Generative Design [Nate Holland, Thesis]

[Generative design]: a design method in which the output is generated by a set of rules or an Algorithm, normally by using a computer program. Most generative design is based on parametric modeling. It is a fast method of exploring design possibilities.

Mange har efterhånden bemærket et skoleprojekt af Nate Holland, University of Nebraska, som han fremlagde på ARCADIA 2011 konferencen, hvori han viser hvordan en generativ designproces kunne fungere – læs hans abstract [pdf]. Projektet er en klar optimeringsproces ud fra en ‘regel’ der skal sikre højhusets lejligheder den bedste udsigt. I [musik]videoen ovenfor kan du se en gennemgang af han proces, mens du i videoen nedenfor kan høre hans kvarterlange gennemgang af projektet [dog uden billeder]

“En dårlig arkitekt med et værktøj, er stadig en dårlig arkitekt”
På mange måder mangler jeg stadig gode eksempler på generative design processor, som rent faktisk giver god arkitektur. Problemet er måske at man har en forventning om at det skal afspejles som noget nyt og fantastisk i det arkitektoniske udtryk. Men hvis man holder fast ved den generative design process egentlige udgangspunkt, så handler det primært om hastighed – at lade et digitalt medie ‘compute’ sig frem til et utænkeligt antal skitseforslag natten over, eller vha. ’search’ algoritmer [vha. Grasshoppers Galapagos funktion], der “regner den ud” for dig [Evolutionary Computing].

I de første eksempler, som vi efterhånden har set dukke op rundt omkring, lider desværre af en manglende evne til at kontrollere selve den arkitektoniske kvalitet, til fordel for et fokus på at styre selve processens kvalitet. Hvis det generative ses som en underliggende evolutionær udvælgelsesproces, så er det jo stadig muligt at bruge det som et kvalitetssikringsunderlag hvorpå de mere intuitive arkitektoniske kvaliteter kan ‘tegnes i frihånd’. Vi skal jo ikke ende ud i at man i 2020 slet ikke evner at tegne et byggeri som f.eks. Villa Savoy af den simple årsag, at man “ikke lige kunne få de generative og regel-baserede parametre til at fungere”.

Det er som om, at dem der er på forkant med værktøjerne, ofte ikke er på forkant med så meget andet! Og det er en skam. Det efterlader et klart billede af, at vores værktøjer enten er for tidskrævende at lære, eller at arkitektstanden endnu ikke kan overskue hvor de nye muligheder skal bære dem hen. Men et vigtigt spørgsmål står tilbage i kulisen: Hvis ikke arkitekterne sætter sig ind i dette nye ’sprog’, vil ingeniøren så muligvis overtage denne del af designprocessen? Det er allerede et “naturligt sprog” for deres profession, og i en tid med ekstrem fokus på bæredygtighed og ‘grøn optimering’ kan det overskygge mere end belyse de arkitektonisk kvalitative muligheder.

 

Reply