"Vi bygger huse helt nede i jorden"

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=tfbAKwgoEII&w=500&h=310]

Glatbarberet og i et plan, er hvad man kan kalde Interbygs typehuse. Det ser jo ud som det plejer – men er heeeelt uden problemer. ‘Problemfrit’ har ĂĽbenbart overtaget ’samtalekøkkenet’ som et nyt salgsparameter.

phdomslag.gif

Jeg fik lyst til lige at åbne Anders Høyer Toft´s Ph.D. afhandling fra Arkitektskolen i Aarhus i 2001. Inspireret af Koolhaas´ “The Generic City”, S,M,L,XL (Byen uden Egenskaber efter oversættelse af Morten Daugaard AAA), og den kritiske åbning af arkitekturen, som han står for, bruges problematikken omkring det danske parcelhus som billeddannelse for endnu en åbning af det arkitektoniske felt.

– Download Phd: Huset uden egenskaber, 184 sider (PDF)

Alternativt kan du lÌse en kortere artikel af Anders Høyer Toft, i Nordisk Arkitekturforskning 2004:
Generic [modern] Architecture -Field, Actor-Networks and Pragmatism

Kilde: Interbyg, Anders Høyer Toft og Jesper Reiter 


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/rasmusbronnum.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399

0 Replies

  1. Fredrik Gyllenhoff Svar

    SĂĽ lige reklamen der lokker med “FĂĽ vores guide til byggeriets faser – helt uden snobbede arkitekter”.
    WTF?! Hvis valget var mellem at fĂĽ en arkitekt pĂĽ og bo i en af interbygs parcelhuskister med lĂŚkkert sort tyskertegl, ja sĂĽ var det ikke svĂŚrt at vĂŚlge. At vĂŚlge en interbyg gulstensrede, er lissom at shoppe fedt tøj i Føtex. It’ll keep you warm but It aint gonna make you look sexy..

  2. Jesper Pagh Svar

    Interessant nok at det er lykkedes for arkitekter at distancere sig så meget fra folks hverdagsliv og reelle samfundsmæssige problemer – i sprog og handling – at det for et typehusfirma er naturligt ikke blot at differentiere sig fra, men ligefrem at definere sig selv i opposition til arkitektstanden.

    Fredrik; selvom jeg er enig med dig, sü tror jeg ikke at Interbyg bekymrer sig over, om de kommer til at støde et par stykker fra kultureliten pü manchetterne. Mens arkitektstanden vündede sig, omsatte Interbyg i 2008 for godt og vel 1 mia. og lavede et resultat pü smü 130 mio.

    I 2010 har typehusfirmaer og deslige sandsynligvis større indflydelse pü, hvordan danskerne bor end den samlede arkitektstand.

    Interbygs kunder vælger ikke et typehus fordi de er dårlige mennesker eller for at straffe arkitektstanden, men fordi de benytter sig af deres frie vilje til at bo et sted, som faktisk opfylder deres behov og drømme om en bolig. –Uanset om vi som arkitekter og designere synes at et sort glaseret tegltag er en dårlig idé.

    Er arkitektstandens vigtigste opgave at sikre ‘arkitektonisk kvalitet’ (et begreb, som vel nĂŚrmest pr. definition kun giver mening for arkitekter)? Og hvis det er det, og Interbygs huse ikke rummer ‘arkitektonisk kvalitet’, men det ikke desto mindre er sĂĽdan et stort flertal af befolkningen (markedet) foretrĂŚkker at bo – hvilken relevans har arkitektstanden sĂĽ i samfundsmĂŚssig sammenhĂŚng som andet end en leverandør af et luksusprodukt til en selvbevidst elite?

  3. Rune Huvendick Jensen Svar

    uha, uha Jesper – det var noget af en lille højre til kĂŚben du fik ind der – men jeg er egentlig ret enig – og det er vel ogsĂĽ derfor arkitekturen i disse ĂĽr i højere grad indskriver sig i politiske, brandingsmĂŚssige og andre generelle vĂŚrdidiskusioner for at (genop)finde sin berettigelse og relevans. For der er vist ingen tvivl om, at selvom arkitektonisk kvalitet kan blive en noget abstrakt størrelse for mange af os ikke-arkitekter, sĂĽ kan arkitekturens markedsføringsvĂŚrdi give rigtig megen mening for alle mulige typer beslutningstager, pengemĂŚnd og andet godtfolk…

Reply