AUGREALITY_rt

"Reality 2.0" – hvor bliver arkitekterne af?

.

REALITY 2.0

Virkeligheden [Reality], som vi kender den, er fĂŠrdig. Velkommen til virkeligheden 2.0 – hvor internettet er allestedsnĂŠrvĂŠrende [ubiquitous], og Verden er skovklĂŠdt med oplysninger.

– Oversat fra artiklen Reality 2.0 i Iconeye

I denne nye Verden kan du se en bygnings Wikipedia side bare ved at kigge pĂ„ den. Men ogsĂ„ en Flickr fotoserie med billeder indefra, websider for de virksomheder der bor til leje, de offentlige Twitter feeds fra mennesker der arbejder der, cirkulĂŠre skĂŠrende omrĂ„der med de utallige gratis Wifi netvĂŠrk i bygningen. I lobbyen vil du se hĂ„ndskrevne beskeder med vurderinger fra andre besĂžgende og brugere hvor de anbefaler nĂŠrliggende cafĂ©er og, at du skal tage trappen fordi elevatorerne er langsomme. Der er ogsĂ„ en besked som det kun er dig der kan se, fra den ven du er kommet for at mĂždes med, der siger du bare skal tage plads – hun allerede ved, du er her.

“Augmented-reality drop-down menus are the Gothic ornamentation of tomorrow.”

Intet af denne ekstra information er virkelig synlig – du kan kun se det ved at holde din mobiltelefon op foran dig. Dette er augmented reality (AR) – et resultat af en rĂŠkke hurtigt udviklende teknologier, som vil give os mulighed for at se altverdens data, hvor det er mest nyttigt for os – ud i Verden. Det er et system der har potentialet til at ĂŠndre den mĂ„de vi ser og interagere med alt fra apparater til bygninger – og mĂ„ske vigtigst af alt – selve byen.

“Vores fysiske verden er dokumenteret pĂ„ internettet, via Google Maps og via Flickr,” siger David Sweeney, industriel designer, der har udviklet en prototype af et AR system. “Der er oplysninger om hver enkelt fysisk sted pĂ„ jorden. Og det er muligt at denne grafik eller information kunne lĂŠgges som et filter pĂ„ vores opfattelse af verden, og vi vil selv kunne bestemme i hvilket omfang. Det hele handler om at udviske linjerne mellem den virkelige og virtuelle verden. “

– En lille film af Keiichi Matsuda der omhandler de konsekvenser som ny teknologi vil fĂ„ pĂ„ vores rumlige perseption.

AR samler en rĂŠkke forskellige teknologier for at opnĂ„ denne effekt. Det krĂŠver en anordning der ved hvor det er – som regel ved hjĂŠlp af Global Positioning System (GPS) – og en anordning, der ved, om det er peger mod nord eller syd, eller ned eller op. Denne enhed har ogsĂ„ brug for en internetforbindelse, en skĂŠrm med et videokamera og et grafikkort kraftigt nok til at vise information i realtime. Alle disse teknologier har eksisteret i et stykke tid, men fĂžrst for nylig er de blevet samlet i en enkelt, bĂŠrbar enhed – den nye generation af smartphones, sĂ„som Apples iPhone og Googles Android.

EfterhĂ„nden som disse telefoner har fundet vej til et stigende antal af lommer, er de fĂžrste AR programmer dukket op. I april lancerede Google Latitude, et program til Android, sĂ„ du kan sende din position til dine venner, og samtidig lader dig se deres placering – lidt som Facebook, bare pĂ„ et kort. Siden da er de to fĂžrste AR “browsere” er dukket op til Android – Layar.eu og Wikitude, som begge kan fremvise diverse real-time lag af information vha. telefonens kamera. Hvis du f.eks. har en telefon der kĂžrer Wikitude, ser du den samme gade foran dig, men den er nu belagt med relevante links til Wikipedia og Qype, og websites med restaurant- og bar anmeldelser. Andre applikationer har vĂŠret annonceret eller demonstreret, sĂ„som Twittaround, der viser et levende billede af hvad de nĂŠrmeste brugere af microblogging sitet Twitter siger, og London Tube, som vil gĂžre opmĂŠrksom pĂ„ den nĂŠrmeste metrostation i London. Begge blev tilgĂŠngelig pĂ„ iPhone i september 2009.

