"Den lille blå om Varmepumper" [pdf, 93 sider]

Fremtiden tilhører varmepumperne

“Varmepumper kommer til at spille en central rolle i en fremtid, hvor vi bevæger os væk fra de fossile brændsler og hen imod at bruge mere og mere vedvarende energi. Der er ingen tvivl om, at varmepumper vil blive installeret i mange danske hjem i den kommende periode som en erstatning for oliefyret. Udover at fungere som en af fremtidens individuelle varmekilder vil varme-pumperne indgå som en væsentlig brik i det intelligente energisystem, som skal hjælpe med til at håndtere meget mere elektricitet fra vindmøller.”uddrag fra bogen

Man kan [vist?] ikke blive for klog
Varmepumper har i de sidste par år været the new sh.. Men hvor meget ved arkitekterne egentlig om dem? Priser, typer, basic teknologi? Det skader ihvertfald ikke at vide lidt mere om det [også selvom man kun laver konkurrencer]. Dansk Energi er netop udkommet med en ny gratis lille vejledning – ‘Den lille blå om Varmepumper’. Den giver overblik over, hvilke typer varmepumper der er på markedet samt deres energimæssige og økonomiske nøgletal, og bogen giver eksempler på og sammenligninger varmepumperne med andre opvarmningsformer.

Del af serie om energibesparelser
Den lille blå om Varmepumper’ er det seneste skud på stammen af en serie, der er udviklet til brug på energispareområdet.  Der er tidligere udgivet Den lille blå om Spareventilatorer (download pdf), Den lille blå om Sparepumper (download pdf), Den lille blå om Systemoptimering (download som pdf), Den lille blå om Varme (download pdf). 

1 Reply

  1. Eva Sørensen Svar

    Varmepumper er godt i gang med at spille en større rolle i de danske hjem. Især det seneste års tid har danskerne virkelig fået øjnene op for varmepumper, da det er ved at være en fordel rent økonomisk. Derudover er de miløvenlige, og det er godt for samvittigheden. Det er desuden muligt at få tilskud på en ny varmepumpe

Reply