vinduer_til_forskning

Er Vinduet til Forskning for lukket?

De fleste har sikkert fundet vej forbi det, s√•kaldte, ¬†f√¶lles forskningsnetv√¶rk READ – REsearch in Architecture and Design […and Conservation]. En database spydspids der s√• skal “[…]¬†give overblik over skolernes forskning og forskningspublikationer. […] En direkte vej vil viden om forskning i arkitektur, design og konservering i Danmark.” Men hvis ‘vejen til viden’ ender blindt kan man sp√łrge sig selv om vinduet til forskning er for lukket?

READ eller DEAD?
N√•r arkitekter v√¶lger at lave en Ph.d. s√• er det p√• den ene side en indf√łring [uddannelse] i det at forske. Og p√• den anden side producerer de stort set altid dybdeg√•ende og aktuel viden, som ligger langt ud over hvad de ansatte arkitekter selv evner i dagligdagen. Men jeg f√łler at der mangler en diskussion, m√•ske endda en holdnings√¶ndring, for hvordan vi skal udvikle den ber√łringsflade man som arkitekt har til den forskningsbaserede viden.

Er du opm√¶rksom, og har du tiden er det altid v√¶rd at deltage i forsvaret af en Ph.d. Her f√•r man altid et kort resum√© og en efterf√łlgende perspektiverende bed√łmmelse af bed√łmmelsesudvalgets medlemmer. Er du i netv√¶rk med den Ph.d. studerende kan man v√¶re heldig at f√• tilsendt selve afhandlingen p√• PDF. Men ellers er arkitektstanden hensat til at vandre ned p√• den tilknyttede arkitektskoles bibliotek, og l√•ne den ene papirudgave med hjem. S√• adgangen er der – vinduet er √•bent – men m√•ske det efterh√•nden kun er p√• en smule p√• klem.

Min undren over den manglende [digitale] offentligg√łrelse af Ph.d. afhandlingerne fik mig til at kontakte de to arkitektskoler. Og hvor jeg troede at det hele bundede i en eller anden form for copyright dyst mellem institution og den Ph.d. studerende, s√• var jeg overrasket over at skolerne rent faktisk gerne ser en st√łrre grad af eksponering og offentligg√łrelse, men at det i h√łj grad er de studerende selv som v√¶lger at holde kortene t√¶t ind til kroppen. Mange med et muligt √łnske om at afhandlingen skal efterbearbejdes til en egentlig bogudgivelse – en m√•de hvor man s√• kunne bygge en [√łkonomisk?] karriere p√• skuldrene af sin afhandling.

En knude med for mange ender?
For f√• uger siden deltog jeg selv i et aktuelt Ph.d. forsvar p√• KADK, af arkitekt Anders Hermund. I dagene op til forsvaret spurgte jeg Anders om ikke vi skulle se at f√• afhandlingen lagt online, f.eks. i PDF format og gerne her p√• bloggen. Og efter kun 2 uger er afhandlingen nu downloaded over 500 gange. Spejler man det i en analog udl√•nspraksis, s√• havde det taget 4 √•r f√łr de samme 500 nysgerrige kolleger alle havde l√•nt den ene afhandling p√• biblioteket [ved en uges udl√•n]. Et modargument kunne s√• lyde, at ‘dette problem slet ikke findes, da Ph.d. afhandlinger ikke udl√•nes i s√• h√łj en grad’. Men i denne forbindelse m√• det s√• betyde, at biblioteket er b√łgernes svar p√• en kirkeg√•rd, mere end det s√• er en videndeler af ny og aktuel viden.

Nu skal det her ikke kun handle om hvor smarte de digitale teknologier er, men et sp√łrgsm√•l om skolernes mange Ph.d. afhandlinger altid [om nogensinde?] f√•r sat r√łdder i praksis. Om k√¶den kn√¶kker et eller flere steder. Og hvem der egentlig diskuterer og st√łtter op om en mere √•ben og aktuel videndeling.

Det er en knude med mange ender. Og m√•ske derfor er det et fors√łg v√¶rd at hive lidt i flere af dem. Det kunne vise sig, at det var p√• tide at binde flere af enderne sammen:

  1. Hvad siger de Ph.d. studerende selv? Er det deres ansvar alene?
  2. Er forskningsbaserede afhandlinger bedst forbeholdt andre forskere? Og skal den ny viden så derfor altid formidles i korte artikler i diverse tidsskrifter?
  3. Skal et introvert READ netværk hellere udvides til også at være et ekstrovert formidlingsnetværk, der giver online adgang til den fulde afhandling (pdf)?
  4. Hvordan ser arkitektskolernes p√• deres rolle som videnskabende institution? Og har de overhovedet en faglig ‘public service’ rolle?
  5. Skal vi passe p√• at den ny forskning ikke [ogs√•?] drukner i en voksende browserkultur? Eller skal vi insistere p√• at g√łre ny viden tilg√¶ngeligt i videst mulig omfang?
  6. Hvad synes du? Hvornår har du sidst læst en Ph.d. afhandling? Skriv en kommentar hvis du har en mening, eller tanker der kan åbne eller lukke diskussionen:)

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/rasmusbronnum.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399

24 Replies

  1. Hans J√łrgen Vesthardt Svar

    Hej Rasmus
    Ja delvist…
    Den del af forskningen der produceres p√• skolerne har v√¶ret sv√¶r at f√• √łje p√• – men det ser ud til at det lysner lige nu.
    Den forskning der produceres ude i praksis kan men jo se rundomkring ude i virkeligheden f√łrst i form af konkurrenceforslag derefter i en til en.
    H

    • Rasmus Br√łnnum Svar

      Hej Hans.
      Her g√•r jeg ud fra at du t√¶nker p√• det stigende antal Erhvervs Ph.d.’er, n√•r du taler om “forskning der produceres ude i praksis”?
      For tager vi Flemming Overgaards nye KADK Ph.d., som vi tidligere har snakket sammen om – “Paradokser i byggeriets tidlige faser – Konkrete l√łsninger/Abstrakte behov” – er vel stadig lettere at l√¶se i selve afhandlingen end at spore i “konkurrenceforslag (og) derefter i en til en”?

      • Hans J√łrgen Vesthardt Svar

        Arkitektkonkurrencen når den er bedst er forskning.
        @rasmus
        Arkitekturen er en kundskab, der s√łger at kombinere viden med kunnen, fakta med f√¶rdigheder og √•ndsv√¶rk med h√•ndv√¶rk.

        Forskning og udviklingsarbejde i vort fag m√• n√łdvendigvist omfatte b√•de det tegnede det byggede og det l√¶sbare‚Ķ.

        Hvis man sl√•r op hvad forskning er bliver det hurtigt h√łjpandet og indviklet.

        Forskning og udviklingsarbejde (FoU) er skabende arbejde p√• systematisk grundlag med henblik p√• at √łge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedr√łrende mennesker, kultur og samfund – samt udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser‚ÄĚ. FoU-begrebet omfatter: ‚ÄĘ Grundforskning er originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det prim√¶re form√•l at opn√• ny viden og forst√•else uden nogen bestemt anvendelse i sigte. ‚ÄĘ Anvendt forskning er ligeledes originale unders√łgelser med henblik p√• at opn√• ny viden. Den er prim√¶rt rettet mod bestemte praktiske m√•l. ‚ÄĘ Udviklingsarbejde er systematisk arbejde baseret p√• anvendelse af viden opn√•et gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det form√•l at frembringe nye eller v√¶sentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.
        Kilde: Dansk Center for Forskningsanalys

        Utzon, Wright og Niemayer var både store kunstnere og praktiske grundforskere der omsatte unikke ideer til bygbare værker Рarkitektonisk grundforskning .

        Helt konkret kan jeg for eksempel n√¶vne etagehuskonkurrencen, hvor der blev udviklet sammenh√¶ngende arkitektoniske greb, som resulterede i patenterede byggetekniske og byggeprocesielle l√łsninger.

        http://vbn.aau.dk/da/publications/udvikling-af-etageboligbyggeriet-rapport-om-resultater-af-etagehuskonkurrencen(28483530-165e-11dc-a5a4-000ea68e967b).html

        Herhjemme lige P.T. for eksempel
        Nyt forskningsprojekt ‚Äď Urban Green
        GXN har sammen med konsortiet Urban Green f√•et 1,5 mill. til at udvikle nye biotoper og √łkosystemer til gr√łnne bygninger.

        LIGE NU udvikles st√łrre v√¶rker omkring evidensbaseret design p√• de store tegnestuer osv osv..