Noget der er endnu mere interessant er den mĂ„de, augmented reality (AR) vil kunne indsĂŠtte levende 3D-lignende computer grafik direkte ind i gadebilledet. I 2009 sĂ„ vi marketing kampagner for film som Star Trek: Enterprise (youtube ex.), Transformers 2 og Avatar (youtube ex.) der begge gjorde brug af AR applikationer til din hjemmecomputer. Brugerne kunne f.eks. holde et papir ark op foran deres webcam, og pĂ„ skĂŠrmen se sig selv manipulere en virtuel model af USS Enterprise. Disse real-time modeller vil snart blive tilgĂŠngelig for mobiltelefonen, siger Daniel Light, Head of Interactive pĂ„ Picture Production Company, som byggede Star Trek og Transformers-programmerne: “Snart vil du vĂŠre i stand til at hente et billede pĂ„ din telefon kamera og derefter se det augmented pĂ„ skĂŠrmen [med for eksempel et rumskib inkluderet] – vil du vĂŠre i stand til at gĂ„ rundt om det og se det fra forskellige vinkler.” NĂ„r dĂ©t virker, vil AR vĂŠre i stand til at indsĂŠtte stort set alt i din synsoplevelse af byen, sĂ„som computerspil personer eller skitserede, men endnu ikke udfĂžrte, bygninger. “Man endda kunne fremdrive forskellige historiske begivenheder, der skete engang tilbage i historien, mens du er pĂ„ stedet, og opleve dem her i den virkelige Verden,” siger David Sweeney.

Det vil fĂ„ store konsekvenser for den mĂ„de vi forstĂ„r arkitektur og de mĂ„der vi bruger vores byggede verden pĂ„. Eric Rodenbeck, en af hovedpersonerne i det San Francisco baserede interaktions- og designfirma Stamen, siger, at teknologien vil afslutte processen med at ĂŠndre adfĂŠrd, som allestedsnĂŠrvĂŠrende kortlĂŠgning allerede er startet, hvilket giver os et helt andet forhold til den bymĂŠssige struktur. “Jeg ude pĂ„ en gĂ„tur i dag, og jeg brugte min iPhone til at spore hvor jeg var, og jeg tĂŠnkte ikke engang over det,” fortĂŠller han.” [AR] Ă„bner op for alle disse abstrakte og intense muligheder for hvad man kan gĂžre, og det betyder ogsĂ„ at der er ting du ikke lĂŠngere behĂžver at gĂžre – At du ikke lĂŠngere behĂžves at tĂŠnke pĂ„ hvor du er. Okey, det gĂžr man selvfĂžlgelig, men du vil bare antage, at din telefon vil begynde at bippe hvis du er i et omrĂ„de med meget kriminalitet.”

PĂ„ lĂŠngere sigt kunne AR fĂžre til en effektiv “fusion” mellem internettet og Verden omkring os. Objekter og bygninger ville ikke bare vĂŠre, hvad de umiddelbart er – de vil vĂŠre portaler til en stĂžrre Verden af data. “Den mĂ„de, jeg vĂŠlger at se det pĂ„ er at se arkitektur, kropslighed, som rygraden i informationen,” fortĂŠlller Robert Miles Kemp, et arkitekturteoretiker og forfatter, der er talsmand for stĂžrre progressive netvĂŠrk og endda robot-miljĂžer. “SĂ„ uden den fysiske genstand, kan du ikke finde oplysningerne. Det er derfor AR er rigtig vigtigt for arkitektur – det er et ekstra lag pĂ„ rummets kropslighed.”

“I Ăžjeblikket er arkitekterne nĂŠsten ikke involverede i udviklingen af dette interaktive miljĂž – og det er noget der bekymrer Haque, der frygter at arkitekterne vil blive sat helt ud af spillet.”

I mellemtiden vil smartphones snart blive endnu bedre til at genkende gaden og finde ud af hvor de er.Googles Streetview og foto-hosting-tjenesten Flickr har allerede skabt omfattende online-databaser med visuel information om hvordan steder ser ud, og programmer som Microsofts Photosynth kan vha. tusindvis af 2D-billeder opbygge detaljerede 3D-modeller af steder. “Vi kan allerede se et scenario, hvor vi blot ved at rette et kamera mod vores synopfattelse af verden, det vil anerkende hvor vi er, hvilken orientering det har, og linke os til de oplysninger der er forbundet med denne placering,” siger Sweeney, som har opbygget nogle af de grundlĂŠggende wayfinding systemer, der fortĂŠller hvor de er ved at lĂŠse RFID-chips eller anerkender QR-koder– klods ideogrammer indlejret i tegn, der kan aflĂŠses af kameraer. Men chips og koder er en meget grundlĂŠggende mĂ„de at aktivere AR. “QR-koder er absolut stenalderteknologi. Det er den mest grundlĂŠggende byggesten i denne teknologi,” siger Light. “Der er intet der forhindrer et stykke software i at genkende bygninger, pĂ„ samme mĂ„de som at vi ogsĂ„ har software der kan genkende ansigter.”

Ideelt set sĂ„ skal dette lag ikke kun vĂŠre et passivt tag-selv-bord af oplysninger, men det skal muligt for brugeren selv at ĂŠndre og tilfĂžje – ligesom Wikipedia hvor man, i teorien, selv kan man tilfĂžje. “Det handler om at have en ovenpĂ„-liggende ramme hvor folk sĂ„ kan efterlade beskeder eller noter pĂ„ … folk kan efterlade nogle spor af sig selv,” siger Usman Haque,fra Haque Design & Research. “Og hele pointen i et augmented reality system er den form for magi det tilfĂžrer – den fĂžlelse af magi det bringer til den rumlige oplevelse.” Haque er skaberen af Pachube, en online formidlingssite af oplysninger om bestemte steder – f.eks. data fra vejrstationer, termostater og forurenings monitorer – der gĂžr det nemt for folk at bygge deres egne AR applikationer.

Men hvad vil vĂŠre resultatet af at leve i denne data-fyldte miljĂž? Matt Jonesser den samme effekt, som mobiltelefonen havde, da den fĂžrst dukkede op. “Vores arrangementer bliver mere flydende. Som f.eks nĂ„r vi nu siger ‘Jeg ringer til dig nĂ„r jeg er i omrĂ„det, og sĂ„ finder vi ud af hvor vi skal gĂ„ hen’,” siger han. “Det vil stadig vĂŠre en af de helt store forandringer, som dette [AR] vil indebĂŠre.” Hele omrĂ„der af den menneskelig interaktion er genstand for store forandringer i takt med at gammel adfĂŠrd dĂžr og nye opstĂ„r. Rodenbeck fra Stamen, siger, at han har hĂžrt om en app kaldet Grindr, som hjĂŠlper homoseksuelle mĂŠnd med at mĂždes for at have tilfĂŠldig sex. “Det er en real-time hook-up maskine,” siger han. “Du fĂ„r et landskab af, hvem der Ăžnsker at knalde indenfor 10 blokke af dig … du behĂžver ikke engang at vide hvor barerne ligger lĂŠngere.”

I Ăžjeblik er arkitekterne nĂŠsten ikke involverede i udviklingen af dette interaktive miljĂž – og det er noget der bekymrer Haque, der frygter at arkitekterne vil blive sat helt ud af spillet. “Produktionen af det vi kalder arkitektur bliver idag udfĂžrt af andre end arkitekter,” siger han. “Oplevelsen af rummet er mere og mere styret af teknologer.”


N Building i Tokyo. Den fĂžrste Augmented facade

I takt med at disse teknologier udvikles er der mulighed for at effekten pĂ„ den “un-augmented” virkelighed kan vĂŠre skadelig. EfterhĂ„nden som der kommer mere skiltning og reklamer der er rettet mod at aktivere og udlĂŠse et AR indhold – f.eks. ved at inddrage QR-koder – kan byen se mere og mere forvirrende ud for et ikke-augmented Ăžje. “Allerede nu ser vi ofte i Japan, reklameskilte hvor en tredjedel af skiltet reklamerer med et nyt TV-show vha. store blokke af QR-kode – Dvs. en tredjedel af plakaten er blevet ulĂŠselig for mennesker,” siger Matt Jones, kreativ design leder i rĂ„dgivningensfirmaet Schulze & Webb. “Vi kommer hĂžjst sansynlig til at se mindre og mindre information i den virkelige Verden, der rent faktisk er lĂŠsbar for mennekser. Istedet vil vores verden blive maskinlĂŠsbar.”

Daniel Light tĂŠnker tanken videre, og mener at vi kunne komme til at savne den relativt enkle Ă©t-lags-verden: “GĂ„ ud og nyd din un-augmented reality mens du kan, fordi snart vil alt blive augmented pĂ„ den ene eller den anden mĂ„de. Og der er noget trist over det.” Jones tilfĂžjer dog, at det er usandsynligt at ĂŠndringen vil blive radikal: “Det er vil stadig vĂŠre langt lettere for os, at modtage vores signaler fra udformningen af byen end det er fra AR udstyret – AR er vil vĂŠre et lag ovenpĂ„, det vil vĂŠre en del af kompositionen af det der bliver bygget.”


– Et af de nyeste smĂ„ spil til iPhonen. Spil som disse er applikationer der ofte ‘leger’ sig frem til hvad AG kan [og er]…men nĂ„r Playstation teknologerne pludselig er specialisterne, sĂ„ skal man rĂ„be ekstra hĂžjt hvis ikke vores Verden [kun] skal blive et arcade-spil. 


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/rasmusbronnum.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399

0 Replies

  1. Rune Huvendick Jensen Svar

    ja ved ikke hvor arkitekterne bliver af men mÄske handler det om at de her teknologier pÄ sin vis handler om hvordan vi oplever vores omgivelser og at de fÊrreste arkitekter ser sig selv som en del af oplevelsesindustrien?

