Ingeniør bider arkitekt

http://youtu.be/QCVcwQpE0ZM

UPDATE: Alectia har her til eftermiddag taget den omtalte film af Youtube.

Dog-Eat-Dog
I forbindelse med ALECTIA‘s nye Youtube kanal, har de produceret 3 små film, som så skulle klarlægge hvad de kan, og hvordan de så gør det. En på sin vis god intention, men en af filmene [vist ovenfor], med tilhørende reklame i Børsen forleden, har løftet øjenbryn hos rigtig mange arkitekter. Det viser sig, at vi ikke rigtig forstår hvad det er Alectia siger. Spørgsmålet er så om de selv gør det? Her med Civilingeniør og PhD Steffen Petersens, ellers godhjertede forklaring i filmen:

“Arkitekten sætter sig ned og tegner sin overordnede bygningsgeometri [...] og så er det ligesom derfra man må tage hammer og mejsel og banke funktionerne ind i den her skulptur. Og det er sådan en meget kunstnerisk tilgang til processen – udefra og ind.”

“Den tilgang som vi kan tilbyde som ingeniør, er en tilgang der går indefra og ud, som tager udgangspunkt i de funktioner vi har i vores byggeri. Så kan vi arbejde med funktionen og så kommer arkitekterne med deres syn på det, udefra og ind, og vi kommer med det indefra og ud. Og så skal vi smelte det sammen, så vi får en funktionel æstetisk flot bygning som har et lavt energiforbrug og et rigtig godt indeklima.”

“Det vigtigste er at vi kommer ind samtidig med arkitekterne, måske får dem sat lidt i anden række, så vi kan få lavet vores analyser, som de kan udvikle deres arkitektur ud fra.” – Uddrag

Byggeri vs. Arkitektur
Ingeniørkunsten er jo så bred at det både dækker det, såkaldte, Byggeri og så den egentlige Arkitektur. Og ja, der er en forskel. Det ved arkitekten. For det er hans mål at sikre de arkitektoniske kvaliteter i ethvert projekt. Hvis man kun ønsker et, såkaldt, Byggeri, ja, så kan man overlade det til andre fagfolk [håndværker, entreprenør, konstruktør eller ingeniør]. Så når vi skal arbejde sammen om at skabe den gode Arkitektur, så nytter det ikke hvis kun arkitekten evner at arbejde helhedsorienteret. Som arkitekt Vibeke Grupe Larsen siger i hendes indlæg om Alectias nye reklamelinie:

“Jeg er enig i, at det er et uhensigtsmæssigt og forpasset træk ved byggeprocesser, at arkitekter skal tegne de indledende skitser i byggeprojekter alene, og at ingeniører efterfølgende worst case kommer til at skulle rette op på uigennemtænkte streger. Men alternativet, at arkitekter skal reduceres til at være æstetiske og kunstneriske konsulenter, når først ingeniørerne har foretaget de indledende analyser, er en lige så forkert metode og dybt bekymrende i forhold til at skabe bygninger af kvalitet!” - Vibeke Grupe Larsen

Det er en uheldig reklame, som efterlader et kedeligt aftryk. Jeg må næsten vælge at se det som Alectias forsøg på, netop, at få ingeniøren ind i den helt tidlige skitsefase. Men frem for at stille sig ved siden af arkitekten får de stillet sig foran!

Nu ved jeg at det er lidt tarveligt at inddrage det næste citat. Men, taget fuldstændig ud af kontekst, lød det som et sjovt ekko fra en tid hvor Ing og Ark’s klassisk adskilte samarbejde [der i sig selv lyder som en modsigelse], gav forudsigelige resultater når ingeniørens optimeringsberegninger fik for meget overtag [eller måske kom først?]. Det er fra DTU’s film om erhvervsPhD ordningen hvor de besøger en Ph.d.er ansat hos HLA:

“Det er en rund bygning fordi rund er den mest optimale form i forhold til energi optimering.” – uddrag fra denne film

Jeg ved udemærket at HLA er skarpslebne i at samarbejde kreativt med deres ingeniører. Så det ny Novo Nordisk projekt er helt sikkert rundt FORDI det, i dette tilfælde, understøtter ALLE arkitektoniske målsætninger. Var den endt som en kvadratisk box, så havde man helt sikker evnet, i [integreret] samarbejde, at lande på et tilsvarende energiniveau. Udfordringen er ikke at lande på det rigtige tal, men må være at få alle de [andre] arkitektoniske kvaliteter med mens man gør det.

