Alex Roman & Magic Bullet Looks 2.0 [Red Giant]


Billede: LookBuilder – Magic Bullet Looks & PhotoLooks stand-alone applikation.

Alex Roman – ‘The Third & The Seventh’
Her i efteråret har jeg brugt en del tid på at udforske de mange muligheder med Adobe After Effect CS5 [“Photoshop for film”] – mange har det allerede liggende som en del af deres Adobe CS pakken. Men som så ofte har arkitekterne ikke altid tid til at få leget lidt med det. Hvis man ikke allerede laver lidt film eller animationer…så får man helt sikkert lyst til det efter man har set hvor mange muligheder programmet giver en. En god start med AE er lidt Lynda undervisning.

Men årsagen til at jeg selv gik i gang AE var Alex Romans, efterhånden, verdenskendte 3d animationer – fx. den 12 minutter lange show-reel-agtige film, The Third & The Seventh fra 2009 [gense den sidst i indlægget]. Og man er ikke tvivl om at post-produktionen har en stor del af æren [se bare hans ‘Compositing Breakdown’ af filmen nedenfor].

…Og her den færdige version der efterhånden er set tæt på 1 million gange!

PhotoLooks og Workflow
I forbindelse med sine film skriver Alex Roman, at han har bruger 3dsmax, Vray, Adobe AfterEffects and Adobe Premiere. Men i hans 15 minutters warp-speed making-of [se den nedenfor] film af hans Louis Kahn Exeter Library film, bemærker man at han har et meget interessant og intuitivt workflow med endnu et stykke software – et plugin fra Red Giant kaldet Magic Bullet Looks. Og efter at jeg har brugt lidt tid med plugin’et er jeg sikker på at det absolut [også] er noget for arkitekterne. Why not!

– Se den færdige filmversion af ‘Exeter Library’

Workflow mellem Photoshop/After Effects/Premiere/Final Cut Pro
De fleste af Magic Bullets plug-ins kører i de typiske programmer: Magic Bullet Looks 2.0 i Premiere, After Effects, Final Cut Pro, Apple Motion og Sony Vegas. Og med Magic Bullet PhotoLooks 1.5 er der åbnet op i Photoshop og Lightroom. Alt redigering åbnes lynhurtigt i en stand-alone applikation [LookBuilder], og føres efterfølgende tilbage i ‘host programmet’. MBL er tænkt som en ‘åben modifier’ [filter] du altid kan gå tilbage og tweeke dine indstillingerne i. Men så snart man har opsat et ‘look’ i MBL’s node-baserede interface kan det tweekes direkte indefra fx. After Effects UI. I Photoshop kræver det dog at man først opretter et ‘Smart Object’ [se film her nedenfor].

Alt i alt kan Red Giants plug-in serie betyde at alle dine opsætninger kan [gen]bruges på tværs af dine software pakker. Og går man først går i gang med Magic Bullet Looks og PhotoLooks, så vil det sikkert blive en fast del af alle dine post-produktioner. Og det kan man ikke klage over.
Alle Red Giants produkter kan købes enkeltvis, eller i større pakkeløsninger som f.eks. Magic Bullet Suite der indeholder både Looks og PhotoLooks mm. […og der findes en fin 111 Mb version a Magic Bullet Suite 11 ‘derude’]


Red Giant TV har lavet en meget cool indie-film filmet med DSLR  kameraer, der viser hvordan deres software har indflydelse på historien. Se filmen ‘Plot Device’ og behind the scenes.

Jeg har samlet en håndfuld film som overordnet gennemgår hvordan Magic Bullet Looks & PhotoLooks fungerer:





http://vimeo.com/10179921 

Reply