        Så ja tak til mere både praktisk og teoretisk forskning helst i klart, tænkt, tegnet, bygget og skrevet form.
        H

  2. Katrina Wiberg Svar

    Hej Rasmus – nobelt og yderst vedkommende emne. For mig at se kr√¶ver READ i en vis grad at man v√©d hvad man leder efter. I forbindelse med Ph.d. afhandlinger, post docs, mv drejer det sig i mine √łjne om at f√• muligheden for at st√łde ind i noget som man ikke vidste eksisterede. Eller sagt p√• en anden m√•de: en tydelig og enkel platform hvorfra man kunne downloade og danne sig et overblik og blive inspireret til at tilegne sig den viden som ikke f√•s p√• tegnestuen. Jeg har stadig sv√¶rt ved at forestille mig at de ph.d. studerende ikke √łnsker at eksponere deres arbejde (og dets hurtigere des bedre i forhold til aktualiteten)…men m√•ske er det naivt – er der nogle ph.d. studerende der vil kommentere ?

    • Rasmus Br√łnnum Svar

      Hej Katrina.

      Jeg vil tro at de mange interesserede Ph.d. studerende s√• alle ville uploade deres afhandlinger p√• READ sitet. Dette ser ikke ud til at v√¶re tilf√¶ldet. Ej heller p√• Arkitektskolernes websites ser denne tendens ud til at f√łlge trop.

      At tale om en bedre formidling kræver selvsagt at der er egentlig uploadede projekter at formidle:-)

      • Katrina Wiberg Svar

        Hej :-) det tenderer jo h√łnen og √¶gget ? Jeg er stadig lidt nysgerrig efter om man virkelig har spurgt en bred r√¶kke ph.d¬īere om hvorfor de ikke ligger deres ph.d. ud. de er jo forpligtet til at formidle deres stof undervejs – hvorfor skulle det s√• blive hemmeligt til slut ?

        • Rasmus Br√łnnum Svar

          Det er jo det vi skal finde ud af, haha.

  3. andreas lykke-olesen Svar

    Hej Rasmus
    Godt indlæg!
    Der er bestemt mange sider i denne sag. Efter min mening burde en phd-afhandling, betalt af offentlige midler, som udgangspunkt v√¶re tilg√¶ngelig i sin fulde l√¶ngde. Jeg tror dog ikke det er l√łsningen da de fleste afhandlinger har en form og en l√¶ngde der g√łr dem frygteligt kedelige, blandt andet p√• grund af krav om lange metodeafsnit og d√©t at man skal bevise at man kan “forske”. Som du selv skriver indeholder afhandlinger et resume og i READ er sagerne jo ogs√• til dels tag’et, hvilket for mig at se er et super grundlag for en god platform der er relevant for b√•de forskere og praktikere, men ja, der mangler indhold (nok afhandlinger) og en god gr√¶nseflade at bev√¶ge sig rundt i forskningen i.
    Jeg tror en anden m√•de at skabe en parallel kobling imellem forskning p√• skolerne og praksis er at lade forskeren formidle sit stof – forel√¶sninger, opl√¶g p√• tegnestuer (bestil en forsker), indl√¶g i fagtidskrifter mm. Jeg synes det er analogt til d√©t at sidde med et problem p√• kontoret – man s√łger lidt rundt og ender ikke altid ved selve kilden, men snarere ved andre folk der refererer eller leverer et resume – det tror jeg ogs√• er et vilk√•r for videnstung forsknings indtog i praksis – der skal kunne leveres en lille maggi-terning til flertallet, mens de virkeligt sultne finder selve afhandlingen – og at formidle p√• flere niveauer burde v√¶re et krav til forskeren fra institutionen.

    Digital synlighed og formidling tilpasset flere modtagertyper tror jeg er vejen frem!

    Hep – a.

  4. henningthomsen Svar

    Hej Rasmus
    Tak for et godt indlæg om en vigtig problemstilling.

    Jeg oplever at det er rigtig sv√¶rt at f√łlge med i hvad der sker p√• PhD fronten – og jeg synes ellers at jeg er en der g√łr en dyd af at v√¶re on-line og pr√łve at f√łlge med – men som du rigtigt siger, Rasmus, er det ofte netv√¶rk, der g√łr mig opm√¶rksom p√•, at en given PhD er til forsvar eller er ude. Og vil man s√• ha fingrene i den, ja s√• er det sv√¶rt. Igen har jeg v√¶ret heldig ved at m√łde PhD’eren til et arrangement, og bedt om at f√• en kopi eller et link og s√• g√•r det som regel. Men jeg oplever ikke at det er lige s√• let at f√łlge med i den danske PhD produktion som det er at f√łlge med i hvorn√•r BIG har vundet en konkurrence eller 3XN er ude at rejse.

    Jeg ved der foreg√•r rigtig sp√¶ndende ting derude, og er da ogs√• heldig en gang i mellem at f√• fingrene i det. Men det m√• ku g√łres bedre. Hvorfor udgiver de to arkitektskoler ikke alle deres PhD’er on-line, og s√łrger for en update man kan melde sig til, s√• man kan f√łlge med.

    Ja, bare en idé.

    Men med ny rektor p√• KADK og en n√¶sten ny i Aarhus kan det kun v√¶re et sp√łrgsm√•l m tid, f√łr det bliver nemmere at f√łlge med i dansk arkitekturforskning – for os der ikke befinder os p√• skolerne, vel at m√¶rke!

    • Rasmus Br√łnnum Svar

      Helt enig Henning.
      Der er ingen undskyldning for ikke at f√• skub i formidlingen. Og jeg h√•ber da ogs√• at KADK’s nye rektor vil s√¶tte det p√• en hendes todo list: Institutionsmaskinen er allerede velk√łrende i form af faglige kompetence og et tilpas omfang af midler. Det kr√¶ver kun at der s√¶ttes fokus og at man f√•r diskuteret de Ph.d. behov og evt. krav.

      “Just show us the links!”

  5. Merete Ahnfeldt-Mollerup Svar

    Kære Rasmus
    Tak for et sk√łnt indl√¶g – forskningformidling er nok sv√¶rt, men jeg er 100% enig i, at m√•den det sker p√• er alt for tung. Langt det meste forskning er super relevant, og interessant for tegnestuerne, men det er virkelig sv√¶rt at f√• adgang til det. Vi m√• i gang med at √¶ndre den virkelighed.
    MH Merete Ahnfeldt-Mollerup

    • Rasmus Br√łnnum Svar

      Det er godt Merete :)

  6. Claus Peder Pedersen Svar

    Hej Rasmus,
    tak for et godt og tankev√¶kkende indl√¶g. Erfaringerne med at offentligg√łre Anders’ ph.d. viser at der er et potentiale som vi ikke f√•r udnyttet i dag p√• arkitektskolerne. Det skal vi g√łre noget ved. For selvf√łlgelig skal arkitektskolernes forskning ud i dialog med omverdenen – og ikke mindst tegnestuerne.

    Den st√łrste udfordring er nok at god forskning ikke altid er lig med god formidling. Jeg tror det er et dilemma for mange ph.d.-studerende om afhandlingen skal offentligg√łres i forbindelse med forsvaret eller efterf√łlgende bearbejdes i en mere tilg√¶ngelig bogudgivelse. Der er helt sikkert ikke √©n l√łsning p√• det dilemma, men erfaringerne her peger p√• at vi skal at vi skal arbejde p√• at f√• vores afhandlinger ud i en systematisk og tilg√¶ngelig form. Det vil jeg gerne v√¶re med til arbejde for.

    • Rasmus Br√łnnum Svar

      Hej Claus.
      Det er klart at der er visse udfordringer i enhver formidling. Men jeg t√¶nker ogs√•, at man omvendt heller ikke skal undervurdere den effekt en udsendelse af ‘pure uncut’ og m√•ske ofte “akademisk” materiale til resten af faget. Det kan v√¶re der endnu er f√• arkitekter som kan sluge 230 sider af ren forskningsbaseret afhandling….Men vi dem kunne der s√• komme flere af.

