Realdania

Er Realdania arkitekturverdens Don Ø?

RealDania – dem med de ‘kloge penge’
Der er lidt Joakim-von-Mærsk over Realdania Fonden. På samme måde som at Mærsk sørgede for at vi fik os en Opera at kigge på de næste 100 år, efter eget (endegyldige) valg, ja, så er RealDania nok lidt det samme. De har pengene, magten og et udseende der tegner sig bredt ud over mange af de vigtigste og mest ikoniserede danske projekter indenfor Byen, Byggeriet og bygningsarven. Og ligesom Mærsk så vil de have noget for pengene, hvilket også er svært at kritisere. Det er mere omfanget af deres bevillinger der efterhånden giver lidt sved på panden – for hvis ikke Realdania leverede støtte… hvem skulle så gøre det?

Første omgang (out for blood)
Det er netop dette nye afhængighedsforhold der ligger til grund for at Politikens lørdagsudgave, i samarbejde med Arkitektforeningen, har sat et hard-core fokus på hvordan fonden agerer (regerer?) i den danske arkitekturverden – først i forsideartiklen ‘Er Realdania vor tids Christian IV?’ – om den informerede bygherre der ved hvad de vil have og er villige til at følge processen til dørs. Efterfuldt af lidt salt i såret i den undersøgende artikel:‘Arkitekter: Pengetank er for magtfuld’ – 600 arkitekters mening om fondens magt, manglende gennemsigtighed, og deres egen frygt for arkitekturverdens svar på Don Ø

Anden omgang (sløve parader)
I den næste artikel, ‘Kritik af pengetank overrasker direktører’ er de ellers skarpe Realdania direktører dybt dybt dybt forbavsede over kritikken. Paraderne fremstår her som en sløv refleks der kun kan betyde en ting; flere uventede slag vil snart ramme igen.

Tredie omgang (tempoet sættes op)
Vi er forbi opvarmningen, og tilskuerne er begyndt at vælge side. Nu er det historien fra gaden der bliver lagt ud til skue – hvordan konkurrencen om Superkilen på Nørrebro endte som en killer for den lokale borgergruppe. Læs ‘Det blev som RealDania ville have det’ og ‘Realdania betingede sig politikerfrit byggeri’

Fjerde omgang (alvoren melder sig)
Hvor det tidligere var et spørgsmål om etik og armlængde principper, så rejses spørgsmålet nu om profit og konkurrenceforvridning i artiklen ‘Realdania er også forretning’. Kampen er stadig stueren – ingen slag under bæltestedet – men julemanden har smidt jakken og har taget det grå business suit på.

Det er dramatisk læsning, som i den sidste ende stiller spørgsmål ved om ikke Realdania Fonden efterhånden er blevet mindst lige så vigtige som alle danske stadsarkitekter tilsammen?

Resultat fra spørgeundersøgelse blandt 600 af arkitektforeningens medlemmer. Oprindeligt en del af Politikens trykte artikel: ‘Er Realdania vor tids Christian IV?’

 

Reply