QM2

Interview med Preston Scott Cohen [Harvard GSD]

”I think one of the challenges today is to help students recognize the value of doing work and studying things that are not immediatly and evidently directed to being a successful architect. [To be a good architect ] You have to spend a great deal of time doing things that are apperently useless, but that involves ways of thinking and imagining, that are eventually going to have a tremendous effect on the way you opperate as an architect “

Megabloggen ArchDaily har lavet et fint interview med Chair of Department of ArchitectureHarvard GSD, Prof. Preston Scott Cohen, som også er partner i Preston Scott Cohen Inc. Han er forfatter af flere interessante bøger: “Contested Symmetries” (2001) og hans kommende bog “Permutations of Descriptive Geometry”.

Ud over et længere interview omkring hans egen forståelse af arkitektur, uddannelse, 3D værktøjer og det at være selvstændig arkitekt, omhandler det første korte interview hvilke udfordringer der ligger i fremtidens arkitektuddannelse. Og det er befriende at høre hans præcisering af hvor vigtigt det er at tilegne sig viden der ikke er en del af en standardiseret arkitektmanual! Ikke at der findes en sådanne. men i en kreativ/ kunstnerisk uddannelse skal man have mere end rig mulighed for at opdage nye og anderledes tilgange til arkitektur. Personligt ville min uddannelse ikke have været den samme uden undervisning og forelæsning af ikke-arkitekter. Arkitekter har det med at tage patent på rum[forståelse], men i mange sammenhænge er der ofte andre der har en mere specialiseret eller bred forståelse.

Ud over at læse, læse og læse mere, har Preston Scott har også et mere praktisk værktøjsbaseret syn på uddannelse. Fremfor tidligere tiders mesterlære hos enkelte vejledere, ser han nye muligheder i det at tilegne sig ‘modeling skills’ i software som f.eks. Rhino. Evnen til selv at udforske og forstå værktøjernes muligheder og parametre vil i langt højere grad skabe grundlaget for en mere personlig arkitektonisk forståelse. Det kan man så diskutere, men det er da en holdning.

Preston Scott Cohen er en del af den hårde kerne i den amerikanske arkitektur teoretiske diskussion – det kommer med jobbet på Harvard. Og på hans eget website ligger der flere rundbordsdebater hvor han selv fungerer som moderator. De ligger alle i mp4 format, og man skal trykke på navnet [ikke billedet] for at starte filmene.

 

Reply