      Noget i det smukke i ‘problemet’ er jo ogs√• at det kan l√łses med et knips! Har alle f√łrst tommelfingeren opad, s√• kunne hundredvis af afhandlinger ligge tilg√¶ngelig allerede p√• mandag. Og formidlingen kan vi hj√¶lpes om og udvikle l√łbende i takt med skolernes andre tiltag, puljer og strategier:)

      Men, som sagt s√• er jeg glad for at der er bred opbakning fra alle sider. (ogs√• fra den nyudkl√¶kkede Ph.d.’er l√¶ngere nede – det er super)

  7. Flemming Anders Overgaard Svar

    Hej Rasmus og i andre

    Efter at have forsvaret min PhD for to uger siden har jeg temmelig aktuelle erfaringer med det dilemma mellem god forskning og god formidling som Claus Peder beskriver. I min afhandling er de fleste observationer hentet direkte fra praksis via cases, og de erfaringer jeg har samlet retter sig egentlig ogs√• mod praktikere der eftersp√łrger inspiration til nye metoder og v√¶rkt√łjer. Selve vurderingen af afhandlingen er derimod foreg√•et udelukkende p√• det akademiske milj√łs pr√¶misser, hvilket naturligvis ogs√• giver en s√¶rlig bl√•stempling af forskningsm√¶ssigt niveau og kvalitet.

    Problemet er bare at det produkt der retter sig mod en akademisk anerkendelse ikke p√• samme tid er mulig at rette mod et mere praksisbaseret publikum. (Jeg har fors√łgt!) Derfor bliver konsekvensen at det oftest vil v√¶re n√łdvendigt med to udgaver – en akademisk og en mere praksis/popul√¶rt orienteret (pixi). Faktisk kan det v√¶re et udm√¶rket princip, men udfordringen for de fleste PhD kandidater vil v√¶re, at der ikke findes nogen oplagte financieringsmuligheder for udformning og udgivelse af den popul√¶re udgave. Her er man helt p√• egen h√•nd.
    Eller findes der nogen som scanner nye afhandlinger og vurderer om der findes en bred eftersp√łrgsel efter den viden der pr√¶senteres?

    Som i alle andre sp√łrgsm√•l om formidling er det jo afg√łrende at der ikke alene sendes et klart budskab, men at nogen ogs√• har et behov for at modtage dette budskab!
    Jeg tror vi ville se langt mere tilg√¶ngelige og anvendelige forskningsresultater hvis der fandtes en enhed der havde blik for eftersp√łrgslen og kunne r√•dgive og st√łtte Phd¬īer til at skabe mere popul√¶re artikler m.m.

    I√łvrigt g√łr jeg meget gerne min afhandling elektronisk tilg√¶ngelig eller mailer den til interesserede.

  8. Peter A Sattrup (@sattrup) Svar

    Super relevant dilemma her. Men man kan da ogs√• vende den om og sige: Hvad med eftersp√łrgselen?

    Nu hvor jeg er ved at s√¶tte sidste punktum for min PhD om b√¶redygtighed, energi og dagslys, kan jeg t√¶lle et par gode h√•ndfulde virksomheder, hvor jeg har sat viden i spil gennem forl√łbet. Men der kunne sagtens have v√¶ret flere, der havde f√•et et sneak preview tidligt i processen.

    Det er en god udvikling at flere tegnestuer har efterh√•nden f√•et blikket op for v√¶rdien i at integrere forskning i virksomheden og en del af de st√łrste virksomheder har investeret i erhvervs-PhD projekter. Men det undrer mig da, at det er virkelig sj√¶ldent, at nogen griber knoglen og synes det kunne v√¶re interessant med et forskningsbaseret fyraftensarrangement eller input til projektudvikling mens √•bne arrangementer som Forskningens D√łgn er moderat bes√łgte?

    Når forskning er bedst kan den give et overblik og en skarphed på et område som du ellers ikke finder. Det meste af forskningen er meget erhvervsrettet, og langt de fleste af os har efterhånden forladt firsernes filosofiske tåger, og er mere end villige til at levere viden til fagets praksis.

    Så kom da bare an derude!

    • Rasmus Br√łnnum Svar

      Ja, vi kan aldrig blive for dygtige til at dyrke samspillet mellem forskning og praksis. Specielt i en tid hvor begge ’sider’ har meget at tilbyde hinanden. Jeg har netop l√¶st din 2011 tekst om ‘Architectural Research Paradigms’, hvor du indleder med sp√łrgsm√•let:

      “As Architectural Research is in the process of re-establishing itself as a research discipline
      according to university standards, it may appear as if the pool of knowledge generated by more
      than three millennia of experimental research and its internal systems of evaluation are being
      grossly devalued and colonized by attitudes to research that are imported or even imposed from
      the outside. Does architectural research have to rely on imported theory from philosophy, the
      social or the natural sciences in order to meet societal acceptance of its relevance?”

