re layered, they’re interwoven, they’re tangled. And when the system conflicts with the reality… the system starts to fail.” – Kirby Ferguson

Everything is a Remix
Det er et år siden at jeg postede de første afsnit i New Yorkeren Kirby Ferguson ret gennemførte filmserie Everything is a Remix, hvor begrebet remix er sat som omdrejningspunkt for en diskussion om frihed til kreativitet vs. den enkeltes [økonomiske] ret til at sikre sine ideer vha. copyright og patentering.

Og nu hvor alle seriens 4 afsnit er samlet, er de en sprudlende indføring i en kreativ og innovativ tankeverden, som ACTA [se anti-ACTA film] muligvis nu truer. Er du en af de få som endnu ikke har set de 3 foregående afsnit, så kan du se dem nederst i indlægget:

Afsnit 1 – The Song Remains the Same (15 min)
Afsnit 2 – Remix Inc. (15 min)
Afsnit 3 – The Elements of Creativity (15 min)

Se de tidligere 3 afsnit nedenfor: Continue Reading

Reklame tyranni vs. oplevelse

Til Coca-Cola’s 125 års fødselsdag transformerede Antilop et galleri i Istanbul til et, såkaldt, Futere Room, med en 90 m2 medieflade og et 270 graders projektor system.

OMA/Progress – The Bank [Ellen van Loon, OMA partner]

‘OMA/Progress’ udstillingen på the Barbican Gallery i London er netop sluttet. Og det har været en af de helt store omtalte archi events i 2011. Jeg har desværre ikke kunne se om den rejser videre, eller hvor det vil blive [DAC eller AND?]

Stort set alle OMA’s partnere har nået at afholde timelange forelæsninger [se alle links nederst i indlægget]. Og som den sidste blev det så OMA partner, Ellen van Loon som fortæller om OMA’s første – nyligt afsluttede projekt – i London, the Bank – Rothschild Bank Headquarters (21.000 m2). Ellen van Loon har tidligere stået for utallige OMA projekter. Bla. Bryghusprojektet i København, Casa de Musica i Porto, og den Hollandske Ambassade i Berlin.

Se de tidligere OMA forelæsninger på the Barbican Gallery:
1.David Gianotten – OMA, On Speed in Architecture
2. Victor-van-der-Chijs – OMA, on Prudence
3. Rem Koolhaas – OMA, On Progress
4. Alle OMA partnere – OMA, Show and Tell
5. Reinier de Graaf – OMA, On London

anders-hermund

KADK Ph.d. om arkitektens digitale fremtid [PDF]

“At kunne forbinde den altafgørende skitseringsfase med de visioner, der knytter sig til BIM som et redskab til at kunne styre omkostninger for hele byggeriets livscyklus, er ikke noget der sker i en helt glidende overgang. Ved at se på ideen om BIM i højere grad som en tankegang, end som end blot og bar optimering af værktøjskassen, mener jeg at det vil være muligt at se nye forbindelser mellem formgivning og efterfølgende digital håndtering af projektet. Med diagrammet som det overordnede koncept opstiller jeg ideen om det ’parametriske diagram’ som en arbejdsmetode til at blotlægge nogle af de processer som foregår i en formgivningssituation”– Anders Hermund

Anvendt 3D modellering og parametrisk formgivning
Hvordan kan der skabes bedre muligheder for at anvende digitale styringsværktøjer i arkitektonisk øjemed? Hvordan kan der i den arkitektoniske skitseringsfase anvendes værktøjer og metoder såsom building information modelling uden at det føles som en spændetrøje for kreativiteten? Det kan du høre mere om i morgen når arkitekt Anders Hermund skal forsvare sin Ph.d. “Anvendt 3D modellering og parametrisk formgivning” (læs den her, Pdf) på KADK. En Ph.d. som iscenesætter den måde vi i fremtiden skal kunne sikre et arkitektonisk højt kvalitetniveau i en fremadstormende digital verden.