    Anyhow – det er spĂŠndende at teknologierne nu er ved at havne i forbrugernes lommer fremfor kun at bo hos forskere og kunstnere – her en artikel jeg skrev om emnet i 2004: “Tilbage til Virkeligheden” – http://www.itu.dk/~huvendick/Tilbage%20til%20virkeligheden.doc

    • Rasmus BrĂžnnum Svar

      Hej Rune. Jeg tror nu at arkitekterne netop er en del af oplevelsesindustrien…altsĂ„ forstĂ„et, som at arkitektur er oplevelser. Man kunne jo sĂ„ sige at med AG teknologien sĂ„ kommer der jo bare endnu flere oplevelser [eller magi].

      Lige nu sĂ„ er det rigtigt at vi kalder dem for teknologier. Men det er noget der rykker ved helt grundliggende begreber som: tid, sted, unika, materialitet, skala og krop. Der er sĂ„ meget smĂŠk pĂ„ udviklingen, at det ikke lĂŠngere er ‘noget andet’.
      Jeg havde en lille diskussion forleden, om hvornĂ„r vi alle vil kunne Ăžnske os en data-bĂŠrende kontaktlinse til jul, hvor det idag er en iPhone. SĂ„ kan man have en form for ‘green-screen’ vĂŠgge derhjemme, der gĂžr det muligt at ĂŠndre farven dine vĂŠgge er malet. Eller din kĂŠreste kan gĂ„ fra mĂžrkhĂ„ret til blond pĂ„ et sekund. Er man syg, sĂ„ bliver man pĂ„lagt en lille cirkel omkring sig, sĂ„ dem i bussen kan holde afstand. Det er slut med at komme for sent, for afstande er ikke lĂŠngere konstante. De mĂ„les i tid sat i forhold til din fart og din position og aftegnes i tal pĂ„ overfladerne. SĂ„ hele diskussion om ’stedet’ gĂ„r hurtigt hen i retning af en hyper dynamisk rumomfattelse.

      …Det er med nye prĂŠmisser at vi vil snakke om ting som unika, autonomi eller fĂŠlles forstĂ„else, nĂ„r vi alle kan udvide/indskrĂŠnke vores sanser. Ser en facade grim eller mĂŠrkelig ud, ja, sĂ„ er det nok fordi du ikke har opdateret til Flash v.2018. SĂ„ “virker” den ikke!!

      Det hele er noget mĂŠrkeligt noget – men det skal nok blive endnu vildere end vi overhovedet kan forestille os. Det eneste vi mangler er at [ogsĂ„] arkitekterne kommer igang med at definere hvor der ligger muligheder der udvider de arkitektoniske oplevelser…og hvilke der vil begrĂŠnse.

      Vh Ras

  2. Rune Huvendick Jensen Svar

    Hej du

    Jeg er meget enig – bĂ„de i at arkitekturen (ogsĂ„) er en del af oplevelsesindustrien og i at vi ikke bĂžr forstĂ„ det her ‘bare’ som nye teknologier men grundlĂŠggende som en ny form for ‘vĂŠrensbetingelse’, som vi vist kaldte det i vores speciale engang. Eller sagt pĂ„ en anden mĂ„de – den teknologiske udvikling vil skabe en ny mĂ„de at vĂŠre til stede i tid og rum – og det bĂžr arkitekter selvfĂžlgelig tage med i deres overvejelser – nogle har da ogsĂ„ forstĂ„et det. Eks. har jeg hĂžrt Ole Bouman fra Nai tale passioneret om emnet og herhjemme har eks. Kollision og MAPT gjort sig en del pĂ„ omrĂ„det – selvom Kollision ikke bygger huse, men mere arbejder med kommunikation og proces: http://www.dac.dk/visEmneside.asp?artikelID=3738

    Teknofilosofiske nĂžrder finder mit speciale her: http://www.citynova.org/text/duu.pdf

  3. Kristoffer Svar

    Interessant indlĂŠg, Rasmus. Dejligt up-to-date og ‘mindbending’. Personligt glĂŠder jeg mig utroligt til, at alle dimensioner af The Matrix slĂ„r igennem og bliver consumer-produkter pĂ„ linje med hulahopringe og muleposer. SĂ„ledes ville borgerne herhjemme fĂ„ en kĂŠrkommen mulighed for at fĂ„ en trippet, oplevelsesmĂŠssig vinkel pĂ„ alt det rĂžvsyge byggeri, der er at finde over hele landet. Det er sgu nĂŠsten for meget at forlange, at arkitekter skal vide noget som helst om AR og QR, nĂ„r de ikke engang fĂ„r lov at bygge / kan bygge noget interessant byggeri. Fremtiden begynder i virkeligheden! 😉

Reply to Rune Huvendick Jensen X