      …og fint konkluderer:

      “New paradigms of research are beginning to recognize the validity and value of what architectural
      theory has done for millennia, which is the polemical production of alternative modes of thinking,
      living and creating environments by model or built exemplar. The recognition of practice as
      inseparable from research reaffirms the identity of architectural research that builds on
      experience and creates new realities. (…) Certainly, architects should be able to write / draw / build a PhD, – but it is in the application of multiple media and varied methods that architectural research best demonstrates its integrative and generative potential and consequently its value to society.” – link

      Og i den forbindelse skal vi g√łre brug af st√łrre, bredere og mere √•bne ‘vinduer’ til forskningen (og omvendt:)

  9. Susanne Pouline Svendsen Svar

    Hej Rasmus
    Det er et interessant og delikat emne, du tager fat i. Som arkitekt og faglig formidler har jeg gennem flere √•r kredset om de problemstillinger, der er vedr√łrende forskningformidlingen i vores fag. Og s√¶rligt om, hvordan den bliver h√•ndteret af institutioner, formidlingscentre og medier. Senest har det resulteret i en masterafhandling om forskningsformidlingen p√• arkitektskolerne med Kunstakademiets Arkitektskole som case. I min optik er det n√łdvendigt at forholde sig til sp√łrgsm√•let om forskningsformidling i et bredere perspektiv end READ-databasen. Det er selvklart, at forskningsresultater skal ligge i en velstruktureret database, men hvis forskningen virkelig skal ud og nytte noget, er det ikke alene gjort ved at l√¶gge X antal sider i cyberspace.

    Det er ikke ualmindeligt, at bebrejdelserne om den sv√¶rt tilg√¶ngelige forskningsformidling bliver rettet mod de enkelte forskere. Forskerne bliver som regel samtidig bebrejdet, at formidlingen er formuleret i forskellige nuancer af sort snak. M√•ske er der stadig et gran af sandhed i p√•standene, men de seneste √•r har der faktisk v√¶ret stigende √łnsker fra forskerne om at formidle den megen viden, ligesom der i stigende grad bliver udgivet og udstillet forskning, der er b√•de sprogligt og visuelt tilg√¶ngelig for b√•de fagf√¶ller og en bredere kreds af interesserede. Det sker med et personligt engagement og hjerteblod, der ville kunne f√• selv den mest gumpetung humlebi op at flyve. P√• forskningscenterniveau bliver der ogs√• gjort meget for at f√• formidlingen i svingninger – og det er v√¶ldig godt. Det er derimod mindre godt, at skolernes tidligere ledelser i takt med den voksende formidling og de √łgede lovgivningskrav ikke i s√¶rlig h√łj grad har s√łrget for at underst√łtte bestr√¶belserne.

    Min pointe i den forbindelse er, at sp√łrgsm√•let om forskningsformidling skal l√¶gges ind p√• √łverste ledelsesniveau, hvor det skal h√•ndteres strategisk. Som uddannelsesinstitution er det n√łdvendigt at have strategiske overvejelser om, hvorfor man formidler, til hvem man formidler, og hvordan man g√łr det. Og her t√¶nker jeg ikke p√• management-lingo om visioner, misioner og m√•lgrupper, men p√• en seri√łs gennemt√¶nkning p√• baggrund af viden indhentet fra fagfelter, der besk√¶ftiger sig med henvendelsesformer mellem mennesker. For eksempel er der b√•de i retorikken, museologien og den moderne kommunikation mange redskaber, der kan anvendes.

    En overordnet strategi for forskningsformidlingen vil betyde, at den ikke udelukkende bliver et personligt projekt for den enkelte forsker, at kvaliteten af formidlingen fra de enkelte forskningscentre bliver ensartet og sidst, men ikke mindst vil en strategi også betyde, at skolerne får et effektivt og dybt fagligt redskab til at positionere sig som instititutioner både herhjemme og i udlandet.

    Heldigvis har de nye ledelser p√• skolerne udtalt, at de i fremtiden vil fokusere mere p√• forskningsformidlingen. Vi h√•ber s√• p√•, at en tiltagende debat om emnet betyder, at punktet kommer til at ligge h√łjt p√• opgavelisterne.

