Stadsarkitekt

Jobopslag: ‘Kalif istedet for Kaliffen’

Kan du huske den franske tegneseriefigur ovenfor, storvesiren Iznogood – udtales faktisk “is no good” – som kun havde et ønske: at blive kalif istedet for kaliffen. Måske du har lignende karrieretanker, for så er chancen der lige for tiden. København skal have sig en ny stadsarkitekt, og ansøgningsfristen er d. 19. maj. Om du synes du har hvad der skal til eller ej, så er det værd at læse den officielle job- og personprofil for en af de højeste stillinger indenfor arkitekturen i DK.

Nedenfor kan du læse det fulde stillingsopslag (kilde).

d

Job- og personprofil til Stadsarkitekt til Københavns Kommune 2010

Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit:

Rammer og perspektiv
1. Indledning
2. Ansættelsesvilkår
3. Stillingen som Stadsarkitekt

Forventningerne
4. Stadsarkitektens ansvar generelt
5. Stadsarkitektens opgaver på kortere sigt
6. Stadsarkitektens baggrund og bagage

Ansættelsen
7. Ansøgerens vurdering af arbejdspladsen
8. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne
9. Tidsplan for ansættelsen
10. Efter ansættelsen

Rammer og perspektiv

1. Indledning

København har på mindre end 20 år formået at vende en negativ udvikling fra et truende perspektiv som hensygnende hovedstad i et lille land til – i dag – at stå som en stærk international metropol med sit helt eget særkende. Udviklingen er langt fra noget, der er kommet af sig selv. Det er i høj grad et udtryk for modige og langsigtede beslutninger, hvor der er skabt nogle gunstige rammer for en udvikling, der yderligere er blevet accelereret af de positive konjunkturer.

Den udvikling som byen har gennemgået har bevist, at målrettet satsning og kompromisløs tro på fremtiden er i stand til at generere en udvikling, som ingen havde troet mulig. Der er gennem årene skabt en stadig stigende bevidsthed om, at det nytter, at kæmpe for kvaliteten og helheden. En tur fra Kalvebod Brygge til Sluseholmen udtrykker mere end ord, hvad det er for en arkitekturpolitisk udvikling, København har gennemgået på de – i planlægningsmæssig sammenhæng – få år.

I dag er det ikke længere dagsordenen at få vendt en negativ spiral – den er for længst vendt, og det sideløbende med, at kvaliteten i bybygningen til stadighed hæves. Men ambitionerne rækker langt videre. København skal være verdens bedste by at leve i, en bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv – en Metropol for mennesker. Når byen udvikles og fornys, skal det ske på et bæredygtigt grundlag og med insisterende fokus på, at bygninger og byrum skal fungere som rammer om udfoldelse, oplevelser, bevægelse og mødet mellem mennesker.

Det er store armbevægelser, men den stigende internationale opmærksomhed og ros er et godt bevis på, at København – med stormskridt – er på vej til at realisere den ambitiøse vision. Da det britiske magasin ”Monocle” i 2008 kårede København som verdens bedste by på en liste over ”The Worlds Top 25 Most Liveable Cities”, fremhævede bladet bl.a. netop byens skala og arkitektur. København byder på et væld af arkitektoniske herligheder, men frem for alt fremstår byen som et sammenhængende hele. De seneste års byudvikling har vist, hvor vigtigt det er, at der i arbejdet med byens arkitektur fokuseres ikke bare på bygningerne, men også på at skabe byrum og urbane landskaber af høj arkitektonisk kvalitet, der inviterer til et mangfoldigt byliv. Og på at fremme bæredygtig arkitektur, der både lever op til ambitiøse klimamål og tilfører byens sammenhænge og helheder ny kvaliteter.

København er langt fra færdigudviklet, og skal heller ikke være det. Det skal være en dynamisk by, der udvikler sig i takt med det omgivende samfund, men med udgangspunkt i Københavns særlige særkender – byens egenart. Hvad enten man bevæger sig rundt i byen, eller ser den fra tårnets top, er man ikke i tvivl om, hvad det er. Byens profil med de grønne tårne og spir, byens tage og byrummenes proportionering, mangfoldigheden, kystlinien og den grønne struktur. Det er den platform, Københavns udvikling skal stå på. I de kommende år bliver det Københavns opgave at bevise, at den målrettede satsning på at udvikle byens kvalitet kan videreudvikles – også i helt andre konjunkturer end dem, der har kendetegnet udviklingen det seneste årti.

Udfordringen bliver at vise, hvordan man kan fremme en bybygning, hvor nyt bliver tilføjet med høj arkitektonisk kvalitet i alle skalaer samtidig med, at man atter får gang i byggeriet som en vital del af bestræbelserne på at få vendt krisen og sætte turbo på væksten i København, der i parentes bemærket ligger under gennemsnittet i forhold til andre lignende europæiske hovedstæder.

I den anledning er der udvalgt fire strategiske indsatsområder, der skal være med til at sikre, at væksten sker på et bæredygtigt grundlag i respekt for de særlige styrkepositioner, som byen har. De fire indsatsområder er:

  • Sundhed
  • Miljø og Energi
  • Tryghed
  • Mangfoldighed

Fysisk planlægning og arkitektur er helt centrale elementer i Københavns udvikling. Derfor er det også helt naturligt, at man i Københavns moderne, projektorienterede organisation har valgt at bevare den faglige pondus og den kvalitetssikring, der ligger i Stadsarkitektembedet. Der skal være en central funktion, der har det præcise og afgrænsede ansvar for at forstå, analysere, vurdere og formidle byens arkitektur og sikrer, at forslag til nye byområder, nye byggerier og byrum samt projekter for  renovering/fornyelse af den eksisterende by- og bygningsmasse udvikles, så de bedst muligt lever op til de arkitekturpolitiske mål København forfølger.

– Du kan læse mere vedrørende Center for Bydesign, arkitektur og planer i København på: www.kk.dk/Borger/BoligOgByggeri.aspx

2. Ansættelsesvilkår

Stadsarkitekten vil blive ansat på åremålsvilkår i henhold til overenskomst med den relevante faglige organisation med maksimal bruttoløn på ca. 1,0 mio. kr inkl. åremålstillæg og pension (18,2%).
3. Stillingen som Stadsarkitekt

Stadsarkitekten er organisatorisk placeret i Center for Bydesign, med direkte reference til Direktør, centerchef Ulrik Winge. Center for Bydesign varetager byens arkitektur, lokalplanlægning, byfornyelse, kvarterudvikling og støttet boligbyggeri.
Center for Bydesign udgøres af en samling af stærkt engagerede medarbejdere med stærke faglige kompetencer, høj faglig stolthed og et stærkt fagligt engagement. Der er tydelig kurs på, hvor centeret bevæger sig hen, og man befinder sig i et fagligt miljø, hvor der er respekt for meninger og fagligheder.

I det daglige indgår Stadsarkitekten i centrets chefgruppe, men med den særlige forskel, at Stadsarkitekten ikke har noget egentligt personaleledelsesansvar. Stadsarkitektstillingen er en tværgående funktion, der reelt har den faglige kompetence i arkitektoniske spørgsmål, og som indgår på tværs i en lang række forskellige opgaver. Stadsarkitekten vil først og fremmest have en lang række samspil internt i Center for Bydesign, men vil også gå på tværs i forhold til de øvrige centre, der udgør Teknik- og Miljøforvaltningen.

Da ansvaret for kommuneplanen og den økonomiske side af byudviklingen organisatorisk er placeret i Økonomiforvaltningen, har Stadsarkitekten også en tæt samarbejdsflade i forhold til denne forvaltning. Af de mere centrale, konkrete  planlægningsmæssige udfordringer, som Københavns Kommune står for, vil Stadsarkitekten bl.a. få en væsentlig rolle i arbejdet med:

  • Videreudvikling af Ørestad, så den moderne, internationalt orienterede nye bydel lever op til de bymæssige og arkitektoniske ambitioner
  • Den videre udvikling af Sydhavnen, som en ny bydel der udnytter vandets herligshedsværdier
  • Udvikling af Carlsberggrunden, som den tætte bæredygtige by baseret på klassisk bybygningsidealer
  • Nordhavnen, som den 21. århundrede bæredygtige bydel
  • Udviklingen af København som vidensby med den kraftige udvikling af Københavns Universitets områder ved Nørre Campus og Rigshospitalet Forventningerne

4. Stadsarkitektens formelle ansvarsfelt

Stadsarkitektens formelle ansvarsfelt kan være meget vanskeligt præcist at fastlægge, da det i høj grad også er blevet udviklet gennem relationer og personlige kompetencer. Det er først og fremmest Stadsarkitektens overordnede ansvar, at:

