vinduer_til_forskning

Er Vinduet til Forskning for lukket?

De fleste har sikkert fundet vej forbi det, såkaldte,  fælles forskningsnetværk READ – REsearch in Architecture and Design […and Conservation]. En database spydspids der så skal “[…] give overblik over skolernes forskning og forskningspublikationer. […] En direkte vej vil viden om forskning i arkitektur, design og konservering i Danmark.” Men hvis ‘vejen til viden’ ender blindt kan man spørge sig selv om vinduet til forskning er for lukket?

READ eller DEAD?
Når arkitekter vælger at lave en Ph.d. så er det på den ene side en indføring [uddannelse] i det at forske. Og på den anden side producerer de stort set altid dybdegående og aktuel viden, som ligger langt ud over hvad de ansatte arkitekter selv evner i dagligdagen. Men jeg føler at der mangler en diskussion, måske endda en holdningsændring, for hvordan vi skal udvikle den berøringsflade man som arkitekt har til den forskningsbaserede viden.

Er du opmærksom, og har du tiden er det altid værd at deltage i forsvaret af en Ph.d. Her får man altid et kort resumé og en efterfølgende perspektiverende bedømmelse af bedømmelsesudvalgets medlemmer. Er du i netværk med den Ph.d. studerende kan man være heldig at få tilsendt selve afhandlingen på PDF. Men ellers er arkitektstanden hensat til at vandre ned på den tilknyttede arkitektskoles bibliotek, og låne den ene papirudgave med hjem. Så adgangen er der – vinduet er åbent – men måske det efterhånden kun er på en smule på klem.

Min undren over den manglende [digitale] offentliggørelse af Ph.d. afhandlingerne fik mig til at kontakte de to arkitektskoler. Og hvor jeg troede at det hele bundede i en eller anden form for copyright dyst mellem institution og den Ph.d. studerende, så var jeg overrasket over at skolerne rent faktisk gerne ser en større grad af eksponering og offentliggørelse, men at det i høj grad er de studerende selv som vælger at holde kortene tæt ind til kroppen. Mange med et muligt ønske om at afhandlingen skal efterbearbejdes til en egentlig bogudgivelse – en måde hvor man så kunne bygge en [økonomisk?] karriere på skuldrene af sin afhandling.

En knude med for mange ender?
For få uger siden deltog jeg selv i et aktuelt Ph.d. forsvar på KADK, af arkitekt Anders Hermund. I dagene op til forsvaret spurgte jeg Anders om ikke vi skulle se at få afhandlingen lagt online, f.eks. i PDF format og gerne her på bloggen. Og efter kun 2 uger er afhandlingen nu downloaded over 500 gange. Spejler man det i en analog udlånspraksis, så havde det taget 4 år før de samme 500 nysgerrige kolleger alle havde lånt den ene afhandling på biblioteket [ved en uges udlån]. Et modargument kunne så lyde, at ‘dette problem slet ikke findes, da Ph.d. afhandlinger ikke udlånes i så høj en grad’. Men i denne forbindelse må det så betyde, at biblioteket er bøgernes svar på en kirkegård, mere end det så er en videndeler af ny og aktuel viden.

Nu skal det her ikke kun handle om hvor smarte de digitale teknologier er, men et spørgsmål om skolernes mange Ph.d. afhandlinger altid [om nogensinde?] får sat rødder i praksis. Om kæden knækker et eller flere steder. Og hvem der egentlig diskuterer og støtter op om en mere åben og aktuel videndeling.

Det er en knude med mange ender. Og måske derfor er det et forsøg værd at hive lidt i flere af dem. Det kunne vise sig, at det var på tide at binde flere af enderne sammen:

  1. Hvad siger de Ph.d. studerende selv? Er det deres ansvar alene?
  2. Er forskningsbaserede afhandlinger bedst forbeholdt andre forskere? Og skal den ny viden så derfor altid formidles i korte artikler i diverse tidsskrifter?
  3. Skal et introvert READ netværk hellere udvides til også at være et ekstrovert formidlingsnetværk, der giver online adgang til den fulde afhandling (pdf)?
  4. Hvordan ser arkitektskolernes på deres rolle som videnskabende institution? Og har de overhovedet en faglig ‘public service’ rolle?
  5. Skal vi passe på at den ny forskning ikke [også?] drukner i en voksende browserkultur? Eller skal vi insistere på at gøre ny viden tilgængeligt i videst mulig omfang?
  6. Hvad synes du? Hvornår har du sidst læst en Ph.d. afhandling? Skriv en kommentar hvis du har en mening, eller tanker der kan åbne eller lukke diskussionen:)

