The Tiny Life Movement

“I don’t know why [US] people aren’t more pissed of by the zoning laws and building codes that prohibit small houses – it’s actually illegal to live in a very small house! The codes was largely developed by the housing and insurance industry a long time ago. And since then it’s been an evolution of basically mandatory consumption laws. We have to live in fairly large houses; we have to live in certain areas. But you can live in small houses on wheels if you live in a trailerpark, or if you can find another loophole” - Jay Shafer

Tiny House Movement
Sidste efterår skrev jeg et indlæg om den norske must-see dokumentar ‘The Lightbulb Conspiracy’ (2010), som blotlægger lidt af sandheden omkring hvordan man sørger for at vi alle ikke stopper med konstant at købe nye ting. Altsammen med vækstøkonomiernes velsignelse. Forleden så jeg et interview med en mand, Jay Shafer som fortalte hvordan USA’s ‘Zoning Laws’ og bygningsreglement rent faktisk forbyder at bo i meget små huse. Begrundelsen skulle så være at det ikke er sundt for en selv. Men i et materialistisk samfund handler det nok mere om at alle mennesker har brug for masser af plads…til alle sine ting. Og det går lidt i klinch med en ny bevægelse af mennesker der faktisk ønsker at leve mere enkelt med en følelse af [økonomisk?] frihed og langt mere bæredygtigt.

“We, the Tiny People” [97 min.] - link til fulde dokumentar
We the Tiny People er en fuldlængde dokumentar af Huffington Post bloggeren Kirsten Dirksen om de mennesker som søger efter lykke i form af en bæredygtig, minimalistisk og enkel boligform. På en rejse opdagede hun at der er opstået en ny tendens, som man er begyndt at referere til som ‘the Tiny Life Movement’. Hun besøger forskellige boliger verden over, hvoraf du helt sikkert har set af par af dem rundt om på nettet. Men det er mest dem som har camping smarte skabe hvor alt folder ud af en eller anden funktionel wonder wall. Men jeg kan faktisk bedre lide historierne om f.eks. 22 årige Austin Hay der gerne vil flytte hjemmefra og derfor [selvfølgelig] bygger sig et billigt lille hus. Der er noget vilde-vesten-agtigt over ret så romantisk over at man da bare kan skabe sig et liv uden først at gifte sig med en bank. Bloggen thetinylife.com giver et lille indblik i den lille verden.

Menneskerum
Personligt kan jeg virkelig godt sætte mig ind i kvaliteterne ved at bo – ikke småt – men tæt. Hvor boligens afgrænsning afspejler ens kropsskala og rækkevide. Og typologien spænder vist også helt fra hulen i træet, campinglivet, kollegieværelset, arkitektskolernes tegnesale eller det tilbagetrukne rifugiem, som f.eks. Dorte Mandrups 10 m2 Læsely projekt fra 2008.

Gik du glip af Louisianas arkitekturudstilling sidste sommer så missede du også en af udstillingens mange perler, et re-make af Le  Corbusiers sommerhytte, som han oprindeligt skitserede på 45 min. som en fødselsdagsgave til sin kone. Det er projekter som disse der minder en om hvor meget personlighed et hjem kan få når tingene knyttes helt tæt til hinanden. Hugo Häring ville sikkert klappe i sine hænder over sådanne projekter, mens Mies vander Rohe ville dø af funktionel klaustrofobi.

Se filmen ovenfor der besøger det rigtige hus. Huset som var det sidste sted Corbusier opholdt sig inden han om morgenen druknede på sin svømmetur. 

2 Responses to “The Tiny Life Movement”

  1. Jens Peder Pedersen juli 2, 2012 at 10:20 #

    Hej Rasmus, jeg synes det er en fed blog du har lavet. Faldt over den ifbm at jeg prøvede at finde ud af hvem der havde tegnet den seneste tilbygning til Novo’s Favrholm campus – seARCH (tak for det!). Artiklen om “små huse” er også sjov og relevant. Er ret udbredt i Sverige, hvor man kan købe et lille 3,5 x 3,5 m2 hus (friggebod) for 60-70.000 SEK. Check f.eks. blooc.se. Jeg ved ikke om der er nogen danske virksomheder der producerer lignende småhuse, kender du nogen?

  2. tina juli 5, 2012 at 22:52 #

    Sikke en spændende artikel. Jeg leder efter inspiration til et lille anneks på vores grund til mine teenagedrenge på 13 og 17 år. Det er planen, at annekset skal være fuldstændigt bæredygtigt og multifunktionel. Jeg vil klart lade mig inspirere af Dorte Mandrups “hytte” på 10 m2, som stilmæssigt passer til resten af vores hus.

Leave a Reply:

Gravatar Image

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: