Frank Gehry – Beekman Tower, NY

Jeg sÃ¥ en dokumentar om Rockefeller bygningen i NY forleden. I udsendelsen besøgte man et advokatfirma der jokede med, at bygningens mange set-backs skabte 9, istedet for de typiske 4, hjørnekontorer pÃ¥ hver etage. PÃ¥ kontorets 5 etager blev det til 72 corner-offices – ét til hver partner i firmaet. Gehry taler i filmen om at indføre Bay windows [aka. kanappen] i New York i sit Beekman Tower. SÃ¥ det er vel en tilsvarende rumlig optimering af antallet af unike oplevelser for hver etage.

Desværre har hans elastiske facade ikke helt det samme kulturelle engagement, som barokkens tilsvarende artikulerede facader. Filmen giver dog et utilsigtet billede pÃ¥ at hele byens bevægelse og intensitet, næsten optages og pÃ¥virker facaden. Men hvor den plastiske barokke facade [jf. Francesco Borromini’s kirker] var et udtryk for spændingen [overgangen] mellem ude og inde, offentligt og private [som i et skizofrent inflektionspunkt], er Gehrys bygning mere en form for luftpude der ikke helt forholder sig til byens liv i gadeplan. Det ville ellers have været oplagt, at det var byens gadeliv som forplantede sig, nedefra og op, i selve facaden.

NÃ¥r det sÃ¥ er sagt, sÃ¥ er skal der da ogsÃ¥ være plads til en arkitektur der bla. kan skabe et dynamisk men individuelt facadeudtryk for hver lejlighed uden at det er – den ellers imponerende – legoklods-arkitektur som flere af de store europæiske tegnestuer har foreslÃ¥et de sidste par Ã¥r. Sidste forÃ¥r boede jeg i “vælte afstand” fra bygningen, og den er en forbavsende uimponerende oplevelse fra set fra gadeb… medmindre du altsÃ¥ har et lækkert fotofilter pÃ¥ kameraet.

 


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/rasmusbronnum.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399

1 Reply

  1. Bo Kalvslund Svar

    NÃ¥r man ser billedet af manden der sidder i sin karnap giver husets bølgede facade mening – med det rum og den udsigt karnappen skaber.
    Men jeg vil give dig ret i at et større vue af facaden virker – ikke skitzofrent men manierisk.
    Dog kan man betragte bygningens overflade som naturens bevægelser/bølger af og med den statiske masse.
    Egentlig et poetisk formsprog – som vindens leg der afsætter lokale interferens mønstre i sand.

Reply