Det sammensatte bedømmelsesudvalg fortæller, i sig selv, om hvilken hvor bredt denne Ph.d. har valgt at favne: Carsten Thau, professor (KADK), Per Kortegaard, lektor (AAA), Kaj Asbjørn Jørgensen, lektor (AAU). Og er du en af de mange som ikke kan deltage i morgen, eller som gerne vil læse den fulde Ph.d. så har jeg aftalt med Anders at du kan downloade hele Ph.d.’en her (PDF, 5 Mb)

Arkitektonisk tænkning i en digital fremtid
Byggebranchen har i de seneste 2-3 år sat alt ind på, digitalt, at måle og veje, optimere og effektivisere vores byggeri, gennem øget kommunikation. Og husker man tilbage på dengang Det Digitale Byggeri blev søsat, så var det med en målsætning om en høj grad af  effektivisering – 10% hurtigere, 10% billigere. Implicit i denne optimering kunne man så forvente at vi alle var enige om, at man selvfølgeligt også får 10% mere arkitektonisk kvalitet? Spørgsmålet om hvem eller hvad det lige er der skal sikre en kvalitativ ‘digital dialog’ mellem branchens rigide [målbare] kvaliteter og de mere bløde [arkitektoniske] kvaliteter? Frygten er at arkitekten [og dermed også arkitekturen] vil blive sat på et sidespor, som ‘facadedesigner’ uden at sidde med omkring projektets ‘runde bord’. Arkitekturen have en central placering i byggeriet [fra start til slut], og det kræver nye arbejdsmetoder der går langt ud over den måde vi i dag ser BIM [som metodik] håndteret.

“Tesen er, at et således indrettet parametrisk diagram kan repræsentere en bro mellem de rigide kvaliteter og de bløde kvaliteter indenfor et byggeri i konceptionsfasen. Tanken er at diagrammet i sin natur kan rumme kvaliteter der så, vel at mærke uden at blive reduceret til kvantiteter, kan indgå i formgivningen. Det er det arkitekten kan– Anders Hermund

Skal man sige det lidt populært, så skal arkitektskolernes tænkning og innovative arbejde med de nye digitale værktøjer i langt højere grad, på en og samme tid,  udfordre og sammentænkes med branchens, næsten, BIM-religiøse udvikling. Det handler langt fra om, at de studerende bare skal undervises i Revit [som vi hører tegnestuerne skrige i kor], men mere om at vi sammen skal finde ud af at udvikle den måde vi bedst kan tænke og arbejde kreativt.

– Du kan finde links til de artikler som Anders Hermund tidligere har skrevet i bla. Arkitekten mm. på dette link. Eller se et kort video interview nedenfor lavet af BIMByen. Continue Reading

JJW inviterer til åben netværkssalon, 3. Februar kl. 15-17

“Hvorfor ikke se debatten om mere vand, færre biler og flere mennesker som et mulighedsrum? Et sådant kan vi bruge til at arbejde kreativt og helhedsorienteret med byen, og dermed gøre den til et sted, der er attraktivt at leve og agere i.”JJW Arkitekter

JJW er helt sikkert ikke de eneste som har visioner for Københavns nye mulighedsrum i forbindelse med en fremtid med færre biler og flere mennesker. Der er ingen tvivl om at det vil blive en 1 + 1 = 3 situation. Nu mangler vi bare lidt mere vand:)

Deltag i åben netværkssalon d. 3. februar kl.15-17, hos JJW Arkitekter

I 2012 har JJW Arkitekter taget initiativ til at stille skarpt på spørgsmålet om, hvordan København kan udvikle sig, som en moderne metropol, med udgangspunkt i nogle af de udfordringer, som byen står over for. Spørgsmålet er en åben invitation – en tændsats – der skal medvirke til at skabe en nødvendig bevægelse. En bevægelse, der både skal kunne rumme inspirerende og perspektiverende dialoger, men som samtidig også skal være afsæt for konkrete eksperimenter og handlinger.

Tilmelding: send mail til arkitekter@jjw.dk

I begyndelsen af januar 2012 samlede vi en række personer*, for at sætte gang i netværksdannelsen. Sammen udbygger vi nu netværket og inviterer til netværkets første åbne salon, der afholdes 3. februar kl. 15.00- 17.00 hos JJW Arkitekter.

Med seks skarpe og inspirerende indlæg, vil den første time blive brugt på at sætte en scene, der kan rumme endnu flere perspektiver og endnu flere spørgsmål.

LÆS PROGRAM (Kl. 15-16, 6 x 10 min): Continue Reading

Lene Dammand Lund – Ny rektor på KADK

Nyheden om at Lene Dammand Lund, arkitekt og adm. direktør siden 2006 i SLA A/S, i dag er besluttet ansat som rektor for KADK, bredte sig hurtigt i de danske arkitektkredse. Personligt er det glædeligt, da jeg kan relatere mig til hende som en visionær og tænkende arkitekt. Lidt i samme retning som vi [de studerende] følte en relation til Kent Matinussen da han tilbage i år 2000 stillede op imod Sven Felding, hvor sidstnævnte blev valgt og genvalgt hele 3 gange i træk. Matinussen forlod skolen til fordel for en stilling som adm. direktør i Dansk Arkitektur Center. Hvilket moderniserede til det DAC vi kender i dag, alt i mens Karch har stået lidt [for?] stille. Vi mistede Kent, men nu 12 år senere har vi fået Lene tilbage […okey, hun er uddannet i Århus, men du forstår hvad jeg mener]