24 Replies

  1. Hans Jørgen Vesthardt Svar

    Hej Rasmus
    Ja delvist…
    Den del af forskningen der produceres på skolerne har været svær at få øje på – men det ser ud til at det lysner lige nu.
    Den forskning der produceres ude i praksis kan men jo se rundomkring ude i virkeligheden først i form af konkurrenceforslag derefter i en til en.
    H

    • Rasmus Brønnum Svar

      Hej Hans.
      Her går jeg ud fra at du tænker på det stigende antal Erhvervs Ph.d.’er, når du taler om “forskning der produceres ude i praksis”?
      For tager vi Flemming Overgaards nye KADK Ph.d., som vi tidligere har snakket sammen om – “Paradokser i byggeriets tidlige faser – Konkrete løsninger/Abstrakte behov” – er vel stadig lettere at læse i selve afhandlingen end at spore i “konkurrenceforslag (og) derefter i en til en”?

      • Hans Jørgen Vesthardt Svar

        Arkitektkonkurrencen når den er bedst er forskning.
        @rasmus
        Arkitekturen er en kundskab, der søger at kombinere viden med kunnen, fakta med færdigheder og åndsværk med håndværk.

        Forskning og udviklingsarbejde i vort fag må nødvendigvist omfatte både det tegnede det byggede og det læsbare….

        Hvis man slår op hvad forskning er bliver det hurtigt højpandet og indviklet.

        Forskning og udviklingsarbejde (FoU) er skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende mennesker, kultur og samfund – samt udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser”. FoU-begrebet omfatter: • Grundforskning er originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. • Anvendt forskning er ligeledes originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden. Den er primært rettet mod bestemte praktiske mål. • Udviklingsarbejde er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.
        Kilde: Dansk Center for Forskningsanalys

        Utzon, Wright og Niemayer var både store kunstnere og praktiske grundforskere der omsatte unikke ideer til bygbare værker – arkitektonisk grundforskning .

        Helt konkret kan jeg for eksempel nævne etagehuskonkurrencen, hvor der blev udviklet sammenhængende arkitektoniske greb, som resulterede i patenterede byggetekniske og byggeprocesielle løsninger.

        http://vbn.aau.dk/da/publications/udvikling-af-etageboligbyggeriet-rapport-om-resultater-af-etagehuskonkurrencen(28483530-165e-11dc-a5a4-000ea68e967b).html

        Herhjemme lige P.T. for eksempel
        Nyt forskningsprojekt – Urban Green
        GXN har sammen med konsortiet Urban Green fået 1,5 mill. til at udvikle nye biotoper og økosystemer til grønne bygninger.

        LIGE NU udvikles større værker omkring evidensbaseret design på de store tegnestuer osv osv..

        Så ja tak til mere både praktisk og teoretisk forskning helst i klart, tænkt, tegnet, bygget og skrevet form.
        H

  2. Katrina Wiberg Svar

    Hej Rasmus – nobelt og yderst vedkommende emne. For mig at se kræver READ i en vis grad at man véd hvad man leder efter. I forbindelse med Ph.d. afhandlinger, post docs, mv drejer det sig i mine øjne om at få muligheden for at støde ind i noget som man ikke vidste eksisterede. Eller sagt på en anden måde: en tydelig og enkel platform hvorfra man kunne downloade og danne sig et overblik og blive inspireret til at tilegne sig den viden som ikke fås på tegnestuen. Jeg har stadig svært ved at forestille mig at de ph.d. studerende ikke ønsker at eksponere deres arbejde (og dets hurtigere des bedre i forhold til aktualiteten)…men måske er det naivt – er der nogle ph.d. studerende der vil kommentere ?

    • Rasmus Brønnum Svar

      Hej Katrina.

      Jeg vil tro at de mange interesserede Ph.d. studerende så alle ville uploade deres afhandlinger på READ sitet. Dette ser ikke ud til at være tilfældet. Ej heller på Arkitektskolernes websites ser denne tendens ud til at følge trop.

