Middelfart-Savings-Bank-(6)

Termoaktive betonelementer i Middelfart [3XN]

Fotograf: Adam Mørk

Adresse: Havnegade 21, Middelfart Bygherre: Trekantens Ejendomsselskab A/S Opgave: 1. pris i indbudt konkurrence 2005 Opført: 2010 Indviet: 16.april Størrelse: 5.000 m2 Arkitekt: 3XN Ingeniør: COWI Landskabsarkitekt: Schønherr Foto: Adam Mørk Pris: MIPIM AR Future Projects Award 2006

Middelfart Sparekasse, 3XN
En stor tagflade opbygget som en stor krystalinsk trækonstruktion, overdækker alle bygningens funktioner og sikrer rigeligt dagslysindfald og giver uhindret udsigt til Lillebælt fra alle steder i huset. Dette skaber samtidig den lyse, åbne atmosfære Sparekassen ønsker. Mod havnen viger bygningen og skaber en ny, trekantet plads som åbner for udsigten mod vandet. Fra pladsen er der adgang til et indre torv; ’markedspladsen’. I stueplan ud mod torvet er boghandel, café og ejendomsmægler samt Sparekassens kasse placeret. Sparekassens øvrige arealer er placeret på en række terrasser i åben forbindelse med torvet og hinanden. Prikken over i’et er Olafur Eliassons kalejdoskopiske kunstværk ’Rum til stjerneskud’, der er nedsænket i torvets granitgulv. Værket er inspireret af bygningens geometri og føjer endnu en dimension til arkitekturen.

Store energibesparelser i Middelfart Sparekasse
De termoaktive betonelementer gør det muligt at reducere Sparekassens energiforbrug til opvarmning med 30 procent og energiforbruget til køling og mekanisk ventilation med op til 85 procent. Dermed opnås en samlet besparelse på 30-50 procent. Forklaringen er, at systemet muliggør en bedre anvendelse af alternative forsyningskilder. I vinterperioden eksempelvis gennem et lavtemperatur gulvvarmesystem baseret på varmedrevne varmepumper, og i sommerperioden gennem anvendelse af den kølige natteluft, jordslanger, grundvand eller havvand til køling. Systemet er delvist selvregulerende, da vandet til opvarmning og/eller køling cirkulerer med en temperaturforskel på kun et ganske få grader i forhold til rumtemperaturen. Netop heri ligger de store energibesparelser. I tillæg til energibesparelserne sænkes kapitalomkostningen i kraft af det reducerede behov for køling og opvarmning.

Termoaktive betonelementer erstatter mekanisk køling
Bygningen har som et af de første danske byggerier implementeret termoaktive betondæk, der udnytter betonens masse til at justere rumtemperaturen og dermed bidrager til at sænke energiforbruget med helt op til 50%. De nye skærpede energikrav i Bygningsreglementet og byggerier med store glasfacader har [som de fleste allerede ved] givet øget fokus på energieffektivitet, hvor udgifterne til opvarmning og nedkøling bliver væsentligt formindsket og [heldigvis] også reducerer miljøbelastingen. Middelfart Sparekasse er så et af de første færdigbyggede eksempler i DK hvor der er implimenteret termoaktiv energioptimeret opvarmning og nedkøling.

Ideen om at bruge betonelementer som køle-/varmemedier er udenlandsk og går ud på, at der i betondæk – som adskiller etagerne i et byggeri – indstøbes plastslanger til vand. På grund af store flader og tunge betonkroppe kan vandet i elementerne oplagre kulde fra vedvarende og billige kilder som kølig natteluft, havnevand, jorden eller grundvandet. Og afgive det til rummene næste dag i kontortiden. Om vinteren, når dækkene agerer varmeanlæg, er der mulighed for at køre med lavtemperaturvarme.
Teknologien er umiddelbart udviklet af DTU og Spæncom A/S kom efterfølgende med deres produktionslinie af termoaktive huldæk – TermoMax, der kan opfylde de nye energikrav og frigører mulighederne konstruktionens opbygning.

– Du kan bestille en gratis TermoMax Brochure, fra Spæncom.

Krydsfelt mellem arkitekt og ingeniør
SANAAs skolebyggeri i Zollverein er rent faktisk også udstyrret med termoaktiv køling i facadevæggene. Det var gentlig ikke tiltænkt fra start af hvor facaden også var tænkt med en helt anden ‘grafik’ – dog stadig med de typiske japanske papirtynde vægge [!?]. I den efterfølgende skitseproces/projektering fandt man ud af det var muligt at sende opvarmet vand rundt i facadevæggene, i indstøbte vandslanger (billedarkiv). Det gav både mulighed for at sikre arkitekternes ønske om at lave en transparent facade med super huller, og sikre at byggeriet samtidigt blev bæredygtigt, fordi man i processen opdagede at der faktisk fandtes 30 grader varmt vand [kun] 1.000 meter under byggeriet. Og at pumpe dette vand op gennem facaden var det helt rigtige svar på ale punkter.

Diskussionen har sidenhen gået på den manglende krydsning mellem arkitektur og ingeniørens felt i konkurrencen. Det at arkitekterne ikke havde et optimalt grundlag for at tegne et konkurrenceprojekt der tog udgangspunkt i områdets egentlige muligheder, og endte derfor op med et projekt der var mere arkitektonisk vision, end et egentligt gennemtænkt byggeri. Heldigvis viste det sig at være muligt i projekteringen. Facaden måtte dog ændre komposition, men åbningsprocenten blev bevaret. Hvor heldig kan man være, haha!

-Fotografen Thomas Mayers dokumentation af byggeriet før og under konstruktionen.
– Se en 45 min. videodokumentar om projektet.



Se flere billeder af Middelfart Sparekasse nedenfor

Fotograf: Adam Mørk

Fotograf: Adam Mørk

Fotograf: Adam Mørk

Fotograf: Adam Mørk

Fotograf: Adam Mørk

Reply