billede-21

Performance-Based Design i Revit/Vasari [Dynamo]

Vi har endnu ikke set det store til danske [arkitektonisk] innovative Revit/Vasari brugergrupper, der arbejder indgående med at presse programmerne til at gøre det vi [i virkeligheden?] gerne vil skabe i ‘Arkitekturens’ navn. Indtil videre er det især konstruktørene, som videndeler på livet løs om deres erfaringer med software, som f.eks. Revit. Men der er måske lys for enden af Revit/Vasari-tunnellen i forhold til at lokke flere af de mere avancerede og skitserende arkitekter til Revit-fadet.

BIM – Optimering vs. ARKITEKTUR?
Indtil videre er det især Rhino/Grasshopper, som de avancerede arkitekter har kredset omkring. “BIM-folkenes” himmelvendte fokus på de projekteringstunge opgaver er faktisk begyndt at kede arkitekterne i den anden ende af ‘proces skalaen’ – Dem som til daglig arbejder med ARKITEKTUR – med store bogstaver – og som ikke umiddelbart tænder på automatisering, økonomi, optimering og samarbejde mellem rådgivere […og det på trods af at de burde!].

Måske kan Ian Keough’s arbejde på et node-baseret plugin til Revit og Vasari, kaldet Dynamo, skabe samme “udvidelse” af Revit/Vasari, som vi har set Grasshopper gøre det i Rhino’s tilfælde. Autodesk Lab’s Vasari udviklere, Matt Jezyk og Zach Kron, kontaktede Ian Keough i dagene op til Autodesk University 2011 konferencen, fordi de kunne se nye muligheder i hans helt spæde udvikling [6 uger] af Dynamo. I går så jeg så en efterfølgende præsentation for NYC Revit User Group

, hvor de to udviklere viser en opsætning i Dynamo der – med en hvis form for ‘intelligens’ – optimerer tagflade i forhold til solens stråler. Det er ikke et ‘kønt eksempel’, men for dem der forstår hvilke muligheder det nu åbner for i Revit/Vasari, så ser det godt ud. Læs deres handout fra tidligere forelæsning (pdf)

“The creativity is simply being re-oriented or re-focused away from the final design, to the proces that generates the final design – You become the designer of process’, supposed to a designer of products” Citat, Manual DeLanda

ARKITEKTEN som procesdesigner
Min forhåbning er, at ARKITEKTERNE [med helt store bogstaver] meget snart vil begynde at arbejde mere intensivt på hvordan man [i himlens navn] udvælger, oversætter og overfører arkitekturens inderste ‘intentioner‘ over i et digitalt værktøj [præcis som Manual DeLanda’s forudsiger i sit ekstremt præcise fordrag, “Simulated Evolution in Architecture”]. For hvis de nye værktøjer kun kan skabe ‘perfumeflaske’ arkitektur og endnu flere ‘funky’ facader, så har vi måske slet ikke så travlt! Vores software er ikke skabt til understøtte den ‘bløde’ arkitektonisk intuition – software er som udgangspunkt et rationelt og pragmatisk værktøj, som hellere vil udregne frem for at udvikle. Derfor skal vi snart til at diskutere hvordan vi styrrer vores software, så det guider mere end det styrer os. [jf. dengang man ikke kunne tegne buede CAD vægge]

– Udpluk fra tilsvarende AU 2011 forelæsning med yderligere ekesmpel (pdf)

PS. Dem der mener at Dynamo er en Grasshopper look-alike, har måske en smule ret. Dog kan det, kun få år gamle, Grasshopper nok ikke have patent på en hel arbejdsmetodik. Og vi ser da også den node-baserede design tilgang dukke op i flere programmer, som f.eks. i Autodesk Softimage’s nye ICE Modeling [læs mere her] – en imponerende veludviklet ‘procedural design’ brugerflade, som måske mest er udviklet til VFX speciel effects i film. [se kort eksempel i filmene nedenfor]

Reply