  • Være den faglige reference i arkitektoniske spørgsmål. Skal sikre og udvikle den arkitektoniske kvalitet i hele den brede vifte af opgaver, som Stadsarkitekten naturligt bliver involveret i
  • Stadsarkitekten er rådgiver for Teknik- og Miljøudvalget i arkitektoniske spørgsmål. Stadsarkitekten deltager i de politiske udvalgsmøder i det omfang det er relevant
  • Stadsarkitekten har det faglige ansvar for at implementere, videreudvikle og formidle Københavns Kommunes arkitekturpolitik, herunder udvikling af de processer, der sikrer den arkitektoniske kvalitet af både byrum og bygninger Stadsarkitekt til Københavns Kommune
  • Være rådgiver og sparringspartner i arkitektoniske spørgsmål generelt internt i Københavns Kommune
  • Være Københavns Kommunes ansigt udadtil i arkitektoniske spørgsmål, og i den forbindelse også indgå i centrale forhandlinger omkring nye byudviklingsinitiativer, konkurrencebedømmelser mv.

5. Stadsarkitektens opgaver på den korte bane

  • Stadsarkitekten skal kunne føre den nye arkitekturpolitik ud i praksis. Det vil sige fortsætte med at udvikle den arkitekturpolitiske forståelse blandt medarbejdere, eksterne samarbejdspartnere/projektudviklere og beslutningstagere, således at man er i stand til at fastholde den linje der er lagt i arkitekturpolitikken i balance med andre hensyn
  • Stadsarkitekten skal sikre, at der både er fokus på byens arkitektoniske sammenhænge, på byens rum, og på de bygninger, der er med til at danne rammerne og rummene i byen
  • Løbende faglig dialog med og udvikling af medarbejderresurserne – først og fremmest i Center for Bydesign og de øvrige centre i Teknik- og Miljøforvaltningen, så der er en klar fælles retning i håndteringen af arkitektoniske problemstillinger
  • Stadsarkitekten skal være i dialog med centrale aktører, der kan bidrage til udvikling af kommunens faglige arkitektoniske holdninger og vurderinger
  • Med de ændrede konjunkturer får Stadsarkitekten en mere udfarende rolle, hvor der bliver mindre materiale at vælge imellem, og der skal laves et større benarbejde for at udvikle den tilstrækkelige kvalitet gennem forskellige typer af processer
  • Stadsarkitekten skal være i stand til at følge op på den linje, der er lagt i forhold til at begejstre omkring Københavns arkitektur og fortræffeligheder som en metropol for mennesker og en miljømetropol Stadsarkitekt til Københavns Kommune Job- og personprofil

6. Stadsarkitektens baggrund og bagage

I arbejdet med at finde den rigtige Stadsarkitekt til Københavns Kommune, vil vi være meget fokuseret på, at den faglige ballast er så veludviklet, at den indbyder til respekt hos omgivelserne. Derudover vil vi blandt andet kigge efter:

  • En person med høj faglig troværdighed og en solid personlig og faglig integritet, men som også er i stand til at skelne mellem beslutningskompetence og faglig kompetence
  • En person med en veludviklet forståelse for politisk rådgivning og arbejdet i en politisk styret organisation
  • En person, der kan kommunikere, så det kan forstås af både fagfolk og lægmænd, og som kan udvikle sig selv og andre gennem dialog
  • En person, der kan samarbejde på de indre linjer, men som også er i stand til at opbygge stærke relevante samarbejdsrelationer ud over forvaltningen og til eksterne interessenter baseret på et veludviklet netværk i branchen
  • En person, der nyder respekt i tegnestuemiljøet, eller som i det mindste er i stand til at opbygge den respekt, og som er orienteret mod, hvad der rører sig internationalt
  • Et solidt fagligt kendskab og en nysgerrighed, der kan udfordre den eksisterende organisation på en kvalificeret og konstruktiv måde. Man er vant til, at Stadsarkitekten kan gå ind i de faglige diskussioner og blande sig – på den gode måde
  • En analytisk person, der fagligt spænder over hele feltet fra bybygning til bygningskunst og urban landskabsarkitektur
  • En person, der kender Københavns rolle og (arkitektur)historie i et nationalt og internationalt perspektiv, og som samtidig er i stand til at kunne fortælle den gode historie og præge den løbende debat om byens arkitektur baseret på personlig og faglig gennemslagskraft
  • En stadsarkitekt, der forstår, at byens kvalitet også skabes mellem bygningerne og de hårde materialer
  • En person, der kan være i øjenhøjde med alle uanset status, hvad enten der er tale om toppolitikere, developere, medarbejdere eller borgere

Ansættelsen

7. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen

Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige  kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til:

Ole Bladt-Hansen, Lundgaard Konsulenterne
Tlf. 7542 4233 eller 4034 8304

eller

Direktør, centerchef Ulrik Winge, Københavns Kommune
Tlf. 3366 1314 eller 2720 1314

Under de 2 samtalerunder, der indgår i ansættelsesproceduren, vil der som udgangspunkt ikke være anledning for ansøgerne til at stille spørgsmål. De ansøgere, der går videre til sidste samtalerunde opfordres i stedet til at aftale et møde med Ulrik Winge for at få mulighed for at danne sig et personligt indtryk af arbejdspladsen og få svar på eventuelle spørgsmål inden sidste runde.

På www.kk.dk kan findes yderligere relevante oplysninger om kommunen.
8. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne

Ansættelsesudvalget er sammensat af ledelses- og medarbejderrepræsentanter for Center for Bydesign og ledelsesrepræsentanter fra andre centre i Teknik- og Miljøforvaltningen. Ansættelsesudvalget udvælger ansøgere til 1. samtalerunde og gennemfører herefter 1. og 2. samtalerunde. Ansættelsesudvalget vurderer ansøgerne ud fra de faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer, der er beskrevet her i jobprofilen.

Ansættelsesudvalget har efter sidste samtalerunde følgende grundlag for vurderingen af de sidste ca. 3 ansøgere:

  • Den skriftlige ansøgning
  • Det personlige indtryk fra 1. samtalerunde
  • Et skriftligt resumé af en dialogtest hos en anden af Lundgaard Konsulenterne, i dette tilfælde Direktør Malene Hansen og en faglig bisidder, områdechef Jesper Dahl. Resuméet udarbejdes på baggrund af en dybtgående, struktureret samtale om ansøgerens faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer. (Resuméet sendes også til ansøgeren, der får lejlighed til at kommentere det ved 2. samtalerunde)
  • Et skriftligt resumé af ca. 4 referencer, som konsulenten indhenter telefonisk fra ansøgerens leder, kolleger og medarbejdere. Referencerne indhentes umiddelbart før anden samtalerunde og kun efter aftale med ansøgeren. (Referencerne er fortrolige og forelægges ikke ansøgeren)
  • Det personlige indtryk fra 2. samtalerunde Du kan læse mere om bl.a. dialogtesten og vores etik i ansættelsessager på www.lundgaard-konsulenterne.dk

9. Tidsplan for ansættelsen

Hos Lundgaard Konsulenternes sekretariat i Ribe er kontorleder Dorit Bech tovholder på ansættelsen. Dorit Bech kan træffes på tlf. 7542 4233. Ansøgning sendes elektronisk til post@lundgaard-konsulenterne.dk. Den skal være fremme senest den 19. maj 2010 kl. 09.00.

Lundgaard Konsulenternes sekretariat sender kvittering for modtagelsen af ansøgningen til den mailadresse, ansøgningen er sendt fra. Det forudsættes, at denne mailadresse kan anvendes til den fortrolige kommunikation mellem ansøger og sekretariat i resten af ansættelsesprocessen.

Den 27. maj træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til 1. samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme dag. 1. samtalerunde afvikles med op til 6 ansøgere den 2. juni. Dialogtesten for de ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, afvikles af direktør Malene Hansen den 3. juni. 2. samtalerunde afvikles med op til 3 ansøgere den 17. juni.

10. Efter ansættelsen

For den ansøger, der udvælges til stillingen, tilbyder konsulenten en opfølgende samtale straks efter, at beslutningen om ansættelse er truffet. I samtalen vil der bl.a. blive lejlighed til sparring omkring, hvordan den nye Stadsarkitekt kommer godt i gang med jobbet. 3-4 måneder efter den nye stadsarkitekts tiltræden vender konsulenten tilbage og holder opfølgende samtaler med stadsarkitekten og direktøren for at evaluere, hvordan samspillet er kommet fra start.

April 2010
Ole Bladt-Hansen
Konsulent på ansættelsessagen 

Reply