    • Rasmus Br√łnnum Svar

      Hej Susanne.
      Jeg er helt enig i at denne diskussion skal l√¶gges ind p√• skolernes √łverste ledelses niveau. Og efterh√•nden bliver jeg mere og mere uforst√•ende overfor hvordan man har kunne evne helt at forbig√• en oplagt mulighed for at nedbryde skolernes [for mange] mere indadvendte image. Og det er synd. Man har jo meget godt styr p√• √•rlige forskningsberetninger, forskningsplaner og forskningsevalueringer. Men formidlingspotentialet har man ikke udviklet s√¶rligt p√•.

      Det er jo fantastisk at du lige netop lander med en ‘masterafhandling om forskningsformidlingen p√• arkitektskolerne med Kunstakademiets Arkitektskole som case’. M√• man sp√łrge hvem du har som modtager? Og kan den evt. l√¶ses online, m√•ske et sted √•bent for kommentarer?

      PS. Som en del af Arkitektforeningens repr√¶sentantskab s√• jeg gerne at vi som faglig interesseorganisation gik ‘full front’ ind i en overordnet holdningsdebat om hvordan vi forvalter vores (statsst√łttede) videnudvikling p√• bedst vis.

  10. Rasmus Br√łnnum Svar

    Det har v√¶ret dejligt at se bred opbakning til en bedre formidling. Jeg kunne m√•ske have √łnsket at flere af de Ph.d. studerende selv havde ytret hvordan de selv oplever deres rolle.

    I mangel af bedre vil jeg her citere en svarmail jeg fik forleden fra en Ph.d.’er som jeg selv l√¶nge har opfordret til at g√łre sin Ph.d. tilg√¶ngelig. Personen er dog ikke arkitekt, og afhandlingen er ikke udarbejdet p√• en arkitektskole, men omhandler arkitektbranchen p√• en yderst aktuel m√•de.

    Svaret viser den form for autonomi og selvvalg som den studerende idag har. Og sp√łrgsm√•let er s√• om formidlingen af et projekt til [gennemsnitligt] 1-1,4 millioner virkelig skal v√¶re op til den studerende selv:

    “Endnu engang tak for din interesse. Der er rigtignok mange gode grunde til at distribuere ens arbejde digitalt, men der er ogs√• r√¶son i ikke at kaste det i grams. Det er en central begrundelse: at jeg mener, at Internettet bidrager til at undergrave v√¶rdien af viden. Hvis det er totalt omkostningsfrit, hvad er det s√• v√¶rd… Jeg har selv i flere √•r ‘blogget’, og √¶rligt talt var responsen begr√¶nset – hvorfor giver vi s√• meget, uden at f√• ret meget igen (direkte s√•vel som indirekte – i form af referencer, netv√¶rk, tilkendegivelser). Jeg er klar over, at det er reaktion√¶rt, gammeldags, men s√•dan f√•r det v√¶re, i det mindste indtil videre. Indtil materialet er uddateret – det varer nok ikke s√• l√¶nge ūüėģ
    (…) I √łvrigt er afhandlingen offentliggjort og som du ved tilg√¶ngelig via bibliotekerne – der gerne fremsender materialet per post.” – uddrag fra mail

    T√¶nk hvis alle Ph.d.afhandlinger endte s√•ledes…Eller, det er m√•ske allerede tilf√¶ldet !? :)

    Vh Rasmus

  11. nielsmartin Svar

    Hej Rasmus.
    Jeg er helt enig i, at s√• meget forskning som muligt skal v√¶re offentligt tilg√¶ngelig, ogs√• phd-afhandlinger. I praksis, tror jeg der er nogle udfordringer vedr. selve publiceringen. Noget, der ikke har v√¶ret talt s√• meget om er problematikken omkring ophavsrettigheder. Jeg t√¶nker ikke s√• meget p√• ophavsretten til afhandlingen, men vedr. gengivelse af uoriginale illustrationer i afhandlingen. Selvom det principielt ikke g√łr nogen forskel, om afhandlingen er udgivet i 5 trykte eksemplarer eller downloadet 500 gange fra nettet, virker det ikke s√• risikabelt at bruge disse referencer i det f√łrste tilf√¶lde. I tilf√¶lde af publicering af afhandlingen som en bog bliver rettighederne afklaret, men jeg har indtryk af, at dette er en kr√¶vende proces. Et generelt krav om publicering vil m√•ske medf√łre en effektivisering. Alternativt kan afhandlingerne ‚ÄĚrenses‚ÄĚ for uoriginalt indhold. Det vil dog nok g√łre nogle af dem mere utilg√¶ngelige. Alt i alt mener jeg som sagt at der b√łr arbejdes p√• mere offentligg√łrelse.
    Vh Niels (phd-studerende)

