Fractal-Define-R3,-Arctic-White

Jeg har bygget ny computer

Et lille ‘værk
De sidste par uger har jeg fornøjet mig med at samle mig en ny computer – en der kan lidt af det min bærbare side-kick bare ikke kan løfte. De fleste har en bærbar derhjemme [eller på studiet] som ikke fylder, og på arbejdet har de så en mere eller mindre standardiseret PC. Så efterhånden er der mange der ikke får oplevelsen i at samle sin egen lille maskine. Måske du kun kører “stille og rolige” projekter i stille og rolige programmer. Men en kraftig maskine er bare så meget hurtigere, kraftigere og sjovere.

Når nu man har siddet en god håndfuld aftener og undersøgt hvilke hardware produkter der har fået gode anmeldelser, passer sammen samt holder en rimelig pris, og efterfølgende har modtaget det hele i små kasser og pakker, for til sidst at samle “værket” i bedste raketforsker stil, ja, så vil man enormt gerne fortælle om hvad det hele endte ud i. Jeg skal ikke tale så meget om priserne, for alle produkterne er alligevel  billigere i næste uge, uden dog at være forældet teknologi. Men et sted omkring de 10 kilo er ikke helt forkert.

Venter man f.eks med at købe denne samling produkter til om 6-12 mdr. hvor prisen er faldet med 15-20%, så er det altså ikke en dårlig idé. Her er i hvertfald mit bedste bud:

Så hvad valgte jeg
Jeg har stadig super optur over at jeg fandt et forbavsende pænt hvidt kabinet, i forbavsende god kvalitet (+lydisoleret) til billige penge. Dernæst gik jeg efter et bundkort der kunne køre en af de nye Intel i7-950 processorer, men også nogle af de processorer der endnu ikk er udviklet endnu. Det skulle også kunne køre den kommende USB 3.0 standard. Nu vil jeg helst ikke have en computer stående der lyder som en hårtørrer, så jeg valgte en super passiv CPU køler. Dvs. den rent faktisk kan nedkøle processoren helt uden at have en blæser på. Jeg valgte dog at sætte en enkelt lydløs kvalitets blæser på, til når der er pres på. Men nu er der flere blæsere i et kabinet, så det kan kun anbefales, at lægge et par hundrede kroner til en fan-controller hvor du kan kontrollere alle dine blæsere, og gøre din computer stort set lydløs, når du ikke laver de tunge ting. Ram er ikke noget man skal spare for meget på, og 8 Gb er absolut ikke for meget. Grafikkort kan vi sikkert diskutere ud i det uendelige. Men jeg havde et med hjem fra USA, som er virkeligt kraftig og var et rigtig godt køb til prisen – Og for f….. hvor gør det en forskel med et kort der kan køre DirectX 10/11 og stort set alle spil i HD high Q. Ikke mindst 3Ds Max, Revit, Adobe pakken og diverse filmredigerings programmer klapper i hænderne:). Jeg har sat en moderat hardisk i på 1 TB, og en lydløs kvalitets strømforsyning der passer til bundkort mm.. Et DVD brænder drev der også kan afspille Blu-ray diske, og til slut røg der et lille trådløst Wi-Fi kort i, så jeg ikke skal trækkes med lange net kabler.

Samlet liste:

Kabinet: Fractal Design – Define R3, Arctic White
Bundkort: ASUS P6X58D-E
Processor (CPU)Intel Core i7-950 (Socket 1366)
CPU køler: Thermalright HR-02
CPU Fan: Noctua NF-P14 FLX (140mm)
Fan Controller: Zalman – ZM-MFC1 Plus (sort)
Ram: 2 x 4096 MB DDR3 -1600 MHz (PC12800) Corsair Dominator
Grafikkort (GPU): PNY GeForce® GTX 470
Harddisk (HDD): 1 TB Western Digital Caviar Black – SATA
Strømforsyning (PSU): 850 Watt Corsair Gold AX850
Wi-Fi netkort: Edimax EW-7728In / 802.11g/n (PCI)
Drev: Samsung DVD/Blu-Ray Combo 8X S-ATA 

0 Replies

  1. Thomas Damm Svar

    Det er så god en fornemmelse at bygge selv, og jeg gjorde det selv for et halvt år siden udfra nogenlunde samme idéer som du beskriver her. Men hvad mange ikke ved er, at harddisken har ganske stor betydning for afvikling af programmer – især hvor hurtigt de starter (samt opstart af Windows!). Jeg ville derfor supplere dit ellers lækre build med en SSD på 120 GB eller to mindre til at køre OS og programmer og så reservere din WD til filer. Det er så fedt når Max, Adobe, Acad, osv. fyrer op på et splitsekund :)

    >>>
    Asus P6X58D Premium (bios 0703), i7 930 2.8ghz, 6x2gb OCZ PC3-10666 1333MHz CL 7-7-7, XFX Radeon 5780, 80 GB INTEL SSD (Win 7 + apps) 60 GB OCZ Vertex 2 SSD (til Steam+spil), 1 TB WD10EALS (til filer), Noctua NH-D14, PSU: Corsair 750TX, Case: Silverstone FT01

    • Rasmus Brønnum Svar

      Hej Thomas. Enig… men det var så der jeg valgte at spare…indtil videre, haha! Og SSD drevene vil have godt af at falde en del i prisen.

      Rasmus

      • Thomas Damm Svar

        Ja ok :)
        – min SSD nr. 2 er også kun lige kommet i, i aftes, men det er bare surt at skulle installere det hele forfra – derfor ikke stedet jeg ville spare fra start medmindre man elsker at re-installere..
        Min nye baby – 60 GB OCZ Vertex 2 SSD – koster kun ca. 900 og scorer ret højt på passmark.com.

        God fornøjelse med den lille ny.

    • Rasmus Brønnum Svar

      Som jeg nævnte, så ligger det nok omkring de 10.000 (= 10 kilo), men da produkterne har været tilgængelige det sidste kvartal, så daler priserne allerede dag for dag.

      Man kan købe en mindre billigere processor, og 6 Gb ram, eller måske man allerede har et kabinet med brænder drev. På den måde kan man muligvis slå 1.200 – 2.000 af prisen.

      Ras

  2. Fredrik Gyllenhoff Svar

    nerdalert!

    • Rasmus Brønnum Svar

      Sorry, haha!!
      Ellers, tak for skål på skibet.

      Ras

Reply