Berlingske Business “Talent 100″ peger på Jeff Risom [Gehl Architects]


.
”Vi har stillet de forkerte spørgsmål lige siden begyndelsen af den bæredygtige bevægelse – i retning af, hvordan vi kan begrænse negative indvirkninger fra enkelte bygninger og bydele på et område. I dag taler flere og flere i stedet om ‘regenerative sustainability’, som efter min mening stiller flere meningsfulde og holistiske krav til, hvordan bygninger og byer kan bidrage positivt til miljøet, livskvaliteten og den økonomiske vitalitet af vores samfund. - Jeff Risom
.

Som arkitekt er Berlingske ikke den første avis jeg griber efter. Men måske det var dagens guldfarvede særnummer af Berlingske Business – “Talent 100″ - som fik mig til at kigge det igennem tidligere i dag på den lokale café. Bladet indeholder portrætter af 100 store talenter med potentiale til at blive fremtidens stjerner i dansk erhvervsliv. Uden at jeg selv havde en god idé til hvilken evt. arkitekt jeg kunne håbe var med på listen, var det interessant at det faktisk var en jeg ikke kender særlig meget til.

Det viste sig at det arkitekturfaglige talent her er repræsenteret af herboende amerikaner Jeff Risom, associate hos Gehl Architects og uddannet Architectural Engineer fra University of Colorado i 2001 og har en Masters Degree i City Design and Social Science fra The London School of Economics i 2009 [CV].

Jeff er blandt de 4 udvalgte talenter i kategorien ‘Design og Innovation’ hvoraf de andre er Sara Schøler Lass [36 år, manger global discovery & design i Grundfos], David Dencker [32 år, CEO i modeportalen Muuse.com] og Jakob Kahlen [35 år, creative director og partner i designvirksomheden Hello Monday].

Jeg tænkte at jeg ville grave lidt materiale frem om Jeff Risom. Men det er desværre ikke det store der var at finde. Selv ikke på Gehl Architects ellers virkelig gode blog CITIES FOR PEOPLE. Jeg fandt derimod et fint interview – “Urbanistens forestillinger om bæredygtighed”- på Arkitektforeningens website; et amerikansk podcast interview fra 2011: “The Hardware and Software of Cities” og en 20 min. videoforelæsning fra Mexico i 2009 om Gehl Architects planlægning for New York City [se den nedenfor].

Var man blandt de vågne så opdagede man måske Jeff Risom forelæsning i sidste uge til Living Copenhagen‘s åbne forelæsningsrække med titlen: “A livable city is a sustainable city”. [Se andre af deres kommende forelæsninger]

Vi kan kun håbe på at Jeff + Gehl med denne kåring ‘spilder lidt flere guldkorn’ ud over kanten til alle os andre i branchen:)

. 

2 Responses to “Berlingske Business “Talent 100″ peger på Jeff Risom [Gehl Architects]”

  1. Jo Posselt april 20, 2012 at 12:16 #

    På din opfordring Rasmus lidt flere korn:

    http://gehlcitiesforpeople.dk/2012/04/20/leader-in-innovation-and-design-jeff-risom/

Leave a Reply:

Gravatar Image

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: