"Vi bygger huse helt nede i jorden"

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=tfbAKwgoEII&w=500&h=310]

Glatbarberet og i et plan, er hvad man kan kalde Interbygs typehuse. Det ser jo ud som det plejer – men er heeeelt uden problemer. ‘Problemfrit’ har Ă„benbart overtaget ’samtalekĂžkkenet’ som et nyt salgsparameter.

phdomslag.gif

Jeg fik lyst til lige at Ă„bne Anders HĂžyer ToftÂŽs Ph.D. afhandling fra Arkitektskolen i Aarhus i 2001. Inspireret af KoolhaasÂŽ “The Generic City”, S,M,L,XL (Byen uden Egenskaber efter oversĂŠttelse af Morten Daugaard AAA), og den kritiske Ă„bning af arkitekturen, som han stĂ„r for, bruges problematikken omkring det danske parcelhus som billeddannelse for endnu en Ă„bning af det arkitektoniske felt.

– Download Phd: Huset uden egenskaber, 184 sider (PDF)

Alternativt kan du lĂŠse en kortere artikel af Anders HĂžyer Toft, i Nordisk Arkitekturforskning 2004:
Generic [modern] Architecture -Field, Actor-Networks and Pragmatism

Kilde: Interbyg, Anders HĂžyer Toft og Jesper Reiter 


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/rasmusbronnum.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399

0 Replies

  1. Fredrik Gyllenhoff Svar

    SĂ„ lige reklamen der lokker med “FĂ„ vores guide til byggeriets faser – helt uden snobbede arkitekter”.
    WTF?! Hvis valget var mellem at fĂ„ en arkitekt pĂ„ og bo i en af interbygs parcelhuskister med lĂŠkkert sort tyskertegl, ja sĂ„ var det ikke svĂŠrt at vĂŠlge. At vĂŠlge en interbyg gulstensrede, er lissom at shoppe fedt tĂžj i FĂžtex. It’ll keep you warm but It aint gonna make you look sexy..

  2. Jesper Pagh Svar

    Interessant nok at det er lykkedes for arkitekter at distancere sig sĂ„ meget fra folks hverdagsliv og reelle samfundsmĂŠssige problemer – i sprog og handling – at det for et typehusfirma er naturligt ikke blot at differentiere sig fra, men ligefrem at definere sig selv i opposition til arkitektstanden.

    Fredrik; selvom jeg er enig med dig, sÄ tror jeg ikke at Interbyg bekymrer sig over, om de kommer til at stÞde et par stykker fra kultureliten pÄ manchetterne. Mens arkitektstanden vÄndede sig, omsatte Interbyg i 2008 for godt og vel 1 mia. og lavede et resultat pÄ smÄ 130 mio.

    I 2010 har typehusfirmaer og deslige sandsynligvis stÞrre indflydelse pÄ, hvordan danskerne bor end den samlede arkitektstand.

    Interbygs kunder vĂŠlger ikke et typehus fordi de er dĂ„rlige mennesker eller for at straffe arkitektstanden, men fordi de benytter sig af deres frie vilje til at bo et sted, som faktisk opfylder deres behov og drĂžmme om en bolig. –Uanset om vi som arkitekter og designere synes at et sort glaseret tegltag er en dĂ„rlig idĂ©.

    Er arkitektstandens vigtigste opgave at sikre ‘arkitektonisk kvalitet’ (et begreb, som vel nĂŠrmest pr. definition kun giver mening for arkitekter)? Og hvis det er det, og Interbygs huse ikke rummer ‘arkitektonisk kvalitet’, men det ikke desto mindre er sĂ„dan et stort flertal af befolkningen (markedet) foretrĂŠkker at bo – hvilken relevans har arkitektstanden sĂ„ i samfundsmĂŠssig sammenhĂŠng som andet end en leverandĂžr af et luksusprodukt til en selvbevidst elite?

  3. Rune Huvendick Jensen Svar

    uha, uha Jesper – det var noget af en lille hĂžjre til kĂŠben du fik ind der – men jeg er egentlig ret enig – og det er vel ogsĂ„ derfor arkitekturen i disse Ă„r i hĂžjere grad indskriver sig i politiske, brandingsmĂŠssige og andre generelle vĂŠrdidiskusioner for at (genop)finde sin berettigelse og relevans. For der er vist ingen tvivl om, at selvom arkitektonisk kvalitet kan blive en noget abstrakt stĂžrrelse for mange af os ikke-arkitekter, sĂ„ kan arkitekturens markedsfĂžringsvĂŠrdi give rigtig megen mening for alle mulige typer beslutningstager, pengemĂŠnd og andet godtfolk…

Reply