Adult Fans Of LEGO

Leger arkitekterne nok?
Spørg mig ikke hvordan jeg lige endte med at se hele den her dokumentar om en super nørdet gruppe voksne der aldrig er stoppet med at lege – med Lego. Jeg havde selv en god halv kubikmeter Lego som barn, og man kan jo overveje om ikke det at arbejde som arkitekt er lidt det samme som stadig at lege med Lego? Først tænkte jeg at svaret vel var et klart ja. Men efter at jeg har set den lille film, fik jeg alligevel en fornemmelse af, at arkitektfaget egentlig halter lidt bag efter med det legende. Vi ser ikke mange arkitekter der i sin fritid skaber utopiske projekter, der undersøger, sammensætter og udvikler produkter. Måske faget er så professionaliseret, at ethvert forsøg på at bryde rammerne og gøre noget umiddelbart og undersøgende, anses som banalt, ude af kontekst og i bedste tilfælde, karakteriseres som grænsende til installations- eller “rumkunst”.

Nogle vil sige at det at ikke har nogen nytte at lave arkitekt projekter der ingen modtager har, og derfor altid vil forblive en fastfrosset repræsentation. Men, dengang vi alle gik på arkitektskolen fik vi meget [måske endda mere?] ud af at lave “skoleprojekter”. Men hvem siger at man ikke kan lave “skoleprojekter” efter at skolen er slut? Det ville i hvertfald være hobby arkitektur der ville noget – uanede mængder af personlige, utopiske projekter der frit bevægede sig på tværs af fag, medie, funktion, udtryk… og drømme! 

Reply