QP2

ARCHITECTURE IS A REMIX

[vimeo 14912890 h=365&w=640]
My inspiration for the Everything is a Remix series comes from seeing so much journalism and blogging that treats plagiarism as a scandal, as a dismissal of achievements. (…) I wanted to show some examples of people doing some copying and explain that this is an element of creativity and is related to how all creativity happens.” Citat: Kirby Ferguson

Det som Kirby Ferguson, New York, har gang i er super fedt. Hans belysning af Remixing, er meget inspirerende. Det er en serie på 4, hvoraf du kan se de 2 første her.

I arkitekturverdens medieskærsild er lunten ofte alt for kort. Har man hentet inspiration fra Le Corbusier så er det “nyfortolkende”. Men er det en facade komposition fra Sanaa så er det BARE et “rip-off”. Efterhånden er branding og ikonisering blevet så helligt for de enkelte firmaer, at en facade med trekanter [åbenbart] kan træde ind på et usagt 3XN domæne; er det trekantede altaner hører det under BIG. Alt hvad der bare ligner noget der er bygget indenfor de sidste 15 år er tilsyneladende [bare?] en kopi. Efterhånden er arkitekturens “overflade” eksponeret i en sådan grad, at fjerner fokus fra “livet mellem væggene”.

[vimeo 19447662 h=365&w=640]

En nu afdød professor fortalte på mit første studieår, at hvis der var nogen der havde svært ved at finde det rigtige greb på opgaven, så skulle man bare hugge sidemandens idé, for det ville alligevel aldrig ende ud med det samme resultat. Nu var det sikkert ment som en sidste udvej, og han endte da også ud med sætningen: “Arkitekter kopierer ikke; de bygger på hinanden skuldre”. For i selve udvælgelse, sortering, kombination og transformation ligger et enormt kreativt arbejde. Og der er ikke længere nogen der kan opfinde egentlige arkitektoniske nyheder – alt er på sin vis afprøvet – og netop derfor giver det ikke mening at reservere en del af arki-paletten til enkelte VIP arkitekter […der er alligevel en studerende der lavede et lignende projekt sidste år]. Set i det lys kan man kun sige: ARCHITECTURE IS A REMIX

PS. Jeg håber da at f.eks. Entasis kunne remixe endnu et VM Bjerg – jeg lover, det ville aldrig blive det samme!

www.everythingisaremix.info 

Reply