- Læs evt. Steffen Petersens kommentar til reklamen på Vibeke Grupe Larsens blog.

Ny bogudgivelse
Jeg har ikke haft den i hånden, men en af mine ingeniør venner har gjort mig opmærksom på en sprit ny bog fra Birkhauser, “Cooperation – The Engineer and the Architect”, 280 sider [se bogpriser.dk, ca. 300 kr]. – Se flere billeder fra bogen her. Bogen beskriver den nyeste udvikling i forholdet mellem arkitekt og ingeniør i selve designprocessen. Bogen forholder sig primært til Schweiz og Tyskland, og bygger videre på et tidligere afholdt symposium på ETH Zürich [alle vidcast er desværre på tysk].

 

http://youtu.be/90FRe0nrNa4 

No Responses to “Ingeniør bider arkitekt”

  1. Casper Holm marts 2, 2012 at 17:12 #

    Jeg synes det er et vedkommende spørgsmål og i al den arrangerede (panel, fyraftens, whatever)debat om arkitekturens rolle jeg har deltaget i, har det været bizart hvor spinkelt grundlag arkitekturen mener at forbedre verden fra. Og ALECTIA’s udslag af markedsopportunisme er vel et spørgsmål til gyldigheden af arkitekturens position. Hvad skal vi med arkitekturen? er den mere og andet end skulpturelitet med en knivspids socialitet? Det synes jeg godt man kan afkræve svar på, for arkitekturens banner er noget flosset siden funktionalismen og modernismen.

    Hvis arkitekter betragter sig selv som humanister, hvor er så deres forskning, teori og metode? Hvad er egentlig arkitekturens billede af mennesket, dets behov, adfærd og hele eksistentielle præmis?

    Hvis arkitekter vil undgå at blive konsulenter, må de retfærdiggøre sig selv i disse spørgsmål og det er de ikke vant til i deres normalt lukkede system.

    Og det er alt sammen sagt i kærlighed… Så sæt igang!

  2. Lasse Lyhne marts 3, 2012 at 17:15 #

    Casper al respekt for dit indlæg, men Alectia filmen er langt fra et spørgsmål. Det er en række misledende informationer lagt ud for at give dem mere magt og fratage os vores allerede spinkle levebrød. Først og fremmest en rettelse:

    Arkitektur BLIVER tænkt indefra og ud, ellers er det ikke arkitektur…!

    Det er store spørgsmål du kræver svar på og måske er det en lille smule absurt ligefrem at forlange en forskningsbaseret udredning af “hele den eksistentielle præmis” inden man sætter sig til tegnebordet. Men gode arkitekter er humanister – selvom de fleste af os ikke vier vores virke til at fremlægge vores verdensbillede i afhandlingsform.. Vores “forskning” skaber i stedet den essentielle indlevelse som gør at vi kan bygge gode byer og bygninger som er rare at leve og opholde sig i.. For ingeniøren er dette et HELT nyt felt – der er forskel på tal og følelser og jeg har ikke set eksempler på at man succesfuldt kan vidensbasere bløde værdier..

    Dette angreb på vores profession er især ærgeligt i en tid hvor arkitekter netop er begyndt at invitere ingeniørerne med i de tidlige faser, og sætter pris på deres input og specifikke viden… Men det skal være et samarbejde bygget på gensidig faglig respekt og at Alectia ikke kan se værdien i vores kompetence vidner om at det er et felt de slet ikke forstår..

    Den verden af kolde grå sten vist i Alectias film modsvarer ikke ligefrem mine argumenter..

  3. Hans Bruun marts 4, 2012 at 13:10 #

    Rasmus. Tak for en god blog.
    Fjollet film. Kan godt forstå, du reagerer. Men jeg synes, du falder i fælden, og går i den anden grøft med lige så rigide holdninger.

    Lad os lige få styr på begreberne:
    1. Arkitektur er “læren om tings udformning og indretning”.
    2. Byggeri er et paraplybegreb for noget der er bygget, eks. hus, skur eller skyskraber.

    Længere kan de to begreber ikke strækkes uden at de bliver mudret ind i en masse fortolkning og præget af forskellige diskurser. Arkitektur er ikke i sig selv et rosende ord eller et kvailitetsstempel. Du bruger det også selv med adjektivet “god”.

    Arkitektur er en vare, som bliver solgt på et marked. Professionelle arkitekter må overbevise andre om, at deres ydelser er værd at betale penge for. Ellers kan alle andre mennesker jo også godt formgive (billigere).

    Om man formgiver udefra og ind, eller indefra og ud, eller begge dele må da være op til den enkelte formgiver. Det er da for latterligt at skændes om, hvad er rigtigt og forkert.

    Så i stedet for at prøve at tage patent på begrebet “arkitektur” vil jeg nok foreslå arkitekterne at udkonkurrere ingeniører på overlegen formgivning.

    H

  4. Jakob Strømann-Andersen marts 5, 2012 at 11:41 #

    Rasmus, er dette ingeniører vs. arkitekter ikke en temmelig old-school måde at se verden på? Tværfaglighed er vejen frem. Ikke kun i skåltalerne, men også i hverdagen. Jeg er den ingeniør, som du henviser til. Jeg arbejder hver dag sammen med arkitekter, så jeg kan bekræfte, at tværfaglighed er den rigtige vej at gå.

    Du skriver i din blog, at en kvadratisk form er ligeså energieffektiv som en rund form. Det er både rigtigt og forkert. Og det et godt eksempel på den viden, som ingeniører kan bidrage med i designprocessen.

    Den cirkulære form har nogle indbyggede passive klimatiske fordele. Fx rummer den en stor kompakthed, der minimerer transmissionstabet igennem klimaskærmen med 5-10 %. Samtidigt har formen en stor dynamik og åbenhed i forhold til omgivelserne.

    Sammenlignet med en plan facade forøges mængden af dagslys i rummet med optil 17 %, fordi krumningen giver et større udsyn til himmelhvælvet. Energiforbruget til kunstig belysning udgør ca. 35 % af projektets samlede energiramme, så en optimering af dagslyset kan reducere energiforbruget betragteligt.

    Derudover akkumulerer den cirkulære form lys, luft og temperaturer på en mere naturlig måde end f.eks. en kvadratisk form. Naturens rytme og skiften er mere mærkbar, og det stimulerer medarbejdernes sanser. Resultatet er et minimumsbehov for kontrolleret komfort – og derved et lavere energiforbrug.

    Sanselig komfort er målbar (!) og en vigtig kvalitet ved byggeri.

    • Rasmus Brønnum marts 5, 2012 at 12:33 #

      Hej Jakob. Tak for din indføring i cirkel vs. kvadrat. Den tror jeg vi alle lærte allerede i folkeskolen :). Nu skriver jeg intet sted, at en kvadratisk form er ligeså effektiv som en cirkulær. Du læser vist det du gerne vil læse, haha. Jeg gentager:

      “Var den endt som en kvadratisk box, så havde man helt sikker evnet, i [integreret] samarbejde, at lande på et tilsvarende energiniveau. Udfordringen er ikke at lande på det rigtige tal, men må være at få alle de [andre] arkitektoniske kvaliteter med mens man gør det.”