    • Rasmus Br√łnnum Svar

      Hej niels.
      Uden at jeg skal g√łre mig klog p√• det at fungere som Ph.d. studerende, s√• er jeg ikke i tvivl om at hvis man over 2-3 √•r har l√¶st flere hundrede b√łger og tunge artikler, skrevet, undervist og diskuteret i et v√¶k med vejledere, netv√¶rk og studerende, s√• kan det at skrive 200-250 siders “renset” materiale ikke v√¶re den sv√¶reste del af opgaven:)…specielt hvis man har det med i baghovedet fra starten. Det m√• blive en kompetencefor√łgelse i at navigere.

      Jeg blev gjort opm√¶rksom p√• endnu vinkel i denne sag, som handler om at de studerende muligvis er afskr√¶kkede af muligheden for fremst√• ‘populistiske’ – en folkesygdom vi stadig lider under. Hvis dette er en reel udfordring for videndeling i DK, s√• burde det m√•ske indg√• som en del af Ph.d. uddannelsen. S√• har den kommende forsker det naturligt med i bagagen ved et n√¶ste forskning resultat.

  12. Dorte Sibast Svar

    Tak for et godt indl√¶g. Jeg er ogs√• helt enig i at arkitektskolernes forskning b√łr blive lettere tilg√¶ngelig ‚Äď og mere n√¶rv√¶rende for praksis. Men praksis savner ogs√• at v√¶re mere tilstede i forskningen og p√• skolerne.
    Som jeg ser det, er det mere et sp√łrgsm√•l om hvordan samarbejdet mellem praksis, arkitektuddannelserne og arkitekturforskningen kan styrkes? Det er ikke kun ved at g√łre Phd afhandlinger tilg√¶ngelige for alle. Det ser n√¶rmere ud til, der skal en holdnings√¶ndring til – en vilje til at dele den viden der genereres b√•de i praksis og forskningen, s√• vi kan g√łre brug af det √•benlyse potentiale, der ligger heri.
    I √łvrigt er der netop sat initiativer i gang p√• arkitektskolen i Aarhus desang√•ende..
    http://aarch.dk/skolen/aktuelt/nyheder/nyhed/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=266&tx_ttnews%5BbackPid%5D=3614&cHash=ba78138208

    Vh Dorte

    • Rasmus Br√łnnum Svar

      Jeg er helt enig Dorte. Og efterlyste holdnings√¶ndringer er der op til flere af. Aarhus’ PUF tiltaget [Praksis-Uddannelse-Forskning & Praksis-Udvikling-Fag] vil forh√•bentligt skabe en langt bedre kontaktflade mellem praksis og forskning. Men jeg vil stadig mene at det ene ikke kan leve uden det andet. Hvis det fortsat kun vil v√¶re op til den enkelte Ph.d. studerende om hvorvidt de ’st√łtter’ eller er bevidste om at det er deres ansvar at formidle forskningen, ja, s√• vil det stadig v√¶re op ad bakke. F√•r vi f√łrst √•bnet ’sluserne’ s√• tror jeg ovenik√łbet at vi vil se rigtig mange flere og helt nye id√©er til hvordan vi st√łtter op om dialogen.

      I den forbindelse kunne jeg bruge mig selv som eksempel. Jeg kigger overalt efter viden som jeg selv finder spændende. Og det indbefatter lige omkring 1.500 indlæg over en periode på 4 år. Ud af disse kan det tælles på en halv hånd hvor mange der handler om reelle Ph.d. afhandlinger. Årsagen er enkel: adgangen er ikke tilstede. Når denne er engang er etableret så vil også jeg kunne opfordre, diskuttere og formidle forskningen.

      “Sharing is Caring” – Befri forskningen:)

      PS. Havde ikke lige set at jeg selv er – meget billedligt – placeret midt i PUF diskussionen:-)

      Vi ses Dorte

Reply