Velkommen til Lene, og tak til Sven Felding med ord fra det islandske Folk-jazz band Færd’s sang ‘Sven Felding’“(…) Svend Felding rider ud – Svend Felding ud rider…”

dexpot

DEXPOT – Super virtuel skrivebordsapplikation [PC]

Arkitekter kan godt lide ‘RUM’, og jeg har altid savnet noget der bare minder om min Mac’s Expose eller Spaces funktion når jeg arbejder på min PC – ‘flyvende vindues’ skift uden brug af genvejstaster. Med gratis applikationen DEXPOT ser det ud til at jeg er kommet et godt stykke tættere på paradis. Dexpot er kvalitetssoftware som fungerer med mouseevents, er lille, let, logisk og forbruger minimal maskinkraft.

DEXPOT
Dexpot er en gratis applikation som findes i en Dexpot v.1.5 version, og en nyere Dexpot v.1.6 [Beta] som jeg har valgt at installere. Det kan installeres uden at skulle genstarte [luk dog alle programmer først]. Dexpot giver alle muligheder for at fin indstille alle genveje, og det er en stor styrke styrke. Dog er det min er det min erfaring at man skal tage hvad man KAN bruge og efterlade resten.

Dexpot fungerer sådan, at du nemt kan skifte mellem skrivebordene. Det sker enten via ikonet i systembakken, tastaur genveje og Mouseevents – yes!!. Ikoner og filer på skrivebordet ændrer sig ikke, selvom du skifter, det er kun aktive vinduer og applikationer, som dokumenter, browservinduer, stifindervinduer mm. der er forskellige fra skrivebord til skrivebord.

Du kan have op til 20 forskellige skriveborde. Og det smarte er, at du f.eks. kan bruge skrivebord 1 til dine primære arbejdsprogrammer [3D, CAD, Adobe, MS Office osv.]; Skrivebord 2 til stifindervinduer, pdf- og tekstdokumenter; Skrivebord 3 til Firefox og Mail og Skrivebord 4 til iTunes og VLC Player (der spiller videre, selvom du skifter skrivebord).

Du kan konfigurere hvert enkelt skrivebord og give det eget navn, baggrundsbillede, individuel opløsning og for eksempel skjule alle ikoner og genveje på det. Når du lukker Dexpot ned, kan du vælge at alle aktive vinduer på alle skriveborde samles på et enkelt.

Læs hvordan jeg har indstillet mine genveje: Continue Reading

3XN’s jubilæumsfilm

Når arkitekter skal fortælle deres egen historie
Jeg kunne desværre ikke deltage i 3XN’s 25 års jubilæumsfest sidste efterår. Og det er først nu at jeg opdagede denne lille film de har lavet i forbindelse med samme. I takt med at de fleste danske tegnestuer begynder at lave små film der kan definere [udskille dem fra resten] hvem og hvad de gør, kan det være lærerigt at se nogle eksempler på hvordan de så vælger at gribe det an.

Filmen er indsat som et tillæg til tegnestuens filosofi [approach]:

“Arkitektur former adfærd. Derfor søger vi at skabe steder, hvor mennesker kan udfolde sig og blive større indeni. Vi tror på, at bygninger ligesom mennesker er mere end summen af delene, de består af. At det er muligt at opnå en syntese af design, funktion og kontekst. Derfor arbejder vi med helheden som styrende princip og udforsker til stadighed mulighederne for at bygge bedre, klogere, smukkere.”  – Kim Herforth Nielsen

screenshot259

The Wave – BIG’s St Petersburg Pier præsentation online

 

90 minutters salgstale
Hvis du vil opleve BIG med samarbejdspartnere holde deres finale salgstale for deres bud på en ny programmering af St. Petersburg Pier, så kan du se den halvanden times præsentation online afholdt i december 2011 [kører bedst i Explorer], og downloade en den 206 siders projekt gennemgang [pdf, 40 Mb]. Det gælder også for hver af de to andre finalist projekter af henholdsvis WEST 8 og Michael Maltzan Architecture.

Efter at have set hele BIG’s meget overbevisende præsentation, og ud fra de to andre projekters visualiseringerArchdaily har jeg ikke engang lyst til at se deres præsentationer, selvom det helt sikkert vil være meget lærerigt.