      Men pointe er at det til enhver tid er givtigt at diskutere hvilke parametre der skal være drivkraft i arkitekturen [Gud, det Gyldne Snit, Energi, mystik, social diversitet, mixed use, kunst osv osv]. Der er 1.000 andre grunde, end lige energioptimeringen, der også har indflydelse på form, struktur og udtryk. Og skal jeg sætte det hele [lidt meget] på spidsen, så er Winy Maas/The Why Factory hardcore efterskrift i bogen GREEN DREAM noget der får en til at tænke over den tid vi lever i:

      “AFTER GREEN – So, then, we’we done it. We’ve created a completely sustainable world. We’ve overcome the current green epoch and its frantic obsession with limitations and restrictions.

      In its place we have created a sustainable foundation that has liberated mankind, its architecture and its urbanism again.

      Now we can relax and do whatever we want. Energy is abundant and the obsession with saving it has disappeared.

      Houses with no walls are possible again; Mies van der Rohe wil be surpassed in lightness. We’ve stopped feeling guilty about driving, flying, taking long showers, or throwing away newpapers.

      Does it mark end of a collective mission? Or will new shortages and problems appear?

      WHAT CHALLENGES WILL WE FACE, NOW THAT GREEN IS OVER…?” – Winy Maas/ Green Dream

      Vi er nok alle [Ing som Ark] enige i at den gode arkitektur er en kompleks ‘alle-for-en-og-en-for-alle’ udfordring. Det er jo det der i den sidste ende skaber den ny og anderledes arkitektur. Og det er måske derfor at vi ikke ser runde bygninger hver gang, men kun når det hele går op i en højere enhed:)

      Tak for kommentaren. Vh Rasmus

      • Signe Kongebro marts 5, 2012 at 15:15 #

        Kære Rasmus

        Winy Mass efterskrift beskriver jo præcist at han ikke ser at det er ægte systemisk ændring, men blot noget holder op og alt vender tilbage til det gamle. Jeg er ret forbavset over at læse en så gammeldags holdning med mangel på drømme. Bæredygtighed vil forandre – ikke kun vores opfattelse af skønhed og meningsfuldhed – men også ændre arkitekturen.

        Mvh. Signe Kongebro

    • Rasmus Brønnum marts 5, 2012 at 13:04 #

      …Så absolut, mere tværfaglighed er altid velkommen.Og jo bedre vi bliver til, sammen, at tale om Arkitektur på højeste niveau, jo bedre kan vi arbejde mod dette mål. Jeg ved at de fleste arkitekter ville ønske, at de kunne tage op til flere lange uddannelser efter endt Ark udd. for at komme endnu ‘tættere på’ og forstå arkitekturens mange sider [især de tekniske]. Om det så også gælder for f.eks. Ing, skal jeg ikke kunne udtale mig om. Er det et generelt ønske hos de færdige Ingeniører, at gå 5 år på arkitektskolen for at ‘komme tættere’ på ingeniørkunsten? Det ville glæde mig enormt, for det ville i den grad øge mængden af arkitektoniske fællesbegreber, og dermed også sikre en optimal integreret designproces.

  5. VGLCPH marts 5, 2012 at 12:12 #

    Selvom ‘arkitekter versus ingeniører’ er oldschool, er det alligevel stadig en almindelig kulturel forståelse af samarbejdet mellem os, og faktisk også afsættet i den annonce og video, der startede hele debatten. Personligt tror jeg at vinklingen ‘tværfaglighed’ driver os, der gerne vil have aktørerne på banen samtidig – frem for at den ene eller den anden skal ind først – netop for at få alle parters uvurderlige kompetencer ind i i en kvalificering af det endelige byggeri.

  6. Hans Jørgen Vesthardt marts 5, 2012 at 14:16 #

    Hej Steffen Petersen
    Du kan ikke snakke dig fra at den video er en usaglig og en meget primitiv udlægning af det forbilledlige samarbejde der praktiseres hver dag ude i virkeligheden, arkitekter og ingeniører imellem.