      At tale om en bedre formidling kræver selvsagt at der er egentlig uploadede projekter at formidle:-)

      • Katrina Wiberg Svar

        Hej :-) det tenderer jo hønen og ægget ? Jeg er stadig lidt nysgerrig efter om man virkelig har spurgt en bred række ph.d´ere om hvorfor de ikke ligger deres ph.d. ud. de er jo forpligtet til at formidle deres stof undervejs – hvorfor skulle det så blive hemmeligt til slut ?

        • Rasmus Brønnum Svar

          Det er jo det vi skal finde ud af, haha.

  3. andreas lykke-olesen Svar

    Hej Rasmus
    Godt indlæg!
    Der er bestemt mange sider i denne sag. Efter min mening burde en phd-afhandling, betalt af offentlige midler, som udgangspunkt være tilgængelig i sin fulde længde. Jeg tror dog ikke det er løsningen da de fleste afhandlinger har en form og en længde der gør dem frygteligt kedelige, blandt andet på grund af krav om lange metodeafsnit og dét at man skal bevise at man kan “forske”. Som du selv skriver indeholder afhandlinger et resume og i READ er sagerne jo også til dels tag’et, hvilket for mig at se er et super grundlag for en god platform der er relevant for både forskere og praktikere, men ja, der mangler indhold (nok afhandlinger) og en god grænseflade at bevæge sig rundt i forskningen i.
    Jeg tror en anden måde at skabe en parallel kobling imellem forskning på skolerne og praksis er at lade forskeren formidle sit stof – forelæsninger, oplæg på tegnestuer (bestil en forsker), indlæg i fagtidskrifter mm. Jeg synes det er analogt til dét at sidde med et problem på kontoret – man søger lidt rundt og ender ikke altid ved selve kilden, men snarere ved andre folk der refererer eller leverer et resume – det tror jeg også er et vilkår for videnstung forsknings indtog i praksis – der skal kunne leveres en lille maggi-terning til flertallet, mens de virkeligt sultne finder selve afhandlingen – og at formidle på flere niveauer burde være et krav til forskeren fra institutionen.

    Digital synlighed og formidling tilpasset flere modtagertyper tror jeg er vejen frem!

    Hep – a.

  4. henningthomsen Svar

    Hej Rasmus
    Tak for et godt indlæg om en vigtig problemstilling.

    Jeg oplever at det er rigtig svært at følge med i hvad der sker på PhD fronten – og jeg synes ellers at jeg er en der gør en dyd af at være on-line og prøve at følge med – men som du rigtigt siger, Rasmus, er det ofte netværk, der gør mig opmærksom på, at en given PhD er til forsvar eller er ude. Og vil man så ha fingrene i den, ja så er det svært. Igen har jeg været heldig ved at møde PhD’eren til et arrangement, og bedt om at få en kopi eller et link og så går det som regel. Men jeg oplever ikke at det er lige så let at følge med i den danske PhD produktion som det er at følge med i hvornår BIG har vundet en konkurrence eller 3XN er ude at rejse.

    Jeg ved der foregår rigtig spændende ting derude, og er da også heldig en gang i mellem at få fingrene i det. Men det må ku gøres bedre. Hvorfor udgiver de to arkitektskoler ikke alle deres PhD’er on-line, og sørger for en update man kan melde sig til, så man kan følge med.

    Ja, bare en idé.

    Men med ny rektor på KADK og en næsten ny i Aarhus kan det kun være et spørgsmål m tid, før det bliver nemmere at følge med i dansk arkitekturforskning – for os der ikke befinder os på skolerne, vel at mærke!

    • Rasmus Brønnum Svar

      Helt enig Henning.
      Der er ingen undskyldning for ikke at få skub i formidlingen. Og jeg håber da også at KADK’s nye rektor vil sætte det på en hendes todo list: Institutionsmaskinen er allerede velkørende i form af faglige kompetence og et tilpas omfang af midler. Det kræver kun at der sættes fokus og at man får diskuteret de Ph.d. behov og evt. krav.

      “Just show us the links!”

