dexpot

DEXPOT – Super virtuel skrivebordsapplikation [PC]

Arkitekter kan godt lide ‘RUM’, og jeg har altid savnet noget der bare minder om min Mac’s Expose eller Spaces funktion når jeg arbejder på min PC – ‘flyvende vindues’ skift uden brug af genvejstaster. Med gratis applikationen DEXPOT ser det ud til at jeg er kommet et godt stykke tættere på paradis. Dexpot er kvalitetssoftware som fungerer med mouseevents, er lille, let, logisk og forbruger minimal maskinkraft.

DEXPOT
Dexpot er en gratis applikation som findes i en Dexpot v.1.5 version, og en nyere Dexpot v.1.6 [Beta] som jeg har valgt at installere. Det kan installeres uden at skulle genstarte [luk dog alle programmer først]. Dexpot giver alle muligheder for at fin indstille alle genveje, og det er en stor styrke styrke. Dog er det min er det min erfaring at man skal tage hvad man KAN bruge og efterlade resten.

Dexpot fungerer sådan, at du nemt kan skifte mellem skrivebordene. Det sker enten via ikonet i systembakken, tastaur genveje og Mouseevents – yes!!. Ikoner og filer på skrivebordet ændrer sig ikke, selvom du skifter, det er kun aktive vinduer og applikationer, som dokumenter, browservinduer, stifindervinduer mm. der er forskellige fra skrivebord til skrivebord.

Du kan have op til 20 forskellige skriveborde. Og det smarte er, at du f.eks. kan bruge skrivebord 1 til dine primære arbejdsprogrammer [3D, CAD, Adobe, MS Office osv.]; Skrivebord 2 til stifindervinduer, pdf- og tekstdokumenter; Skrivebord 3 til Firefox og Mail og Skrivebord 4 til iTunes og VLC Player (der spiller videre, selvom du skifter skrivebord).

Du kan konfigurere hvert enkelt skrivebord og give det eget navn, baggrundsbillede, individuel opløsning og for eksempel skjule alle ikoner og genveje på det. Når du lukker Dexpot ned, kan du vælge at alle aktive vinduer på alle skriveborde samles på et enkelt.

Læs hvordan jeg har indstillet mine genveje:

Der er to steder jeg har valgt at indstille: SETTINGS og ASSIGN APPLICATIONS.

Im ine SETTINGS startede jeg i PLUGINS AND EXTRAS med at slå MOUSEEVENTS til, og configurere hvert af mine desktop hjørner, præcis som jeg elsker det fra min MacBook. Og en big time lifesaver er FULL-SCREEN PREVIEW.

Trick: Tryk ALT + tallet for det pågældende skrivebord og straks skifter du til det – dog er det kun genvejen til de fire første, der fungerer fra starten af, resten skal manuelt konfigureres.

Under CONTROLS indstillede jeg hvilke HOTKEYS jeg vil bruge. Jeg vil helst ikke have for mange, og derfor har jeg indstillet at CTRL + HØJREPIL skal rulle videre til næste desktop vindue.

Jeg leger stadig med noget tilsvarende under MOVE (AND SWITCH) og COPY WINDOW, for at kunne ‘flytte’ et åbent vindue til det næste desktop vindue. Jeg er ikke helt på toppen af det endnu, men det fungerer ved at man bevæger musen op i venstre desktop hjørne [indstillet til at vise alle åbne vinduer på alle disktops – se ovenfor] og f.eks har indstillet at CTRL + SPACEBAR + musetryk flytter eller kopierer vinduet til det næste vindue.

Trick: Når du er i oversigten WINDOWS CATALOG der viser alle ens åbne vinduer, kan du trykke en enkelt gang på din SPACEBAR og aktivere en ZOOM funktion.

En af de ting som man IKKE kan på sin Mac er at indstille præcis på hvilken desktop et specifikt program skal åbne på. Det kan Dexpot under ASSIGN APPLICATIONS, og det er virkelig en god måde at blive fortrolig med hvad hvad er hvornår – nu er de altid på den samme desktop. Smart.

Hvis man hellere vil styre det hele lidt mere manuelt, så kan man tænde for en lille Desktop Manager ‘floater’ – højreklikker man på ikonerne kan man vælge hvilke vinduer man vil rykke eller kopiere mellem skrivebordene –  eller bruge ikonet på værktøjslinien.

 

0 Replies

  1. Tue Kappel Svar

    Hmm…ok, jeg skulle til at kommentere med “WINDOWS-tast+TAB”, men jeg kan godt se, at der er lidt mere gods i det her…. interessant.

Reply