– Konkurrencen afgøres d. 20 januar 2012. Held og lykke Thomas og Bjarke!

2014-12-07 19-46-27

ARKITEKTUR I LIVE, Afsnit 4-5-6

ARKITEKTUR I LIVE
Efter en uge med ARKITEKTUR I LIVE hver aften på DR K, kan du nu se alle 6 afsnit i kortfilmserien online. Forleden postede jeg links til afsnit 1-2-3.

Alle film er produceret af DAC i samarbejde med Filmbureauet. Tilsammen giver de et bredt billede af den arkitektur som vi bor, bevæger og arbejder i.  Kastrup Søbad på Amager, Fiberline i Middelfart og Performers House i Silkeborg. Skuespilhuset i København, Sluseholmen i Sydhavnen, og Skaterparken i Fælledparken.

F*ck You; Pay Me!

Hvad gør man hvis klienten forkaster ens forslag efter afleveringen? Aflyser opgaven? Bruger materialet før den endelige betaling er udført? Midt i opgaven inviterer endnu en professionel rådgiver ind på projektet? Eller ændrer projektgrundlaget midt i processen?

A Guide To Contracts For The Creative Professional
Det er virkelig underholdende at høre Mike Monterio’s [Mule Design Studio] forelæsning om hvor vigtigt det er at have tjeck på de aftalevilkår man, som designrådgiver, arbejder under. Han pointerer vigtigheden i at præcisere sine kontrakter [hvis man overhovedet har dem], så man kan forebygge fremtidige tvister…INDEN man begynder på opgaven.

Ofte er det de nyudklækkede, nyopstartede arkitekter som har det sværest med kontrakterne. Arkitektforbundets 20 lille huskeliste kommer man ikke langt med, og Danske Arks oversigt over mangfoldige Aftalegrundlag kræver også en vis indsigt, specielt hvis man bevæger sig ind i de senere projekteringensfaser. Desværre kan det være lidt mere end svært slev at vide hvornår man er dækket nok ind. Og da det måske ikke er i den første uge som selvstændig, at man melder sig ind i Danske Ark, hvor man så kan få den fornødne juridiske bistand, eller har fanget et AA kursus i Design Jura (2009).

– Man synes næsten at AA eller forbundet skulle komme med lidt flere guides for deres nyuddannede medlemmer…og  arkitektstandenstanden generelt?

cadj1

Gennemført guide til super Video Tutorials [CADJUNKIE]

Videndeling – sig det med video
Nu er den danske arkitektstand ikke kendt for, overhovedet, at udtrykke sig gennem video medier – hverken foran kameraet eller med en simpel voice-over. Selvom det sikkert er en smule grænseoverskridende, at blotte sin stemme ud i æteren, så har jeg aldrig helt forstået hvorfor man aldrig har forsøgt det som en målsætning for en effektiv læringsbank på arkitektskolerne [IT-underviser] eller som intern videndeling på den enkelte tegnestue [metode ansvarlige og div. superbrugere]. Det giver jo mere end god mening!

Når du gør det så gør det professionelt
Hvis du nogensinde har været på jagt efter online tutorials til f.eks. Rhino, Modo eller Solid Works, så har du sikkert været forbi CADJUNKIE.com, som er et site drevet af en håndfuld designere og designstuderende – dog med produktdesigner, Adam O’Hern som frontfigur. Og efter hundredevis af tutorial videoer har han netop smidt en virkelig grundig guide på websitet.

I 5 tilpas korte videoer gennemgår Adam bla. vigtigheden i at forberede det man vil sige, og at man giver stemmen lidt personlighed og humor, som talte man til et mindre live publikum. Efter en kort intro, video #1, forklarer han i video #2 hvilke krav man skal sætte til sit lydudstyr – selv bruger han den stjerneanmeldte digitale Blue Yeti mikrofon [ca. 940 kr] der forbindes direkte via USB – og hvordan man så bruger den.

I video #4 giver han så et eksempel på hvordan han nøjsomt tilrettelægger sit ‘manuskrift’ og hvordan han rent praktisk får plads til listen ved siden af selve optagelsesvinduet. Hertil bruger han den gamle kending Camtasia Studio, og viser lidt erfarne tricks + hvordan man efterfølgende redigerer sin optagelse.

Video #5 afslutter med en yderst professionel lydbehandling i Adobe Premiere og Adobe Audition, samt hvilke eksport indstillinger der giver mest kvalitet i den færdige video [klar til Youtube eller Vimeo].