    Hvis du og ALECTIA har så stor respekt og kærlighed for arkitektfaget syntes jeg I skal skynde jer og lave en ny video –

    Citat
    “Arkitekten sætter sig ned og tegner sin overordnede bygningsgeometri [...] og så er det ligesom derfra man må tage hammer og mejsel og banke funktionerne ind i den her skulptur. Og det er sådan en meget kunstnerisk tilgang til processen – udefra og ind.”

    “Den tilgang som vi kan tilbyde som ingeniør, er en tilgang der går indefra og ud, som tager udgangspunkt i de funktioner vi har i vores byggeri. Så kan vi arbejde med funktionen og så kommer arkitekterne med deres syn på det, udefra og ind, og vi kommer med det indefra og ud. Og så skal vi smelte det sammen, så vi får en funktionel æstetisk flot bygning som har et lavt energiforbrug og et rigtig godt indeklima.”

    Hans Jørgen Vesthardt
    Arkitekt m.a.a.
    Undertegnede har deltaget i over 100 arkitektkonkurrencer og opnået præmiering i 42 – hver gang i samarbejde med dygtige ingeniører.

  7. Jakob Strømann-Andersen marts 5, 2012 at 16:27 #

    Kære Rasmus… det kan godt være du ser det som folkeskolelærdom, men så anerkender du ikke de bagvedliggende naturvidenskabelige fænomener – altså en fornægtelse af ingeniørfagligheden. Det er jo næste ligeså naivt som ALECTIA´s karikerede formuleringer om den arkitektoniske designproces.

    Performance begrebet er kommet for at blive i arkitekturen. I alle de projekter og lande vi er aktive i efterspørger klienten målbarhed. Fra Tbilisi over Trondheim til Calabar i Nigeria – de efterspørger alle målbarhed. Hvis vi i Danmark skal følge med udviklingen er vi nød til at have fingeren på pulsen og anerkende af performance er en arkitektonisk kvalitet. Den anerkendelse er du også kommet frem til, jf. dit gentagede citat (troede det lå implicit i min forrige kommentar).

    • Rasmus Brønnum marts 5, 2012 at 17:18 #

      Kære Jakob.

      Efterlad altid en kritik med en åben dør for misforståelse. Det klæder enhver kommentar. Tag det med et smil. At du bruger 14 linier på at fortælle om formoptimering i et indlæg der handler om ELECTIA’s reklame er da komisk. Og jeg bliver lidt træt indeni over at jeg overhovedet skal forklare, at jeg absolut ikke underkender den ingeniørmæssige faglighed. Kan man overhovedet det som arkitekt? Men nu er det vist heller ikke det vi diskuterer her i indlægget.

      Det som kan nedtrampe mange nyttefulde diskussioner er når flere parter, hver især, holder på en større sandhed end andre, eller at deres argument indeholder dem-alle-i-et. Det lukker diskussioner gang på gang.
      Jeg vedkender mig absolut at ‘performance’ er et vigtigt parameter indenfor arkitekturen og at det ikke kun skal baseres på teknologiske løsninger men også i den egentlige form. I bruger jo selv begrebet ‘Energi Design’. Derimod ser jeg det også som interessant at Baumschlage Eberle i over 20 år har arbejdet med deres, såkaldt, bæredygtig arkitektur uden at de selv har brugt, eller kendt til begrebet. Det lå simpelthen implicit i deres arkitekturforståelse. Det er interessant og inspirerende, på samme vis, som det arbejde i selv gør på HLA. Og ja, “Indenfor arkitektur har vi sovet i timen” som Signe selv sagde det tilbage i 2008 på P1. Eller vi “sov” indtil vi/ Verden opdagede at vi havde et problem. Arkitekturen må adapte sig til den nye sandhed, uden dog at forglemme arkitekturens andre elementer.

      Så meget må vi da kunne blive enige om :-)

  8. Hans Jørgen Vesthardt marts 5, 2012 at 17:15 #

    Den SORTE skærm [arkitektens yndlingsfarve] taler for sig selv

    • Dan Ljungar marts 5, 2012 at 18:44 #

      Ha Ha, brugeren har fjernet videoen fra Youtube – hvor vildt!

  9. Dan Ljungar marts 5, 2012 at 18:19 #

    Jeg synes den unge ingeniør fra Alectia fremstår noget usammenhængende, og bruger et billedsprog, som han tydeligvis ikke selv forstår. F.eks.Når han siger funktion, mener han så funktion i gængs forstand, eller taler han om ventilationsskakte, bygnings statik og krydsfeltrum? – Jeg er tilbøjelig til at tro det sidste, Og så er der jo slet ikke tale om en “krigserklæring”, men blot om sproglig inkompetence.

  10. Martin Vraa Nielsen marts 5, 2012 at 19:22 #

    Kære Rasmus.
    Vi arbejder altid mod at en bygning skal “performe” som en optimal ligevægt mellem en række parametre – at energi(behov) er ikke det eneste parameter tror jeg de fleste af os lærte på første semester! Men hvis sand arkitektur først opnås når alle parametrene er i samspil, hvad enten ”… Gud, det Gyldne Snit, Energi, mystik, social diversitet, mixed use, kunst osv osv…” er i spil, må man også erkende at hverken arkitekter eller ingeniører rummer tilstrækkelig faglig indsigt. Energieffektivitet er i bæredygtighedens navn, blevet et ufravigeligt krav og det kræver en faglig indsigt som arkitekter, af god grund, ikke til fulde besidder. Således er et råb om et fælles udgangspunkt og en fælles begrebsramme jo som du selv siger berettiget (?).

    ”Jeg ved at de fleste arkitekter ville ønske, at de kunne tage op til flere lange uddannelser efter endt Ark udd. for at komme endnu ‘tættere på’ og forstå arkitekturens mange sider [især de tekniske]. Om det så også gælder for f.eks. Ing, skal jeg ikke kunne udtale mig om.”

    Ha ha. Det kan i bedste fald kategoriseres som en banal og ligegyldig betragtning. Du ved netop ikke om det er den generelle opfattelse – for nogen af de fastlåste professioner! Ingen står i vejen for at man efteruddanner sig…det gælder alle og langt størstedelen kunne have godt af det!

    ”Arkitekturen må adapte sig til den nye sandhed, uden dog at forglemme arkitekturens andre elementer.” Står arkitekten således som den eneste forvalter af (sand) arkitektur?
    Jeg syntes desværre du forfalder til det du ønsker at undgå…at fremstå som en der ”holder på en større sandhed end andre, eller at deres argument indeholder dem-alle-i-et”. En diskussion af hvorledes vi i fællesskab (på tvær af rigtig mange fagligheder), skaber fantastisk bygninger af høj arkitektonisk kvalitet er nødvendig og bør ikke kun mødes med et angreb som (for)svar.

  11. Steffen Petersen marts 5, 2012 at 23:07 #

    Som mange har opdaget: Ledelsen i ALECTIA har valgt at trække annoncen og filmen tilbage, og skriver blandt andet således:

    ” Formålet med annoncen var at starte en debat med fokus på at styrke samarbejdet mellem ingeniører og arkitekter. Vi ville sætte fokus på, at det er i det tværfaglige samarbejde, vi skaber værdien. At vi i samarbejdet kan opnå meget mere, end vi kan hver for sig. Og det har vi jo mange gode eksempler på.

    For at trænge igennem i medierne satte vi tingene på spidsen. Men vi indser nu, at de blev sat for meget på spidsen. Derfor har vi besluttet at trække annonce og film tilbage, for vi er på ingen måde interesseret i at blive uvenner med vores mange gode samarbejdspartnere i arkitektverdenen.

    Vi beklager den støj, det har skabt – og ser frem til et fortsat godt og stærkt samarbejde”.

  12. Steffen Petersen marts 5, 2012 at 23:09 #

    Kære debattører
    Som I kan se ovenfor, har ALECTIA trukket filmen tilbage. Jeg har dog umiddelbart to emner som jeg personligt gerne vil redegøre for: 1) lidt om filmens tilblivelse og 2) hvad jeg egentlig mener. Forhåbentligt kan vi derefter tage en debat om samarbejdsformer, som filmen oprindeligt var tiltænkt som et oplæg til.

    Først lidt om den hedengangne film: Der ligger mindst en times råmateriale der er klippet ned til to minutters film, hvilket er drastisk for en kontekst. Den valgte sammensætning af de to minutter er ikke noget jeg har været direkte involveret i. Min egen første reaktion på filmen var: ”den er alt for kort!” Reaktionen kom fordi jeg mente, at der manglede uddybende forklaringer og optakter til en række af de valgte statements. Desuden er det naturligvis svært for seeren at vide, at spørgsmålet der gik forud for ”hammer og mejsel”-anekdoten var, ”om jeg kunne give et simpelt, karikeret billede på arkitektens arbejdsmåde”. Det kunne jeg så godt :-) Men jeg har ikke forstand på kommunikation og markedsføring, så jeg tænkte, ok, filmen er et friskt oplæg til en debat om samarbejde i branchen…
    Og debat kom der – eller nærmere reaktioner. Ud af de to minutter vælger mange at fremhæve de mest – også i mine øjne – provokerende udsagn som afsæt for kommentarer. Men de valgte udsagn er taget fra en kontekst der allerede er taget ud af en endnu større kontekst. Af denne grund er kommentarer som ”sproglig inkompetence”, ”meget primitiv udlægning”, ”krigserklæring” og andre kommentarer som jeg ikke vil videregive her, måske valide, men ikke noget der går mig på, da de beror på en forsimpling af en forsimpling. Ingen vælger at tage udgangspunkt i mere konstruktive statements såsom den om ”at gøre byggeriet mere videnbaseret” og den om ”at overvinde modstande”. Få har valgt at kommentere på filmen som en helhed.

    Hvad mener jeg så egentlig? At designe bygninger er at få en lang række designdiscipliner (fx arkitektur, bærende konstruktioner og bygningsinstallationer) til at nå sammen i en tilfredsstillende enhed. Dette er i dag en kompleks opgave, og kompleksiteten bliver ikke mindre i fremtiden med stigende krav til bæredygtigt byggeri. Derfor skal vi kort sagt være mere viden-baserede i vores designbeslutninger. Dette kan passende ske inden for rammerne af en såkaldt integreret designproces, se fx IEA task 23, dvs. at man tager tværfaglige beslutninger og agerer som gruppe og ikke som individ. Det kan godt være at mange arbejder sådan allerede. Så lad mig vende tilbage til min egentlige vision: at gøre byggeriet mere viden-baseret. Jeg har en idé om at energi-ingeniøren skal generere et input til designgruppens beslutningsproces inden der er fastlagt en overordnet bygningsgeometri. Inputtet skal kortlægge de energi- og indeklimatiske konsekvenser af forskellige potentielle designbeslutninger – ikke diktere designbeslutninger. Dette kan opfattes som et løsningsrum for den forestående arkitektoniske opgave. Løsningsrummet er naturligvis ikke statisk, men udfordres løbende af både arkitekt og ingeniør som processen skrider frem.

    Med ovenstående indlæg håber jeg at vi nu kan starte på en frisk med en konstruktiv debat om samarbejdsformer til fremme af bæredygtigt byggeri.

    Mvh Steffen

  13. Casper Holm marts 6, 2012 at 02:08 #

    Jeg er ked af at afslutningen på denne historie bliver at man dækker hullet til og man må spørge sig selv om Alectia virkelig havde købt spaltplads i Børsen uden at tænke dette “debatoplæg” til ende?

    Hvad Lasse Lyhne ikke kan anerkende som et spørgsmål, må vi kunne blive enige om så er en udfordring?
    Og denne udfordring, må jeg tro, er drevet af viden, som Alectia mener ikke i tilstrækkelig grad slår igennem hos arkitekterne og som de, må man jo dømme udfra deres kommunikative investeringer, mener at kunne drage markedsmæssig fordel af. Dette bliver læst af arkitekterne som en kile i det anerkendende samarbejde mellem arkitekter og ingeniøre, altså et udfald mod arkitekternes levebrød(igen jvf. Lasse Lyhne.) Men hvis man et øjeblik løftede blikket fra den tomme krybbe og undlod at bide hinanden, kunne man også tage udfordringen op og bidrage til en vision der kunne rumme specialiseret viden under arkitektens ledelse.

    Som sagt skal dette tages som en opfordring for jeg fortrækker ved gud arkitekternes kunstneriske udgangspunkt som instruktør på vores fremtidige omgivelser, men man udspiller sig selv, hvis man som i denne debat, stiller konflikten op mellem Arkitekter og Ingeniører som en dualistisk magtkamp mellem hårde tal og bløde værdier.

    For det første kan man ikke deltage i en argumentation om følelser. Hvis man insistere på den slutning for arkitekturens værdi, skal man være parat til endnu strammere programmer fra bygherrene og endnu mere magtfulde rådgiverer og ingeniører.

    For det andet: Hvis man heller ikke er parat til at anerkende eller opsøge videnskabens svar på menneskets eksistentielle præmis, så er det ikke kun ingeniøre men skal frygte men også Adfærdsøkonomer, Neurologer, Adfærdsbiologer, Psykologer og Adfærdsfilosoffer, der får en finger med i bygherrenes fremtidige beslutninger.

    For der er forskellige tråde af en voksnede videnskab der er ved at knytte en ny erkendelse af mennesket som genstand for arkitekturen. Begreber som Evidence Based Design, Nudging, Evolutionær æstetik og neurologiens landvendinger for mennesket som en sansende organisme der reagere på sine omgivelser, tegner en fremtid som også arkitekturen må forholde sig til.

    Parentes bemærket skal jeg iøvrigt ikke stille mig midt i denne fagkamp. Jeg er ikke ingeniør, men betragter mig selv som specialist og er enormt opsat på at bidrage til en vision for det moderne menneskes omgivelser, da jeg betragter det som en af de helt store udfordringer for det moderne arbejde specifikt og den urbane verden som sådan (taget i betragtning af prognosen for 2050 siger at 70% af verdens, på det tidspunkt 9 milliarder mennesker lever i byer.)

  14. VGLCPH marts 6, 2012 at 10:52 #

    Som jeg dd skriver på min egen blog: Personligt har jeg aldrig været i tvivl om Alectias gode vilje til samarbejde. Og min egen reaktion var egentlig ikke negativ – men mere undrende over den fejlopfattelse af samarbejdspartneren, som jeg synes at annoncekampagnen gav udtryk for.

    Jeg håber (tilsvarende mange andre debattører), at den debat, der trods alt kom ud af dette, kan danne basis for udvikling af en bedre forståelse mellem parterne i komplekse byggeprojekter – komplekse, bl.a. fordi bæredygtighed, indeklima og energiforbrug skal behandles med stor opmærksomhed i bygninger, der samtidig skal være arkitektoniske udtryk for den kultur, som de er skabt eller transformeret i.

    mvh Vibeke

Trackbacks/Pingbacks:

  1. Røre i andendammen - marts 4, 2012

    [...] Jeg linkede til den fordi den var med indeklima at gøre, men det er en af de andre videoer der skaber lidt røre i andedammen. Min kollega Steffen Petersen fortæller i “hans” video om det vigtige i at vi ingeniørere kommer ind på samme niveau som arkitekterne for at kunne skabe de optimale bygninger. Men et af “citater” der bliver brugt i Steffens kampanage er “vi giver arkitekterne et forspring ved at sætte dem i anden række” har fået nogle af arkitekterne på barikaderne – Vibeke Grube Larsens blog om emnet eller Rasmus Brønnums blog [...]

  2. Lidt for meget røre i andedammen - marts 5, 2012

    [...] Jeg håber ikke debatten stopper…ikke her og på Vibekes blog og Rasmus’s blog [...]

Leave a Reply:

Gravatar Image

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: