2050 – Scenarier for Danmarks grønne fremtid [pdf]

“Danmark skal de kommende fire årtier gennem en omfattende grøn omstilling, men indtil nu har ingen vovet at give et bud på hvordan det vil forandre Danmark og de danske byer, landdistrikter, transportsystemer og boliger” - citat Real Dania

Velanrettet visionsrapport
For et par uger siden udkom en ny rapport fra tænketanken Mandag Morgen i samarbejde med Realdania Debat der giver et scenarie for hvordan fremtidens grønne Danmark kunne se ud, baseret på den bedst tilgængelige viden om, hvordan verden udvikler sig. Den ny 43 siders rapport ”2050 – Der bli’r et yndigt land” (pdf) er ikke tænkt som et en utopi, men er en målsætning om at udvikle et dansk scenarie der bedst muligt sammenfatter og beskriver mulige perspektiver for et fremtidigt samfund, hvis vores beslutningstagere altså realiserer de ambitioner, der er grundlagt med Klimakommissionens rapport ”Grøn energi” fra 2010. Og den bør læses af alle gerne inden 2050.

Det er mindre end et halvt år siden at Mandag Morgen udkom med den 80 siders visionsguide, “A GUIDE TO SUSTANIA”, som efterfølgende har inspireret til et samarbejde mellem en håndfuld danske virksomheder og Californiens Ambassadør Arnold Schwarzenegger [læs mere om det her].

“Danmark i 2050 er meget anderledes end i dag – men også meget genkendeligt. Scenariet tager udgangspunkt i at Danmark er et ”grøn vækst”-samfund, der er uafhængigt af kul, olie og gas. De største forandringer er, at de store byer vokser og de små samfund skrumper. Landdistrikterne uddør dog langt fra, de skaber vækst og jobs ved at producere avancerede bioprodukter og sunde højkvalitetsfødevarer.

De danske boliger er toptunede og intelligente, og vores bykerner er tættere, lidt højere – og bilfrie. En større del af Danmark er dækket af skov, og nye dyrearter er kommet til. Transportsystemer er blevet elektriske og kollektiviseret. Vi skræddersyer vores rejser ved at kombinere transportformerne og dele cykler, busser, elbiler, letbaner og tog. Danskerne ejer mindre og lejer og deler mere.” – Real Dania

Rapporten er udviklet i samarbejde med mere end 300 af Realdania Debats medlemmer og bygger på interviews med 50 af Danmarks førende eksperter, bl.a. byplanlæggere, arkitekter, erhvervsledere, politikere og økonomer. Blandt de arkitektfaglige eksperter ser jeg da også flere velkendte ansigter:

Kent Martinussen, Direktør, Dansk Arkitektur Center / Jens Thomas Arnfred, Arkitekt, partner, Vandkunsten / Kasper Guldager Jørgensen, Udviklingschef, 3XN / Tanja Jordan, Arkitekt, Rübow Arkitekter / Jens Kvorning, Professor, Kunstakademiets Arkitektskole / Claus Bech-Danielsen, Professor, arkitekt, SBi / Nee Rentz-Petersen, Forskningsadjunkt,Kunstakademiets Arkitektskole / Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv / Hans Kristensen, Forsker, Center for Boligforskning / Søren Elle, Konsulent, Center for byudvikling, Københavns Kommune / Kræn Ole Birkkjær, Arkitekt, Videncenter for Landbrug. 

Wow. It's Quiet Here...

Be the first to start the conversation!

Leave a Reply:

Gravatar Image

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: