Kan man tage patent på geometri ?

“What are the conditions to use [this] patented technology? Every technology has its price. When you purchase a license of the Planarization Module of EvoluteTools, you obtain the right to explore the patented technology and use it for virtual design studies and renderings. If you want to build your design in the real world, you will have to acquire a patent license.” – Evolute Tools

I år er den første uge på Arkitektskolen Århus reserveret til en samlet workshop for alle kandidaterne under navnet DIGITAL PHYSICAL. Det er stort tænkt fra skolens side, at man her vælger at introducere Rhino værktøjet Grasshopper [med div. plug-ins] som en del af et målrettet indblik i de nye former for arbejdsproces. Et sammenfald er at skolen [endelig] har fået økonomi til at erhverve sin første Laser Cutter. Ud over at det er spændende for de fleste og – tilsyneladende – enormt kompliceret for rigtigt mange af de studerende, som måske ikke lige har arbejdet i hverken Grasshopper eller Rhino, så er der i denne uge opstået en vigtig diskussion ude på nettet.

Skal softwareproducenter kunne have patent på en geometri?
Det startede på Daniel Davis blog: Digital Morphogenesis, der i forbindelse med en opdatering af Grasshopper applikationen Kangaroo, udviklet af Daniel Piker der rent faktisk underviser på AAA workshoppen i denne uge [en Live Physics engine der åbner op for interaktivt at simulere og  optimere din form i forhold til naturens love]. Han havde bemærket at Kangaroo/ Daniel Piker i sine release note gør opmærksom på dette forhold:

“note:  regarding the planarization functions – I have been asked to draw your attention to the patents held by Evolute, Helmut Pottmann and RFR: http://www.evolute.at/technology/patents.html


Eks. på en flade i Kangaroo med et ‘circle packing mesh’ med optimerede hexagoner.

I første omgang var der igen alarm. Men da gratis applikationen Kangaroo, på mange måder, arbejder med den samme teknologi som Evolutes værktøjer dykkede han ned i Evolutes opførte patenter. Og her var det ikke et forhold der skulle sikre forholdet mellem de to programmer, men i stedet var det et patent der sikrede dem ret til en speciel form for geometri:

  1. Freeform
  2. Panelised with planar quadrilaterals or hexagons, or made out of developable strips.
  3. Used in the construction of buildings or boats.
    (Læs hele patentet her)

Det han opdagede var, at Evolute ikke havde søgt patent på selve MÅDEN de genererede geometrierne på, men i stedet var det GEOMETRIEN SELV de havde patent på!! Han reaktion lød således: “Are you fucking kidding me”!!…

En sikkert tilbagevendende diskussion
Vi har ikke tidligere set så mange egentlige patenter på geometrier i arkitektbranchen. Men i forbindelse med så direkte et patent som dette, der er en sag som vækker minder hos de fleste. Jeg skrev selv om det tilbage i 2007 i indlægget: “Latent Patent!”, hvor det tyske arkitektfima Zwimpfer Partners, i 2006 fik patent på idéen og byggekonceptet PILE UP® (Zapco LTD) – det kostede dem samlet 1 million frank.

Hvis du vil følge diskussionen vedr. Evolutes patent, så følg med her på Grasshoppers forum, på Daniel Piker’s Blog SpaceSymmetryStructure eller på Daniel Davis blog: Digital Morphogenesis

Reply