  5. Merete Ahnfeldt-Mollerup Svar

    Kære Rasmus
    Tak for et skønt indlæg – forskningformidling er nok svært, men jeg er 100% enig i, at måden det sker på er alt for tung. Langt det meste forskning er super relevant, og interessant for tegnestuerne, men det er virkelig svært at få adgang til det. Vi må i gang med at ændre den virkelighed.
    MH Merete Ahnfeldt-Mollerup

    • Rasmus Brønnum Svar

      Det er godt Merete :)

  6. Claus Peder Pedersen Svar

    Hej Rasmus,
    tak for et godt og tankevækkende indlæg. Erfaringerne med at offentliggøre Anders’ ph.d. viser at der er et potentiale som vi ikke får udnyttet i dag på arkitektskolerne. Det skal vi gøre noget ved. For selvfølgelig skal arkitektskolernes forskning ud i dialog med omverdenen – og ikke mindst tegnestuerne.

    Den største udfordring er nok at god forskning ikke altid er lig med god formidling. Jeg tror det er et dilemma for mange ph.d.-studerende om afhandlingen skal offentliggøres i forbindelse med forsvaret eller efterfølgende bearbejdes i en mere tilgængelig bogudgivelse. Der er helt sikkert ikke én løsning på det dilemma, men erfaringerne her peger på at vi skal at vi skal arbejde på at få vores afhandlinger ud i en systematisk og tilgængelig form. Det vil jeg gerne være med til arbejde for.

    • Rasmus Brønnum Svar

      Hej Claus.
      Det er klart at der er visse udfordringer i enhver formidling. Men jeg tænker også, at man omvendt heller ikke skal undervurdere den effekt en udsendelse af ‘pure uncut’ og måske ofte “akademisk” materiale til resten af faget. Det kan være der endnu er få arkitekter som kan sluge 230 sider af ren forskningsbaseret afhandling….Men vi dem kunne der så komme flere af.

      Noget i det smukke i ‘problemet’ er jo også at det kan løses med et knips! Har alle først tommelfingeren opad, så kunne hundredvis af afhandlinger ligge tilgængelig allerede på mandag. Og formidlingen kan vi hjælpes om og udvikle løbende i takt med skolernes andre tiltag, puljer og strategier:)

      Men, som sagt så er jeg glad for at der er bred opbakning fra alle sider. (også fra den nyudklækkede Ph.d.’er længere nede – det er super)

  7. Flemming Anders Overgaard Svar

    Hej Rasmus og i andre

    Efter at have forsvaret min PhD for to uger siden har jeg temmelig aktuelle erfaringer med det dilemma mellem god forskning og god formidling som Claus Peder beskriver. I min afhandling er de fleste observationer hentet direkte fra praksis via cases, og de erfaringer jeg har samlet retter sig egentlig også mod praktikere der efterspørger inspiration til nye metoder og værktøjer. Selve vurderingen af afhandlingen er derimod foregået udelukkende på det akademiske miljøs præmisser, hvilket naturligvis også giver en særlig blåstempling af forskningsmæssigt niveau og kvalitet.

    Problemet er bare at det produkt der retter sig mod en akademisk anerkendelse ikke på samme tid er mulig at rette mod et mere praksisbaseret publikum. (Jeg har forsøgt!) Derfor bliver konsekvensen at det oftest vil være nødvendigt med to udgaver – en akademisk og en mere praksis/populært orienteret (pixi). Faktisk kan det være et udmærket princip, men udfordringen for de fleste PhD kandidater vil være, at der ikke findes nogen oplagte financieringsmuligheder for udformning og udgivelse af den populære udgave. Her er man helt på egen hånd.
    Eller findes der nogen som scanner nye afhandlinger og vurderer om der findes en bred efterspørgsel efter den viden der præsenteres?

    Som i alle andre spørgsmål om formidling er det jo afgørende at der ikke alene sendes et klart budskab, men at nogen også har et behov for at modtage dette budskab!
    Jeg tror vi ville se langt mere tilgængelige og anvendelige forskningsresultater hvis der fandtes en enhed der havde blik for efterspørgslen og kunne rådgive og støtte Phd´er til at skabe mere populære artikler m.m.

    Iøvrigt gør jeg meget gerne min afhandling elektronisk tilgængelig eller mailer den til interesserede.

  8. Peter A Sattrup (@sattrup) Svar

    Super relevant dilemma her. Men man kan da også vende den om og sige: Hvad med efterspørgselen?

    Nu hvor jeg er ved at sætte sidste punktum for min PhD om bæredygtighed, energi og dagslys, kan jeg tælle et par gode håndfulde virksomheder, hvor jeg har sat viden i spil gennem forløbet. Men der kunne sagtens have været flere, der havde fået et sneak preview tidligt i processen.

    Det er en god udvikling at flere tegnestuer har efterhånden fået blikket op for værdien i at integrere forskning i virksomheden og en del af de største virksomheder har investeret i erhvervs-PhD projekter. Men det undrer mig da, at det er virkelig sjældent, at nogen griber knoglen og synes det kunne være interessant med et forskningsbaseret fyraftensarrangement eller input til projektudvikling mens åbne arrangementer som Forskningens Døgn er moderat besøgte?

    Når forskning er bedst kan den give et overblik og en skarphed på et område som du ellers ikke finder. Det meste af forskningen er meget erhvervsrettet, og langt de fleste af os har efterhånden forladt firsernes filosofiske tåger, og er mere end villige til at levere viden til fagets praksis.

    Så kom da bare an derude!

    • Rasmus Brønnum Svar

      Ja, vi kan aldrig blive for dygtige til at dyrke samspillet mellem forskning og praksis. Specielt i en tid hvor begge ’sider’ har meget at tilbyde hinanden. Jeg har netop læst din 2011 tekst om ‘Architectural Research Paradigms’, hvor du indleder med spørgsmålet:

      “As Architectural Research is in the process of re-establishing itself as a research discipline
      according to university standards, it may appear as if the pool of knowledge generated by more
      than three millennia of experimental research and its internal systems of evaluation are being
      grossly devalued and colonized by attitudes to research that are imported or even imposed from
      the outside. Does architectural research have to rely on imported theory from philosophy, the
      social or the natural sciences in order to meet societal acceptance of its relevance?”

      …og fint konkluderer:

      “New paradigms of research are beginning to recognize the validity and value of what architectural
      theory has done for millennia, which is the polemical production of alternative modes of thinking,
      living and creating environments by model or built exemplar. The recognition of practice as
      inseparable from research reaffirms the identity of architectural research that builds on
      experience and creates new realities. (…) Certainly, architects should be able to write / draw / build a PhD, – but it is in the application of multiple media and varied methods that architectural research best demonstrates its integrative and generative potential and consequently its value to society.” – link

      Og i den forbindelse skal vi gøre brug af større, bredere og mere åbne ‘vinduer’ til forskningen (og omvendt:)

  9. Susanne Pouline Svendsen Svar

    Hej Rasmus
    Det er et interessant og delikat emne, du tager fat i. Som arkitekt og faglig formidler har jeg gennem flere år kredset om de problemstillinger, der er vedrørende forskningformidlingen i vores fag. Og særligt om, hvordan den bliver håndteret af institutioner, formidlingscentre og medier. Senest har det resulteret i en masterafhandling om forskningsformidlingen på arkitektskolerne med Kunstakademiets Arkitektskole som case. I min optik er det nødvendigt at forholde sig til spørgsmålet om forskningsformidling i et bredere perspektiv end READ-databasen. Det er selvklart, at forskningsresultater skal ligge i en velstruktureret database, men hvis forskningen virkelig skal ud og nytte noget, er det ikke alene gjort ved at lægge X antal sider i cyberspace.

    Det er ikke ualmindeligt, at bebrejdelserne om den svært tilgængelige forskningsformidling bliver rettet mod de enkelte forskere. Forskerne bliver som regel samtidig bebrejdet, at formidlingen er formuleret i forskellige nuancer af sort snak. Måske er der stadig et gran af sandhed i påstandene, men de seneste år har der faktisk været stigende ønsker fra forskerne om at formidle den megen viden, ligesom der i stigende grad bliver udgivet og udstillet forskning, der er både sprogligt og visuelt tilgængelig for både fagfæller og en bredere kreds af interesserede. Det sker med et personligt engagement og hjerteblod, der ville kunne få selv den mest gumpetung humlebi op at flyve. På forskningscenterniveau bliver der også gjort meget for at få formidlingen i svingninger – og det er vældig godt. Det er derimod mindre godt, at skolernes tidligere ledelser i takt med den voksende formidling og de øgede lovgivningskrav ikke i særlig høj grad har sørget for at understøtte bestræbelserne.

    Min pointe i den forbindelse er, at spørgsmålet om forskningsformidling skal lægges ind på øverste ledelsesniveau, hvor det skal håndteres strategisk. Som uddannelsesinstitution er det nødvendigt at have strategiske overvejelser om, hvorfor man formidler, til hvem man formidler, og hvordan man gør det. Og her tænker jeg ikke på management-lingo om visioner, misioner og målgrupper, men på en seriøs gennemtænkning på baggrund af viden indhentet fra fagfelter, der beskæftiger sig med henvendelsesformer mellem mennesker. For eksempel er der både i retorikken, museologien og den moderne kommunikation mange redskaber, der kan anvendes.

    En overordnet strategi for forskningsformidlingen vil betyde, at den ikke udelukkende bliver et personligt projekt for den enkelte forsker, at kvaliteten af formidlingen fra de enkelte forskningscentre bliver ensartet og sidst, men ikke mindst vil en strategi også betyde, at skolerne får et effektivt og dybt fagligt redskab til at positionere sig som instititutioner både herhjemme og i udlandet.

    Heldigvis har de nye ledelser på skolerne udtalt, at de i fremtiden vil fokusere mere på forskningsformidlingen. Vi håber så på, at en tiltagende debat om emnet betyder, at punktet kommer til at ligge højt på opgavelisterne.

    • Rasmus Brønnum Svar

      Hej Susanne.
      Jeg er helt enig i at denne diskussion skal lægges ind på skolernes øverste ledelses niveau. Og efterhånden bliver jeg mere og mere uforstående overfor hvordan man har kunne evne helt at forbigå en oplagt mulighed for at nedbryde skolernes [for mange] mere indadvendte image. Og det er synd. Man har jo meget godt styr på årlige forskningsberetninger, forskningsplaner og forskningsevalueringer. Men formidlingspotentialet har man ikke udviklet særligt på.

      Det er jo fantastisk at du lige netop lander med en ‘masterafhandling om forskningsformidlingen på arkitektskolerne med Kunstakademiets Arkitektskole som case’. Må man spørge hvem du har som modtager? Og kan den evt. læses online, måske et sted åbent for kommentarer?

      PS. Som en del af Arkitektforeningens repræsentantskab så jeg gerne at vi som faglig interesseorganisation gik ‘full front’ ind i en overordnet holdningsdebat om hvordan vi forvalter vores (statsstøttede) videnudvikling på bedst vis.

  10. Rasmus Brønnum Svar

    Det har været dejligt at se bred opbakning til en bedre formidling. Jeg kunne måske have ønsket at flere af de Ph.d. studerende selv havde ytret hvordan de selv oplever deres rolle.

    I mangel af bedre vil jeg her citere en svarmail jeg fik forleden fra en Ph.d.’er som jeg selv længe har opfordret til at gøre sin Ph.d. tilgængelig. Personen er dog ikke arkitekt, og afhandlingen er ikke udarbejdet på en arkitektskole, men omhandler arkitektbranchen på en yderst aktuel måde.

    Svaret viser den form for autonomi og selvvalg som den studerende idag har. Og spørgsmålet er så om formidlingen af et projekt til [gennemsnitligt] 1-1,4 millioner virkelig skal være op til den studerende selv:

    “Endnu engang tak for din interesse. Der er rigtignok mange gode grunde til at distribuere ens arbejde digitalt, men der er også ræson i ikke at kaste det i grams. Det er en central begrundelse: at jeg mener, at Internettet bidrager til at undergrave værdien af viden. Hvis det er totalt omkostningsfrit, hvad er det så værd… Jeg har selv i flere år ‘blogget’, og ærligt talt var responsen begrænset – hvorfor giver vi så meget, uden at få ret meget igen (direkte såvel som indirekte – i form af referencer, netværk, tilkendegivelser). Jeg er klar over, at det er reaktionært, gammeldags, men sådan får det være, i det mindste indtil videre. Indtil materialet er uddateret – det varer nok ikke så længe 😮
    (…) I øvrigt er afhandlingen offentliggjort og som du ved tilgængelig via bibliotekerne – der gerne fremsender materialet per post.” – uddrag fra mail

    Tænk hvis alle Ph.d.afhandlinger endte således…Eller, det er måske allerede tilfældet !? :)

