AScreenshoot297

Københavns nye Arkitekturpolitik 2010 (pdf)


Fotograf: Kontraframe

Så fik København opdateret sin arkitekturpolitik, ”Arkitekturby København” der er vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation. Politikken fastlægger målsætninger, fokusområder og indsatser for arkitekturen i sammenhæng med kommunens øvrige planer og strategier. “Arkitekturby København” rummer fire kapitler med hver deres arkitekturpolitiske hovedmålsætning:

1. Egenart:
Styrke den københavnske egenart gennem både bevaring og udvikling
2. Arkitektur:
Fremme bæredygtig arkitektur, der tilfører byens sammenhænge og helheder nye kvaliteter
3. Byrum:
Skabe byrum og urbane landskaber af høj arkitektonisk kvalitet, der inviterer til et mangfoldigt byliv
4. Processer:
Udvikle og fremme processer, der sikrer arkitektonisk kvalitet og bæredygtige løsninger

– Download “Arkitekturby København” (pdf, 90 sider) – direkte link til pdf

Debataften på DAC
D. 2. juni havde Copenhagen X sat 6 fag personer i stævne til at diskutere den nye plan. 2 der har haft en finger med i planen, og 4 der har en god mening om udfaldet. Nedenfor er et kort sammendrag af deres holdninger:


ULRIK WINGE
, Direktør i Center for bydesign

”I 1954 mente man, at nu var København færdigudviklet, men det har historien jo i den grad bevist var noget af en fejlslutning – så kom igen, venner. Noget nyt er bl.a., at vi i dag betragter mange flere typer steder som byrum, steder, som tidligere var oversete eller ikke opfordrede til ophold. Vandfladen er f.eks. i dag et højt prioriteret byrum i sammenhæng med omgivelserne på land.”

MARTIN KEIDING, Redaktør på magasinet Arkitektur.dk ”Bæredygtighed handler for mig at se om at bygge langtidsholdbart og med en indbygget fleksibilitet, der gør, at de ca. 100 år gamle byggeforeningshuse, der oprindeligt blev bygget som usle arbejderboliger, nu er eftertragtede rigmandsboliger. Man kan næppe forestille sig en fleksibilitet den modsatte vej – at nutidens rigmandsboliger i Ørestad om 100 år indtages af arbejdere.”

BO ASMUS KJELDGAARD, Trafik- og Miljøborgmester
“‘Er hun ikke større’, er den reaktion vores lille Havfrue oftest møder. Når jeg tænker på Københavns særlige kendetegn er det første, der falder mig ind Den lille Havfrue. Et andet kendetegn er de mange cyklister, både i stiletter og jakkesæt, der præger by-billedet. Både cyklisterne og Havfruen er udtryk for, at København er en by i menneskelig skala. Det skal vi understøtte ved at minimere privatbilismen og øge den grønne mobilitet.”

ULLA TOFTE, Sekretariats- og festivalchef, Golden Days
”Med den nye kulturpolitik får vi alt det vi kan ønske os på et sølv-fad, undtagen udfordringer. Det er måske den vigtigste opgave at uddanne borgerne til at tage stilling til fremtidens visioner. Det bedste ved Kbh’s Kommunes nye arkitekturpolitik er, at den sætter mennesket i centrum. Men også dens største svaghed, fordi der er en tendens til at politikken forsvinder og at man forsøger at please nogle behov her-og-nu, som ikke nødvendigvis holder om 100 år.”

RASMUS RUNE, Strategidirektør Idèbureauet 2 + 1
”Jeg har forgæves ledt efter ordet ’tværfaglighed’ i kommunens nye arkitekturpolitik. Med den stigende kompleksitet i vores urbane omgivelser kan god arkitektur ikke længere laves af arkitekter alene, men må inddrage et samspil af alle mulige fagligheder og borgere – ikke mindst. Det er for mig at se et problem, at arkitektkonkurrencer er så lukkede om sig selv. For at skabe reel brugerdrevet innovation skal borgerne inddrages fra starten af projektet og være med til at definere opgaven.”

SIMON HARBOE, Formand Hovedstadens Forskønnelse
”Byrum og byliv fylder meget i den nye kulturpolitik for København. Men hvor er dagligdagens byliv og byrum, der giver plads til transit, de handlende, trafikken til og fra arbejde? Der er bekymrende meget fokus på ’fritidsbyen’ eller det man kunne kalde ’den friktionsløse by’. En by planlagt for at tilfredsstille sports-udøvere, studerende, mødre på barsel og de überkreative, der har tid til at hænge ud på en café med bøger, børn eller bærbare.” 

Reply