    Vh Rasmus

  11. nielsmartin Svar

    Hej Rasmus.
    Jeg er helt enig i, at så meget forskning som muligt skal være offentligt tilgængelig, også phd-afhandlinger. I praksis, tror jeg der er nogle udfordringer vedr. selve publiceringen. Noget, der ikke har været talt så meget om er problematikken omkring ophavsrettigheder. Jeg tænker ikke så meget på ophavsretten til afhandlingen, men vedr. gengivelse af uoriginale illustrationer i afhandlingen. Selvom det principielt ikke gør nogen forskel, om afhandlingen er udgivet i 5 trykte eksemplarer eller downloadet 500 gange fra nettet, virker det ikke så risikabelt at bruge disse referencer i det første tilfælde. I tilfælde af publicering af afhandlingen som en bog bliver rettighederne afklaret, men jeg har indtryk af, at dette er en krævende proces. Et generelt krav om publicering vil måske medføre en effektivisering. Alternativt kan afhandlingerne ”renses” for uoriginalt indhold. Det vil dog nok gøre nogle af dem mere utilgængelige. Alt i alt mener jeg som sagt at der bør arbejdes på mere offentliggørelse.
    Vh Niels (phd-studerende)

    • Rasmus Brønnum Svar

      Hej niels.
      Uden at jeg skal gøre mig klog på det at fungere som Ph.d. studerende, så er jeg ikke i tvivl om at hvis man over 2-3 år har læst flere hundrede bøger og tunge artikler, skrevet, undervist og diskuteret i et væk med vejledere, netværk og studerende, så kan det at skrive 200-250 siders “renset” materiale ikke være den sværeste del af opgaven:)…specielt hvis man har det med i baghovedet fra starten. Det må blive en kompetenceforøgelse i at navigere.

      Jeg blev gjort opmærksom på endnu vinkel i denne sag, som handler om at de studerende muligvis er afskrækkede af muligheden for fremstå ‘populistiske’ – en folkesygdom vi stadig lider under. Hvis dette er en reel udfordring for videndeling i DK, så burde det måske indgå som en del af Ph.d. uddannelsen. Så har den kommende forsker det naturligt med i bagagen ved et næste forskning resultat.

  12. Dorte Sibast Svar

    Tak for et godt indlæg. Jeg er også helt enig i at arkitektskolernes forskning bør blive lettere tilgængelig – og mere nærværende for praksis. Men praksis savner også at være mere tilstede i forskningen og på skolerne.
    Som jeg ser det, er det mere et spørgsmål om hvordan samarbejdet mellem praksis, arkitektuddannelserne og arkitekturforskningen kan styrkes? Det er ikke kun ved at gøre Phd afhandlinger tilgængelige for alle. Det ser nærmere ud til, der skal en holdningsændring til – en vilje til at dele den viden der genereres både i praksis og forskningen, så vi kan gøre brug af det åbenlyse potentiale, der ligger heri.
    I øvrigt er der netop sat initiativer i gang på arkitektskolen i Aarhus desangående..
    http://aarch.dk/skolen/aktuelt/nyheder/nyhed/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=266&tx_ttnews%5BbackPid%5D=3614&cHash=ba78138208

    Vh Dorte

    • Rasmus Brønnum Svar

      Jeg er helt enig Dorte. Og efterlyste holdningsændringer er der op til flere af. Aarhus’ PUF tiltaget [Praksis-Uddannelse-Forskning & Praksis-Udvikling-Fag] vil forhåbentligt skabe en langt bedre kontaktflade mellem praksis og forskning. Men jeg vil stadig mene at det ene ikke kan leve uden det andet. Hvis det fortsat kun vil være op til den enkelte Ph.d. studerende om hvorvidt de ’støtter’ eller er bevidste om at det er deres ansvar at formidle forskningen, ja, så vil det stadig være op ad bakke. Får vi først åbnet ’sluserne’ så tror jeg ovenikøbet at vi vil se rigtig mange flere og helt nye idéer til hvordan vi støtter op om dialogen.

      I den forbindelse kunne jeg bruge mig selv som eksempel. Jeg kigger overalt efter viden som jeg selv finder spændende. Og det indbefatter lige omkring 1.500 indlæg over en periode på 4 år. Ud af disse kan det tælles på en halv hånd hvor mange der handler om reelle Ph.d. afhandlinger. Årsagen er enkel: adgangen er ikke tilstede. Når denne er engang er etableret så vil også jeg kunne opfordre, diskuttere og formidle forskningen.

      “Sharing is Caring” – Befri forskningen:)

      PS. Havde ikke lige set at jeg selv er – meget billedligt – placeret midt i PUF diskussionen:-)

      Vi ses Dorte

Reply